En god pink Provence og en lidet berusende Asti fra Rema1000 er lyspunkter i denne discount-uge, hvor Netto synes at være faldet helt i søvn.
Der er en helt ok Prosecco (55,-) og en Undivided Bourgogne-kopi (50,-) i Coop365. Det var det!
Der er ingen Netto-fund i denne uge, medmindre du vil have en god Rioja til en knap så god pris (eller Mateus du kunne få billigere i Coop365 og Brugsen indtil i torsdags).
Netto har et par anstændige tyske Noble House vine til 39 (som du kunne få til 33,17 v 6) i Føtex og Bilka for en måned siden eller deromkring. Har heller ikke set tilbud fra Lidl, desværre.
Ikke meget at komme efter, så jeg vil også snart gå på ferie!
Bedste KØB: Castel des Maures Provence - Moscato d'Asti "Marenca"
uge29/23
Lou Paraïs rosé, Alpes Haute Provence... 55,-
**** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 16-22.juliVinen har den rette klare Provence pink farve. Ganske frugtig, men ligefrem pink med let sødme i duft og sprød, ret tør eftersmag. God madvin. Vinen er en IGP (landvin) fra Pierrevert området i det øvre Provence. Den laves af det store hus Bréban i Brignoles af grenache og syrah + en balance af cinsault. Herlig apéritif, men også god til en grillet fisk. Nydes ung -og så har den (hurra) skruelåg, som bevarer frugten.
Moscato d'Asti "Marenca"... 45,-
Bedste KØB + **** (4/5), Rema1000, søndag-lørdag 16-22.juliEt rigtig godt køb i let mousserende vin med lav alkohol, overdådig frugt af fersken og søde bær, ganske sød smag, som dog balanceres af bruset. Vinen kommer fra udmærket kooperativ i Piemonte.
Scanavino Spumante... 45,-
Tør Pinot Chardonnay brut, sød Moscato hvid eller rosé (dolce), Italien
*** (3/5), Rema1000, søndag-lørdag 16-22.juliPrisen er ok, men ikke just topkøb (39 op til nytår). Den tørre laves på Champagne-druerne, men er en banal, men nydelig vin med lidt æbler og citrus aroma, store bobler og tør (8 g/l) rimeligt ren smag. Testvinder med 5* i Vinbladet i august 2020. Slet ikke Ferrari, men ok køb.
Prosecco "Bianca Nera"... 55,-
Godt KØB + *** (3/5), Coop365, indtil onsdag 19.juli
Undivided Pinot Noir eller Chardonnay.... 50,-
Frankrig, godt KØB + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 19.juli
Sydfransk udgave af Bourgognes 2 druer: Chardonnay er pæn og nydelig Bourgogne-kopi i en kølig udgave, totalt træfrit, som jeg kan lide den, diskret aroma, middel fylde, pæn syre i eftersmag. Druerne kommer fra Oc, dvs. Languedoc-Roussillon, og den kølige del af dette område er Limoux og omegn, så druerne er nok herfra -og det samme gælder nok for druerne til rødvinen:
Rødvinen smager af sort pinot. Farven er middel -som al Bourgogne- duften er ren hindbær med lidt solkrydderi (men slet ikke som i f.eks. Oregon eller California!), smagen er ret let, men ved iltning bliver den længere. Nydes kælderkold -en meget drikkelig vin!