Søg i 1300 opslag:

Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel laugel alsace. Sortér efter dato Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter relevans for forespørgsel laugel alsace. Sortér efter dato Vis alle opslag

05/07/2024

Brugsen med flot sauvignon fra Spanien og New Zealand

Igen en uge, hvor Brugsen brager igennem med flotte vine til rimelige priser. 

Du kan smage 2 flotte, men meget forskellige vine på hvid sauvignon. Azumbre fra Spanien (44,50 v2) og den superbe Yealands Single Block (79) fra New Zealand, begge blandt ugens topkøb i Superbrugsen og Kvickly.

    Hvid sauvignon er især kendt fra Sancerre og Pouilly-Fumé, men druen er faktisk en hvid klon af den sorte cabernet sauvignon -så smag også meget passende en spansk cabernet, Gran Coronas (79). Og den har sjov historie!

    Ugens bedste køb kan også være Casillero del Diablo (35), som laves i store mængder, men alligevel får gode ratings af seriøse kritikere trods den lave pris. 

For mig meget bedre end JP Chenet (29), som trods prisen har gjort GCF i Alsace til et af Verdens største vinhuse. De laver også vin i Alsace, og hvid Laugel (49) og crémant (69) er meget sjovere end JP Chenet.

Andre gode køb er Yellow Wood fra Sydafrika (50) og en pink Gassier fra Provence (50) -begge økologiske- samt endnu en syditaliensk zinfandel, Epicuro, der også fås i god økologisk udgave.

Bedste KØB: Azumbre Rueda sauvignon - Yealands Single Block sauvignon -Gran Coronas cabernet sauvignon - Casillero del Diablo rød/hvid/rosé - Laugel hvid Alsace -Yellow Wood rød/hvid/rosé - 

Godt KØB: Laugel crémant d'Alsace - Epicuro Zinfandel eller Fiano - Gassier Aix Provence rosé

uge  28/2024

Azumbre Rueda sauvignon blanc, kr/fl v2: 44,50

2 fl: 89, Cuatro Rayas, Spanien
Bedste KØB  + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 31/7
Sjovt at smage denne ret sjældne spanier ud mod Yealands herunder! Druerne høstes om natten og får en kølig, lang gæring. Rig aroma, fyldig, men ganske frisk med god syre. Nydes ung. 
    Rueda slog igennem, en gruppe franske eksperter under ledelse af professor Peynaud valgte området som stedet, hvor markis Riscal skulle lave sin nye hvidvin. Eksperterne forelskede sig i den lokale verdejo drue, som i dag leverer nogle af Spaniens bedste hvidvine. 
    Men de afprøvede også druen sauvignon, som stadig er mere sjælden (og derfor dyrere end verdejo),  og denne er rigtig god. 
    En rigtig god pris, da den normale verdejo er set til 100 kr på web. Under andet navn har nye årgange fået omkring 90p/100 fra gode guider. 
    Azumbre er et mærke fra det store Cuatro Rayas kooperativ, som leverer god vin i store mængder (20% af al Rueda).  

Yealands "Single Block" S1 eller L5... 79,-

Hvid sauvignon, Awatare New Zealand
Bedste KØB  + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7

Begge viser, hvorfor New Zealand i 90erne af Oz Clarke blev nævnt som det bedste sted i Verden at dyrke den hvide sauvignon fra Frankrig! I dag ved vi, at Marlborough kan skuffe, og Sancerre kan være bedre (men ofte skuffer). Men ét er sikkert -S1 og L5 fra særlige marker tæt på Stillehavet viser, hvad de kan dernede på vej mod Sydpolen!  
    Begge har fået høje ratings -S1 bl.a. 96p/100 fra IWC i 2022- og vinmager Nathalie Christensen (med danske aner) blev i 2023 valgt som årets vinmager (hvid). 
    "Single Block" S1 er næsten overdrevet i sin voldsomme aroma. Men den holder sig lige på den rette side af det vulgære og har en fast syre til at holde den rige, næsten søde aroma i skak. 
    L5 kender jeg ikke så godt, men den skal være en smule mere diskret i aroma. Bl.a. GULD i  IWC. Begge laves i små mængder, især L5.  
    Yealand's er et uafhængigt vinhus med stort domæne i bedste del af Marlborough, Awatere, med 15-20 årige vinstokke blot 4-5 km fra oceanet! 
     Chefvinmager er Natalie Christensen, tipoldebarn af dansk indvandrer, som fulgte i Monrads fodspor. Ditlev G. Monrad var fader til vores grundlov og statsminister i det ulyksalige år 1864. Han forlod siden Danmark skuffet over tabet af Slesvig -og grundlagde Dannevirke i New Zealand. Han fandt dog livet Down Under for svært og vendte hjem for at blive biskop i Danmark. 

Gran Coronas cabernet-sauvignon... 79,-

Torres Reserva, Penedès (set i 2020) 

Bedste KØB  + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7

Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, krydderi og urt. Mangler den sidste elegance og dybde, men flot til prisen - perfekt til en bøf fra grillen. 2019 fik 91p/WineEnthusiast, mens 2018 fik   90p/Falstaff + 5* + godt køb af Rydberg, der er ekspert i spansk vin.  2020 er nok lige så vellykket. 
    Modsat den normale Coronas er "Gran" stadig fra det oprindelige Torres domæne, der har udsigt til Montserrat bjergene (foto), 
     Den første 1970 Gran Coronas vandt  Gault-Millau's vinøse Olympiade i 1978. Eksperten Christian Millau meldte forfald til den historiske 1976 smagning i Paris og lod derfor sit magasin Gault-Millau lave en ny smagning, hvor de franske vine kunne tage revanche. 
    Det gjorde de, sådan da -bortset fra at Gran Coronas cabernet 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen! Miguel Torres skabte den originale Gran, som i dag er i dag opgraderet til Mas La Plana, men Gran Coronas er stadig en blød, kraftig Bordeaux-type!  

Casillero del Diablo rød-hvid-rosé... 35,- 

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7

Djævelsk god til prisen! Og alle er markant bedre i dag end de blege diablos, jeg husker fra 90erne, selvom de laves i giga-mængder (godt 66 mill. f/år!). 
    Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2021 fik 91p/Tim Atkin. 
    Måske er carmenère (guldmedalje) og merlot ikke i samme klasse, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen.. Kender ikke aktuelle år, men helt sikkert topkøb til 35!

    De hvide  er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris! Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. 

    Huset er gigantisk, men sjovt at besøge -og det ligger tæt på Santiago. Her hører du legenden... I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig, som leverede hans bedste vine, som han gemte i et særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Men trods en lås for døren forsvandt der hele tiden flasker... Og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! 

Laugel hvid Alsace... 49,-

hvid pinot gris, riesling, pinot blanc eller sylvaner, Frankrig

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 18.juli

Kun smagt én gang, hvor jeg fandt riesling helt ok med spinkel, simpel aroma, men tør, frisk og ren -egentlig typisk Alsace! Pinot gris ikke smagt, men pinot blanc var også helt ok med diskret aroma og ren, let og tør smag. Og så er den et rigtig godt køb til 50!  
    Laugel er del af giganten GCF, som leverer til alle kæder i Danmark, bl.a. Arthur Metz (Føtex mv), Klipfel, Domaines de Colmar og Helfrich (Bilka). Rigtig godt køb til prisen, selvom vinene ikke er det store.  

Laugel Cremant d'Alsace... 69,-

Brut eller rosé, Frankrig 
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7
Til 69 får du en typisk, ung og frisk crémant.  
      Ikke smagt de sidste par år, men husker den hvide for pænt brus, ren frisk aroma, ret let, men ok smag, til sidst dog en lille snert af syre fra umodne druer, camoufleret af lille restsødme. Den lyserøde fandt jeg (dengang!) bedre, med nydelig frugt af jordbær! 
       Jeg tror vinene er bedre i dag, hvor Laugel har fået bedre druer og lagrer vinen med bundfald længere end de 9 måneder, loven kræver. Laugel er del af GCF: 

JP Chenet rød/hvid/rosé... 29,-

** (2/5), Superbrugsen og Kvickly, torsdag 18/7
Samme GCF leverer Verdens p.t. mest solgte vinmærke! Slet ikke min smag, men kan se, andre ser blidere på denne lidt kunstige vin, hvor frugt peppes op med lidt restsødme, som også blødgører tanninerne i den røde. Kun smagt hos andre, da jeg ikke bruger mine penge på disse vine, og har aldrig smagt hvid ellere pink. Kan se at Gilbert & Gaillard i 2020 gav rød cabernet-syrah 83p (men de er ofte gavmilde). 
    GCF's Helfrich tjente sin første formue på billlig Cromwell whisky og Comte Joseph. En ny formue kom ind på billig Alsace til det tyske marked. Men de store penge er tjent på JP Chenet. 

    En lignende vin dog fra Italien- er Memoro (rød/hvid/rosé, 45, 3*), som måske har en blødere smag uden at være sødere. Den kan jeg drikke uden ubehag. Laves af det store hus Piccini. 

Spier "Yellow Wood", rødhvid/rosé... 50,-

økologiske blends, Spier Sydafrika

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7 

    Yellow Wood er en af Spiers bedre vine og topkøb til 49. Økologiske druer fra det lidt kølige "Coastal" region. 

    Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid, mens den hvide er på chenin og viognier -meget frisk og frugtig, tør- mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt. Vinene er tappet i Sydafrika. 

Epicuro Zinfandel eller Fiano, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279, rød eller rosé Zinfandel, rød Zinfandel Organic, hvid Fiano

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7

Rød og øko zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en traditionel med en snert mere alkohol, men stadig ganske frugtig og behagelig, trods 98/99p fra den lidt berygtede, gavmilde Luca Maroni.
      Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Pink zin har en flot farve, men jeg vil ikke ofre penge på den. 
      Epicuro laves af huset Femar, som ligger i Lazio ved Rom -noget tættere på Puglia, hvor vinene  kommer fra, end f.eks. de dansk tappede Capolavaro. 

Gassier Aix en Provence rosé... 69,-

økologisk, Frankrig

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7

Pæn og nydelig uden større dikkedarer, tør, diskret frugt. Gå efter 2023, hvis den er på hylden. Grenache-baseret rosé fra økologiske druer tappet af det store hus Gassier.  

Amarone "Pagus Bisano", Valpolicella... 159,-

**** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7

Trods 15% alkohol ret let for amarone (helt ok med mig!). Herlig aroma med svesker og blommer -næsten julet!- fyldig, pænt lang, med en let tør eftersmag, som passer godt til vinen. Den kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? 
      Pagus Bisano er del af Valpantena, et stort, men godt kooperativ, der modtager druer og vin fra andre kooperativer, ialt 750 hektar. Cantina di Verona er et andet mærke.

Chateauneuf du Pape "Chasse du Pape"... 159,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/7

Set i 2021. Formentlig den gamle Chasse og Pontifes med flot, ny, smart etiket. Kan se, at den har fået 90p/100 af Niels Lillelund i Jyll.Posten, men er slet ikke sikker på, at indholdet er fulgt med etiket og pris opad. Så du får måske et meget tilfredsstillende glas, styrke og krydret frugt, men uden særlig karakter. 

1000 Stories, Zinfandel, Gold Rush eller chardonnay.... 99,-

**** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil 19. marts, norm: 199,95. 
Det første glas imponerer af både rød og hvid. Det andet smager lige så godt, men så kniber det lidt -for mig. Andre er rigtig glade -zinfandel var i ældre år testvinder i Vinbladet, mens Gold Rush (blend af cabernet, syrah og zinfandel) fik 89p i Ekstrabladet -begge troværdige kilder.
      Vinene koster 18,99$ + tax på vingården (sådan ca. 160-165 kr), så 99 kr er en rigtig god pris. 
      "1000 Stories" er et mærke fra Fetzer, som var pioner i Mendocino nord for Napa. Mange af druerne er også herfra. Vinene lagres både i normale egefade og i brugte Bourbon fade, dvs. fade, som har været brugt til whisky! Intet under at rødvinene er ret krydrede! Men gudskelov ikke så søde endda! Fetzer ejes af Concha y Toro, som også leverer Diablo herover. 

23/06/2023

Flotte sommervine fra Brugsen

Igen en uge, hvor Brugsen har skruet op for de gode tilbud -og det kan jeg ikke sige nej til! De nye østrigere fra Pfaffl er rigtig gode køb til 50 -især måske rød og hvid- mens Casillero del Diablo næppe kan slås til sølle 35 kr. Du kan også få ganske ok Laugel Alsace til 43 kr (v. 6). 

Oveni kan du så få den solide Hardy's Crest til 29,83 (v 6 fl) og rigtig god Rhone som Chasse (39, også ok hvid og rosé!) samt Obéron fra Visan (59). Selv den tørre Jaume Serra Brut cava (43 v 3) er bestemt drikbar til utrolig lav pris. 

    Blandt de dyrere vine er Signos (89) fra Chile svær at overgå, selvom både Croix Chaigneau Lalande de Pomerol og især Viramon Grand Cru St Emilion (119) gør deres bedste. Mange vil måske foretrække den gode Gigondas Roc des Dentelles (119). 

uge 26/2023

Bedste KØB: Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid/rosé - Cava Jaume Serra Brut - Hardy's Crest rød/hvid/rosé - Gigondas "Roc des Dentelles" - Oberon Visan Rhone Villages - la Chasse Rhone + hvid/rosé VdP - Casillero del Diablo rød/hvid/rosé - Signos rød/hvid
Godt KØB: Laugel Alsace frit valg - Poème grenache & syrah - Viramon Grand Cru St Emilion - la Croix Chaigneau Lalande Pomerol -  - Trivento rød/hvid

Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid/rosé... 50,-

rød zweigelt, hvid riesling, rosé (mest zweigelt), Østrig 
Bedste KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder med familien en 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien og er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre til rimelige priser. Men de 2 søskende vil mere -og har lavet denne serie vine til Coop, baseret på indkøbte druer (Weinmacher = vinmager). 
    Kun smagt den røde, som er let, frugtig og rigtig god sommervin, sådan lidt i stil med Beaujolais. 4* fra Rydberg. Riesling burde næsten være bedre, takket være klimaforandringerne -vent en tør, aromatisk vin med god syre og længde. Har ikke set den aromatiske Grüner Veltliner, men mon ikke den også står på hylderne?   på zweigelt og andre lokale druer er ikke smagt, men nok let og enkel.

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179, rød cabernet-sauvignon shiraz, hvid chardonnay sauvignon, rosé, Australia (tappet i England)
Bedste KØB + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Til 30 kr får du rigtig meget vin, og prisen svarer tilmed til 120 for 4 fl. -dvs. billigere end samme vin i plastikpose og pap (139 på tilbud). Og jeg vil til hver en tid foretrække glas og skruelåg!
    Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt Hardy's Crest, som for mig er et lille glas bedre (mens William Hardy er højere i hierarkiet).
      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. 2020 fik 5*/Vinavisen. 
    Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, med nydelig frugt, en vis friskhed med lidt syre, som dog virker påtaget. 
      Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien (1853), ikke længe efter, at Adelaide blev grundlagt som en "fri" modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne!

Cava Jaume Serra tør/sød... kr/fl v 3: 43,- 

3 fl. 129, Brut: Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Perfekt til sommerfest på budget -men bestemt ikke Champagne eller crémant. Men til 43 kr får du ok brus! I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Den fik 5* af Henrik Steen Andersen i Politiken for 3 år siden. 

Gigondas "Roc des Dentelles"...  119,-

Bedste KØB + ***** (5/5), , Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 6.juli

Set i 2020. Gabriel Meffre leverede i mange år Irma's "Plan de Dieu", en daglig Rhône + Vaudieu fra Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. Disse vine er væk, Meffre ligger stadig på samme adresse i Gigondas, og vinen fra hjembyen er helt ok. 
      2020 er mindst lige så god som ældre år, der fik 5* af Rydberg i Ekstrabladet og identisk med den almindelige Meffre udgave i 2019, som fik 91-93p/WineAdvocate. En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset.

Oberon Visan, Rhône Villages, øko... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Set i 2022. Tæt på perfekt grillvin, denne unge, magtfulde Rhone matcher den søde barbecue sauce og slet ikke ueffen bagefter, når solnedgangen er på vej. Visan har et lidt køligere klima end Gigondas. Vinen nogle år siden bar den navnet l'Obrieu efter en vingård, men er nu et mærke snarere end vingård. Men kvaliteten synes lige så god. 

la Chasse "Prestige" rød/hvid/rosé... 39,-  

rød Rhone, hvid chardonnay-viognier og rosé syrah IGP Oc, Frankrig
Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 6.juli

Nu er vi uden for jagtsæsonen, men heldigvis er den røde "Chasse" -jagt- slet ikke ueffen til alt fra pizza til grillet burger! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone, set i 2020! Rosé og hvid skal jages for at havne ved en salat eller måske muslinger -det er IGP Oc (landvin fra Sydfrankrig), pink - god, tør med rig frugt, mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle med skruelåg, et plus i min vinbog! 

Laugel hvid Alsace, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129, Riesling, pinot gris, pinot blanc eller sylvaner, Frankrig
Godt KØB + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Riesling er formentlig identisk med Helfrich, som du kan købe i Bilka -her er prissen dog 53,17, og du skal købe 6 flasker for at betale 10 kr mere pr flaske! 

    4 ok, men simple Alsace vine trods etikettens "Cuvée Selectionnée". Laugel er del af Arthur Metz, igen del af GCF-gruppen, ejet af netop familien Helfrich. Famiin var i 80-90erne var tæt på at ødelægge markedet for Alsace med en serie grønne, umodne vine. I dag synes vinene bedre, men bestemt ikke top. Riesling nok bedste, men den hvide pinot er også ok. De andre desværre aldrig smagt. 

Poème vineyards grenache & syrah, kr/fl v 6: 49,83

torsdag 6.juliEndnu en lidt kunstig høj normalpris (1 fl. 99, 2 fl. 119 -og så altså 6 fl. 299!). Men en ganske god 2021 sydfransker i god Rhone stilmed rimeligt frisk frugt og fast, men afrundet krop uden dikkedarer. Kender ikke leverandør, desværre. 2021 fik 5*/Vinavisen.  

Viramon, Grand Cru St Emilion... 119,-

Godt KØB + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli
Kender ikke årgang. Håber på 2020, men uanset år er Viramon en pålidelig St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt. 
    På slottet snakker de meget om lagring i eg, men trods en del fade laver familien Lafaye god klassisk St Emilion. Den 11 hektar ejendom ligger på gode skråninger øst for St Emilion by og har tilhørt familien Lafaye siden 1866. 

La Croix Chaigneau, Lalande de Pomerol... 119,-

Godt KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli
Har set 2020 (2021 kan være på vej, men matcher ikke 2020). Men en udmærket Pomerol-lookalike (50-55% merlot, 40-45% cabernets), som laves af den unge, dygtige Pascal Chatonnet. "Croix" skal være 2.vinen til Haut-Chaigneau, men kan meget vel være samme vin, måske med lidt mindre eg (20% i eg, 80% i beton og store egetønder). Vent en nydelig, ret fast vin, der nok har godt af 3-4 år. 

Topkøb fra Sydamerika
Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé... 35,- 
rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz, Chile
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Til prisen er "Diablo" uovertruffen og så langt at foretrække for Sunrise længere nede. Rød cabernet (2021 fik 90p/James Suckling), carmenère  (guldmedalje). Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen.   

    Jeg drikker dem, hvis de bliver stillet foran mig, men bliver aldrig helt vilde med dem. Men må indrømme, at for en serie vine, hvor der (2015) blev lavet 400 millioner flasker, er kvaliteten vildt imponerende. 

    Du får korrekte rødvine med mørk bæraroma, middel fylde og afrundet eftersmag. Gå efter cabernet og sauvignon. Chardonnay er ganske god, tør og ren. Kun et par af dem smagt det seneste år.

      Skulle du en dag komme til det skønne Chile, så book et besøg hos Concha & Toro. Huset er gigantisk, men sjovt at besøge -og det ligger tæt på Santiago. Her hører du legenden...

    I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig, som leverede hans bedste vine, som han gemte i et særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Men trods en lås for døren forsvandt der hele tiden flasker... Og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! 

Emiliana "Signos", Single Vineyard... 89,- 

cabernet-sauvignon eller pinot noir, hvid chardonnay-roussanne, øko +  biodynamisk, Chile Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Cabernet fra "Morros" marken i Maipo nær Santiago. 2017 fik 93p/Descorchados, 5* af Rydberg i EB og 17p/20 af Oldenburg.
      Pinot noir fra "Rincón" ved Valparaiso nær det kolde Stillehav, et klima, som kan give pinot så god som New Zealand og Oregon -men til priser, så vi kan være med! Den aktuelle 2021 fik 93p/JamesSuckling samt 5* af Rydberg i SpritNyt med ordene: "En del urtede noter i duften. Saftig og let i udtrykket med jordbær, hindbær og strejf vanilje. Imødekommende og næsten som saftevand på den gode måde."
    Den hvide er blend af chardonnay og unikke roussanne fra Rhone. En fyldig men ganske frisk vin med overdådig frugt. 2021 fik 92p/JamesSuckling. 

Fra Emiliana's biodynamiske 800 hektar vingård, en selvstændig del af giganten Concha y Toro. Vine fra særlige parceller i ret små mængder, typisk 15-20.000 flasker af hver. Vinene laves af  Noelia Orts (foto), en kvindelig vinmager fra Alicante i Spanien.   

    Til samme pris 1000 Stories fra California (89, 3*). Nydelige dusinvine med fedme og fylde. Ikke min smag. 

Sunrise rød/hvid/rosé... 30,-

rød cabernet sauvignon, hvid chardonnay, rosé, Chile
** (2/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli
Concha & Toro's basisvin kan slet ikke måle sig med Casillero del Diablo vinene. Ikke smagt de senere år, men kan se, at kenderne giver omkring 85p/100. Vent en fast cab med lidt grøn frugt med urt snarere end frugt + en tør, pænt frisk hvid chardonnay. 

Trivento Reserve, rød/hvid.... 50,-

rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina
Godt KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6.juli

Bortset fra torrontès har jeg sjældent købt hvidvin fra Argentina (men ofte nok smagt dem professionelt og hos venner). Men her er en vin, der får mig til at købe: 
Hvid malbec er god. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre, men er nok bedre end chardonnay'en. Den røde malbec er altid god. De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 

Clarkson zinfandel (+ hvid og rosé), app-tilbud til 49 (2*/5, tappet i Danmark), for høj pris på denne vin, som jeg ikke husker til højere pris end 49 kr! Gå efter Chasse eller Hardy længere oppe!  

      Trivento ("Tre Vinde") har navn efter husets første vingård, "3 Vinde". I dag er huset et af de store og ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene.