Søg i 1400 opslag:

02/05/2025

En hvid nyklassiker og gode bobler i 365!

Mens konkurrenterne har ganske få gode topkøb i vin, har 365discount ofte et festfyrværkeri af gode vinkøb hver uge. I denne uge bl.a. ugens billigste vin (stadig helt ok), en ny klassiker som Sumo Man og nogle fine bobler til ingen penge! 

Derfor hylder jeg 365discount! Der er brug for et større udvalg af god vin til lav pris -og det leverer 365 i de mange uger, hvor der ofte kun er 1-3 gode tilbud i konkurrenter som Netto, Lidl, Rema1000 og Føtex.

    Coop har sine fejl, hvad Irma viste -men markedet har brug for både 365discount og Brugsen!

    Prosecco BiancaNera (49) er fine bobler, men Haut-Mouleyre Crémant (59) er klart bedre og sætter både Bilka og Føtex til vægs i en uge, hvor deres udgaver er både dyrere og knap så gode.

Sumo Man riesling (39) er hvidvin, som gør det let at sige farvel til amerikanske Kung Fu Girl (som tilmed er tappet i Finland!). Som fås til 89 i en uge, hvor andre tager 99.

    Skal prisen helt i bund, er Mariella's fra Sydafrika (29) mere end drikbar trods prisen. 

    Der er andre gode køb, så 365 får i denne uge sit eget opslag!

BEDSTE køb: Prosecco "Bianca Nera" - Haut-Mouleyre Crémant de Bordeaux - SUMO Man riesling + pinot gris - Mariella's rød/hvid/rosé - Silenia rosé Yecla 

GODT køb: Exhib' rosé Cap d'Agde Chablis Marguerite Carillon - Hoffman hvid sauvignon - Yellow Tail rød/hvid/søde bobler

uge 19-2025

Sumo Man riesling eller pinot gris... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 7/5

Sumo Man gør det billigt at boykotte USA. 365 har også tilbud på amerikanske Kung Fu Girl til 89, mere end dobbelt pris. Som er tappet i Finland (!). Sumo koster iøvrigt € 12 (90 dkk) i Finland (som ofte har lave priser) og er tilmed tappet i Tyskland, rieslings hjemland. 
    Groet i Rheinhessen Tyskland nær Frankfurt. Et køligere klima giver en lettere, mere mineralsk vin. 
    Lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre. 
    Sumo er rigtig god til Kina/Japan -kungfu/sumo- retter, alt fra karry over soya til sushi! 
    Sumo Man pinot gris (39, 3*) er en ny vin, som jeg desværre ikke har smagt. Håber den er til den tørre side, men ikke sikker. 
    Bl.a. Sumo Cat riesling (set til op mod 100) er tæt på, måske endda samme vin. 

Prosecco "BiancaNera"... 49,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 7/5

Denne prosecco har et ganske flot udstyr og får ros af kyndige smagere. Den har hidtil været solgt til 59 -på tilbud! En god prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme 

    Botter er et meget stort familiehus og leverandør til Irma siden 1970erne og siden til resten af Coop.


Haut-Mouleyre Crémant... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), 365Discount, indtil onsdag 7/5

En tør, meget frisk og ren crémant med nydelig aroma og middel længde. Vinen fik i 2021 hhv 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast. 
    Haut-Mouleyre er glimrende slot i Cadillac og huskes som et af flere navne fra den hedengangne Cordeliers, som var pioner for mousserende Bordeaux med kældre i St Emilion. 
    Druerne er merlot, cabernet og semillon -typisk Bordeaux- modsat pinot noir og chardonnay, som kendes fra Champagne og Bourgogne. Stadig rigtig god cremant. 
    I dag laves vinen af GCF og ligner nok mærker som Bresson, Dulong eller Calvet (tilbud 69 i Bilka). 


Savanha "Mariella's" rød/hvid/rosé... 29,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 7/5

Stærke, men letbenede vine fra Savanha (Spier), Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.  
Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og. 
    Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt. 
    Mariella's er også en posh restaurant, som ligger i Swartland en god halv times kørsel nord for Cape Town på vej mod Lesotho og Johannesburg.  

Silenia Rosé Yecla... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 7/5

Har kun smagt vinen 1/2 gang. BT var dog (juni 23) ekstremt overgearede med 6*/6: "mange lag. Masser af frugt, masser af fylde. Super lækker tekstur i munden. Den er sådan lidt Syd-Rhône-stil i det, hvor man virkelig får varmen og solen. Det var det her, jeg håbede på at få i dag". 
    Mens Vinbladet mere jordnært gav 4*/6 med ordene: "Lys løgskal. Indbydende duft af abrikos, appelsinskal og citrus. Smagen af fersken og røde bær har en eksotisk tone med tiltalende krydring og en fin syre som afslutning. Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud". 
    Det skal dog siges, at BT kun smagte 5 pinkies. Vinen laves af dansk-spanske Hammeken i Yecla syd for Alicante af 100% monastréll druer -som giver vinen sin intense aroma. Måske kan Spanien rivalisere Frankrig med rosé?

Exhib' rosé Cap d'Agde... 59,-

GODT køb + *** (3/5), 365Discount, indtil onsdag 7/5


Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Nydelig vin til salat eller en grillet laks. 
    Et attraktivt navn, chik etiket og flaske + glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét. 

Chablis Marguerite Carillon... 99,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 5/3

Så jeg i Nice's toldfrie butik til 150 -så fransk vin er ikke altid billigere i Frankrig, heller ikke DutyFree! Denne ex-Irma vin er ok uden at brillere. Carillon ejede stort domæne i Chablis trods adressen i Meursault. 
    Huset fik efter turbulente år (en ejer måtte i fængsel for falsk vin) ny ejer i giganten GCF. Så jeg stoler mere på vinen nu end tidligere -letbenet, men typisk Chablis. Set i 2023, smagt i 2020 (og ikke siden).

Hoffman sauvignon blanc... 49,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 7/5

Den hvide sauvignon kendes mest fra Sancerre og nabo Fumé, men gror også i Spanien, hvor den dog sjældent gør sig bemærket. Denne vin laves af familien Alceño i det varme Jumilla for amerikansk importør. Druerne gror ganske højt. så vinen har en vis friskhed. Ganske god aroma, let, tør med pæn eftersmag. Kun smagt én gang, mens vinen stadig var en Irma vin! 

Yellow Tail rød/hvid/bobler... 39,-

rød Shiraz eller hvid chardonnay, sød bobler moscato hvid eller rosé, Australia
GODT køb + ** (2/5), 365discount, indtil onsdag 7/5
Et australsk svar på Pepsi Cola! Familien Casella Riverina i Australiens superhede indre laver 50 millioner fl/år. Det mest positive er, at vinen ikke laves af et af de 3 giganter,Accolade, Trasury eller Pernod-Ricard! Det gode Lehmann i Barossa er også ejet af Casella. Men tænk på, hvor meget bedre billig europæisk vin fra Spanien eller Tyskland er! 
Egentlig er hvid chardonnay med neutral aroma, rimelig sprød og tør smag med lidt syre. Rød shiraz er også ok i en superkommerciel stil, hvor fedme (sødme? ikke sikker) dækker over lidt umodne toner. Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås.      

01/05/2025

Lav pris på Rioja og shiraz, men...

En god Rioja, en ekstremt billig australier og 3 anderledes franske vine! 

Bilka holder Vinfestival med "vores bedste vine". Jeg ser ved hvert besøg mange sjovere vine end det noget magre udvalg, der præsenteres i den nye avis. Suk! 

    De eneste attraktive tilbud er gengangere som Faustino V (46,50 v6), Banrock (2,83 v6) samt måske Amarone "Arche" (109), mens de nye franske Jamelles vine er anderledes, ikke mindst den gode Orange vin. Desværre ikke topkøb (59).     

    Bilka præsenterer også "en af vores store nyheder" -19 Crimes. Desværre en lille vin -forresten ikke ny: Bilka solgte den senest i 2020. 

BEDSTE køb:  Faustino V Reserva - Banrock Station rød/hvid 

GODT køb:Faustino V hvid/rosé - Amarone "Arche" - Jamelles rød/hvid/orange - Jack Daniel sour mash whiskey - Fiorente hyldeblomstlikør - Four Roses Bourbon whiskey 
ANDRE: 19 Crimes rød/hvid - Kahlúa kaffelikør - Hendricks gin

uge 19-2025



Faustino V Rioja, kr/fl v6:  46,50

6 fl: 279rød reserva, hvid og rosé, Spanien
BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 8/5 (hvid/rosé godt køb)
Vinene står til 100 kr normalt, men jeg ser mest Faustino V til omkring 50 på tilbud
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2018 med lidt gavmildt 93p/JamesSuckling. 
Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.
     Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes helt ung.
    Faustino er noget med romertaler Reserva, lagret på eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's VII og IX uden eg og ofte fra husets kældre uden for Rioja. 
    Alle etiketter bærer portræt (af mænd naturligvis), mest kendt Rembrandts portræt af Nicolaes Van Bambeeck (1641). 
    Huset leverer ganske god vin, selvom huset er den største leverandør af Rioja reserva. Det meste er tilmed fra eget knap 700 hektar domæne. 

Banrock Station rød/hvid, kr/fl v6: 29,83

Reserve rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

BEDSTE køb + ** (2/5), Bilkaindtil torsdag 8/5 

Jeg bliver aldrig vild med behageligt kommercielle vine fra varmt klima selv til så lav pris!  
Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tanniner, lille sødme -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 

Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien. 
      Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. 

Amarone "le Arche"... 109,-

GODT  køb + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 8/5 

Amarone-kopi for begyndere, som kunne fås til 99 i Føtex i april (og til 89 sidste år). "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! 
    Jeg er måske lidt hård, når jeg kan se, at Rydberg i Spritnyt giver 2021 5* + godt køb: "90p. Sprællevende ung vin med masser på hjerte. Frugten ligger højt, med tørrede elementer under. Ung og utæmmet, med fint potentiale til mere". 

Jamelles rød/hvid/orange... 59,-

Rød Osé, hvid low-nat chardonnay, Orange blend, Sydfrankrig

GODT  køb + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 8/5 

Jamelles er ærlig god vin modsat vine som 19 Crimes (herunder) og de utallige Appassimento og Rip'Amarone fra Italien og andre lande. Vel ikke topkøb til 59, men orangevinen er sjov! 
    Orange er en mondæn vin på mix af aromatiske druer som grenache, viognier, muscat, traminer og chenin. De hvide druer gærer med skallerne -det giver en let kobberfarve og en rigere aroma (orange!) samt en tør smag med stor friskhed, frugt -og lige et lillebitte tanninbid til sidst. En rigtig god madvin, men også blød nok til at nyde solo.
    Osé er en rød med tæt på ingen tannin, da farven kommer fra en kold udblødning af most og skaller, som fjernes før den egentlige gæring. Ikke smagt, men skal være blød og letbenet. Et bud på sommervin?
    Lot Nat chardonnay er en hvid med lav alkohol -9%!- fra det varme Sydfrankrig, uhørt. Catherine gror vinen på kolde skråninger og høster tidligt (omkring 1.8.) og med en gær, der giver mindre alkohol. Ikke smagt, men du er velkommen!
      Ægteparret Delaunay stammer fra Bourgogne, men lever i dag helt af at lave vin i Sydfrankrig, hvor jorden er billigere! Han sælger vinen, hun laver den! Jamelles er en lise oven på de tunge Puglia vine. 

19 Crimes rød/hvid.... 50,- 

** (2/5), Bilkaindtil torsdag 8/5 

En god historie mange (men ikke den sure vinkender) kan lide vinen, som skal have 112 g/l restsødme. Som en kritiker skrev: "en duft af marmelade og omtrent lige så sød". Den røde er blend af bl.a. shiraz, cabernet og andet , den hvide er chardonnay ej smagt, men nok også med restsødme skjult under syre.  
      "19 Crimes" er 19 forbrydelser, som gav dødsstraf i England -eller alternativt deportation til Australien. En del af dem, der foretrak Australien, fortrød det sikkert -for ophold på gyngende skib i al slags vejr -i 3 måneder- var ingen ferie, og et fjendtligt kontinent var heller ingen ferie- Men i 1860erne startede guldfeberen, og derefter var der ingen mangle på immigranter til Australien. 
      Mærket er skabt af giganten Treasury, som allerede ejer mærker som Penfold's, Lindemann, Wolf Blass osv osv -foruden bl.a. Beringer, Beaulieu, St.Jean i California. Typisk for store koncerner har denne vin med 100% australsk historie også fået en californisk fætter, 19 Crimes California. Se dét kalder jeg Crime... 

Jack Daniel "no 7" Whiskey.. 149,-

GODT køb + *** (3/5), Bilkaindtil torsdag 8/5 

En ret sød whisky med duft af tropisk frugt, vanilje og (ja) cola. Smagen er ret sød og lang, så de 40% ikke fornemmes. 

    OK at nyde solo for de fleste. Fås også som Honey, så behøver du ikke colaen, som mange søder den søde whiskey med. 
    I vinkenderens pure ungdom i sidste årtusinde var Jack en dyr whiskey. I dag er prisen tæt på almindelig whisky (ofte dog 200). 
    Jack's er en af de mest solgte whiskies i Verden, men laves sjovt nok i et "dry county" i Tennessee, hvor alkoholsalg/nydelse er totalt forbudt, modsat naboen Kentucky. 
    Whiskien laves af maj (med lidt byg og rug), som destilleres én gang sammen med "sour mash" (rester fra tidligere destillation). Den unge spiritus filtreres gennem et 3 meter tykt lag af trækul af brændt løn før lagring i egefade. Den må kaldes Bourbon, men bruger ikke denne titel. 

Andre tilbud på alkohol i Bilka: 
Fiorente hyldeblomstlikør (99, 3* + godt køb)
Four Roses Bourbon whiskey (109, 3* + godt køb), en god Bourbon til lav pris
Kahlúa kaffelikør (109, 3*), køb sidste år til 89
Hendricks gin (219, 4*), står til 199 i Brugsen og 249 i Føtex.