Søg i 1300 opslag:

15/07/2020

Den hvide Barolo og en rød barbera er bedste bud...

En hvid Barolo eksisterer ikke, men de fleste huse i Barolo har et par hvidvine, som i reglen købes i Asti, hvor hoveddruen er den søde moscato. Siden kom cortese, som heller ike gror i Barolo -og heller ingen match for en god rødvin. Men i dag er der flere druer -ikke mindst favorita og arneis, som begge tidligere ikke helt legalt blev blandet i den røde for at give ekstra raffinement. 

Ellers er vinugen ikke spændende, slet ikke i Bilka. Føtex har et par ok tilbud -hvor jeg vil gå med Gemma's røde og hvide vin fra Barolo-egnen -men uden Barolo på etiketten! 
Men en Sibaris fra Chile og Pure fra Argentina er også gode vine. 

Arneis Langhe, Gemma... 59,-

***** (5/5) 2019, Føtex, indtil torsdag 23. juli. 
Gemma er et ret nyt Barolo-hus. Deres Barolo har aldrig begejstret, men barbera og denne hvidvin på den fine hvide drue arneis er en anden sag. 
      Overdådig aroma med lidt mandel, æbler og krydderurter. Middel fylde, god frugt med lidt syre til sidst,ok længde. Drikkes ung -og helst sammen med mad som grillet laks, kylling i sauce o.l.  Druen har historisk været blandet i den røde Barolo (og kaldes også Barolo Bianco!), så den forsvandt næsten, da denne praksis blev forbudt. 

Barbera "Bricco Angelini", Gemma... 59,-

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23. juli. 
En rigtig god barbera ! Bricco betyder skråning, og den kommer fra Angelini, som ligger i Monforte i selve Barolo og ejes af Gemma. Ganske kraftig, masseer af bærfrugt, peber og krydderier, afrundet, med pæn lang smag.  
       Gemma er en stor, moderne vingård, grundlagt 1982 af Silvano Piacentini, som er storleverandør til Salling-gruppen (bl.a. le Arche og mange andre vine).
Gemma vinene er ikke det store, men nu er jeg ikke den store Barolo-tifosi!  
      Gemma ligger i Monforte i Barolo og ser meget nydelig ud (foto). Silvano's søn, Luigi leder domænet sammen med vinmageren Giorgio Barbero. Huset har et stort domæne -26 hektar- men huset har stort salg og må som andre købe det meste fra mindre vinbønder. 

Trapiche "Pure", frit valg... 40,- 

***** (5/5), Argentina Føtex, indtil torsdag 23. juli. normalt 99
Rød malbec, hvid sauvignon, rosé, norm: 109

Samme firma, blot en vin uden eg, men den smager bedre. 
Den røde malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb!  
Den hvide har god frugt, men har ikke den  præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. Men både hvid og rosé er små 5* værd til 49 kr!

Foto: Trapiche kommer fra Mendoza ved foden af Andesbjergene. "Pure" Malbec og sauvignon gror i højderne i Uco, et særligt (godt) område ved foden af det højeste bjerg i Amerika (både nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by.

Undurraga "Sibaris", rød eller hvid, frit valg... 59,- 

Chile, **** (4/5)Føtex, Føtex, indtil torsdag 23. juli. normalt 99

Meget mere forfinet end Trapiche herover,  rød som hvid, som viser, at Chile kan noget til en rimelig pris! Undurraga laver alle typer vine, fra billige (men ok) 30-40 kr vine i Netto til den flotte T.H. (og nogle endnu dyrere, som næppe er prisen værd). Sibaris er deres bedste "normale" vin fra gode områder:  
Cabernet fra Colchagua har en flot duft af solbær og krydderi,  middel fyldig, afrundet, pænt lang. 
Carmenère også fra det fine Colchagua  mere mineralsk, knap så blød, let duft af mynte og sorte bær, middel fylde og afrundet, ganske lang smag med friskhed. 
Chardonnay fra Maipo er gæret i små egefade og vinen vil tiltale mange med let duft af eg, frugt, grundlæggende blød, men med lidt klodset syre Meget billigere end Sancerre herunder, men den er sjovere!
     Vinen er 5* værd, men den har tidligere været solgt til 50, så den må nøjes med 4*. 

Banrock Station Reserve rød/hvid,... 40,-

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23. juli. norm. 89,-
Jeg kan aldrig blive vild med vine som disse, men de smager jo godt! De får 5* for den lave pris. 
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner -kedelig i længden. Den hvide er lidt sjovere -på druen chardonnay (kedelig) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som med lidt syre sikrer friskhed. 
      Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien. 
      Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade gruppen) penge til økologiske projekter i mange lande. Begge vine er tappet i England.