Herlige hvidvine til små penge + solide rødvine. Discount kæderne er for alvor startet på 2025 med en perlerække af gode vinkøb!
365discount har ført an og fortsætter i uge 6 med den gode hvid Southbank sauvignon (49), som næsten har dansk et islæt. Og en herlig og sjov Sumo Man riesling (39). Plus et par solide røde som den økologiske Hermanas monastréll og O-organic fra Chile.
Rema1000 er næsten bedre i denne uge med den altid fine Sant Thias fra Østrig med god veltliner og riesling (50). Til samme pris Paul Mas fra Sydfrankrig med flot pinot og merlot samt god hvid (50). Til de priser er det svært at gå uden om Rema!
Netto er ikke langt bagefter med en god Vidal-Fleury Ventoux (45), for mig p.t. bedre end husets Rhone (59 i Føtex). Glem ikke Trapiche Pure (45), rød og hvid fuld af bærfrugt. Montgras' De Vine rød og hvid er måske knap så god, men an du forlange mere til 35?
Kun Lidl skuffer lidt, men til gengæld er den økologiske Tierra hvid ugens billigste (300 cl til 99 = 24,75/75cl).
uge 06/2025
Southbank Estate sauvignon blanc... 49,-
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 5/2

God hvid NZ sauvignon til superpris. En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre.
Lige så god som langt dyrere vin fra giganterne Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv), der leverer 75% af al vin fra New Zealand.
Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere og Wairau, en ret kølig del af Marlborough, der leverer op mod halvdelen af al vin fra New Zealand.
Vinmager Natalie Christensen er efterkommer efter tipoldefar, som fulgte grundlovsfader Monrad til det fjerne New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke nær Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, som engang var Danmarks sydgrænse.
Til samme pris Chester Falls zinfandel (49, 3*), en ok dansk tappet California vin.

Sumo Man riesling... 39,-
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil tirsdag 31/12
Vi har allerede Kung Fu Girl, så hvorfor en Sumo Man? Fordi du har brug for en let hvid til rimelig pris, der er god til asiatiske retter, alt fra karry til sushi!
Sumo Man er ikke hentet Over There, men i hjemlandet for druen riesling -i Rheinhessen Tyskland nær Frankfurt. Druen er groet i køligere klima, så du får en mere mineralsk vin. Vent en lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre. Vinen koster i Finland (som ofte har lave priser) 12€, dvs. 90 kr, så vinen er et fund til 35. Kun smagt med andre etiketter fra samme kælder. Bl.a. Sumo Cat riesling (set til op mod 100), som er tæt på, måske endda samme vin.
Vi har allerede Kung Fu Girl, så hvorfor en Sumo Man? Fordi du har brug for en let hvid til rimelig pris, der er god til asiatiske retter, alt fra karry til sushi!
las Hermanas monastréll organic... 39,-
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 5/2
Druerne er fine, økologiske monastréll druer (mourvèdre i Châteauneuf du Pape og andetsteds) fra egnen omkring Murcia og Jumilla lidt syd for Alicante. Her ligger Luzón med en stor vingård og hypermoderne kælder. Huset leverer en masse vin, som i reglen har god standard -jeg husker stadig en af de første spanske "naturvine" (Contraseña), som blev solgt af Irma.
Vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin, men her er kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold.
Hardy's Stamp rød/hvid... 35,-
Godt KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 5/2 (tappet i England)
Den røde er bedst med krydret frugt, god fylde og en lidt tørrere smag end mange. Kender desværre ikke hvid og rosé. Hardy er traditionsrigt (1853) hus og den vigtigste hus ejet af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988. 365 tilbyder også Gallo rød/hvid/rosé (39, 2*/5), som jeg absolut ikke gider spilde penge på. Så hellere Hardy's Stamp, som tilmed er billigere.
O-Organic rød/hvid/rosé... 39,-
øko, rød carmenère, rosé, hvid sauvignon, Chile
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 5/2
Den hvide er glimrende, tør, frugtig, ren og sprød -sådan i stil med New Zealand, blot lidt blidere. Rosé på cabernet og syrah er god, tør og frugtig, tør, men med frugtsødme og syre. Den røde carmenère har jeg ikke så stor tillid til. Billig carmenère er næsten aldrig god. Fra Emiliana, som har det største økologiske vinbrug i Chile og leverer rigtig god vin. Vil tro, at vinen ligner Adobe Organic, som sælges i Coop’s andre butikker til noget højere pris.
Sant Thias hvid/rød... 50,-
Hvid grüner veltliner, riesling, rød pinot noir, Østrig
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 2-8/2
Den grønne veltliner er virkelig god fra DAC (appellation) Weinviertel, et af de gode områder for veltliner.
Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet.
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. Den røde Pinot er ikke smagt, men burde være rigtig god, også. Foto: Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank. Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet. Klimaet er køligt og tørt, perfekt til druen.
Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6*/6 i Ekstrabladet og 5*/6 fra Vinbladet.
Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende -god vin til lys forret. Den røde Pinot er ikke smagt, men burde være rigtig god, også.
Paul Mas "Reserve" rød/hvid... 50,-
rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 2-8/2,
Rød Cabernet-Sauvignon er bedst, en meget fyldig vin med åben, indbydende bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!
Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, afrundet, ren og pæn, men stadig med lidt rygrad -ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu.
Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas.
Jean-Claude Mas er en dynamisk, begavet vinmager, der taler flydende engelsk med charmerende fransk accent efter mange år i England. Hans far Paul Mas grundlagde i 1954 domænet i Pezenas nord for Béziers. Sønnen overtog det i 199 og har gjort det til et af de vigtigste i Sydfrankrig. Han har 600 hektar og kontrollerer yderligere 1300 hektar, som bl.a. bruges til den populære Arrogant Frog.
rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 2-8/2,
Rød Cabernet-Sauvignon er bedst, en meget fyldig vin med åben, indbydende bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!
Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, afrundet, ren og pæn, men stadig med lidt rygrad -ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu.
Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas.
Gustus rød/hvid ... 50,-
Shiraz eller Chenin blanc "Special Reserve", Darling, Sydafrika
Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 2-8/2
Har ikke smagt vinene under dette navn, men kender vinene fra kælderen, som henter druer fra det rimeligt kølige Darling nær Sydafrikas vestkyst. Gustus betyder smag, og vinene har masser at byde på.
Den røde har fylde, frugt og krydderi, en god dagligvin. Hvid fik pæn ros af Houlberg i ældre årgang (til 100 kr): "bulderbasse af hvidvin... Duftmæssigt er der smør, honning, krydderier, appelsin, abrikos, pærer. Chenin Blanc udfolder her alle sine skjulte sider … ingen afdæmpet Loire finesse, men i stedet er der kraft, power og fylde." Begge roses også i Sydafrikanske guider som Platter og Michelangelo.
Ventoux "Vidal-Fleury"... 45,-
Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/2
Ventoux er måske bedre kendt fra Tour de France løbet end for sin vin, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. Denne vil lidt mere. Set i en frugtig 2021. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød. Foretrækker denne for Vidal's aldrende Rhone, som stadig ses i 2017, 18 og 19, som for mig er helt uinteressante.
Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes og købte i siden Vidal, sin gamle læreplads!
Trapiche "Pure" rød/hvid/rosé... 45,-
Rød malbec eller Impure (med eg), hvid sauvignon, Argentina
Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 7/2
"Pure" ser ikke eg, men er fuld af frugt. Druerne er fra det kølige Uco, hvor vinen gror i over 1000 meters højde, dvs. varme dage og kolde nætter.
Bedst er rød malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb! Får typisk tæt på 90p/100 af kendere -2023 fik dog overdrevet 95p/Decanter (men kun 89p/Tim Atkin). Samme vin fås også med 8 måneder i egefad -Impure- meget passende. For mig ikke helt så interessant.
Den hvide sauvignon har god frugt, men har ikke den præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig.

"Pure" ser ikke eg, men er fuld af frugt. Druerne er fra det kølige Uco, hvor vinen gror i over 1000 meters højde, dvs. varme dage og kolde nætter.
Bedst er rød malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb! Får typisk tæt på 90p/100 af kendere -2023 fik dog overdrevet 95p/Decanter (men kun 89p/Tim Atkin).