Søg i 1400 opslag:

15/05/2025

En makedonsk perle, Rhone til bundpris + topvin fra Chile og Spanien!

Hvor meget græsk vin har du smagt? Næppe meget, så glæd dig over, at du kan få Ezimit fra (nord) Makedonien. Den smager godt og er (for) billig!

Superbrugsen og Kvickly har med rette glæde af makedonske Ezimit, der kan få meget rød og hvid Bourgogne til at skamme sig. Især til en pris på blot 50! 
    Jeg er glad for at se vin fra Nordmakedonien -og undrer mig over stort set aldrig at se vin fra selve Grækenland i Danmark! 

    Jeg anbefaler gerne Rhone "Pellerin" (39), rød og hvid Dissenay (50) samt ikke mindst el Maestro (40), spansk rød og hvid, der giver meget for pengene -som også Why Not? (49,83 v6), en af vinene, der for alvor satte Puglia på dagsordenen. 

    I den dyrere ende er Terrunyo carmenère fra Chile (99) et superkøb, Chablis fra Lafleur (89) er et godt køb som også klassiske Faustino I fra Rioja (99). 

    Dette er Brugsens del 1 (af 2) i uge 21. Del 2 ses her! . 

BEDSTE køb: Ezimit rød/hvid Makedonien - Rhone "Pellerin" - Maestro rød/hvid - Faustino I Rioja Gran Reserva - Chablis "Mathilde Lafleur" - Why Not? rød/hvid 
GODT køb: Morel Gigondas - Cuvée Dissenay rød/hvid - Laugel hvid + crémant - Ser Lapo Chianti Classico Riserva - Pavonero Primitivo di Manduria
ANDET: Simple Life California rød/hvid

uge 21-2025

Ezimit rød/hvid Makedonien... 50,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Ovchepole, Nordmakedonien  

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Når jeg smager denne vin, tænker jeg straks på, at jeg i Danmark har smager mere vin fra Nordmakedonien end fra hele Grækenland for slet ikke at nævne Sydmakedonien! 

     Ezimit kan let overgå en del basis-Bourgogne og overgår ofte kopier fra Sydfrankrig og Den ny Verden. 
    Rød med  smuk farve og en ren, indbydende frugt, pæn længde, måske lidt blød, men har lidt bid. 2021 fik 89p + 5* af Rydberg i Ekstrabladet.
    Den hvide har rig, ren aroma, god fylde med snert syre bagved. 2023 fik 5*/Vinavsien, mens ældre årgang fik 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson. 
    Højt liggende vingård mellem Skopje og Thessaloniki, dvs i det klassiske Makedonien, som har mere end 4000 års tradition for vin. Vi forbinder nok Makedonien med Alexander den Store (der som 30-årig skabte et af de største riger i Verden!). 
    Vingården har 30 år bag sig og er hypermoderne (dog er der oldtidsvingård i nabolaget) med 400 hektar vin (30 druetyper inkl. de klassiske vranec og plavac). Vinene sælges i 40 lande fordelt på hele verden og ser også meget nydelig ud! 

    Lidt sjovere at drikke end den prosaiske Sinple Life  fra California (79, 3*/5), både pinot og chardonnay eer simple og ok,. Men synes ikke, de måler sig med Ezimit! 


Topkøb i Rhone!

Cotes du Rhone "Pellerin"... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Rhone til 40? Og tilmed "Reserve"! Vinen er faktisk ganske god, men ogs¨tegn på krisen i fransk vin (der er flere tilbud på vej, hvis Trump fortsætter sin nuværende politik!). 

    2023 er ung og har godt af nogle minutter i glas, men det giver en ganske ok typisk Rhone med bærduft og rund 14% styrke -men stadig med lidt fasthed i slutningen. 
    Pellerin (1912) er et mærke (af utallige) ejet af giganten Boisset i Bourgogne (også Ponnelle, Viénot, Ropiteau, Bouchard Aïne o.m.a. -og forresten også en Chablis Chauvenet, også i Coop). 

Gigondas "Morel"... 139,- 

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

En høj pris, men flot Gigondas, som måske er lidt blødere end de bedste. 92p/Parker i 2022: "Delicate, floral bouquet of dark cherries, violet, rose, spices and fresh tobacco leaves. Medium to full-bodied, fleshy and seamless, it's round and juicy, animated by bright acids and a tense mid-palate that concludes in a long ethereal, fruity finish... a great effort". Også 95p/IWC i London.

Spansk og fransk

El Maestro rød/hvid... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Maestro afløser den gamle Guv'nor -vinene er no identiske og kommer fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Den røde er mørk, ganske fyldig, afrundet vin med krydret frugt og pænt lang smag med en smule mineralitet til sidst. Laves på druen tempranillo med lidt syrah, og vinen lagrer sur lie med lidt egechips før tapning. 

    Den hvide laves på lokale verdejo med lidt sauvignon og chardonnay. Lagring sur lie. Overdådig frugt, tør, lidt friskhed, kun lille præg af varmt klima -rigtig god til prisen. 
    Felix Solis har i løbet af de seneste 20 år har huset med opgraderet vinene med "Pagos del Rey" med bedre vine fra Rueda, Ribera del Duero og Toro. 

Faustino I Rioja Gran Reserva... 99,95

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Etiket og flaske kan diskuteres (jeg skal nødig sige noget pænt!), men vinen er let at genkende og er faktisk rigtig god og får altid 90+p/100 af pålidelige smagere. 
    Jeg har set den i Spanien i restaurant (225 kr), toldfri lufthavn (180) og i  supermarked (Corte Inglès, 150). Vinen får også altid fine ratings, så til 100 kr er vinen et topkøb
   Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år

    Faustino Martínez er et familiehus, som er den største leverandør af Reserva Rioja -stort set det hele tilmed fra eget domæne. 


Chablis "Mathilde Lafleur"... 89,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

2023. En ærketypisk knastør, pur Chablis. Vinavisen: "5*. Friske grønne æbler og citrus i duften, mens smagen er tør og stringent, medium fyldig og med dejlige noter af æbler og pærer." Chablis er faldet lidt i pris i løbet af det sidste år, men stadig en rigtig god pris. 

    Mathilde Lafleur bor i Vignoles tæt på Beaune og deler således adresse med Francois Martenot, GCF's afdeling i Bourgogne. Dvs tæt på andre Chablis vine fra GCF, der faktisk har et stort domæne i denne by. Derfor har jeg vis tillid til vinen. Nok meget lig bl.a. Moillard, Reine Pédauque og Calvet. 

Cuvée Dissenay rød/hvid... 50,-

rød grenache eller pinot noir, hvid chardonnay, Sydfrankrig

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Pinot mangler intensiteten i god Bourgogne og stilen i tysk spätburgunder, men smager godt! Let til bens trods styrken og med tydelig hindbær i næsen over lidt krydderi.

    Rød Grenache er kun smagt én gang -stærk, men letbenet, god bærfrugt i duft og smag gør den meget drikværdig. 2023 fik 5*/Vinavisen. 
    En let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens 
    Ikke spændende, men kommerciel og lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til samme eller højere pris! 
    Leverandøren LGI er mere marketing end vin, som den henter i kældre rundt i Languedoc og skræddersyr til kunderne. Lignende vin fra samme firma sælges i Meny og i Rema1000 ("Le Bon Négociant", til noget højere pris), så vinen er godt køb.

Laugel Alsace... 59,-

Riesling eller pinot blanc, Frankrig

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Riesling kun smagt én gang (i 2022, husker ikke år) - helt ok med ren aroma, tør, frisk og med middel fylde -egentlig typisk Alsace! Pinot Blanc også kun smagt én gang i 2023 -let, frisk og ren, ret typisk. 
      Laugel er del af giganten GCF, som leverer til alle støre importører i Danmark, bl.a. fra Alsace Arthur Metz, Klipfel, Domaines de Colmar og Helfrich. GCF leverer over 10% af al Alsace, dvs groft sagt de vine, som de andre ikke selv vil sælge! I det lys er vinene rigtig gode! 

Laugel Cremant d'Alsace... 79,-

Brut eller rosé

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

Ikke smagt de sidste par år, men husker den hvide som en rimelig tør vin med pænt brus, som dog skæmmedes lidt af en duft af umodne druer camoufleret af lille restsødme. Den lyserøde fandt jeg (dengang!) bedre, med nydelig frugt af jordbær! 

   Måske er vinene bedre i dag, hvor Laugel (del af GCF) oven på Corona-krisen har fået adgang til lidt bedre druer og måske gr manglende salg har lagret vinen lidt længere end de 9 måneder, loven kræver. 

Italiensk bestseller

Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, rød og organic negroamaro zinfandel, hvid pinot grigio, rosé, Italien 

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5

En god begyndervin, som imponerer de fleste og ofte tiltaler de kræsne, selvom normalprisen 109,95 er alt for høj. 

    Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale) fik i 2019 92p af 5StarWines: "A California influenced blend, a really big wine in terms of fruit weight and body. Very sweet berry notes, seemingly from a proportion of dried Primitivo grapes in an appassimento style. Very full, with big but smooth tannins, integrated oak notes and a fruity finish". I dag ses 2023. 

    Den "normale" er en sværvægter med 15% alkohol, som giver et sødt indtryk i duft og smag, men har fået pæne noter de få gange, den har været smagt af seriøse kritikere. 

      Den hvide er en typisk anonym, men ganske behagelig grigio fra Venedig regionen med let sødme (10g/l). Pink har jeg aldrig ofret penge på. 


Mazzei "Ser Lapo" Chianti Classico ... 139,-

Riserva, Italien

GODT køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5 

Prisen er steget støt de seneste år -fra 100 kr i Irma-dagene til nu 139. Men stadig superb Riserva, der år efter år viser det bedste fra Chianti. Aktuel årgang er måske den afrundede magtfulde 2020 (93p/Parker + 5* fra Rydberg i Spritnyt). Vinen er superb ung, men jeg vil gemme den 3-4 år. Den vil leve i 10 år. 
    Markis Mazzei har i over 500 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. den altid flotte "Ser Lapo" riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli midt i Classico, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
    Ser Lapo var en lokal notar, som optræder i rigtig mange skrifter fra renæssancen -og i øvrigt også navnet på faderen til de to brødre, som leder vingården i dag. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 3 glas-vine. Slottet (foto) er også hotel. 

PavoNero Primitivo Manduria... 50,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/5 

Behøver slet ikke være bedre end andre zinfandel/primitivo vine fra Puglia, men der stilles lidt større krav til denne vin, hvor Manduria er kerneområdet. Til den tørre side, kraftig, frugtig.  

Topkøb i daglig spansk og fransk!

Gode priser på sydfransk og spansk vin samt en primitivo er ugens bedste køb i de danske discount kæder. 

Igen er 365discount i bedst form, dog med Rema1000 et mulehår bagefter. 

Rema1000 tilbyder spanske Altamar og Barbadillo til blot 29 samt Königsmosel, historisk riesling vin fra Mosel (39). 

    365discount har den altid flotte 100% Grenache detective (49), som nu også fås som hvid chardonnay. Plus den pålidelige Indomita fra Chile (35) samt en rigtig god pris på Beefeater Gin (89) samt Primitivo "Alfredo" (39), som skal være rigtig god -nok bedre end Lidls tysktappede Primitivo "Maestro" (30 med Lidl-app). 

    Tilbud som disse kan Netto slet ikke matche, desværre.

365discount:  100% Detective grenache + chardonnay - Alfredo Primitivo - Indomita rød/hvid/rosé. Godt køb: Rhone "Guigal" - 365 Økologi rød/hvid - Giordano Organic rød/hvid - Beefeater 40% gin
Rema1000: bedst: Altamar rød/hvid/rosé - Barbadillo Rosé - Königsmosel riesling. Godt køb: WOW riesling/syrah
Lidl: Primitivo "Maestro". Godt køb: Retsina 50cl. 
Netto: Godt køb: Rhone "Bessac" - Mucho Más rød/hvid.

uge 21-2025

Altamar rød/hvid/rosé... 29,-
rød tempranillo, hvid verdejo, rosé, Vdp Castilla Spanien

BEDSTE køb + ** (2/5)Rema1000 søndag-lørdag 18-24/5

Har ikke smagt vinene under dette navn, men vent en rustik rød med rimelig frugt tørhed og bedre hvid med positiv aroma og vis friskhed. Rosé ikke smagt, men frygter overdreven restsødme. 
    Vinene kommer fra det store Castilla område syd for Madrid (leverer godt halvdelen af Spaniens vin) og laves for Hammeken i Alicante. Tilbud 25 sidste år, men 29 er stadig meget god pris.

Barbadillo tempranillo rosé... 29,-

Somontano, Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5)Rema1000 søndag-lørdag 18-24/5

Flasken er anderledes end herover, men skal stadig være fra Somontano, dvs. rigtig god rosé fra de lavere Pyrenæer ikke så langt fra grænsen til Frankrig. Stilen er simpel, men effektiv, med ren frugt, tør og velsmagende -god til en salat. Meget attraktiv pris. 

Königsmosel Riesling... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Rema1000 søndag-lørdag 18-24/5

En halvsød (35g/l) Mosel med lav alkohol (8,5%), men frisk syre og god frugt giver vinen en vis kvalitet og balance -en god begyndervin og rigtig godt køb! 

    Den har også fået absurde 91p/100 fra lidt for entusiastisk kritiker, og du kan også se latterlig pris på webshop (99,95!) for en rimeligt god daglig Mosel, som koster 50-60 kr i Sverige.
    "Kongens Mosel" var netop meget populær i Sverige fra 1800-tallet og blev leveret til det kongelige hof i Stockholm så sent som i 1990erne.
    Dengang kom vinen fra Maas Nathan i Mainz, som gav vinen et fint ry ikke mindst i Sverige. Men denne jødiske familie solgte i al diskretion mærket til Drathen, da Hitler kom til magten i 1933, og flygtede til Sverige. 
    I 1993 døde den gamle Drathen, og "Kongens Mosel" blev del af Zimmermann-Graeff. 


Wow syrah eller riesling.. 40,-

rød Syrah, hvid riesling, rosé riesling, Washington, USA (tappet i Danmark)

GODT køb + *** (3/5), Rema1000, torsdag-lørdag 22-24/5

Den hvide riesling er topkøb, hvis du kan glemme at boykotte Trumps USA -frugtig, middel fylde, god syre balanceret af fin sødme -egnet til det meste, ikke mindst et glas i utide. 
    Den røde syrah er mindre spændende, men kommerciel, fyldig, vag frugt plus lille sødme. Til 40 kr stadig godt køb! Den lyserøde riesling vil jeg ikke bruge penge på. 
    Mount Wow er et bjerg i Mount St Rainier nationalparken og ligner det bedre kendte St. Helens en del (men er ikke sprunget i luften. Endnu). 

1659 merlot eller chardonnay... 39,- 

** (2/5)Rema1000 søndag-lørdag 18-24/5

Denne sydafrikaner er tappet i Frankrig af det ok firma Boutinot, men jeg vil fortsat ikke ofre penge på den. Men andre har smagt den, bl.a. WineManual (smagt i 2019): "kan dog gå an hvis man er i pengenød og i en desperat situation". Den røde er meget anonym med let sødme, og det gælder nok også den hvide. 

    Rema1000 tilbyder også italienske Grande Alberone, som har mere kraft, men ikke mindre sødme, desværre. Og til 55 for dyr (2*/5). . 


100% Detective... 49,-

rød Grenache eller hvid tør Chardonnay, Frankrig

BEDSTE køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 21/5

Er tæt på superkøb. Den røde grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. 2023 blev valgt som julevin i december 24 i respekterede Vinbladet. Kun smagt én gang af mig (årg. 2021). 
    Den hvide Chardonnay er nem at drikke, hurtig at glemme. simpel, men sympatisk, typisk for druen både i California og Languedoc. 

Alfredo Primitivo.... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 21/5

Har ikke smagt denne vin, men fået den anbefalet af BT og en ven -en typisk fuldfed, men rimeligt tør zinfandel/amarone type med lidt balance. mere frugt og krydderi end sødsuppe, men ren frugt -og med et ekstra plus, da vinen ikke er tappet på supertung flaske.  


Indomita rød/hvid/rosé... 35,-

Cabernet-sauvignon rød eller rosé, pinot noir, sauvignon blanc, Chile

BEDSTE køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 21/5

Fra et stort, godt firma i Chile. Rød cabernet er god til prisen, tvivler på pinot'en. Hvid sauvignon er bedre -rig aroma og ren, tør smag med lidt citrus og hav -og den lyserøde cabernet er frisk og frugtig med lidt druesmag. Huset gror mest vin i de kølige områder tæt på Stillehavet.

Rhone "Guigal" ... 79,-

GODT køb + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 21/5

I dag kan du få godt 2 flasker mere end ok Rhone til samme pris, men mange vælger den polerede, glatte vin fra Guigal. Lagret Rhône med intens frugt (brombær, krydderi), middel til stor fylde og silkebløde tanniner. Lidt mere syrah (40%) og mindre grenache og mourvedre (hhv 50 og 10%) end de fleste + lidt tid i store egefade. 2019 er ganske god. Jeg mangler lidt frugt og struktur, og prisen er for høj. 

     Guigal er kongen af Cote Rotie (som er god og dyr), men huset sælger 20 gange mere af denne vin, (mindst) 4-5 millioner flasker! 

Også 365 Økologi rød/hvid (35, 2-3*/5 + godt køb) -spansk letvægtere, nok absolut drikbare til 35, Vincenzo Passato rød/hvid (35, 2*/5?), kan måske tippe helt over til sødsuppe.  

    Samt Giordano Organic (49, 2-3*/5 + godt køb), en ex-Irma enkel, men god letvægter fra Syditalien. 

Primitivo "Maestro"... 30,-*

BEDSTE køb + *** (3/5), Lidl, indtil lørdag 31/5
*: med Lidl+ app.  Syditaliensk mellemvægter af den anonyme type, som vil behage uden at være gumpetung eller sød. 3 små stjerner, men ganske behagelig. Tappet i Tyskland. 

Retsina hvid græsk 50cl... 25,-

GODT køb + ** (2/5), Lidl søndag-lørdag 18-24/5

(= 37,5 kr/75cl), 50cl flaske dvs 4-5 pæne glas tør hvid med en særegen aroma, hvor frugt og lidt nåletræ er blandet. Prøv den til gyros eller en krydret salat! Tappet af et af de store, anerkendte huse. Prisen er lav, omtrent som på de græske øer!  
    Den unge hvidvin blandes med harpiks fra nåletræ, som så fjernes, så den kun lige når at give vinen aroma. Druen er savatiano, groet i Attika, tappet i Grækenland. 

Rhone "Bessac"... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 23/5

En middelgod Rhone uden dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed, lidt kort smag. Dog ikke smagt siden maj (købt til 36 i Føtex!). 
    Auguste Bessac leverer i reglen ganske god Rhone, som er del af Caves des Papes/Ogier. Mængderne er store, men kvaliteten mere end akceptabel. Personligt finder jeg middelvine som Lirac og Plan de Dieu markant bedre end denne basisvin og faktisk æt på den dyrere Chateauneuf du Pape. 

Mucho Más rød/hvid... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 23/5

Du kunne få samme mærke til 35 i marts, så ikke just god Netto-pris! Men stadig ok tilbud, selvom jeg hellere vil have Maestro i Brugsen (p.t. 40). 
     Rød har rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Hvide på verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område. Både rød og hvid fik 4* af Rydberg (i 2023). 

Beefeater 40% Dry Gin... 89,-
GODT køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 21/5

En gin skal holde minimum 40% alkohol -som Beefeater- og ikke 37,5% som Gordon's og andre. 
      Beefeater er vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (Gordon,  Tanqueray og Hendrick's er som mange destilleret i Skotland trods London-navnet). 
    Beefeater destilleres på blot 9 botanicals og har de sidste 5 år fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). Skulle turen en dag gå til London, så besøg destilleriet i Kennington London

ANDEN ALKOHOL: Aperol bitter (89, 3*, 365discount)