Søg i 1400 opslag:

Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel barbera fontanafredda. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel barbera fontanafredda. Sortér efter relevans Vis alle opslag

24/09/2026

Meny: flot sydfransk med berømt bagmand

Meny's bedste i denne uge er en superflot sydfransk rødvin Roussillon Villages sammen med god Chablis og italiensk vin fra Sardinien. 

Meny har som altid et stort antal avistilbud, og igen er det klassikere fra Frankrig og Italien, der tiltaler mig mest. 

    Især den røde Roussillon Villages Chapoutier (kr/fl v3: 66,65), fuld af frugt, bær og fylde. Men også den hvide Chablis "Vignerons" (109,95), som er klassisk chardonnay. 

    Fra Italien en sjov Arenarie fra Sardinien (79,95). Både rød og hvid har kvalitet som også vine fra SanSilvestro, både en økologisk barbera (59,95) og en god Barolo (109,95). Fra Toscana kan anbefales klassisk ung Montalcino, både Perchie og Collosorbo (begge 79,95). 

BEDSTE køb: Chapoutier Roussillon Villages - Chablis "Vignerons"  
GODT køb: Arenalie Cannonau + hvid vermentino - Montalcino "Perchie" øko + Collosorbo øko - Barolo "Patres" - Rioja "Ramón Bilbao" crianza - Santa Rita "120" rød/hvid/alkoholfri -Rhône "Reserve Palais" - SanSilvestro barbera + hvid øko - Faustino I Gran Reserva - Rom Bacardi "Añejo 4 år" - Cognac Rénault VSOP
ANDRE: Brunello "Collosorbo" - Crudo Sicilia hvid - Rhône "Princes vieille vigne" . Grüner Veltliner "Johann Klauss" - Chardonnay "Hauts de Montarels" . Rhône by Sabon - Ripasso "Preare"  
uge 40-2026 

Roussillon Villages "Chapoutier", kr/fl v3: 66,65

3 fl: 199,95, Sydfrankrig, set i 2024
BEDSTE køb + ****
(4/5), Meny, indtil torsdag 1/10

En meget overbevisende vin med fløjlsagtig kraft, overdådig frugt og afrundet, pænt lang smag. Senest smagt i 2022, så en ung 2024 er måske bedre om et par år. 

    Jeg har altid holdt af Chapoutier's fine Roussillon, som for mig er en klasse over den normale Rhône. Også 5* + godt køb/DinVinguide. 
    Chapoutier er mest kendt for sublim Hermitage. Men lige som nabo Guigal er de dyre vine kun en lille del af salget i dag. 

    Men modsat Guigal har Chapoutier domæner i flere områder. Hans første uden for Rhône var netop Roussillon, det lune område ved Middelhavet nord for grænsen til Spanien. 

    Her har han i dag hele 100 hektar på skifer med ler/kalk og gneiss. som h bl.a. hele 100 hektar i det lune, tørre Roussillon stik vest for Perpignan. Vinen laves af lige dele grenache og syrah med balance på 10% carignan. Vinen lagrer på tank, ingen eg.

    Det meste sælges som Bila Haut (uden domænenavn), måske identisk med denne vin (samme pris i udlandet). Domæne vinen sælges med navn på landsby, La Tour de France (engang grænsen til Katalonien mod syd), Lesquerde og de stejle terrasser over maleriske Collioure.

Chablis "Vignerons"... 109,95

BEDSTE køb + **** (4/5),  Meny, indtil torsdag 1/10
 
God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk, umiskendelig Chablis, men måske for rund til at være i top. Endnu en vin fra Chablisienne, Chablis' store kooperativ, som leverer under rigtig mange navne, bl.a. Pierrelée til Philipson (på "tilbud" i Bilka til 159). Vinene koster det samme på kælderens web. Denne tapning har fået sølvmedalje ved IWC.
    Vinene kan meget vel være hentet i samme tank, da kælderen sælger stort set samme vin under adskillige etiketter. 

Sella & Mosca "Arenarie" rød/hvid... 79,95

rød Cannonau Riserva, hvid tør Vermentino di Galluria, Sardinien Italien
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 1/10
En rød kraftkarl med frugt og fylde, men afrundet af et år i eg plus tid på flaske. En hvid vermentino ikke ulig franske Bellet, aromatisk, rimeligt sprød og fyldig. Check årgang på hvid (gå efter 2024/25). 
    Prisen er lavere end husets normale vin, som med anden etiket sælges til 120-200 kr. Vinene er dog formentlig identisk. Et godt køb, da vin fra Sardinien sært nok er ret dyre i Danmark. Slet ikke ulig god Rhône, men den røde måler sig ikke helt med Chapoutier's Roussillon herover.  
    Sella & Mosca er grundlagt sidst i 1800-tallet af 2 herrer fra Piemonte og er historisk det mest kendte hus med stort domæne i Alghero på nordspidsen af Sardinien, hvor de laver især cannonau (grenache) og vermentino (rolle). 
    Vinene har et godt ry, men synes at blive lidt bedre i disse år, hvor der (måske) er en renæssance for disse vine, som forener Italien med Spanien (Sardinien var spansk indtil 1700-tallet).

Montalcino "Le Perchie" ...  79,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Økologisk. Storebror til Perchie's Toscana (55 kr sidste uge), lavet på 100% sangiovese med kort lagring på store egefade. En fast, middelfyldig vin med formentlig mere karakter og madegnethed end charme. 
    Jeg har ikke smagt vinen og kender ikke vingården Perchie, men har fået oplyst, at det er et mærke fra den gode vingård Cordella. Så vinen kan meget vel være et topkøb.

Montalcino "Collosorbo"... 79,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Brunello "Collosorbo"... 179,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Økologisk. Collosorbo er ikke en af stjernerne for Brunello, men deres Brunello er god, og den aktuelle 2020 har fået bl.a. 92p/WineEnthusiast. Junior rosso Montalcino ligner, men er lettere og mere frugtig. Collosorbo er en af de mere dynamiske moderne vingårde i Montalcino i området Sesta. Vingården ejes af Giovanna Ciacci. Godt 30 hektar bruges til brunello.


Barolo "Patres"... 109,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Set i 2021. San Silvestro er specialist i Piemonte og sælger modsat mange andre ikke vine fra f.eks. Puglia (endnu?). Ældre årgange var gode og gode køb, som også kunne drikkes af andre end masochistiske nebbiolo-tifosis. Ejer Sartirano ejer 7 hektar, som sælges under navnet Costa di Bussia (til 210 kr).  Denne vin laves af druer fra 40 mindre avlere. Barolo'en er god i en kommerciel stil, men for mig knap så overbevisende som Gemma eller Fontanafredda. Jeg husker en flot duft efter en halv time i glasset. Årgang 2021 fik 91p/WIneEnthusiast.

Ramón Bilbao Crianza, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210. Rioja
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 1/10

En begavet vinmager laver god Rioja. I min ungdom var huset kendt for jævn vin til lav pris -i dag er kun priserne fortsat fair, for denne crianza har fået 90p/TimAtkin (2020/21) og 91p/Peñin (2020 og 22). 
    En mørk, kraftig vin med intens aroma af sort frugt, fast tannin, men afrundet eftersmag. Klassisk. 
    Blegner dog ved siden af Baron de Ley Reserva (p.t. 59 i Føtex) og især CUNE (59 denne uge i Brugsen). 
    Ramon Bilbao arbejdede mange år med vin, før han i 1924 grundlagde et lille vinhus i Haro tæt på banegården. Huset fik et godt ry, men nok mere for pris end kvalitet. I 1999 blev huset overtaget af Zamora gruppen, der herhjemme nok er bedst kendt for 43 Licór (populær, ikke min smag), limoncello samt Mar de Prades i Galicien.  
    Huset er blevet stort, men ambitionerne er større endnu. Huset har 260 hektar vin i Rioja og Rueda, men køber ind fra yderligere 700 hektar fordelt i hele Rioja. 

Crudo hvid Sicilia, kr/fl v2: 55,-

økologisk hvid cataratto-zibibbo, Italien 

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 1/10
    Den neutrale Marsala drue cataratto mixes med moscato-druen zibibbo -det giver en ret let, frisk vin med indbydende aroma og lille restsødme. 
    Mare Magnum er et selskab i Brunello-byen Montalcino, som laver vine på kontrakt over hele Italien -bl.a. disse vine på økologiske druer fra Sicilien. 

Santa Rita "120" rød-hvid-rosé... 40,-

Rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay, alkoholfri 

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 1/10
Santa Rita har en del af æren for, at Chile i flere år var nr 1 vinland i Danmark. Jeg har smagt 120 flere gange, men aldrig fundet den værdig til "Reserva Especial" -særlig reserve- sært navn til husets mest solgte (ok) dagligvin. 

    Cabernet er ganske ok i en enkel, middelfyldig stil. Også chardonnay er ganske ok -ikke mere- men kan se, at rosé fik 5* af Rydberg (Spritnyt) i maj 23. Lovende -måske et brud på fransk dominans af pink?

ANDRE: 
Rhône Reserve Palais, 45 (3* + godt køb), ganske ok basis-RHone, middel fylde, krydret frugt. 
Rhône Princes vieille vigne, v2: 55 (3*), mere dybde, frugt og vægt end paladsvinen. 
SanSilvestro rød/hvid, 59,95 (3* + godt køb), frugtig ung barbera, mens den hvide er tør og ren. Økologisk. 
Grüner Veltliner Johann Klauss, 45 (3*), lidt neutral, men ellers sund og ok tør hvid. 
Campet Ste Marie rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 54,17 (3*), pæne og nydelige Burgogne-kopier fra Sydfrankrig. Også tør rosé på pæn flaske. 
Chardonnay Hauts de Montarels, kr/fl v3: 66,68 (3*), nydelig sydfransk chardonnay med pæn aroma. 
Rhône by Roger Sabon, kr/fl v3: 70 (3*), ikke smagt i nogle år, men husker en typisk frugtig/krydret rød med pæn dybde. Men bestemt ikke længere et topkøb. 
Ripasso Preare, kr/fl v3: 70 (3*), fyldig, rund ripasso uden mærkbar sødme. 
Rioja Faustino I Gran Reserva, 109,95 (4* + godt køb), flot godt 10 år gammel Rioja i traditionel stil. En del af lagringen foregår på tank, så vinen er stadig ret ung i smagen. 
Rom Bacardi Añejo "4 år", 109,95 (4* + godt køb), let, men fin rom med od længde og moden aroma. 92p/Tastings. 
Cognac Rénault carte noire, 249,95 (3* + godt køb), ikke så sød som tidligere, ganske god Cognac. 

17/09/2026

Flot Coronas, Rioja, Ripasso og andet. Men!

Du kan vel ikke klage, når du kan få en god Coronas til 35 eller en kritiker darling som CUNE Rioja til 50. Men noget mangler i Brugsen! 

Men Superbrugsen og Kvickly er fortsat svær at overgå, når det gælder vin. Men...

Torres' Coronas og Esmeralda (35) er svær at overgå som også CUNE Rioja (50), crianza med bl.a. 90+p/100 for en altid kræsen Parker.

    Der er også god, kommerciel vin som Spier PS (50), Why Not (49,83 v6) og den fine Ripasso Pagus Bisano (59) + den gode Memoro (59 for den tørre gode Montepulciano). 

    Der er også god sydfransk la Baume (59). God vin og godt slot med 3 stenrige ejere gennem 150 år: Prat (fra Noilly Prat vermouth), Hardy (Australien) og senest Helfrich (fra GCF). Du kan også få god whisky som Singleton 12 år Single Malt (199).

    Men lidt mangler! I sidste uge var jeg i Kvickly Odder (nabo til Megavin). Her købte vildt ind af Bordeaux til lave priser. Bordeaux kan ikke sælge al sin vin, og det fører til ekstremt lave priser (undt 1.Crus) sammenlignet med andre gode vine.   

    Hvorfor er de tilbud ikke i alle brugser? P.t. har Brugsen tilmed flere tilbud på dyr Bourgogne end på Bordeaux, et 4-5 gange større område med meget lave priser. Sært!  

    Faktisk synes kun Meny at interessere sig for et område, der burde være på alles indkøbsliste lige nu. 

BEDSTE køb: Torres Coronas rød + Esmeralda hvid/rosé - CUNE Rioja crianza - La Baume rød merlot + hvid viognier - Cap d'Agde Exhib rosé - Spier PS rød/hvid - Ripasso "Pagus Bisano"
GODT køb: Celeste Ribera del Duero crianza - Why Not rød/hvid - Laroche pinot + chardonnay - Laroche Bourgogne reserve - Fontanafredda rød/hvid/moscato - Memoro "4 Elementi" montepulciano + primitivo - Prosecco "Barocco" - Riesling + Crémant "Laugel" Alsace - Amaluna sparkling organic - Singleton 12 år malt whisky - Sauvignon "Southbank" - Barolo riserva "Pezzole" - Chat4eauneuf du Pape "Chasse du Pape" . Amarone "Villa Annaberta" - Gin Tanqueray "no TEN" 
ANDRE: Cognac Combeau VSOP
uge 39-2026


Coronas tempranillo... 35,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Samme ekstremt lave pris som i juli -globalt koster vinen 70 kr! En overraskende god vin, typisk nordspansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop. Stadig set i 2022 med 87p/JamesSuckling. Men vinen er meget ensartet år efter år.
    De 3 kroner er familien Torres' ældste mærke (1907), som først blev tappet på flaske sidst i 1940erne. 
    Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (som slog Latour). Vinen er en klasse over Rhone typen Sangre de Toro. Druer er tempranillo + lidt cabernet fra Katalonien. Lagres i små egefade (tæt på crianza, 6 måneder). 
    Årgang 2021 fik lidt gavmildt 89p/Decanter: "Pure and vibrant red fruit with a crunchy bite of red apple. Creamy cherry sorbet and milk chocolate underneath. Subtle notes of smoke and spice. Lingering liquorice on the mid and side palate." 

Torres Esmeralda hvid/rosé... 35,- 

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Vil ofte vække glæde ved havefest. Masser af frugt og lille sødme, som balanceres af lille syre -for sød for min smag, men veninderne elsker den!  

    Den hvide får frugt fra muscat + lidt traminer, pæn stil og fin lille syre til sidst. Ikke set nye ratings og 90p/Suckling til 2021 var i overkanten. 
    Den lyserøde er mindst spændende, hvis jeg husker ret (smagt i 2024), baseret på garnacha. 
    Begge får god del af druerne fra Torres' gigantiske vingård i det varme Costers del Segre i bjergene på vej mod Zaragoza. 

CUNE Rioja Crianza... 50,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

2021. En historisk Rioja, herlig allerede, med frugt og fylde, bløde tanniner og god længde. 90+p/Parker. Måske er den blødere 2022 på vej med bl.a. 91p/JamesSuckling og 90p/Parker og Vinous.
    Vinen er alle fra vinstokke nær kælderen i haro. 85% tempranillo, 15% graciano og garnacha. Mosten gærer i stål og lagrer 12 måneder i små brugte egefade. 
    CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er grundlagt 1879 af en familie fra Baskerlandet, som kom til Rioja for helbredets skyld. Kælderen er en af de vigtige i Haro, der for mange er hovedstaden i Rioja. 
    De faldt for vinen og grundlagde CVNE (en etiket fejl gav vinen navnet CUNE!), som historisk og kvalitetsmæssigt har været lige med Murrieta, Riscal og andre klassiske navne. 
    I dag ledes huset af 5.generation, Victor & María Urrutia, som har fået huset i topform igen. Huset har et stort domæne i bedste områder, som dækker 50% af produktionen, men køber også druer ind til ialt 4,5 millioner flasker. 

La Baume rød/hvid... 59,- 
rød Merlot ”Grand Chataignier”, hvid Viognier ”Cuvée Elizabeth”, Sydfrankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Den hvide har god del af den rette rige viognier aroma + lidt æble/pære, god friskhed og sprød tørhed. Set i 2025. 2022 fik 91p/NatalieMacLean

    Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med fylde og styrke, lidt dybde, drikbar nu. En lille del lagres i eg. 2024 fik landbrugsministeriets sølvmedalje. 
   La Baume var i 1880 en af de største vingårde i de blide bakker omkring Béziers i Sydfrankrig. 

    Ejeren var Jean Prat, ejer af det store vermouthfirma Noilly Prat, som byggede et vinslot i bedste Bordeaux-stil. I 1990 blev slottet overtaget af australske Hardy, som investerede massivt, før de solgte til familien Helfrich (GCF) i 2004. Vingården ejer over 400 hektar vinstokke og leverer et stort antal vine, alle generelt gode.  

Cap d'Agde rosé "Exhib'"... 59,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. 2024 er perfekt i dag, 2025 ligeledes, måske endda bedre til efteråret. Nydelig vin til salat eller en grillet laks. 

    Exhib' antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. 

    Den gamle fiskerby er i sæsonen en af Europas førende partybyer med bl.a. Amnésia (foto), en gigantisk udendørs natklub. Her findes også Europas nok førende nudistby foruden alt muligt andet! 

    Området ligger nær Middelhavet, tæt på den smukke kanalby Sète og den store indsø, Lac Thau, der sikrer et relativt køligt klima. 
    Vinen er lavet på de lokale sorte sydfranske druer som cinsault, grenache og syrah + den noget sjældnere terret. 

Celeste Ribera del Duero... 89,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Crianza, set i 2021 med 91p/100 fra både Peñin og JamesSuckling. Fra samme Torres, et af Spaniens 2-3 største huse (dog især Sangre de Toro, Coronas og brandy). 
    En god vin fra "Pago del Cielo", højt liggende vingård i Ribera ved Duero floden. 
    Dyb kirsebær, intens aroma med kirsebær og blommer + lidt lakrids og krydderi. Fyldig, indbydende frugt, pænt dyb, afrundet og lang -en mere kommerciel Duero, men flot lavet. 
    Vinen gror højt -895 meter, oplyser huset, som dog ikke fortæller, om de selv ejer marken "Pago del Cielo", "Himlen", der leverer denne vin. Vinen har de seneste par år fået fine ratings. 

Spier "PS" grand reserve... 50,-

rød/hvid/rosé, Sydafrika (tappet i Danmark)
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Rød "Grand Reserve" er rigtig godt køb til 40 (til gengæld er "normalprisen" 119,95 absurd høj). 
    PS rød fik 5* + 88p af Rydberg i Ekstrabladet: "Mørk krydret næse. Pæn bærintensitet i smagen med mørke krydderier og vanilje. Pænt balanceret med en fin krydret afslutning". I ældre årgang (2020). 2022 fik 5*/Vinavisen. Mix af shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage. Skal være lagret i eg. 
    Den hvide er chenin blanc og chardonnay. Meget frisk, tør aromatisk og stilig. Kun smagt én gang. 5* i Vinavisen. 
    Rosé på mix af bl.a. malbec, merlot og mourvèdre er ikke smagt, men Rydberg var (i 2023) ikke entusiastisk: "saftevand for voksne". 

Ripasso "Pagus Bisano"... 59,-

Valpolicella superiore, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Der er en "normalpris" på 129,95, som er mildt sagt overdrevet. Men 59 er mere end fair! 

Ren frugt mere end sødme, god fylde med kun snert af krydderi. Egentlig bliver jeg imponeret over amarone, men det varer kort -så faktisk kan jeg egentlig bedre lide ripasso. Her "eftergærer" den unge, ret lette Valpolicella med amarone kvaset og giver vinen mere fylde og frugt.

    Fra godt kooperativ ikke ligger i det fine Classico, men i Valpantena, en række bakker lige nord for smukke Verona, som i reglen anses for lige så godt.  

Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299, rød negroamaro-zinfandel eller SanZin (sangiovese-zinfandel), hvid pinot grigio, rosé, Italien 
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

De røde er uforskammet kommercielle, fyldige, udadvendte, ret simple vine med stor frugt og velsmag samt lille restsødme (nok omkring 5-10 g/l). 
    SanZin er mix af SAN(giovese) med ZIN(fandel) har nok mest rygrad, takket være Toscana druen. 5*Vinavisen: ”Moden frugt... smagen er indtagende, solmoden, fuld af frugt og med varme krydrede noter i den lange eftersmag”. 
    Rosé er nok sødere, men ikke smagt. Alle er fra Salento i Puglia, kendt for byer fyldt med de særegne hobbit’agtige trulli huse med kegleformet tag, som i Alberobelli, der er UNESCO verdensarv (foto). 
    Hvid pinot grigio er fra Venezie mod nord. Ikke smagt, men har også lidt restsødme. 

"L" Laroche rød/hvid... 50,-

rød Pinot Noir eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

Bourgogne "Laroche reserve" ... 89,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

"L" er fra Laroche, berømt hus, men en daglig, god Bourgogne-kopi til en god pris. 

    Rød har pæn frugt i den kødfulde ende, middel fylde og rund eftersmag. 2022 fik voldsomme 91p/RevistaAdega, men "kun" 87p/Bacchus, 2021 fik 5* af Rydberg i Spritnyt. 
    Synes næsten den hvide er bedst med ren aroma, vis sprød friskhed og pæn længde. Men det er ikke Chablis! 
    Hvid Bourgogne er af helt anden klasse, 2024 måske fra marker omkring Chablis, med ren aroma, sprød friskhed og god længde med fint lille præg af eg. For mig en klasse over Moillard Bourgogne (79, 3* + godt køb). 
    Laroche var et af de store, men ganske gode huse i Chablis, som i 2009 fusionerede med det store hus Jeanjean, Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstændighed. 

Fontanafredda rød/hvid/moscato... 69,-

rød Barbera d'Alba, hvid Chardonnay Langhe, sød Moscato Asti frizzante, Italien

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Rød barbera har rig bærfrugt i næse og mund, plus fasthed og solid fylde med god længde. I dag ses 2024, som altid perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2023 fik 88p/Rydberg, 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 91p/JamesSuckling og 89p/Spectator.
    Hvid chardonnay (Langhe) er egefri, positiv aroma, middel fylde, fin sprødhed og stil. Nydes ung. Druerne er fra Langhe, dvs. Barolo og omegn. 
    Den søde Moscato er knap så godt køb, men frugtig og ren, med fin sødme balanceret af let brus. 
    Fontanafredda er et en stor historisk ejendom, jagtslot for Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som i 1861 blev konge af den nye stat Italien. Siden 2008 har det tilhørt Oscar Farinetti, som året før havde købt naboen Borgogno, takket være formue tjent på bl.a. restaurant kæden Eataly. Vinene er i dag særdeles gode, mens priserne stadig er rimelige. 

Memoro "4 Elementi" rød... 59,-

rød Montepulciano d'Abruzzo eller Primitivo Puglia, Italien

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Memoro (latin for "Gode minder") var oprindelig Piccini's cuvée af vin fra hele Italien (læs: mest  Puglia, Sicilia mv). Begge disse er dog lavet på én drue og fra ét område -og godt køb (pris i England er £ 12 = 90 kr). 

    Har mest tillid til 2023 Montepulciano med både styrke og struktur samt rig frugt, tæt på 1 g/l), mere fast i smagen end den mere fedladne primitivo (som dog har fået 5*/Vinavisen).

Prosecco "Barocco"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9
Fint brus, duft af æbler, let frisk og rimeligt sprød med ganske lille sødme til sidst. 90% prosecco (glera), 10% chardonnay. Kan mixes med Limoncello, Aperol, Campari eller anden alkohol af dit valg. 

    Et mærke fra Botter, et stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne -og som har overlevet i Brugsen. 

Laugel Riesling... 59,-

Laugel Cremant d'Alsace... 79,-

Brut eller rosé, Frankrig 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Riesling er ganske ok uden at skinne. 2024 fik 85p/Vinbladet: "Lille duft, æbler og citrus. Middel fylde, frisk frugt og middellang eftersmag med rensende syre."
Crémant ere også ganske ok. Hvid for pænt brus, ren frisk aroma, ret let, men ok smag, til sidst dog en lille snert af syre fra umodne druer, camoufleret af lille restsødme. Den lyserøde fandt jeg (dengang!) bedre, med nydelig frugt af jordbær! 
    Laugel leverer markant bedre vin i dag end i 80erne med kontrol over flere og bedre druer. Deres crémant er generelt god, takket være lagring med bundfald længere end de 9 måneder, loven kræver. Laugel er del af GCF lige som Helfrich og Arthur Metz (foto).  

Amaluna økologisk sparkling... 89,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Sælges ofte til 120 kr, men jeg har set den til 60-70 kr i Holland. Stadig værd at købe -bredere med mere fylde men også knap så sprød. Indbydende frugt, sprød og frisk, ganske fyldig, middellang smag -nyd ung, mens vinen er frisk. Dosage (i dag 9-10 g/l mod 12-13 g for et par år siden) kan mærkes, men balanceret af god syre. 

    Den får brus på Champagne metoden og lagrer mindst 10 måneder (som crémant, men mindre end Champagne's 12-15 måneder). 80/20 pinot og chardonnay fra det kølige Casablanca. Seneste ratings var 92p/Descorchados og 91p/JamesSuckling. Fik for et par år siden 5*/6 + godt køb/Rydberg i Spritnyt. 

Singleton 12 år malt whisky.. 199,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 24/9

Ekstremt lav pris -markant dyrere i den toldfrie og hos rivaler set til 250-350 kr.. 
    Singleton fra Dufftown er typisk en Speyside, indbydende malt lagret hele 12 år i Bourbon og Sherry fade. En let til middelfyldig malt med attraktiv aroma og ganske elegant, afrundet eftersmag med lille sødme. 
    Duffown ligger langs Dullan bækken og er det vigtigste destilleri i den maleriske lille by af samme navn (de andre er bl.a. Mortlach, Balvenie og Glenfiddich). Byen ligger ganske afsides ikke langt fra den nordlige del af Grampians bjergene. 


ANDRE: 
Sauvignon Southbank, 50 (3* + godt køb), tør, ren New Zealand, men uden spræl. Leveres af Yealands, men mindre overbevisende, desværre, får dog alligevel 5*/Vinavisen. Tappet i Tyskland. 
Barolo "Pezzole"riserva, 159 (4* + godt køb), særlig "Cru" Barolo fra Sarotto. Stadig set i 2016, som er tæt på moden med fin bouquet, men måske kunne bruge mere vægt? Ikke smagt nogle år.  
Chateauneuf du Pape Chasse du Pape, 159 (4* + godt køb), set i 2023. 
Amarone Villa Annaberta, 159 (4* + godt køb), en ganske god Amarone med meget lidt sødme og god frugt og krydderi. 
Gin Tanqueray no TEN, 199 (4* + godt køb), en af de bedste mærker i gin. Plus  en af de få med fulde 47,3% alkohol. 
Cognac VSOP Pascal Combeau, 199 (3*), kommerciel Cognac med mere sødme end alder. Får dog 88p/SpritNyt (2022). Laves af Gautier, som ejes af samme Marie Brizard.