Varmen kommer og går, men god vin består. Undskyld, men jeg kunne ikke lade være. Der kommer stadig nye tilbud på rosé, men jeg har endnu til gode at smage en rigtig god rosé fra Italien eller "Den ny Verden". Frankrig kan lave god rosé, hvad Pigoudet og Paul Mas herunder beviser.
Og så skal jeg lige slå et slag for Østrig igen. Den grønne veltliner er en herlig drue, der især omkring Krems leverer tørre, friske og rigt duftende vine, som kan få enhver til at forlade rosé'en! Men den skal være tappet lokalt.Både Salling gruppen (Ära ca. 50) og Coop (Zimmermann's, ca. 50) sælger veltlinere, som er tappet ved mosel i Tyskland. Og andre igen sælger veltliner tappet i Danmark. De har flotte etiketter, men det er også alt. De mangler aroma og sprødhed -som formentlig er forsvundet med transport og ekstra filtrering. Slet ikke 50 kr værd.
Pigoudet, Aix Provence rosé... 89,95
***** (5/5), Meny, indtil torsdag 23.juliDet var i Provence (hvor ellers?) at bølgen med rosé startede for alvor. For 15 år siden fik jeg under rejse i Provence at vide, at Frankrig drak mere rosé end hvid. Jeg fattede det ikke -dengang var rosé i Danmark noget, vi drak 4-5 dage om året!
Foto: Pigoudet er et rigtigt godt slot i udkanten Aix by op mod det imponerende Sainte Victoire bjergmassiv. "Classic" er en ok ejendom, uanset Meny's ord ikke blandt de bedste, men stadig rigtig god. Så vinen er god til prisen.
Druerne er grenache, cinsault og syrah blandet med lidt cabernet -tør, ren aroma, meget forfinet, middel fylde, god kvalitet!
Meny tilbyder til samme pris Petit Chablis. Kender ikke huset, men check om vinen er tappet i Chablis (eller omkrign 89000 i postnummer), så er den værd at købe. Ellers ikke. Som med barolo, Amarone og Châteauneuf sælger der mere Chablis, end der laves, så køb kun vin tappet på vingården.
Barbadilla rød, hvid, rosé... 35,-
**** (4/5), Rema1000, normalpris: 39, indtil lørdag 25. juliGanske udmærket spansk vin, som dog kan mangle nerve og friskhed. Jeg var forrige år ganske begejstret den lyserøde udgave, som nu igen kommer fra Somontano, hvor Barbadilla har en vingård.
Men dengang kom rosé'en fra Somontano i Pyrenæerne -så langt væk, som tænkes kan, fra Càdiz, som ligger ved Atlanterhavet tæt på Gibraltar! Disse vine gror i Sherry-jord, men smager ganske anderledes end Bristol Cream eller Dry Sack.
Rød på tempranillo og cabernet og andre franske druer er fyldig og rund, med krydret duft og egentlig ok eftersmag, rosé på tempranillo har aroma og fylde, men mangler friskhed. Slet ikke som Somontano'en. . Hvid på den fine verdejo og Sherry-druen palomino er faktisk god.
Paul Mas ... 50,-
Frit valg, som helhed; ***** (5/5),
Rema1000.
Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin emd åben, indbydende bærduft og afrundet fasthed -faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!Rød Pinot Noir -middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men faktisk bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. stenbiderrogn. Alle er årgang 2017.
Rosé er fra Provence og har den rette lyse "laksefarve" og en positiv aroma. Godt køb.
Foto: Paul Mas -her med familie- er en dynamisk, begavet vinmager, der boede en del år i England (og taler flydende engelsk med charmerende fransk accent!). For en del år siden vendte han tilbage til familiegodset omkring Pezenas nord for Béziers.
Det er i de senere år udvidet voldsomt til i dag tæt på 1000 hektar, som leverer store mængder vin af god og af og til meget god kvalitet.
"Estate" er gode vine fra særlige vingårde, typisk Forges (cabernet) og Nicole (viognier). Vinen skal være lagret kort i eg, men det kan ikke smages (en del er nok egechips, som Mas som andre bruger en del af!). Men det er svært at nægte, at vinene, der før blev importeret af Sigurd Müller, er af god kvalitet.
Østrigske perler
Sant Thias, hvid, rød, rosé... 50,-
Østrig, ***** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 23.juli.Hvid grüner veltliner eller riesling (5*), rosé, rød pinot noir (4*).
Den grønne veltliner er virkelig god og har DAC (appellation) Weinviertel. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten!
Riesling har jeg ikke smagt. Nok noget mere sprød og mindre kommerciel -men giv den en chance og skriv til mig! Rosé virker for letbenet. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt, som afløser "Gemischter Satz" (blend af flere druer).
Foto: Vingården ligger i Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet.Vingården ejes og ledes af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna and vinmager Katrin Frank.
Vinen er temmelig sikkert identisk med Weingut Frank, som sælges i grænsebutikkerne til 35 kr. Men selv til 50 eer den et rigtig godt køb.
Grüner Veltliner "Lenz Moser"... 50,-
Østrig, 2019, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23. juli, normalt: 89,95. Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed -ikke veltliner i top, men meget god til prisen. Denne er uendelig meget bedre end Zimmermann's veltliner, som p.t. også sælges til 50 (v. 6), som er tappet i Tyskland.Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.
Hans vingård (foto) har siden 1986 tilhørt VOG, der har gjort firmaet til det største i Østrig. Vinene er stadig glimrende.