Skal gerne indrømme, at der bliver drukket rigtig meget rosé, når sommervarmen kommer igen. Problemet er naturligvis at finde mad til alt det lyserøde! Men hvorfor ikke laks, grillet, røget eller gravet?
Jeg har længe undret mig over, hvorfor det næsten kun er Frankrig, der kan levere god rosé. Har smagt en ok rosé fra Spanien og en akceptabel rosé fra New Zealand og Chile. Men de synes at mangle frugt og friskhed.
Vil tro, at et køligt klima i Frankrig og en avanceret teknologi hjælper. Og så er Frankrig eksperter i rosé -landet drikke mere rosé end hvid i dag!
Men efter pink kommer rød, og jeg vil da gerne slå et slag for Irma's spanske Zorzal garnacha, som er frisk og frugtig...
Les Amours du Haut-Gléon rosé... 2 fl: 129,95
Frankrig, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 16.juli. Endnu en meget flot rosé fra Frankrig (det må være irriterende for Spanien, Italien, Østrig og andre, at deres rosé ikke er så god!).Tag dig ikke af normalprisen (over 100), den er alt for høj (selv i USA koster vinen blot $ 9 = ca. 60 dkk + tax). Men nyd duft og smag, en herlig aroma, er frugtig, ret blød og ligefrem -perfekt alene eller med en grillet eller røget laks! Pigoudet er måske marginalt bedre, men denne har mere fylde.
Haut-Gléon er et slot i Corbières, som kontrolleres af det store kooperativ, Foncalieu. Her laves rigtig god vin efter hypermoderne metoder. Du kan iøvrigt også bo på slottet, der ligger lidt syd for den befæstede by Carcassonne, hvor kælderen ligger.
Til samme pris også "Cuvée 16" fra Italien, som formentlig er en god vin, da den har fået 99p af Maroni. P.t. husker jeg dog ikke en karakter fra ham under 98p, så det siger nok ikke så meget! Håber blot ikke, vinen holder 16% alkohol. Men frygter det! Meny har andre lignende vine, som er meget populære, bare ikke hos mig. En Gran Appasso, Primitivo, Shiraz box osv.
Til gengæld vil jeg gerne give Romagnoli pinot nero (rød) og Emilia (hvid) en chance. Ej smagt, men en anden Romagnoli var god. (39,95, formentlig 4-5*).
Pigoudet "Première", Provence rosé... 69,95
BEDSTE KØB, Aix, ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 16.juliDet var i Provence (hvor ellers?) at bølgen med rosé startede for alvor. For 10 år siden fik jeg under rejse i Provence at vide, at Frankrig drak mere rosé end hvid. Jeg fattede det ikke -dengang var rosé i Danmark noget, vi drak 4-5 dage om året!
Foto: Pigoudet er et rigtigt godt slot i udkanten Aix by op mod det imponerende Sainte Victoire bjergmassiv. "Première" er ikke fra slottets egne marker, men købt ind, måske hos naboer.
Druerne er grenache, cinsault og syrah blandet med lidt cabernet -tør, ren aroma, meget forfinet, middel fylde, god kvalitet!
Nitthaus, rød, hvid, rosé... 2 fl: 135,-
Rød pinot noir, rosé, hvid chardonnay, grüner veltliner eller sauvignon "Am See"Østrig, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 16. juli.
Burgenland er den varmeste del af Østrig og ligger omkring den lavvandede Neusiedl sø en halv times kørsel syd for Wien. Søen er 36 km lang fra nord til syd (hvor en del er i Ungarn). Den er i snit blot 1 meter dyb, så du drukner næppe, selvom du går tværs over den (hvis du undgår det dybeste sted, 1,8 meter!). Søen er UNESCO verdensarv og vrimler med fugle. I de mange hyggelige byer omkring søen vrimler det med storkereder, mange beboede om sommeren.
Nitthaus ligger i Gols på søen nordside ikke langt fra Wien. Vingården ledes af Hans og Anita Nitthaus og er kendt for rødvin. Meny har solgt husets "sélection" i mange år, som ikke er fra egne marker, men lavet af druer købt hos andre i området.
Den røde pinot noir er bedst -frugtig, afrundet, pæn længde. Har kun smagt de øvrige én gang eller to, men husker chardonnay som nydelig (og det bekræfter andre kritikere), mens jeg husker grüner veltliner som middel, på grænsen til det flade. Rosé ej smagt.
Spier "A million Trees", rød/hvid... 3 fl: 129,-
rød pinotage, hvid chardonnay, Western Cape, Sydafrika***** (5/5), Irma, indtil onsdag 15. juli, normalt 84,95 kr/fl
Spier's vine er alle meget kommercielle og disse to er ingen undtagelse. Den røde er blød og afrundet, pæn duft, bløde tanniner, den hvide er behageligt frisk og tør, men... Jeg er glad for, at jeg ikke har 6 flasker af den -efter et par glas længes jeg efter noget vildt, f.eks. fino Sherry eller Islay Malt!
Irmas bedste tilbud
Grand Ferrage, Provence rosé... 79,-
2019 BEDSTE VIN, BEDSTE KØB, **** (5/5), Irma, indtil onsdag 15. juli. Flot lys rosa, rig aroma af fersken, tropefrugt, ganske fyldig i munden med meget frugt holdt i balance af syre (formentlig fra den hvide rolle). Lækker vin, som med rette har fået 90p i RhoneReport af Jeb Dunnack. Vinen kommer fra det Chapoutier i Hermitage, som i løbet af de senere år har spredt deres imperium til bl.a. Roussillon, Languedoc og Provence i syd.
Ch. Gigery, Provence rosé... 79,-
2019 BEDSTE VIN, BEDSTE KØB, **** (5/5), Irma, indtil onsdag 15. juli. Ej smagt, men WineEnthusiast har i denne årgang givet vinen 90p/100: "A smooth and ripe wine, this has classic spice and pepper flavors as well as rich fruits. Its bright character with plenty of acidity contrasts well with the more textured background. The wine will be at its best from late 2020" -Roger Voss.
Tavel "Roc-Epine", Lafond ... 79,-
BEDSTE VIN, BEDSTE KØB ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 15. juli, norm. 99,95
Farven er dyb for rosé, med en livlig og ren aroma af urter; smagen er fyldig for rosé, med frugt og syre under frugten -en mere udpræget madvin end Provencerne herover! Flasken er til alt held med skruelåg, som bevarer aroma bedst.
Prisen er lav for Tavel, som ofte koster over 100 -hvis den skal være god som denne. De andre kæder tager p.t. over 100 for Tavel. Ja, Coop har Tavel fra Gabriel Meffre -til 129. Men Roc-Épine er bedre.
Riesling Alsace "Cuvée Reservée"... 2 fl: 99,-
eller Pinot d'Alsace, Bedste Køb, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 15. juli.
Riesling fra Alsace er tør og livlig, en rigtig god ledsager til en salat eller måske nogle grillede rejer uden for meget krydderi. Pinot er måske mindre sprød, men en elegant, ren vin uden de store dikkedarer. Kooperativet i Turckheim (som garvede vindrikkere husker fra Irma siden tidernes morgen!) dækker i dag et ganske stort område -kælderens areal i selve Turckheim er ret lille, men et par kældre andre steder i Alsace leverer i dag det meste af vinen.
Riesling fra Alsace er tør og livlig, en rigtig god ledsager til en salat eller måske nogle grillede rejer uden for meget krydderi. Pinot er måske mindre sprød, men en elegant, ren vin uden de store dikkedarer. Kooperativet i Turckheim (som garvede vindrikkere husker fra Irma siden tidernes morgen!) dækker i dag et ganske stort område -kælderens areal i selve Turckheim er ret lille, men et par kældre andre steder i Alsace leverer i dag det meste af vinen.
Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, 2 fl... 129,-
***** (5/5), økologisk, Navarra, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 15. juli, normalt 119,95
Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ret ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Kendere er begejstret. Det er jeg faktisk også. Importeres af Vinova, men sælges også af Irma.
Clos de los Siete, Argentina... 109,-
Bedste vin, 2017, **** (3/5), Irma, indtil onsdag 15. juli, Meget dyb, magtfuld, men frisk, rig duft af eg og sød frugt, ganske lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. Michel Rolland er født i Pomerol. Men hans Pomerol er helt overskygget af de vine, han har været med til at lave for andre -sammen med hustruen Dany rådgiver vingårde i 13 lande. Alene i Bordeaux giver de råd til 100 vingårde, med Ausone i spidsen!
Bedste vin, 2017, **** (3/5), Irma, indtil onsdag 15. juli, Meget dyb, magtfuld, men frisk, rig duft af eg og sød frugt, ganske lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. Michel Rolland er født i Pomerol. Men hans Pomerol er helt overskygget af de vine, han har været med til at lave for andre -sammen med hustruen Dany rådgiver vingårde i 13 lande. Alene i Bordeaux giver de råd til 100 vingårde, med Ausone i spidsen!