Søg i 1200 opslag:

Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel "Kongens Mosel" var ekstremt populær i Sverige. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel "Kongens Mosel" var ekstremt populær i Sverige. Sortér efter relevans Vis alle opslag

29/06/2024

Rema1000: herlig rosé og 2 historiske vine!

l'Ostal Cazes rosé kommer fra ejeren af det fornemme Lynch-Bages og er noget af et topkøb til 50. 

Men i Rema1000 må vinen konkurrere med historiske vine som spanske Sangre de Toro og Königsmosel fra Tyskland. 

Rema1000 har flere rigtig gode køb i denne uge. Mit førstevalg er den lyserøde l'Ostal (50), som laves af familien Cazes i deres store vinkælder i Minervois i Sydfrankrig. En sart rosa vin, som jeg nok går efter snarere end den fancy Chemin des Roses fra Provence (50). 

    Mere historie er der i Sangre de Toro (39), som  i 1940erne var den første vin med navnet Torres på etiketten. Rema solgte den før til en 50, men nu er den endelig blevet godt køb. 

En anden historisk vin er Königsmosel (40), som sidst i 1800-tallet var et af de første mærker, der blev kendt uden for Tyskland og en favorit for det svenske kongehus. I dag en sødlig, men god riesling med fin syre, perfekt til nybegyndere.

Bedste KØB: l'Ostal Cazes rosé - Chemin des Roses rosé 

Godt KØB: Sangre de Toro rød/hvid/rosé - Gustus rød/hvid/rosé - Königsmosel riesling 

uge  27/2024

l'Ostal Cazes rosé, pays d'Oc.... 50,- 

Bedste KØB + **** (4/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

Lys, let og tør rosé med pæn syre og diskret, men fin aroma med flere lag, mere madegnet end mange af de mondæne (læs: dyre) rosé vine. Perfekt til en nicoise eller endog dansk frokostbord. 

    Set til op mod 100 kr på websider. Både 2022 og 2021 fik 89p/JancisRobinson. 
    Jean-Michel Cazes kendes fra Lynch-Bages, 5.Cru, men har i over 20 år ejet l'Ostal i Livinière i hjertet af Minervois. Han har 60 hektar vin, men denne rosé laves af druer fra domænet såvel som druer fra andre kølige områder i Sydfrankrig. I dag ledes vingården af 4. generation, Jean-Charles Cazes, født 1974 (foto). 

      Familien Cazes har boet i Pauillac i Médoc siden 1875. Jean-Charles Cazes var byens bager, før han i 1939 overtog Lynch-Bages, 5.Cru. Sønnesøn Jean-Michel Cazes overtog vingården i 1973 og var også i årrække leder af Pichon-Baron, 2.Cru, som var ejet af hans arbejdsgiver, forsikringsselskabet AXA. 
    I dag deltager hele familien i ledelsen af familiens slotte, der foruden Lynch-Bages omfatterHaut-Batailley, 5.Cru Pauillac, Ormes de Pez (St.Estèphe), l'Ostal samt Sénéchaux i Chateauneuf du Pape.

Chemin des Roses rosé... 50,- 

Bedste KØB + *** (3/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7
Fra Provence, men solgt som landvin ("Méditerrannée). Testvinder i Rema1000 (til 50) i maj 23: "Lys rosa. Attraktiv duft af hindbær og citrus. Velkomponeret smag af hindbær, honningmelon og citrus med diskret frugtsødme, lang eftersmag og en fin syrefinale. En aldeles glimrende rosé", skrev Skovenberg i Vinbladet.  Jeg foretrækker dog l'Ostal Cazes ovenover.

Sangre de Toro rød/hvid/rosé... 39,-

Godt KØB + *** (3/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

Helt ok spanske vine i den brugervenlige stil, som ikke gør fortræd. Rød på 60% garnacha/40% cariñena
med middel fylde, let krydret næse, tør og blid i smagen. Hvid er tør, enkel med pæn frugt. Rosé er tør, men ikke smagt. 
    Den røde kaldes "Original", fordi Sangre de Toro var den første vin, Torres solgte på flaske i 1940erne. I dag bruges navnet Torres slet ikke til Sangre de Toro, som sælges som spansk vin, ikke katalonsk. Vinene kommer (vistnok) stadig fra Katalonien.
    Hidtil solgt til 55, temmelig høj pris for vinen i butik, der kalder sig discount. Foto: "Tyreblod" anno 1976, mens ordet Torres stadig prydede etiketten. 
    Navnet? "Tyreblod" med et lille lån fra den ungarske vin af samme navn (Egri Bikaver), som i en discount udgave i 1970erne blev til Irmas "Okseblod". 

Gustus rød/hvid ... 50,-

Shiraz eller Chenin blanc "Special Reserve", Darling, Sydafrika   

Godt KØB + **** (4/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

Har ikke smagt vinene under dette navn, men kender vinene fra kælderen, som henter druer fra det rimeligt kølige Darling nær Sydafrikas vestkyst. 
    Gustus betyder smag, og vinene har masser at byde på. 
    Den røde har fylde, frugt og krydderi, en god dagligvin. 
    Hvid fik pæn ros af Houlberg i ældre årgang (til 100 kr): "bulderbasse af hvidvin... Duftmæssigt er der smør, honning, krydderier, appelsin, abrikos, pærer. Chenin Blanc udfolder her alle sine skjulte sider … ingen afdæmpet Loire finesse, men i stedet er der kraft, power og fylde."
    Begge roses også i Sydafrikanske guider som Platter og Michelangelo. 

Königsmosel Riesling... 40,-

Godt KØB + *** (3/5),  Rema1000, søndag-lørdag 30/6-6/7

En halvsød (35g/l) vin med lav alkohol (8,5%), men en frisk syre og god frugt giver vinen en vis kvalitet -en god begyndervin og et godt køb! 
    Den har også fået ros (91p/100 fra utroligt gavmilde smagere), og du kan også finde absurd høj pris på en webshop (99,95!) for en sødlig, men rimeligt frisk daglig Mosel, som koster 50-60 kr i Sverige.
    "Kongens Mosel" var ekstremt populær i Sverige fra sidst i 1800-tallet og blev leveret til det kongelige hof i Stockholm så sent som i 1990erne.
    Vinen blev oprindelig solgt af den jødiske vinfamilie Maas Nathan i Mainz, som gav vinen et fint ry ikke mindst i Sverige. Da Hitler overtog magten i 1933, solgte de i hast mærket til Drathen, som hjalp hele familien til Sverige.  (og i forvejen lavede vinen for dem). 
    Drathen havde i forvejen lavet vinen i årrække, men de gav mærket tilbage, men købte igen mærket i 1970erne. I 1993 døde den gamle Drathen, og mærket blev del af Zimmermann-Graeff i Zell, som også bl.a. leverer Peter & Peter (Meny) og Rudolf Müller (Coop). 
    På etiketten mangler jeg ordet "kongelig hofleverandør", men ellers er etiketten kun ændret lidt siden min ungdom! 

21/05/2024

Ugens 17 bedste vinkøb: Sommervine!

Denne uge fortsætter tendensen med masser af rosé (6 vine) og hvid + bobler i denne uge, hvor Danmark er ved at blive varmet gevaldigt op. 

Så læs videre, hvis du vil finde gode køb til en lun aften med eller uden Weber grill i nærheden! 

Der var godt 115 tilbud i denne uge, hvor de mest interessante 17 kom med i denne liste. 

Frankrig (især hvid, rosé og bobler) og Spanien dominerer med hver 6 tilbud, mens Italien skuffer lidt med kun ét tilbud (en god ripasso og Soave til 55). Der er også gode køb fra Tyskland, Chile og Argentina.  

I denne uge har Salling (Bilka, Føtex, Netto) flest tilbud (6), fulgt af Brugsen og Meny (med 4 hver). Endelig er der 2 vine fra Rema1000 og én (pink) fra Lidl. Der blev ikke plads til tilbud  fra Netto i denne uge.   

Alle vine er tappet i vinlandet, om andet ikke er nævnt (med forbehold for fejl). 

uge 21/2024

7 vinkøb under 50,-

Oui Jolie rosé, Frankrig, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. *** (3/5)Lidl , tirsdag-lørdag 21-25/5

Sydfrankrig leverer rigtig god rosé, men kender ikke denne, som dog nok er temmelig basisagtig. Den fik 3*/5 i BT i juni 23: "Den har det, en rosévin skal have. Den dufter af fersken...lidt krydderier. I munden har den også det her ferskenagtige noget, som jeg faktisk rigtig godt kan lide. Den smager lækkert, den smager sprødt. Men kan godt komme bedre ud". Prisen var dengang 55, så nu et godt køb. 

Casillero del Diablo rød-hvid-rosé... 39,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil lørdag 30/3 

Djævelsk god til prisen! Og alle er markant bedre end de blege djævle, jeg husker fra 90-00erne. 
    Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed.  (2020 med 90p/100 fra både Descorchados og Tim Atkin, 2021 med 91p/Tim Atkin)
    Måske er carmenère (guldmedalje) og merlot ikke i samme klasse, men merlot har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen.. Kender ikke aktuelle år, men til den pris bliver du sikkert overrasket! 

    De hvide  er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris! 

Königsmosel Riesling... 39,-

*** (3/5)Rema1000, indtil lørdag 25/5

En let og sødlig (35g/l) riesling med lav alkohol (8,5%), god frugt og lidt syre, der gør vinen brugbar -og et godt køb! 
    Den har også fået meget ros (91p/100 fra generøse smagere, noget voldsomt, synes jeg -ligesom en pris på 99,95 i en webshop! Hos andre er prisen dog markant lavere, og vinen tappes også i 3 liter box (ikke godt for vin med sødme). 
    Men ikke mindst en god historie: "Kongens Mosel" var ekstremt populær i Sverige i 1900-tallet og blev leveret til det kongelige hof så sent som i 1990erne.

Barbadillo "Mountain" Rosé... 39,-

Somontano, Spanien

*** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 25/5

En rigtig god rosé på især cabernet og merlot, som trives i de lavere Pyrenæer ikke så langt fra grænsen til Frankrig. Stilen er simpel, men effektiv, med ren frugt, tør og velsmagende -god til en salat. Meget attraktiv pris. 

Las Hermanas monastréll organic... 39,-

Bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 22/5

*: Øko. Luzón er en god, stor bodega i Jumilla, men henter økologiske druer fra de lavere liggende vinmarker omkring Murcia til denne vin. 

       Samme økologi, samme drue monastréll (alias mourvèdre), samme moderne kælder, hvor vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men med kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold. 

Kingpin rød/hvid, Spanien... 39,-

Bedste KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23/5

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring). 

      Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde
       Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. 

Faustino V Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, rød + hvid og rosé (3*/5)
Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23/5

Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2018 med 89p/Peñin og Tim Atkin og 2017 med 90p/Tim Atkin. Vinen koster 70-80 kr i Spanien. 
    Hvid på viura og chardonnay med kold gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmagRosé er ok, men ikke så god som den røde. Set i 2022. Måske en frisk 2023 er på vej?  

5 vinkøb 50-70,-


Silvano Piacentini rød/hvid..... 55,-

rød Ripasso Valpolicella eller hvid Soave Classico, Italien 

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23/5

Normalt dyrere (og bedre) end den normale Arche Ripasso. 
      Jeg kan egentlig bedre lide denne middelfyldige, tørre, frugtige rødvin end hans svulmende Rubens'agtige amaroner. Bilka mener den er lagret 15 måneder på store egetanke. 
    Den hvide Soave er også ganske god, tør, ren og neutral, pæn syre, ganske frisk -typisk Classico, dog slet ikke i top. 

Crémant Calvet hvid/rosé... 59,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør)

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 

Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. Samme afsender (og nok også vin) som Netto's Alexis Lichine, Louis Bresson (ofte tilbud i Meny, ca 70) og Dulong (Coop, 69). Alle laves i Bordeaux af Eschenauer, som igen er del af giganten GCF. 
   Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 

Les Amours du Haut-Gléon rosé... 59,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/5

Normalprisen (129,95) er opskruet. Selv i USA koster vinen blot $ 9 = ca. 65 dkk + tax). Men nyd duft og smag, en herlig aroma, er frugtig, ret blød og ligefrem -perfekt alene eller med en grillet eller røget laks!  Og pænt udstyr! 

Landgraf rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50

fl: 399, *: øko, Riesling Feinherb og rød Spätburgunder, Rheinhessen Tyskland

Bedste KØB + **** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23/5
Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med lige den snert af sødme, der gør den utrolig madegnet, f.eks. til sushi eller en salat. 
      Den røde Spätburgunder -pinot noir i Bourgogne- er 5* værd, plus tysk rød, stadig lidt sjælden (især hvis den skal være god)! Fine bær i duft og smag. Ikke smagt over 2 år, men aktuel årgang er testvinder + 5* i Vinbladet (som er troværdig). 
    Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen og har 20 hektar med god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgrafder har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.  

Macon Azé "la Burgondie"... 69,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 23.maj 

Set i 2022. Bedre og mere autentisk end billig Chablis (som Calvet, tappet langt fra Chablis, til 99).     En tør, let til middelfyldig klassisk Bourgogne chardonnay med positiv frugt, middel fylde og frisk syre, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"! 
    Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden. 

    Et lokalt kooperativ leverer det meste vin fra denne lille kommune. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.

5 vinkøb over 70,-

Barbe 2018, Cotes de Bourg, kr/fl v 3: 70,-

3 fl: 210, bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/5

Denne Bordeaux smager godt til 100 kr og er topkøb til 70. Vandt Politikens test af erstatninger til dyr St Emilion med ordene:
    "Middelfyldig med flot balanceret modenhed i en mørk og tæt bærfrugt. Toner af cigarkasse og blyantspids og lige tilpas tannin. Stilmæssigt lige i øjet og til en flot pris". 
    Barbe har 2-3 år mere på flaske og er lidt mere tør, men har til gengæld fået bouquet oveni sin stil. Tæt på god St Émilion til meget lav pris. Måske endda bedre om 2-3 år. 

Unámine "Gran Vino"... 89,- 

***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23/5

Jeg er i total enighed -Unaminé -"unanimous"- med de kritikere, der har skamrost denne vin fra Mascota, der også leverer OPI, ofte godt køb. "Unamine" laves dog stadig i pæne mængder, 300.000 fl/år) i selve Uco. 

      Gran Vino er cabernet-blend fra San Carlos, den bedste del af Uco, 75% cabernet + 25% malbec med mere end et år i små egefade. Set i 2018 med 5* fra Rydberg i Ekstrabladet, 95p/Descorchados og 93p/Tim Atkin -flot for vin til så lav pris. Næste år 2021 har foreløbig fået 92p/Tim Atkin. 

Museum Reserva, Cigales... 89,-
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 23/5

Set i 2019 med 92p/Guía Peñin. En klassisk flot vin til en særdeles rimelig pris. Magtfuld, men ret fed og lækker vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot nu og bør nok nydes inden for 3-5 år.  

Riesling Grand Cru "Muenchberg"... 89,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 23/5

2021 Muenchberg er en af de mindre kendte Grands Crus, som ligger ved foden af Haut-Koenigsbourg i det nordlige Alsace (ej at forveksle med det finere Moenchberg ved Andlau!). En kompetent læser har anbefalet vinen, som jeg ikke har smagt. Men 90 er lav pris for Grand Cru og med en "normalpris" på 159 får du meget for pengene Formentlig en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. 

    Familiehuset Biecher er normalt ret middelmådigt. Men denne bør være bedre, fra Grand Cru, som Biecher har interesse i. 

Muga Rioja Reserva... 153,30

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/5

Set i 2019. En favorit i klassisk Rioja (2019 får hele 94p/Parker). Huset har ry som traditionalist, og jeg var ikke helt vild med vinene i 90erne, men en Reserva smagt sidste år var meget smuk, og den unge 2019 er formidabel -men ikke til fans af klassisk Rioja -vinen er meget ung, dyb, fast, stor fylde og længde -den kræver 3-5 år på flaske, måske længere.