Søg i 1400 opslag:

05/12/2025

Føtex/Bilka: Herlig spansk rød og Kiwi hvid

Freden har sænket sig over de spanske vinreoler i Bilka, hvor en fejl i sidste uge betød storm på bl.a. Baron de Ley Gran Reserva til 50. 

Jeg havde set vinene til 79 to dage før, men gik forgæves til 50 -sammen med flere andre skuffede læsere. 

Den normale Baron de Ley Reserva (50) er dog tæt på Gran, derfor også superkøb med bl.a. 92p/100 fra både Peñin og Suckling (samt 94p fra gavmilde Decanter).  En klasse eller tre over Kingpin (45), hvor især rød udmærker sig. 

    Selaks fra New Zealand (50) står noget i skyggen af Yealands, men hvis Brugsen ikke har tilbud på Yealands (hvad de har!), så prøv Selaks hvide sauvignon og chardonnay, sprød og tør hvid. Akkurat som Riesling Alsace fra Helfrich (50). 

P.S: 40% på italiensk vin indtil søndag 7/12. Har ikke bemærket særligt interessante tilbud (bortset fra et par gode køb, som blev sat op i tiden før 40% kampagnen, suk! Men du er sikkert dygtigere end mig og kan finde ugens italienske topkøb! 

BEDSTE køb: Baron de Ley Reserva - Selaks hvid New Zealand - Alsace riesling "Helfrich" 
GODT køb: Pauly Premium hvid/bobler - Kingpin rød/hvid/moscato - Ventoux + Rhone "Vidal-Fleury" - Alsace Grand Cru "Traber" - Menéres 10 år Port - Andresen 10 år hvid Port - Offley 20 års Port - O.P. Anderson økologisk akvavit - Alkohol: Ballantine + Famous Grouse whisky , Beefeater gin, Absolut vodka, Havana Club rom -
ANDRE: Ripasso "Rocca Alata"  Josh California rød/hvid - Cointreau orange likør

uge 50-2025


Baron de Ley Rioja... 50,-

rød 2020 Reserva, hvid og rosé 2024 (også sød dulce), Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5) Føtex, indtil tirsdag 23/12, Bilka indtil torsdag 11/12

En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50!
    Rød 2020 får bl.a. 92p/Guía Peñin og 94p/Decanter. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.

    Hvid og rosé nydes unge og er ikke så gode som rød. 

    Rosé er ren og frugtig, men (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) lagres sur lie i fransk tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

    Baron de Ley er et fort fra 1548, som blev kloster med stor vingård. Siden 1985 har lokale forretningsmænd skabt en bodega i stil med fransk slot, hvor vin ikke købes udefra, men er fra eget (600+ hektar) domæne. 

    De ejer også den flotte Museum i Cigales og det store Coto Caleruega i Ribera Duero. .  
    I 2018 blev en ny underjordisk, meget imponerende fadkælder åbnet med plads til 30.000 egefade og system, som kan fylde 60 egefade i timen. Den unge, begavede Pablo Tascón overtog i 2019 jobbet som direktør og arbejder sammen med den højt ansete ønolog Gonzalo Rodriguez

Selaks New Zealand hvid... 50,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris

BEDSTE køb + *** (3/5) Føtex, indtil tirsdag 23/12, Bilka til torsdag 11/12

Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Fra East Coast. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og Selaks' vin laves af Crawford, der har samme ejer, Constellation).

Dr Pauly-Bergweiler hvid/bobler... 65,-
Riesling tør, sødlig Kabinett Mosel, tør Riesling Sparkling Brut, Grauburgunder, sødlig Gewurztraminer, Tyskland

GODT  køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11/12, Føtex indtil tirsdag 23/12

Premium er riesling fra Mosel med den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling. Sødlig Kabinett har herlig aroma og sprød  syre. "Trocken", har meget aroma og sprødhed. Forgænger 2022 var testvinder i Vinbladet (06/23). 

Brut Sekt har fine bobler. Nydelig aroma med lidt blomst, pæn sprødhed og lidt syre. Ikke den store finesse, behagelig snarere end elegance! 
     Gewurztraminer er rosenduftende, fyldig og rimeligt frisk. Mere entusiastisk er 89p/SpritNytGrauer Burgunder er ikke smagt, men burde være tør, ren og med god længde. 

Kingpin rød/hvid/moscato... 45,-

rød, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien
GODT køb + *** (4/5) Bilka, indtil torsdag 11/12
Moderne spanske vine med smukt udstyr fra giganten Felix Solis i Mancha -slet ikke klasse som Baron de Ley, men mere end god til prisen. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaserVinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang. 
    Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprødchardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.

Rhone "Vidal-Fleury", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. rød eller hvid, Frankrig

Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-

GODT køb + **(*) /2,5/5), Bilkaindtil torsdag 25/9

Generelt god vin fra godt hus, tæt på Guigal. Men vinene er gamle og især hvid og rød Rhone har ofte mistet frugt og karakter. 
    Kun smagt 2 gange for et par år siden, da den røde Rhone var 2018 (som stadig ses!). Ret trist og flad -den røde Ventoux ses i 2021, som burde være rund og kraftig med pæn frugt. 
    Hvid Rhone er set i 2022, som jeg vil undgå -desværre endnu ikke set 2024 (eller 2025!). 
   Hvorfor er de ældre årgange ikke forlængst udsolgt?
   Vidal-Fleury er et historisk (1781) hus ved foden af celebre Côte Rôtie. Engang var huset et af de mest kendte fra Rhone, besøgt af gastronomen Jefferson huset på sin tour i Europa i 1787. Wagner kunne naturligvis lide husets muscat. 


Alsace Riesling "Helfrich"... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 23/12, Bilka indtil torsdag 11/12

En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23). Men årgang 2022 blev smagt af JP (5*/6), så jeg er nok for kritisk. 

Alsace Grand Cru "Traber"...  109,-

Riesling eller Pinot Gris, Frankrig
GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11/12

 
Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé og leverer rigtig god, men måske ikke topvin. Begge Grands Crus er blandt de mest kendte og historiske i Alsace. 
    Riesling laves på Brand i Turckheim. Bjerget anses for bedst til riesling, takket være granit under tyndt lag jord, som let varmes op. En tør, magtfuld vin med rig aroma og blød, men rimeligt frisk, tør smag. Årgang 2019 fik 91p/Rydberg.  
      Gloeckelberg (foto) er en specialitet i kælderen, men også en af de Grand Cru skråninger, jeg endnu ikke kan huske at have smagt. 
      Skråningen ligger lidt længere mod nord ved Rodern ikke langt fra Haut-Koenigsbourg. Blot 23,4 hektar. Navnet betyder "Klokkebjerget", og vinen har været kendt siden middelalderen. 

Menéres 10 yrs Port... 99,-

Offley 20 yrs Port...  199,-

Andresen 10 yrs hvid Port, 50cl... 99,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11/12, Føtex indtil tirsdag 23/12
Menéres er mærke fra Van Zeller (Maynard osv), en relativt blid 10 årig tawny til fair pris. 
Den hvide 10 årig er ikke 75cl  men kun 50cl, så noget dyrere pr glas. Rig bouquet, men ikke den store karakter. 
    Den 20-årige er en seriøs vin med meget rig bouquet og lang smag -og bedste køb (set på web til 399!). 
    Bilka (og Føtex) vil ofte have et superkøb -2004 eller 2006 Colheita Port (ofte ca 150). 
    Offley Forrester blev berømt under legenden baron James Forrester, der blev adlet af kongen af Portugal for sit arbejde for god Port. Baronen druknede på Douro floden, da han sammen med veninden dona Antonia Ferreira var på vej fra Pinhao til Oporto. 
    Offley Baron Forrester og Dona Ferreira stod hinanden nær dengang -og i dag er de 2 huse igen forenet -med Sogrape (Mateus) som ejer. Offley har som staldbroder Sandeman en vis selvstændighed, men vinene ligner hinanden meget. 

O.P.Anderson Original aquavit... 89,-*

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11/12, *: uden Bilka+ app, 99 (også pris i Netto)
40% Original eller Klar, økologisk Med kælenavnet "Prima" (ordet før aquavit på etiket) er en rigtig god snaps. Den let mere aromatiske Original er marginalt bedre end Klar, en aromatisk og rigt duftende med fin spritsmag blødgjort af modning. En rigtig god pris -109 i Brugsen ( 
Jeg sætter Taffel højere end Rydberg, men er ellers enig med ham i. at 

ANDRE:

Ripasso "Rocca Alata", 65 (3*), nydelig og pæn fyldig Valpolicella med god frugt. 
Josh cellars rød/hvid, 109 (3-4*/5) California, god pinot, rød cab og chardonnay ikke smagt. 
Diverse alkohol, 
Ballantine eller Famous Grouse whisky, 89 (3* + godt køb), rigtig god basis whisky til fair pris. 
Beefeater 40% gin, Havana Club  3 års rom 37,5%,  eller Absolut vodka 40%, 89, (3* + godt køb), klassisk god til cocktails.  
Cointreau orange likør, 219 (4*), klassisk flot likør, men solgt til 199 i sidste uge hos konkurrent. Ditto med Pampero Aniversario rom. 

Føtex: Herlig spanier og supervin fra Bordeaux

Spanien leverer superb Rioja, Duero og andet til (næsten) ingen penge, men Frankrig er svær at slå med klassikere som som Laroque St Emilion! 

Føtex præsenterer "Julens bedste Flasker" -en række ofte gode tilbud indtil Juleaften. Jeg har ikke set den før nu, men det råder jeg bod på i dette og et senere opslag!  

    Bordeaux' bedste vine er dyre, men Laroque (189) er mere end pengene værd med sin 93+p/Parker. Også Cantemerle 2019 (249) og Mayne Pomerol (189) er gode køb. 

    Men Spanien er svær at overgå i klassen under 100 kr! Baron de Ley Reserva er uovertruffen til 50, og Museum Reserva (79) er ganske enkelt lækker. Den nye Coto Caleruega (79) er dyr (endnu) for Spanien,  især sammenlignet med Valparaiso (59), også fra Ribera del Duero. 

BEDSTE køb: Piacentini Ripasso + Soave Classico - Museum Cigales Reserva - Baron de Ley Reserva - Valparaiso Ribera del Duero - Chablis "Calvet" - Riesling "Helfrich" Alsace - Laroque Grand Cru Classé 

GODT køb: Museum "Vinea" crianza - Coto Caleruega Ribera del Duero - Cantemerle 5.Cru Classé - Mayne Pomerol - Dow's Reserve Port - Appassionante Veneto rød
ANDRE: Museum "Renacida" Cigales - Rhone Vidal-Fleury rød/hvid - Grants whisky - rød Aalborg snaps

uge 50-2025

Valparaíso Ribera del Duero ... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12

En ambitiøs vingård ejet af den store Franco-Españolas i Rioja. 
Roble er en ung, fyldig vin med 3 måneder i eg ("roble"). God frugt og fasthed i eftersmagen. Typisk lagret 3-6 måneder i små egefade. Bør være topkøb til 50! En ældre årgang (2020) fik 88p/Peñin, mens den unge 2024 vistnok har fået 90p/Decanter
    Valparaíso ejer 70 hektar vinstokke i 800-900 meters højde nord for Duero floden og har en begavet kvindelig vinmager Emma Villajos, som i 20 år leveret stadig bedre vine på den engang så skuffende Franco-Españolas. 
    Målet er 300.000 fl/år fordelt på Valparaíso og Finca el Encinal, det hele baseret på eget domæne.   

Baron de Ley Rioja... 50,-

rød 2020 Reserva, hvid og rosé 2024 (også sød dulce), Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5) Føtex, indtil tirsdag 23/12, Bilka indtil torsdag 11/12

En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50!
    Rød 2020 får bl.a. 92p/Guía Peñin og 94p/Decanter. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
    Hvid og rosé nydes unge og er ikke så gode som rød. 

    Rosé er ren og frugtig, men (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) lagres sur lie i fransk tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

    Der fås også en farverig halvsød hvidvin, som ikke er smagt. 

    Baron de Ley er et fort fra 1548, som blev kloster med stor vingård. I 40 år -siden 1985- har lokale forretningsmænd skabt en bodega i stil med fransk slot, hvor vin ikke købes udefra, men er fra eget (600+ hektar) domæne. De ejer iøvrigt også den flotte Museum i Cigales.  
    I 2018 blev en ny underjordisk, meget imponerende fadkælder åbnet med plads til 30.000 egefade og system, som kan fylde 60 egefade i timen. Den unge, begavede Pablo Tascón overtog i 2019 jobbet som direktør og arbejder sammen med den højt ansete ønolog Gonzalo Rodriguez


Coto de Caleruega Ribera del Duero... 79,-
GODT køb + *** (3/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12

RobleJeg har ikke smagt denne vin, som laves af ny vingård i bjergene over  Aranda del Duero midt i Ribera del Duero. Vinen kommer fra vinstokke i omkring 1000 meters højde og er lagret 3 måneder i små egefade -vent en meget frugtig, fyldig, men frisk vin med vis blødhed og middel længde
    Men jeg har tillid til vinen, da den kommer fra Rioja-huset Baron de Ley, som står bag dette hus med op mod 370 hektar vin omkring Aranda. 
    Caleruega er en smuk, gammel by, som er kendt som fødested for Domingo de Guzmán, der grundlagde Dominikaner ordenen og selv blev Saint Dominique. 
    Domingo selv var en from og ydmyg munk, men hans efterfølgere i ordenen gik i gang med de store inkvisitioner. Foto viser statuen af Domingo i Caleruega. 

Museum Reserva... 79,-

Cigales set i 2019, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12


92p/Guía Peñin. Vinen ligner nabo Ribera del Duero, men er generelt lidt blidere i tanninerne. Magtfuld, men ret fed og lækker vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot ung og bør nok nydes inden for 2-4 år.  

     Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området var tæt på at blive glemt, indtil Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. 
    Jeg har konstant været glad for denne vin også før den kom i Føtex. Vingården har iøvrigt sit eget meget flotte museum med ganske smukke kunstværker af kendte såvel som unge lovende kunstnere. 

    Føtex tilbyder også Museum "Vinea" Cigales crianza (55, 4* + godt køb), en indbydende, fyldig vin med 91p/Guía Peñin) samt Renacida 2022 (99, 3*), topvinen, måske for ung, men slet ikke indbydende lige nu. Måske bedre om 2-4 år, men ikke sikker. 

Alsace Riesling "Helfrich"... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 23/12, Bilka indtil torsdag 11/12

En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23). Men årgang 2022 blev smagt af JP (5*/6), så jeg er nok for kritisk. 
    Det er ikke så mange år siden, Joseph Helfrich skjulte sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaines de la Ville de Colmar. 
      Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De har købt de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men år for år laver huse(ene) stadig bedre vine, måske takket være de formuer familien tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet!

Klassisk Bordeaux! 

Laroque Grand Cru Classé... 189,-

2017 St Emilion

BEDSTE køb + ***** (5/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12
99% merlot, 1% cabernet, fuldmodne druer, perfekt arbejde i mark og kælder. En klassisk fyldig merlot med rig bouquet, flot nu efter 8 år. Bl.a. 93+p/Parker: 
    "Deep garnet-purple color and is redolent of baked plums, black cherry pie and blueberry... plus an emerging waft of violets. Medium to full-bodied... classy, ripe, plush tannins and tons of freshness lifting the energetic black fruits to a long, mineral-tinged finish". Plus 92p/WineCellarInsider og 92p/WineEnthusiast -imponerende for årgang, der generelt ikke anses for helt i top. 
     Slottet er med 61 hektar det største i St Emilion, og slottet er et af de største og smukkeste i en region, der ellers er præget af ofte ganske små slotte, der oftere er et parcelhus end noget med tårne! 
    Det smukke slot er bygget i Louis XIV stil foran et tårn, der stammer fra normannerne. Den berygtede Phylloxera vinlus tog i 1870erne livet af vinmarkerne, som først blev genplantet i 1960 af Beaumartin, der stadig ejer vingården med David Suire som daglig leder. 
    Først i 1996 blev slottet ophøjet til Grand Cru + Classé, og nyere årgange lever så rigeligt op til titlen. 

Cantemerle, 5.Cru... 249,-

2019 Haut-Médoc

GODT køb + ***** (5/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12
Dette smukke slot leverer en af mine gamle favoritter, som ofte leverer vin med fylde og vis elegance, som kan nydes efter blot 10 år -og ofte fås til rimelig pris. 250 er fair, men ikke topkøb i dag, hvor Laroque er langt mere interessant! Jeg vil gemme vinen endnu 3-4 år, og vinen vil leve mindst 10 år mere. 
    Slottet ligger mellem Margaux og byen Bordeaux i stor park. Knap 100 hektar vin plantet på dybt grus. Godt 70% cabernet-sauvignon. 2019 får bl.a. 92p/Parker. 

Mayne Pomerol... 189,-

GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12

Ses i 2021, knap så god som forgænger 2020. Men stadig topkøb for Pomerol. Hvis du vil have Pomerol af anstændig kvalitet til en god pris, er Mayne nok det bedste bud. En middelfyldig vin med indbydende rig duft af gammel merlot (80%), elegance og finesse, pænt kompleks -faktisk god ung, selvom jeg nok vil gemme den i 3-5 år. 

    Mayne er laaaangt fra Pétrus, men du kan få 40+ flasker Mayne til prisen for én Pétrus. 

Dow's Reserve Port.. 79,-

GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12


Når du skal betale 70 kr for basis Port, så er denne anderledes god Port. Mørk, fyldig, frugtig, lang -rigtig god til ris à l'amande. Formentlig tæt på Smith Woodhouse "Lodge" (103 kr) fra samme ejer. 

Silvano Piacentini rød/hvid..... 55,-

rød Ripasso Valpolicella superiore eller hvid Soave Classico, Italien 

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12

Denne Ripasso er god til både risotto og gullasch -server kælderkold. Faktisk er denne vin mere tilfredsstillende end de tunge Amarone vine fra samme Piacentini. Og så er prisen lavere. 
    Årgang er 2022 har jeg ikke smagt, men den ligner nok den absolut drikbare 2019 eller 2018 med 87p/Rydberg: "Røde bær i næsen. Pæn ligefrem vin med kirsebær, tobak, varme krydderier og vanilje. Fin krydret afslutning."

    Den hvide Soave er ikke i top, men tør, ren og neutral, pæn syre, ganske frisk -helt ok Classico. 

      Silvano Piacentini (foto) er født i Valpolicella i 1938 og kom tidligt ind i vinhandel med salg og marketing. I 2000 stiftede han PWS (Premium Wine Selection), et af de store huse, som leverer en god del af Salling-gruppens italienere med Gemma (Barolo)  og Arche i spidsen.

Calvet "Chablis"... 89,-


BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil tirsdag 23/12

Solgt til 79 -for lav pris- sidste år, men 85 er også rigtig god pris for Chablis. 
    Let og tør, ganske frisk og sprød og ren neutral aroma. med lidt æble og citrus Lidt kort. Jancis Robinson gav 85p/100 til ældre årgang.  
    Jeg vil normalt aldrig købe en Chablis tappet 200 km fra den lille by (Beaune). Men Calvet ejes af giganten GCF, der ejer stort domæne i Chablis, så giv vinen en chance -og 79 er godt nok ekstremt interessant pris for Chablis. 
     Calvet kom til Bordeaux i 1870 for at sælge især Hermitage fra hjemegnen Rhone til de store vinhuse. Det var dengang legalt at blande lidt Hermitage i Bordeaux -det gjorde dem bedre, mente køberne.  
      Calvet blev et rigt hus med kontorer over hele Frankrig (og i London), men siden gik det tilbage, og i 2007 blev navnet sammen med mange andre købt af GCF fra Alsace. Firmaet har også etiketter som Dulong (Coop), Alexis Lichine (Netto), Louis Eschenauer (Vinmedmere), Cruse mv. 

ANDRE: 

Appassionante Veneto, 50 (3* + godt køb), nydelig ikke for sød Verona vin med krydret frugt. Sikkert ok til and og steg, men ikke min smag. 
Rhone "Vidal-Fleury" rød/hvid, 65 (3-4*), ikke helt tryg ved de gamle årgange (stadig set i 2018-20 for rød, 2022 for hvid, som burde være yngre). EN del vil nok sætte pris på den røde. 
Grants whisky, 99 (3*), set til 89 hos konkurrent, som 99 er helt ok pris. 
Rød Aalborg snaps, 99 (3-4*), også god pris for 45% snaps, men... jeg skulle have købt til underskudsprisen 59 i Lidl i sidste uge!