De såkaldt "normalpriser" på god vin er efterhånden kommet så højt op, at selv 40% rabat ikke er nok! Bilka har mange gode køb i italiensk med 40% (og oversøisk med 50%), men du skal i Føtex for at få den fine Grigio Riserva (89, mens Bilka tager 169 -40% = 101,40).
Tilmed kan du købe Grigio i Føtex indtil 3/7, mens du skal i Bilka senest lørdag!
Det skal dog siges, at både Gemma's hvide Arneis (og rød barbera) og Masciarelli's Abruzzo vine er i top til 53,40! Der er også god Vino Nobile Riserva (71,40) og som altid dne søde dessertvin, Marsala til blot 45 kr!
Der er enkelte andre gode tilbud i Bilka, bl.a. Ripasso "Rocca Alata" (v6: 49,83).
BEDSTE køb: Trapiche Malbec "Tesoro" (kun fredag) + italiensk med 40% (fre/lørdag)
GODT køb: Cava Perelada - Montgras "de Vine" rød/hvid/rosé - Ripasso Rocca Alata - rød Aalborg snaps
Cava Perelada ... 50,-
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5/6
Brut har god frugt af æble, en simpel, men tør, ren smag med lille syre og snert af restsødme. Semi-seco er for sød til mig.
Perelada er et stort familiehus med base på slottet af samme navn tæt på Roses på Costa Brava. Men vin og druer er nok -helt legalt- hentet i store dele af Spanien og lavet i hypermoderne kældre syd for Barcelona.
Trapiche Malbec "Tesoro"... 44,50*
BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, kun fredag 30/5 (89 -50% rabat)
Bilka giver 50% på "udvalgte" oversøiske vine fredag 30/5, men mon det er alle? Det ville ellers være herligt at kunne få Montgras' Antu til 54,50, den fine hvide Amaral (39,50) eller Salentein's topvin til under 100!
Har ikke smagt Tesoro, men vil tro den ligner Pure, da druerne er fra det højt liggende Uco. Vent en meget frugtig rød med god fylde og afrundet eftersmag.
MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 43,17
6 fl: 259. GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5/6
Stod til 40 i Netto for en god måneds tid siden, men vinen er god, så 43 er også god pris. Bedre end husets basisvin, men du skal op på "Antu" for at få noget rigtig godt.
Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio.
Ripasso "Rocca Alata", kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299. GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5/6
Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.
Aalborg Taffel akvavit "rød"... 75,-
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 5/6
Også priser på snaps kan forvirre! Den røde Aalborg har historisk altid været en af de dyre (bl.a. pga 45%), men p.t. 75 i Bilka, mens "lillebror" Brøndums er på "tilbud" til 89 (bl.a. i søster Føtex). Rød er bedst, hvis du er til klassisk snaps (og ellers gå efter Linie aquavit, p.t. tilbud 99-109).
Italiensk med 40% indtil lørdag 31/5
Priser er baseret på BilkatoGo.dk, som dog er svær at gennemskue, da "skarp" pris allerede er tilbud, mens "se her" måske er normalpris, så check pris og rabat i din lokale Bilka.
Men du skal IKKE købe den fine Grigio Chianti Classico Riserva -for den fås billigere i Føtex selv med 40% i Bilka!
Vino Nobile Riserva... 71,40*
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/5 (119-40% rabat)
Vino Nobile er en "super-Chianti", adskilt af en landevej fra nabo Brunello. Faktisk var "Den ædle Vin" var i 1950erne stadig dyrere end Brunello.
Næstbedst er Rosso Montepulciano, mens den 3. bedste vin sælges som Chianti. At få Nobile til 70 er interessant.
Kooperativet Vecchia Cantina er ved at få fine ratings uden at være i top. 700 medlemmer har god del af æren for at gøre regionen til Italiens første "DOCG" (DOC + garantita). Set i 2018 med 88p/WineEnthusiast og 2019 (90p/Spectator). Vil vinde ved tid i glasset eller 2-4 år på flaske.
Arneis Langhe "Gemma"... 53,40*
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/5 (89 -40% rabat)
Overdådig aroma med lidt mandel, æbler og krydderurter. Middel fylde, god frugt med lidt syre til sidst,ok længde. Drikkes ung -og gerne sammen med mad som grillet laks, kylling i sauce o.l. Arneis har historisk været blandet i den røde Barolo (et synonym har været Barolo Bianco!) for at give mere aroma og elegance. Denne metode blev siden forbudt, og så forsvandt druen. Næsten!
Skal du have italiensk til lav pris, er Frascati "Colle Papa" (59 -40% = 35,40) en idé. Vinene er tør og ren, men uden større karakter, lidt af en bedrift, da vinen er domineret af god drue som malvasia!
Masciarelli Abruzzo rød/hvid... 53,40
rød Montepulciano, hvid Trebbiano, Italien
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/5 (89 -40% rabat)

Rød med dyb farve, en fyldig, meget frugtig smag med blid tannin til sidst. Et lunt klima giver vin markant blødere end Chianti.
Set i 2021. Både 2020 og 19 fik 88p/Spectator og 89p/WIneEnthusiast, mens JamesSuckling gav 2019 91p/100.
Den hvide er moderne stil med lidt æble, en frisk tør hvid, som ikke matcher den røde. 2022 fik 89p/WineEnthusiast.
Masciarelli skabte i 1981 en frugtig, fyldig rød, som beviste, at druen montepulciano kunne mere end den industrielle konsumvin, som området indtil da havde leveret.
Masciarelli er vokset, og denne vin er husets basisvin med kvalitet til en fair pris. Vinen er cuvée fra husets fine domæne fra 5 af 40 vinmarker i Abruzzo.
Og så har vinen herligt nok skruelåg, ret sjældent i det ofte konservative Italien (det meste italienske med skruelåg er tappet i Danmark).
Brunello Cordella "Gudiola"... 137,40*
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/5 (229 -40% rabat)
Cordella sælges også af Meny samt importør Philipson (latterlig pris på 290 kr!). Her dog en etiket med navnet Cordella "Gudiola".
Nok samme vin eller anden tapning, da den charmerende Maddalena Cordella næppe tapper mere end en standard-Brunello på sin lille øko-vingård. Kender ikke aktuel årgang.
En ret lys 2019 fik 94p/Gilbert&Gaillard. 2018 fik 92p/DinVinguide med ordene: "Flot næse med syltede sorte bær. Solmoden frugt pakket ind af en flot syre. Velbalanceret klassisk Brunello med en flot intensitet og dybde".
Ikke smagt i nyere år, men altid god frugt af krydderi, læder og kirsebær, solid fylde og vis elegance.
Manara Ripasso "Morete"... 65,40*
Valpolicella Classico, Italien
GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/5 (109 -40% rabat)
Typisk 87-89p i guider og for mig bedre end Piacentini, fra skråningen Morete ("Den lille Brune") i San Pietro i Valpolicella. Ikke smagt i 5 år. Husker den som tør, men blød og afrundet med masser af sød frugt, ret lys, men fyldig og pænt lang. Rustik etiket, men god vin, serveret kælderkold.
Poggio Forte Rosso Montalcino... 65,40*
GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil lørdag 31/5 (99,50 -40% rabat)
En "baby-Brunello", dvs Rosso samme Brunello drue, lagret et år i stedet for lovens 3 år. Som regel bruges dog andre marker til rosso, og vinen laves til at nyde ung.
En lidt blidere, lettere udgave, som nok ligner Chianti mere end brunello! Slet ikke et dårligt valg til en vildtret. Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino.
Marsala "Garibaldi dolce"... 45,-*
BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil lørdag 31/5 (75 -40% rabat)

Et topkøb, da samme vin står til 115 hos andet firma. Og så står du altid og mangler Marsala, den klassiske dessertvin fra Sicilien?
Den nydes i reglen alene, men er også populær i tiramisu og kylling i Marsala.
Den søde har navn efter Garibaldi (der landede her med sine 1000 mand i 1860 for at samle Italien til ét land). Kan ligne Sherry lidt. Sød, meget frugtig med nød og honning, ganske lang smag -god til klassiske italienske desserter, kage mv.
Pellegrino er et af de 2 førende vinhuse (sammen med Florio), som siden 1860 har lavet særdeles god Marsala (foruden god rød og hvid moscato fra øen Pantelleria).
Metoderne er moderne -druer er de hvide cataratto, grillo og inzolia, som høstes sent og får en kølig gæring, som stoppes med sprit. Sødmen kommer med indkogt druemost, og vinen lagrer 2 år i eg før tapning.