Du kan ikke vente sublim vin i discountpris og slet ikke i denne uge. Kun Rema1000 forsøger med Kesseler's gode riesling (75), men prisen er for høj sammenlignet med sidste års tilbud på enkeltmarksvin.
Samme Rema1000 tilbyder Altamar (25), ugens billigste og en ganske ok spanier. Også fransk-tappede Aussie Rules (35) er helt ok, men hvorfor tappe australsk vin i Frankrig og importere til Danmark?
365discount har et topkøb i tyske Hans Baer riesling (35), og også Undivided rød pinot og hvid chardonnay er ganske ok (49). Også Frontera (35) er rigtig godt køb.
Lidl har græsk uge, dvs. retsina (50cl til 25 kr). Giv den en chance! Endelig Netto med mange vine, men kun Selaks sauvignon (50) skiller sig ud.
Godt KØB: Undivided Pinot Noir + Chardonnay - Frontera rød/hvid/rosé - Retsina Lidl 50cl - Lidl Rhone - Aussie Rules rød/hvid - LZC California rød/hvid - Kesseler Riesling - Selaks sauvignon blanc
uge 04/2025
Hans Baer riesling trocken... 35,-
Bedste KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 22/1
Fra giganthus, så jeg føler den er en smule "fabrikeret" med en snert restsødme trods etikettens "trocken". Men ganske frisk, rent og frugtig, så godt køb til prisen. Baer er et mærke fra GCF i Alsace, som også ejer en række firmaer omkring Bingen i Tyskland. 2022 fik bronzemedalje på IWC.
Undivided Pinot Noir eller Chardonnay.... 49,-
Godt KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 22/1
Nydelig sydfransk vin på de to Bourgogne druer: Chardonnay er pæn og nydelig Bourgogne-kopi i blidt kølig udgave, totalt træfri, diskret aroma, middel fylde, pæn syre i eftersmag.
Rødvinen smager af sort pinot. Farven er middel, duften er ren hindbær med lidt solkrydderi (men slet ikke som i f.eks. Oregon eller California!), smagen er enkel og let, men ved iltning bliver den længere. Nydes kælderkold -drikbar+, bl.a. takket være skruelåg.
Vinene er produceret og tappet af giganten GCF, som også står bag den faktisk gode sydfransker la Baume.
Frontera Chile rød/hvid... 35,-
Godt KØB + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 22/1
Lillebror til Casillero del Diablo og i samme stil, blot uden eg. Rød cabernet er bedst, positiv frugt, fylde med lidt frugt til at dæmpe syren. Merlot ikke smagt, men tvivler på den. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. Sjovere end Gallo herunder! 365 tilbyder også eget mærke 365 økologisk (40, 3*?), spansk rød tempranillo og hvid viura sauvignon. Ikke smagt, desværre. Næppe så godt køb som Frontera eller Hans Baer.
365 tilbyder også eget mærke 365 økologisk (40, 3*?), spansk rød tempranillo og hvid viura sauvignon. Ikke smagt, desværre. Næppe så godt køb som Frontera eller Hans Baer.
Retsina hvid græsk 50cl... 25,-
Godt KØB + *** (3/5), Lidl søndag-lørdag 19-25/1
En praktisk 50cl flaske (= 37,5 kr/75cl) med 5 pæne glas tør hvid med en særegen aroma, hvor frugt og lidt nåletræ er blandet. Prøv den til gyros eller en krydret salat! Tappet af et af de store, anerkendte huse. Vinen er ung og frisk (undgå gammel retsina), og prisen er lav, ikke meget højere end i hjemlandet! Den unge hvidvin blandes med harpiks fra nåletræ, som så fjernes, så den kun lige når at give vinen aroma. Druen er savatiano, groet i Attika, tappet i Grækenland.
Cotes du Rhone "Lidl", kr/fl v3: 33,-*3 fl: 99, *: med Lidl-app (tappet i Tyskland)Godt KØB + *** (3/5), Lidl, indtil fredag 31/1
Set i 2022. Ikke smagt, men vent ikke det store. En udpræget basisvin med 13% alkohol (lavt for Rhone anno 2025), og tapning i Tyskland har næppe hellere hjulpet. Set med sort etiket, som jeg desværre ikke har på foto.
Godt KØB + *** (3/5), Rema1000 søndag-lørdag 19-25/1 (tappet i Frankrig)
Vent en lidt fersk, men rimeligt fyldig og ret blød vin med ligefrem krydret duft. Vinen skal komme fra Kingston (stort daglighus i det varme Murray. Hvid ikke smagt. "Aussie Rules" hentyder til australsk fodbold, der minder mere om rugby end fodbold.
Bedste KØB + ** (2/5), Rema1000, søndag-lørdag 19-25/1
Har ikke smagt vinene under dette navn, men vent en rustik rød med rimelig frugt og bedre hvid med positiv aroma og vis friskhed. Rosé ikke smagt, men frygter lidt restsødme. Vinene kommer fra det store Castilla område syd for Madrid (der leverer tæt på halvdelen af al spansk vin) og laves for Hammeken i Alicante. Og godt nok en lav pris!
LZC California rød/hvid... 40,-
rød Zinfandel, Petite Sirah og Pinot Noir, hvid chardonnay mv, California (tappet i Danmark)Godt KØB + ** (2/5), Rema1000 torsdag-lørdag 23-25/1
Slet ikke min smag, men prisen er lav, så jeg vil give især petite sirah en chance. En robust, kraftig vin, hvor lille restsødme balancerer tanninen. Vil ikke bruge penge på hverken "hvid" zinfandel eller chardonnay.
August Kesseler riesling... 75,-
Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 19-25/1
Ikke så godt køb som "Erste Lage" vinene, som Rema (og Meny) før har tilbudt. Men stadig er Special Selection en halvtør riesling med overdådig frugt. god mineralitet og svag sødme, holdt i balance af fast syre. Ingen eg -gæring og lagring sur lie i stål.
August Kesseler er en ambitiøs vingård i det fine Rheingau, hvor et ungt team leverer vine, der har både klasse og charme.
Ikke så godt køb som "Erste Lage" vinene, som Rema (og Meny) før har tilbudt. Men stadig er Special Selection en halvtør riesling med overdådig frugt. god mineralitet og svag sødme, holdt i balance af fast syre. Ingen eg -gæring og lagring sur lie i stål.
August Kesseler er en ambitiøs vingård i det fine Rheingau, hvor et ungt team leverer vine, der har både klasse og charme.