Den gode Montepulciano har solid frugt og fylde og er til blot 37 (v. 6 fl. i Bilka) en mere end anstændig grillvin. Den fås også som en god rosé, som har sit eget navn "Cerasuolo" ("kirsebær").
uge28/23
Rocca Ventosa, Abruzzo, kr/fl v 6: 37,-
6 fl 222, rød og rosé Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien
Bedste KØB + **** (4/5) Bilka, indtil torsdag 13.juli
En ung (2021) mørk, fyldig og afrundet rødvin, men med god friskhed i syren og god frugt -så meget sjovere at drikke end de floder af billig Ripamarone og andre fra Puglia, der hærger supermarkederne.
Den lyserøde Cerasuolo er tør og frisk, med god frugt med lidt blomst og frugt (kirsebær?), mens den hvide er tør og ren, men kun lidt frugt.
Rød og rosé laves på druen er montepulciano, som formentlig engang har tyvstjålet sit navn fra den smukke by Montepulciano (hvor druen prugnolo bruges).
Vinen laves længere mod syd i Abruzzo stik øst for Rom over mod Adriaterhavet, som rummer Gran Sasso (med 2912 meter det højeste bjerg i "Støvlen") og har halvdelen af sit areal dækket af nationalparker (bl.a .Calderone, som er en gletscher, hvis den ikke er smeltet i dag).
Tollo er et stort kooperativ, som dog ofte leverer gode vine. De har været i skyggen i Føtex og Bilka, men synes nu tilbage igen. Og vinen er en lise oven på de mange Appassimento'agtige vine.
Til samme pris fås også Orso d'Oro (6 fl. 222, 2*), en stærk, men anonym italiensk rød/hvid med en del sødme. Flasken er sværvægter, modsat vinen trods dens 14,5% styrke.

Cotes du Rhone, Vidal-Fleury rød/hvid... 59,-
Godt KØB + **** (4/5) Bilka, indtil torsdag 13.juli
Den første tid så jeg mest årgang 2015, som nok er temmelig moden og uden den rige frugt, som karakteriserer grenache druen. Men nu er den set i 2019 og 2020 -og så er vinen et rigtig godt køb med rund fylde og blid eftersmag præget af modne druer. Hvis er set i 2021, også helt ok.
Elsker denne klassiske etiket fra historisk (1781) hus i Côte Rôtie. En ung Guigal begyndte sit arbejdsliv her, siden gik han solo, fik succes -og købte sin egen arbejdsplads. I dag bruges mærket til sekunda vine fra Guigal (men ofte er denne Rhone lige så god!).
Den hvide er viognier + hvid grenache, lagret sur lie. Ikke smagt, men burde være frugtig med blomst, tør og frisk. nydes ung.
Aimone rød/hvid/rosé... 45,-
Godt KØB + ** (2/5), Bilka, indtil torsdag 13.juli
I navn endnu en variation over Amarone, mens vinen blot er endnu en syditaliensk Rip'amarone. Dvs. stærk, men let i smag, let sødlig -ikke ulig Grande Alberone, ikke så sært, da de tappes i samme kælder. Bilka henter den hos Taster Wine, som får den fra IWB, Italiens største vinhus (120 mill. fl/år). Jeg skal være meget diplomatisk, når jeg udtaler mig om denne vin, som nok er en stærk, men karakterløs pleaser som mange andre syditalienere.
MontGras "De Vine" rød/hvid/rosé... 39,-
Chile, bedste KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 20.juli
Reserva er 1-2 trin op fra bunden, men meget langt fra toppen. "De Vine" er god til prisen, men ikke meget mere -når lejligheden byder dig, så køb Amaral eller "Day One" fra samme hus, som på tilbud ofte fås omkring 50. Men til 39 er "De Vine" et topkøb. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, men jeg foretrækker næsten de hvide, som er sprøde og friske, også chardonnay og især sauvignon'en især fra det kølige San Antonio. Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Mateus rosé (39, 3*, også i Netto til denne pris) er ikke just et "Stjernehug", da den kostede 35 for et par uger siden i både Coop365 og Brugsen. Men stadig en herlig tørstslukker med lidt bobler og sødme.
Reserva er 1-2 trin op fra bunden, men meget langt fra toppen. "De Vine" er god til prisen, men ikke meget mere -når lejligheden byder dig, så køb Amaral eller "Day One" fra samme hus, som på tilbud ofte fås omkring 50.
Mateus rosé (39, 3*, også i Netto til denne pris) er ikke just et "Stjernehug", da den kostede 35 for et par uger siden i både Coop365 og Brugsen. Men stadig en herlig tørstslukker med lidt bobler og sødme.
Baron de Ley, Rioja Gran Reserva... 89,-
Godt KØB + ***** (5/5) 2016, Føtex, indtil onsdag 20.juliEn poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -men mangler måske lidt koncentration til at være i top. Der er bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende. Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta (modsat hvad der står på Bilka's web), som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. 2015 fik 92p/WIneEnthusiast og 91p/Tim Atkin, 2016 blot 90p/Tim Atkin, men vil tro, at den er lige så god.
le Arche Ripasso Valpolicella... 65,-
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 20.juli
Kunne fås til 53 (v 6 fl) i Bilka indtil torsdag, så 65 er høj pris. Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som balanceres af en ganske lille restsødme, så balancen holdes.
Crémant Martenot, Bourgogne hvid/rosé... 89,-
*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 20.juli
Jeg er måske for hård, men når man har set denne crémant til omkring 70, virker 89 for en høj pris, selvom det faktisk er billigt for en crémant af druer så dyre som Bourgognes! Den hvide har jeg smagt 2 gange i festligt lag og husker den som helt ok, ren og frisk, lidt neutral aroma og meget lille sødme sidst i smagen. Den lyserøde ikke smagt.
Martenot er et af mange huse ejet af GCF, som laver crémant over det meste af Frankrig, bl.a. i Bordeaux (Calvet og Dulong), Loire, Jura og Alsace -samt Bourgogne.
Martenot er et af mange huse ejet af GCF, som laver crémant over det meste af Frankrig, bl.a. i Bordeaux (Calvet og Dulong), Loire, Jura og Alsace -samt Bourgogne.