Nu lysner det efter en hvid januar, der har været dårlig for os vinkendere! Selv vinene i discount kæderne er ofte både billige og absolut drikværdige som Mariella's i 365 og Finca San Carlos i Rema1000.
365discount er (igen) mest attraktiv blandt discount kæderne med den gode Mariella's (35), Tesauro "R" (39) og ikke mindst Grenache "Detective" (49), en stærk, men blid vin, som var årets julevin i Vinbladet.
Men Rema1000 kan også med en økologisk Finca San Carlos og Valor (begge 39). Netto's Mucho Más ("Meget Mere") giver meget vin til 40 kr.
I denne uge har jeg været en tur i Nemlig.com, som stadig tilbyder tilbyder den fine Diane de Belgrave 2016 (v6 79,95), en god årgang fra en 5.Cru Médoc. Et topkøb.
uge 05/2025
Savanha "Mariella's" rød/hvid/rosé... 35,-
Bedste KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 29/1
Stærke, men letbenede vine fra Savanha (Spier), Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.
Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og.
Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt.
Mariella's er også en posh restaurant, som ligger i Swartland en god halv times kørsel nord for Cape Town på vej mod Lesotho og Johannesburg.
Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og.
Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt.
100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 49,-
Bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 29/1
Denne vin var "årets julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en kølig vinteraften! Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkel. En sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men superb til prisen!
Falasco Garganega, Verona... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 29/1
Garganega er hoveddruen i naboen Soave. Her fra vinstokke omkring det lune Valpolicella. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let sommerret.
Tesauro "R", Verona ... 39,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 29/1
En blid ripasso-type fra Falasco kooperativet. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag.
Hoffman sauvignon blanc... 49,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 29/1Den hvide sauvignon gror også i Spanien, men kendes mest fra det kølige Sancerre og nabo Fumé. Denne vin laves af familien Alceño i det varme Jumilla for amerikansk importør. Druerne gror ganske højt. så vinen har en vis friskhed. Ganske god aroma, let, tør med pæn eftersmag. Mangler elegance. Kun smagt én gang, mens det stadig var en Irma vin!
Finca San Carlos malbec organic... 39,-
øko. Kun smagt under anden etiket på restaurant, hvor vinen stod nydeligt til solide retter. Måske endda bedste køb? San Carlos skal være et undermærke til den store økologiske Bousquet vingård. Testvinder med 5* i BT (4/23). Tappet af Globus i Køge.
For mig bedre (og billigere) end weekend-tilbuddet Silverboom rød/hvid (50, 2*, torsdag-lørdag), som du tilmed kan få billigere i Bilka (hele ugen).
Mucho Más rød/hvid ... 40,-
Spanien, Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 31/1
Stadig bedste køb, selvom du kunne få den til 33,17 (v6) i april. Formentlig identisk med KingPin i Føtex (p.t. 39), men fryd dig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg.
Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.
Riesling "Traber" Alsace... 55,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 31/10
Har ikke smagt denne vin de sidste par år, men husker en rank riesling med nydelig frugt med lidt flint og grønt, ganske frisk smag med mærkbar syre. Etiketten ligner kælderens langt bedre grands crus, som ofte fås til omkring 100 kr. Vinen er fra det vigtige kooperativ i Ribeauvillé og har navn efter et af medlemmerne, der ledede kooperativet gennem de svære besættelsesår 1940-45.
le Arche Ripasso... 55,-
Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 31/1
Barefoot rød/hvid... 50,-
zinfandel, pinot grigio, sød moscato og rosé, California
*** (3/5), Netto, indtil fredag 31/1
Du kan få meget bedre vin til lavere pris i Spanien, Sydafrika og Argentina! De røde er ok med rund fylde og pæn bærduft. Jeg finder nok zinfandel lidt sjovere end merlot. Den hvide grigio er ret neutral, men ikke ringe, den sødlige moscato er behagelig -pga lidt brus. Den lyserøde tør jeg ikke købe. Jeg er nok for kræsen.
Cotes du Rhone "Lidl", kr/fl v3: 33,-*3 fl: 99, *: med Lidl-app (tappet i Tyskland)Godt KØB + *** (3/5), Lidl, indtil fredag 31/1
Set i 2022. Ikke smagt, men vent ikke det store. En udpræget basisvin med 13% alkohol (lavt for Rhone anno 2025), og tapning i Tyskland har næppe hellere hjulpet. Set med sort etiket, som jeg desværre ikke har på foto.
Diane de Belgrave Haut-Médoc, kr/fl v 6: 79,95
6 fl: 499,70, 2016 2.vin fra Belgrave, 5.Cru Classé
Bedste KØB + **** (4/5), Nemlig.com, indtil ?En lav pris på noget med klasse og alder! 2016 ikke smagt, men 2015 var meget flot klassisk moden Bordeaux. Vent en fast, ganske fyldig vin, som åbner ti len dyb, rig aroma, smagen er måske stadig til den tørre side, men længden er der -nydes fra nu og de næste 3-4 år. Belgrave ligger på fint grus på grænsen til St.Julien. En smal bæk skiller det fra Lagrange, 3.Cru. Slottet er perfekt restaureret og var oprindelig en kongelig jagtpavillon i stil med Eremitagen i Dyrehaven. Derfor er 2.vinen opkaldt efter Diane, jagtens gudinde af Dourthe, som driver slottet. Der er investeret rigtig meget i at levere den bedst tænkelige vin, inkl. delvis malolaktisk gæring i små egefade osv. Jeg har haft en svaghed for vinen fra Belgrave, som var en af de første 4 Bordeaux vine, jeg købte på fad til vores firma. I dag er vinen af en helt anden klasse -så 2.vinen har i dag mere klasse end 1.vinen i 1960erne! Nemlig tilbyder også Pelleriti "Altamira" malbec 2021 (v6 99,95, 4-5*/5), en indbydende kraftig vin med masser af frugt og blød tannin. Nemlig fokuserer naturligt nok på 96p/JamesSuckling -lidt overdrevet- men også 94p/TimAtkin, mens de glemmer gode lokale Descorchados med 92p/100. Også flot. Men godt køb, hvis du er til runde bulderbasser!
Bedste KØB + **** (4/5), Nemlig.com, indtil ?
Nemlig tilbyder også Pelleriti "Altamira" malbec 2021 (v6 99,95, 4-5*/5), en indbydende kraftig vin med masser af frugt og blød tannin. Nemlig fokuserer naturligt nok på 96p/JamesSuckling -lidt overdrevet- men også 94p/TimAtkin, mens de glemmer gode lokale Descorchados med 92p/100. Også flot. Men godt køb, hvis du er til runde bulderbasser!
Kahlúa, Coffee Liqueur... 109,-
Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 31/1
20% 70cl. Sidste år smagte jeg Isle of Moen Coffee likør, som koster 245 kr på destilleriet på Møn -for 50 cl. En rigtig god likør, men også dyr, når du kan få Kahlúa (originalen), til 109 -for 70 cl.
Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee!
Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne godt tænke mig at bruge den til Icecoffee!
Fernet Branca... 119,-
Godt KØB + **** (4/5), Rema1000, torsdag-lørdag 30/1- 1/2
Du kunne få den til 99 i Netto sidste år, men 119 er stadig lav pris (200 er prisen i Italien).
Fernet er en klassisk bitter, måske lidt blidere end fortidens 45% udgave -kun Von Oosten og Arnbitter er mere bitter af de gængse mærker. Den bruges til -ja, som onklen siger i "Terkel i Knibe": "Man kan ikke fiske ål uden Fernet Branca!". Den laves af Branca i Milano siden 1845 og er lavet af 27 urter og skal være god mod menstruationssmerter, kolera og tømmermænd. En udpræget kultdrik, der kræver lidt tilvænning. Men så er du også med på noderne!
Den laves af Branca i Milano siden 1845 og er lavet af 27 urter og skal være god mod menstruationssmerter, kolera og tømmermænd. En udpræget kultdrik, der kræver lidt tilvænning. Men så er du også med på noderne!