Søg i 1400 opslag:

15/03/2026

Vinuge 12: Solid rød, tør hvid -og bobler til foråret!

En uge med 20 forrygende gode vinkøb fra 33 til 99 kr, udvalgt fra de 9 førende kæder i Danmark. 

Frankrig er igen fint repræsenteret i uge 12 med et superkøb i Crémant de Bourgogne (59), god, let rød og hvid (35) såvel som fin Bordeaux (49 og 69). 

Spanien byder på 5 superkøb, bl.a. flot Rioja Gran Reserva (79), herlig Cigales (79) og moderne rød og hvis KingPin (39). 

Italien byder på vin fra det historiske Fontanafredda (58,17 v6), mens Østrig og Tyskland byder på topkøb i riesling og veltliner. 

Blandt de oversøiske er Spier "Signature", superflot til prisen (33,17 v6) + 2 sjældne gæster fra Californien (bl.a. den fine District 7, 69). 

I uge 12 er registreret 127 vintilbud, heraf 30-40 fra såvel Superbrugsen, Kvickly og Føtex, men der er også fine tilbud fra Netto, Rema1000 og Bilka. 

9 af topkøbene er fra Superbrugsen og Kvickly, mens Salling byder på 8 (Bilka og Føtex, dog 2 i Netto). Endelig 3 fine vinkøb i Rema1000

Der var også gode tilbud i Meny, Lidl og 365, men ingen af dem fandt vej til ugens bedste vinkøb. 



    Alle vine tappet i produktionslandet, om andet ikke er nævnt.   

8 vinkøb under 50,- 

Spier "Signature" rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17 

6 fl: 199, rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/3
Signature leverer rigtig meget vin til pengene. 
Hvid chenin blanc er rigtig god, ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen. 
    Den røde cabernet er også mere end drikbar med fyldig, solid smag.
    Smagte i september den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet. Vinene er tappet i Danmark. 
    Men er der nogen uden for Spier og Coop, der kan hitte rede i alle Spier's etiketter. F.eks. tilbyder Brugsen også en Heritage (+ væld an andre navne). Jeg tror, Heritage er bedre end Signature. Men kun fordi den koster 59! 

Le Havre de Paix rød/hvid... 35,-

Rød Aude, hvid tør Gascogne. 

*** (3/5), Føtexindtil torsdag 19/3 

Ikke smagt med denne etiket, men må være godt køb, måske især den hvide (som står til 90 i webshop!). Jeg besøger ofte webshops, men her er laaaangt mellem topkøb uanset de pæne ord. 
    Et mærke fra giganten GCF og tappet i deres vældige Eschenauer kældre i Bordeaux. Vent en ganske sprød og aromatisk hvid, formentlig lavet af druer fra Armagnac. Rød er nok en enkel rødvin, fyldig og afrundet.   

Noble House hvid/rosé/rød... 39,- 

Riesling Trocken (tør) eller medium, rosé, rød Pinot, Rheinhessen Tyskland 

*** (3/5), Bilka og Føtex indtil torsdag 19/3 

En god tør riesling -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag -en favorit nu til denne meget tiltalende pris.  
      Den normale riesling er mindre tør, men en herlig aroma og sprød frisk syre under lille sødme. Begge vine er hentet i Rheinhessen som også en Pink riesling med lille tilskud af rød pinot -både aroma, sprød friskhed og lille sødme. Herlig til en frokostret! 
    Også set rød pinot noir, som er frugtig og tør, en enkel vin, men excellent køb. 


Art of the Refill rød/hvid/bobler... 39,-

Rød pinot noir, hvid riesling Tysklandhvid Grüner Veltliner Østrig, Spumante Italien  

*** (3/5), Netto, indtil fredag 20/3

Den røde Baden har lidt fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023. Den hvide riesling frugtig og ren,  uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt med lidt hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, dog noget simpel i duft og smag. Den italienske spumante er ikke smagt -men lav pris for bobler fra Italien! 

Kingpin rød/hvid... 39,-

Rød/rosé, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien

*** (3/5) Føtex, indtil torsdag 19/3
Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang. 
    Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.
    God vin med smukt moderne udstyr fra Felix Solis, et ekstremt stort hus, men faktisk med en del god vin

LZC rød... 40,- 

rød Zinfandel, Petite Sirah, California (tappet i Danmark)

**/*** (2-3/5), Rema1000 søndag-lørdag 15-21/3

Fra samme (danske) tapperi som Holten Grove (Meny) My Way (Netto) og andre. Rema har dog den interessante petite sirah (Batch no 002), som ikke ses i Netto og Meny. Bør være en kraftig, tør vin med karakter og balance. Også ok zinfandel, men ses også som pinot, hvid og rosé, som er meget anonyme i den sødlige stil. 

Bouteilley Côtes de Bordeaux.... 49,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Prisen er for lav, da vinen koster 75 kr i Frankrig og 100 kr globalt (Winesearcher). 
    Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag.  Alle nye år har fået guldmedalje af landbrugsministeriet i Paris. OK nu, men prøv at give den 3-4 år mere og nyd bouquet og rund fylde. Tror og håber, at 2021/22 er på hylderne snart. 
    Slottet ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning

Ripasso "Piacentini", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Valpolicella superiore, Italien
BEDSTE køb + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 19/3 (også Føtex, 55) 

Storebror til le Arche, og denne Ripasso er god til både risotto og gullasch -server kælderkold. Faktisk er rødvinen for mig mere tilfredsstillende end de tunge Amarone vine fra samme Piacentini. Måske ikke helt klasse som Ripasso Falasco i 365 (59), men topkøb til 50.

    Årgang 2023 fik 87p/Politiken: "Fyldig og krydret vin med let sødmefuld tone af amarenakirsebær. Velbalanceret og harmonisk" -samme karakter som den fik af Rydberg i årgang 2018/19.
    Vil tro, at Soave Classico fås til samme pris. En ganske god tør hvid med ren neutral aroma og pæn længde og friskhed. 

9 vinkøb 50-70,- 

Gran Pasas monastréll... 50,-

Yecla "November Harvest", Hammeken, Spanien

*** (3/5), Superbrugsen Kvickly, indtil torsdag 19/3

Et spansk forsøg på at skabe en Amarone, dvs. rig frugt (solbær, chokolade), styrke (14%) og lidt mindre sødme end ældre år (ca. 11,7 g/l mod 14-15 før). Modsat de fleste balanceres sødmen fint af  syre og modne tanniner. 


    Ikke min smag, men mange er begejstret. Det respekterede Guía Peñin har givet de seneste 4-5 årgange fra dette dansk-ejede vinhus 90p/100. Men min gane er ikke til Amaroner!

100% "Detective" rød/hvid... 50,-

rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4


Rødvinen var sidste års "julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en kølig dag! Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. 

    Smagt én gang årligt, senest denne sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkelEn sympatisk Rhone-type, der kan mangle lidt dybde. Men superb til prisen! 

    Den hvide chardonnay har jeg ikke smagt, men til 50 kr kunne den være et godt bud på en favorit for mange! Begge har før været i 365's sortiment.  

Sant Thias hvid/rød... 55,- 

Hvid grüner veltliner, riesling og rosé, Østrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000 søndag-lørdag 15-21/3

Altid en favorit! Grøn veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. 5*/6 i Spritnyt 04/25. Rosé er ikke smagt. 
Fra stort familiehus ejet og ledet af famiien siden 1724. I dag ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna og vinmager Katrin Frank. 

Fontanafredda rød/hvid/bobler, kr/fl v6: 58,17

6 fl: 349rød Barbera d'Alba, hvid Chardonnay Langhe, sød Moscato Asti frizzante, Italien
BEDSTE køb + **** (4/5), Kvickly og Superbrugsen (enkelte butikker), indtil torsdag 19/3
Barbera og chardonnay har en global pris på over 100 kr, så topkøb til 58! 
Rød barbera har rig bærfrugt i næse og mund, plus fasthed og solid fylde med god længde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2023 fik 88p/Rydberg, 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 91p/JamesSuckling og 89p/Spectator.
Hvid chardonnay (Langhe) er egefri, positiv aroma, middel fylde, fin sprødhed og stil. Ikke så overbevisende som den røde, men indbydende og frisk.
     Fontanafredda var jagtslot for Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som i 1861 blev konge af den nye stat Italien. Fontanafredda var i 1878 det første hus til at sælge sin vin som Barolo. 

Crémant "Comte de Tarville"... 59,-

Bourgogne hvid eller rosé, brut/tør, Frankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 21/3
Hvid Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux (for slet ikke at nævne sydspanske druer), så hvorfor så billig? Faktisk kunne Bourgogne's crémant være lige så dyr som Champagne. 
    Crémant er helt ok (smagt 5 gange). Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. Overraskende god med frugt og god friskhed. Den fik tilbage i 2018 5* af 6 af Niels Ehler i Vinbladet (pris 79 kr). 

CUNE Ribera del Duero... 59,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Roble, som skal være lagret 8 måneder i små egefade. CVNE er et af de historiske 1800-tals huse i Rioja, som den dag i dag ledes af familien med stort talent. 
    Denne er fra ny vingård i Ribera ved Duero floden et par timer mod syd. Meget dyb farve, indbydende frugt og solid fylde i en lettilgængelig stil. Tæt på topkøb. 

Southbank sauvignon blanc... 59,- 

Marlborough New Zealand 

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4

Overdådig aroma af sød hyldeblomst, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er let og simpel, men helt ok med sprød syre
    Kun smagt 2 gange, men finder den tæt på langt dyrere vin fra de 2 giganter, der står for tæt på 75% af vinen fra New Zealand: Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv).
      Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinen er nok fra unge vinstokke og måler sig ikke med husets bedre mærker

 

District 7 rød/hvid.. 69,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California

**** (4/5), Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 19/3

Stor vingård i kølige Monterey med bæredygtig drift og strøm fra vindkraft. Og et af de få rigtig gode køb Over There.  

     Rød pinot ikke ulig en lille Bourgogne i den blødere stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men god kioskbasker! Nydes nu. De aktuelle 2022 og 21 fik begge 5* af Rydberg i Spritnyt. 

      Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig). 2019 fik 89p/WineEnthusiast. 

Cap l'Ousteau Haut-Médoc... 69,-

2021, Feminalisée's guldmedalje

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/3


Dyb farve, herlig aroma, middel fylde, afrundet og dog fast, ganske elegant og lang -giv den luft i glas. Vinen har mistet lidt af primær aroma, men stadig rigtig god -gem gerne 2-4 år.

    Det charmerende slot ligger i Lamarque i hjertet af Médoc, tæt på floden  mellem Margaux, Moulis og St Julien. Mere centralt kan det næsten ikke blive! Vinen laves på det store Cartillon slot.  

3 vinkøb over 70,- 

Baron de Ley Gran Reserva... 79,-

Rioja, Spanien
BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 19/3

"Gran" er mere fløjlsagtig, rig bouquet og god længde - poleret, fløjlsagtig og lækker vin -men mangler den sidste koncentration til at være i top. Tempranillo + små mængder andre, fulde 24 måneder i små egefade og mindst 3 år på flaske før salg. 

    Stadig set i 2018 med bl.a. 92p/WineEnthusiast og 91p/Spectator.
    Vinen koster op til 140 kr i Spanien, så topkøb til 79. 
    Du kan finde bedre og mere koncentreret Rioja, men Ley er altid pålidelig, velsmagende med en måske enkel, men umådeligt flot stil! 
    Baron de Ley er et fort fra 1548, som blev kloster med stor vingård. I 40 år -siden 1985- har lokale forretningsmænd skabt en bodega i stil med fransk slot, hvor vin ikke købes udefra, men er fra eget (600+ hektar) domæne. De ejer iøvrigt også den flotte Museum i Cigales (herunder).  
    I 2018 åbnede en ny underjordisk, meget imponerende fadkælder. Her er plads til 30.000 egefade og system, som kan fylde 60 egefade i timen. Den unge, begavede Pablo Tascón overtog i 2019 jobbet som direktør og arbejder sammen med den højt ansete ønolog Gonzalo Rodriguez

Museum Reserva... 79,-

Cigales set i 2019/20, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 19/3

92p/Guía Peñin. Vinen ligner nabo Ribera del Duero, men er generelt lidt blidere i tanninerne. Magtfuld, men ret fed og lækker vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot ung og bør nok nydes inden for 2-4 år.  
     Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området var tæt på at blive glemt, indtil Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. 

    Jeg har konstant været glad for denne vin også før den kom i Føtex. Vingården har iøvrigt sit eget meget flotte museum med ganske smukke kunstværker af kendte såvel som unge lovende kunstnere. 

Amarone Classico Righetti... 99,-

**** (4/5), Netto, indtil fredag 20/3

En amarone for begyndere. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration -mere svesker end kirsebær! Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille familiehus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris. 

Herlig østrigsk og god Crémant, Amarone og californier

Foråret nærmer sig og konfirmanderne springer ud om nogle uger. Det betyder højsæson for Champagne og andre bobler såvel som solid rød og hvid! 

Discountkæderne ved også, at både Påsken nærmer sig, og både konfirmander og forår springer ud. 

    Rema1000 byder på den fine Sant Thias med herlig tør Veltliner og riesling til blot 55 (laveste pris i flere år) såvel som Crémant Comte Tarville fra Bourgogne. Ikke top -men hvornår har du sidst fået bobler fra det dyre Bourgogne til blot 59? Uhørt. 

    Der er også andre bobler til som Prosecco, Brachetto og andre + en solid LZC fra Californien (40), godt køb, nok især den lidt sjældne petite sirah. 

    Netto byder på italiensk Amarone Classico Righetti (99) såvel som hvid og rød Art of Refill fra Østrig og Tyskland (39). 

    Lidl  har også øjnene på konfirmanden -eller måske især forældrene- med Champagne Comte Brismand (149). Anbefaler også gerne en god Riesling trocken "Hofstück" (65) og Ripasso. Se flere tilbud herunder:  

BEDSTE køb: Sant Thias grøn veltliner + riesling - LZC California petite sirah mv - Crémant Bourgogne "Tarville" - Amarone "Righetti" - Art of Refill rød/hvid/bobler - 
GODT køb: Prosecco "Pasqua" hvid/rosé - Rhone "Bessac" - Chianti "Borgo Pascolo" - Champagne "Brismand" - Ripasso Classico "Lidl" - Riesling "Hofstück" trocken - whisky: Johnie Walker + Chivas 12 år - EcoLogical rød/hvid/rosé 300cl - Chianti Riserva "Lidl" - 
ANDRE købAraldica sød spumante - Grifo Port 50cl - Capolavaro rød/hvid - Silverboom rød/hvid - Diamond Hill rød/hvid 300cl - Kung Fu Girl riesling - Dogi Nero Appassimento - Cava Arestel - Prosecco Lidl - Junge Winzer rosé - Barolo "Lidl" - Amarone "Lidl"

uge 12-2026

Sant Thias hvid/rød... 55,- 

Hvid grüner veltliner, riesling og rosé, Østrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000 søndag-lørdag 15-21/3

Altid en favorit! Grøn veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. 5*/6 i Spritnyt 04/25. Rosé er ikke smagt. 
Foto: et stort familiehus ejet og ledet af famiien siden 1724. I dag ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna og vinmager Katrin Frank. 
    Vingården ligger Hernbaumgarten -et hav af vinstokke, især grüner veltliner. Byen ligger ved foden af de østlige Alper, nær grænsen til Tjekkiet.

LZC California rød/hvid... 40,- 

rød Zinfandel, Petite Sirah og Pinot Noir, hvid chardonnay, California (tappet i Danmark)

BEDSTE køb + **/*** (2-3/5), Rema1000 søndag-lørdag 15-21/3

Fra samme (danske) tapperi som Holten Grove (Meny) My Way (Netto) og andre. Rema har dog den interessante petite sirah (Batch no 002), som ikke ses i Netto og Meny. Bør være en kraftig, tør vin med karakter og balance

    Det lune klima i Lodi er for varmt for rød pinot eller chardonnay, mens rød zin og cabernet kan være mere end ok. Fås også som rosé zinfandel, som formentlig er sød på den vamle måde -akkurat som pink (white!) zin. 

Crémant "Comte de Tarville"... 59,-

Bourgogne hvid eller rosé, brut/tør, Frankrig

BEDSTE køb + **** (4/5), Rema1000, indtil lørdag 21/3
Hvid Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux (og især sydspanske druer til Cava), så hvorfor så billig? Faktisk kunne Bourgogne's crémant være lige så dyr som Champagne. 

    Crémant er helt ok (smagt 5 gange). Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. Overraskende god med frugt og god friskhed. Den fik tilbage i 2018 5* af 6 af Niels Ehler i Vinbladet (pris 79 kr). 

Prosecco Pasqua hvid/rosé... 59,- 

GODT køb + *** (3/5), Rema1000 indtil lørdag 21/3
Pasqua er stort familiefirma ved Valpolicella, som leverer ok middelvine. Deres Prosecco er god og godt køb, pæn duft (æbler, melon) og lidt syre. Den lyserøde er ikke smagt. 

Araldica Spumante rød/hvid/rosé... 59,- 

 rød sød Brachetto d'Acqui, hvid sød Asti, rosé Moscato, Italien

*** (3/5), Rema1000 søndag-lørdag 15-21/3
Jeg har en svaghed for de søde, røde bobler fra Piemonte! Brachetto er en lokal drue, som ikke giver meget farve. Flasken herover er rød, ikke rosé, men vinen har fint brus og en positiv bæraroma med masser af søde bær i eftersmagen. 
    Den hvide Asti er også god. Begge er gode til glas i utide -altså ét glas. I længden kan sødmen virke trættende. Araldica kommer fra stort kooperativ og er ofte gode til prisen. 

Amarone Classico Righetti... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 20/3

En amarone for begyndere. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration -mere svesker end kirsebær! Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). 

    En ekstremt lav pris for Amarone tappet af hus i Classico. Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille familiehus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). 
    Vinen laves af druer høstet normalt. Druerne lægges i bure og tørrer 2-4 måneder, før gæringen starter og giver en vin med 15-16% alkohol. Resterne af druerne tilsættes et kar med en normal letbenet rødvin, som får lidt mere pondus og koncentration (Ripasso). 


Art of the Refill rød/hvid/bobler... 39,-

Rød pinot noir, hvid riesling Tysklandhvid Grüner Veltliner Østrig, Spumante Italien  

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 20/3

Den røde Baden har lidt fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023. Den hvide riesling frugtig og ren,  uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt med lidt hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, dog noget simpel i duft og smag. Den italienske spumante er ikke smagt -men lav pris for bobler fra Italien! 

    Jeg har altid undret mig over navnet: "Refill"... øh, er det ny vin på gamle flasker (refill!)... Eller omvendt? Men faktisk god vin til prisen. 

    Men det trækker ned, at vinene er tappet for ret ukendt firma i København af Peter Mertes, den tyske gigant. 

Rhone "Bessac"... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 20/3

En middelgod Rhone uden dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed, lidt kort smag. 

    Auguste Bessac leverer i reglen ganske god Rhone, som er del af Caves des Papes/Ogier. Et stort hus, men kvaliteten mere end akceptabel. Personligt finder jeg middelvine som Lirac og Plan de Dieu markant bedre end denne basisvin og faktisk tæt på den dyrere Chateauneuf du Pape. 

Chianti "Borgo al Pascolo"... 55,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 20/3

Prisen er 60 i Meny i dag og stod til 48,93 i Føtex i februar. En lidt atypisk blød Chianti. Blød, frugtig og fyldig, men lidt for enkel og ligefrem. Meget behagelig og vellavet med kold gæring og ikke skyggen af eg. Drik den nu, mens den har sin frugt. 

    Men trods 98p (!) fra en ikke særlig kritisk ItalianWineGuy end ikke tæt på Classico San Felice, som ofte sælges til samme pris. 

Champagne Comte de Brismand... 149,-

GODT køb + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 21/3 
Brut. En rigtig god pris på Champagne lige nu. Nydelig frugt med en lidt alder, middel fyldig og ren i smagen. Marquis'erne Senneval og Brismand er mærker fra Lidl, som sælges i hele Europa. 
    Brismand laves for Lidl af Burton, del af Lanson, som er ejet af HDC (Heidsieck, Vranken, Pommery mv). Burtin er specialist i billig Champagne. HDC er det næststørste i Champagne efter LVMH (bl.a. Moët & Chandon), og leverer 6-8 gange mere vin end f.eks. Jacquart (inkl. Montaudon og andre mærker), en god del "BOB", dvs. egne mærker til supermarkeder som Lidl, restauranter mv. 
    Huset ejer dog kun 57 hektar vin og må næsten al vin købes udefra. Vinen kan derfor variere, men Lidl synes at få det bedste ud af huset. 


Ripasso Classico "Lidl"... 59,-
Valpolicella Superiore.

GODT køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 19-21/3  

Denne vin smagte jeg flere gange, da den blev tappet for Lidl af det gode kooperativ i Negrar -fyldig, rig frugt, blød. I dag er vinen tappet af giganten GIV, dvs vinen ligner nok Santi og Lamberti, dvs i den lettere ende. Men ikke smagt i ny tapning. 

Riesling "Hofstück" trocken... 65,-

Deidesheimer Weinkontor, Tyskland

GODT køb + **** (4/5), Lidl, torsdag-lørdag 19-21/3  

Kunne fås til 49 sidste år, så ikke just topkøb. Typisk tør riesling, tør, fin blomst og urt i næsen, middel fylde og pæn længde. Vinen kommer fra kooperativet i Deidesheim i hjertet af Pfalz. Hofstück er et Grosslage, dvs. navn, der kan bruges til alle vinmarker omkring Deidesheim og nabobyer. 

 

Johnie Walker 12 år Black Label... 159,-
Chivas 12 år whisky... 159,- 

GODT køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 20/3

Den 12-årige Black Label er for mig tæt på perfekt scotch. Med rette favorit for Paretsky's V.I. Warshawski, den banebrydende kvindelige detektiv fra Chicago.  Den duknakkede Chivas er lettere og mindre intens, men en god allround whisky til lav pris. 


ANDRE køb

EcoLogical rød/hvid/rosé 300cl box, 99 (2* + godt køb, Rema1000) -måske identisk med lignende vin i Netto og 365. Solid, enkel vin med pæn frugt -en check tappedato! 
Grifo Port 50cl, 99 (4*, Rema1000), sød lille flaske med god Portvin -svarer til 149 for 75cl, så ikke just topkøb! Men Colheita 2014 er ok køb som også LBV og 10 års hvid Port. Dog er livet for kort til pink Port til så høj pris. 

Capolavaro rød/hvid/alkofri, 33 (1-2*, Netto), noget lavere pris end storesøstrene Føtex og Bilka, men slet ikke vin til nogenlunde trænet næse. 

Silverboom rød/hvid/rosé, 45 (2*, Netto) Sydafrika. Dansk tappet. Fortsat meget langt fra, hvordan vin bør smage, men andre er mere tilfredse end mig. 

Diamond Hill rød/hvid/rosé 300cl, 89 (1-2*, Netto), smagt 2 gange rød og fortryder det bitterligt. Men en helt frisk tapning er måske passabel. Dansk tapning. 

Kungfu Girl riesling, 99 (3*, Netto), herlig hvid med lidt sødme og sprød frugt. Men alt for dyr. Tappet i... Finland! 

I Dogi Neri Appassimento, 55 (2*, Netto), endnu en overkrydret småsød syditaliener. Er jeg den eneste, der er så træt af dem?

Chianti Riserva, 59 (3* + godt køb, Lidl torsdag-lørdag 19-21/3), ganske ok Chianti med pæn frugt, middel fylde og god længde. 

Cava Arestel brut, 59 (3*, Lidl), nydelig cava, helt ok, men nok marginalt mindre vellykket end andre -og til 59 ikke just topkøb. 

Prosecco Extra Dry, 65 (3, Lidl), frugtig go frisk Prosecco. Ingen dikkedarer, men pris lidt høj for tilbud. 

Junge Winzer rosé, 65 (2*, Lidl), let sødlig pinot rosé fra Baden. Slet ikke ringe som terrassevin, men ret forglemmelig. 

Barolo Lidl, 109 (3*, Lidl torsdag-lørdag 19-21/3), ikke smagt seneste 2 år. Husker en ok Barolo med mere karakter end charme. 

Amarone Lidl (3-4*, Lidl torsdag-lørdag 19-21/3), ok Amarone, men lettere end ældre tapninger. Som Ripasso fra GIV (bsv Lamberti, Bolla osv).