At lave god rosé er måske som at genopfinde den dybe tallerken. Sådan kan det se ud for mig, når jeg i supermarkeder smager den ene nydelige, men lidt ferske rosé efter den anden -som sjovt nok kommer fra Italien, Spanien, Tyskland, Østrig, Chile, Argentina osv.
Ja, Frankrig har i den grad den gule trøje på, når det gælder lyserød vin, pænt forud for feltet, selvom jeg af og til møder en rosé i prikket eller grøn trøje (men de er til gengæld dyre!).
Meny er også på ferie, men jeg har valgt 2 lyserøde vine ud -St.Jean de la Cavalerie og Haut-Gléon (begge 59,95)- mens endnu en fransk var tæt på og en italiensk pink var pænt bagud i feltet!
Den hvide Dr L riesling er rigtig godt køb, som også Mâcon Villages fra Lugny, mens Preare Ripasso god til fair pris, og Knud Kjellerups crémant er meget flot, men bestemt ikke topkøb til 125.
Hvorfor er fransk rosé bedst? En blanding af 100+-årig viden + erfaring. Frankrig har i over 20 år lavet mere rosé end hvidvin. Især Rhone og Provence er specialister (i ét område -Tavel- må kun rosé sælges med byens navn), men resten af Sydfrankrig laver i dag lige så god rosé.
En dag skal Italien, Spanien og andre nok nå til toppen af bjerget. De skal blot lære at tage rosé alvorligt og øve sig lidt mere!
P.S: Frankrig har skam også masser af kedelig rosé. Har på det seneste smagt 3 pink Anjou vine, som jeg allerede har glemt samt en trist Provence (ellers område med masser af god rosé).
Godt KØB: St Jean de la Cavalerie Rosé - Amours de Haut-Gléon rosé - Dr L Riesling Mosel -
Macon Villages "Lugny"
uge28/23
Domaine St Jean de la Cavalerie Rosé... 59,95Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 13.juliFlot udstyret rosé med god frugt, tør og ren trods bærsødme. Meget anvendelig ikke mindst til et glas i utide eller en salat. Domænet skal stamme tilbage til tempelherrernes dage (o. 1300), men er dog supermoderne og ligger i bakkerne nord for Béziers på vej mod Pezenas. Det ejes af ungt ægtepar, der arbejder sammen med vinkøbmanden Grignon om eksport og ikke mindst det meget stilige udstyr.
Les Amours du Haut-Gléon rosé... 59,95
Sydfrankrig, godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 13.juli
Vinen kan ligne sidste uges Haut-Vol i Meny, som laves af samme Foncalieu.
Normalprisen (129,95) er opskruet. Selv i USA koster vinen blot $ 9 = ca. 65 dkk + tax).
Men nyd duft og smag, en herlig aroma, er frugtig, ret blød og ligefrem -perfekt alene eller med en grillet eller røget laks!
Meny skriver, at vinen kommer fra det smukke slot Haut-Gléon i hjertet af Corbières (foto). Næppe helt korrekt, for vinen kommer fra kooperativet Foncalieu, som ejer slottet Haut-Gléon. Slottet har i øvrigt også hotel, som ser rigtig hyggeligt ud (har desværre ikke haft lejligheden).

Dr L Riesling Mosel... 59,95
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 13.juli
Den almindelige Dr L er god -sprød, frisk, rig aroma, let, med lille sødme til at balancere syren. Kender ikke årgang, men vinen er altid god. 2019 fik 88p/Spectator og 89p/WineEnthusiast. Druer og vin blev købt ind til vinen, der fik navnet "Dr L" -siden fulgte andre efter, bl.a. Dr Pauly, Molitor osv.
Dr L blev populær og af denne vin alene sælges pænt over 1 million fl/år, 4-5 gange salget fra Loosens egen vingård - i USA- plus en pæn sjat til andre lande som England, Tyskland osv. Og Danmark.
Druer og vin blev købt ind til vinen, der fik navnet "Dr L" -siden fulgte andre efter, bl.a. Dr Pauly, Molitor osv.
Dr L blev populær og af denne vin alene sælges pænt over 1 million fl/år, 4-5 gange salget fra Loosens egen vingård - i USA- plus en pæn sjat til andre lande som England, Tyskland osv. Og Danmark.
Macon Villages "Lugny"... 75,-
Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 13.juli
Klassisk chardonnay fra Bourgogne, dvs. tør, sprød og frisk, diskret aroma, let til middel fylde -perfekt til en salat eller muslinger, blot lagen ikke er for stærk.
Bourgogne er bedst kendt for sine Montrachet'er og Meursault, men langt det meste laves helt i syd -Mâcon- eller langt mod nord i Chablis.
Cave de Lugny er måske den største leverandør af hvid Mâcon med 1250 hektar plantet og et årligt salg omkring 6 millioner fl. Men vinene er enkle og simple på den gode måde. Meny sælger også deres gode crémant.

Le Preare, Ripasso Valpolicella Classico... 59,95
**** (4/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 13.juli
Meny hævder, at kooperativet i Negrar "opfandt" Amarone. Det kan diskuteres, men lidt er der om snakken. Til gengæld var Masi først med ripasso. Negrar leverer meget ripasso, ofte god, men Preare er ikke i top, men dog middelfyldig, med god frugt og tilpas rundhed. Men lidt simpel.
Crémant Laborde, Bourgogne... 125,-
**** (4/5), Meny, indtil torsdag 13.juli
Knud Kjellerup begyndte som garageimportør i 1976, men Østjysk Vinforsyning voksede hurtigt til en stor kæde af mindre vinbutikker.
Han fik en nydelig formue ud af det, da han i 1993 solgte til Scanwine. Scanwine var moderselskab for bl.a. Kjær & Sommerfeldt, men blev siden opkøbt af svenske Vin&Sprit (bl.a. Absolut vodka og en tid også Aalborg akvavit og Gammel Dansk).
Vin & Sprit fik dog hurtigt nok af Danmark og solgte ud til bl.a. Pernod-Ricard.
Knud investerede lidt af formuen i Bourgogne, hvor han med nogle venner ejer godt 16,5 hektar, mest Montagny, og desuden opkøber druer til ca. 200.000 fl/år, bl.a. 4-5 crémant'er, som sælges under navnene Albert Sounit (Kjær & Sommerfeldt) og Laborde (Meny).
"Tradition" er basis crémant, som dog er rigtig god. Positiv aroma, lidt spinkel, men med en vis elegance og god, sprød friskhed og fine bobler. For mig en smule bedre end Lugny (som dog fås på tilbud til ca. 70-80 kr og her er bedre køb).