Søg i 1200 opslag:

01/07/2024

Brugsen: masser af topkøb, masser af økologi!

Der er topkøb fra Sydafrika + supervine fra Chile i en uge, hvor Brugsen igen dominerer ugens bedste køb.  Med masser af økologi. 

Superbrugsen og Kvickly har et stort lager, der skal tømmes. Vi andre glæder os, for der er gode vine at hente til små penge.

    Spier fra Sydafrika står for god dagligvin med Signature (33,17 v6) og den økologiske Natured (40). De store vine skal du til Chile efter -især Coyam (99) er trods en diskret etiket lidt af en oplevelse med hele 96p/JamesSuckling. Adobe er også økologisk og topkøb til 35. 

    Mouton-Cadet 2020 (59) får hele 95p/Decanter, men personligt nyder jeg lige så gerne la Baume, hvor den hvide viognier godt kan matche den røde merlot (59). Frankrig er fortsat nr ét for rosé, og det vises med en herlig pink d'Adimant fra St.Guilhem, nabo til dyre Daumas-Gassac. Plus lav pris på Cru vin fra klassificeret slot i Provence (69, 89 og 109).  Husk også Morel's fine Rhone (59). 

    Fra New Zealand anbefales Yealands sauvignon (59), mens Italien med den herlige Fonterutoli merlot (79) viser kvalitet, mens Why Not? viser, hvorfor Italien fortsat er vinland nr 1, suk! 

Bedste KØB: Spier Signature rød/hvid/rosé - Natured øko rød/hvid/rosé - Adobe øko rød/hvid/rosé - Yealands sauvignon blanc - Mouton-Cadet Bordeaux - la Baume rød/hvid - Rhone Morel - Rosé d'Adiment - Crémant Moillard Bourgogne 

Godt KØB: Vacqueyras Morel - Rosé & Roll "by St Martin" - Diablo rød/hvid - Fonterutoli no 10 merlot - Why Not rød/hvid/rosé - Brachetto "Suagna" rød spumante - Pasas rød/hvid/rosé - Faustino I Gran Reserva - Ballantines whisky - Beefeater in - Tanqueray gin

uge  27/2024

Send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com, så får du appetitmail 3 gange om ugen! 

Italien og "Down Over There"


Spier "Signature", rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé, Sydafrika

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Dette er en af de billigere dansk-tappede vine, og du får ganske meget for pengene. 
      Du skal ikke vente stor, rig "vild" aroma, men diskret fylde og poleret smag. Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en helt ok hvid chenin blanc og cabernet, men kan se, at Pinotage har fået 5* i Vinavisen, mens rosé har fået 4* i Ekstrabladet.
      Etiketten er flot, vinene er gode (især til prisen) for det billigere Western Cape, ikke fra Stellenbosch, hvor vingården ligger.


Spier "Natured" øko rød/hvid/rosé... 40,-

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Den røde er shiraz/cabernet, nok lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. 4*/5 i Platter's guide i 2021.  Poleret økologisk vin fra Sydafrika. Ikke smagt, men har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer. 

Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé... 35,-

økologisk, bl.a. rød cabernet, carmenère, chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Det er 3-4 år siden jeg smagte denne søster til Novas (uden større entusiasme), men kan se, at de generelt får gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken). Men hvor meget økovin får du til 35? 

    Gå efter cabernet og de hvide (også viognier), mens den let sødlige rosé er en god terrassevin. 

Signos rød/hvid øko...  79,-

Pinot noir eller chardonnay "Single Vineyard", økologisk Casablanca Chile

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Signos er gode vine fra Emiliana's meget store økologiske (og biodynamiske) vingård. Brugsen følger med pinot noir, som her er fra det rimeligt kølige Casablanca. Også rigtig god vin med 5*/6 fra Rydberg -en favorit for mange med sin åbne frugt og bløde smag. Også 90p/Tim Atkin. 

    Jeg savner lidt ekstra vægt, som du kan finde i syrah eller cabernet, som endnu kan fås i et par Kvickly'er. Den hvide ikke smagt. Men du får rigtig meget vin til 79. 

Coyam Bordeaux-blend, øko...  99,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Chile, set i 2020 med 96p/TimAtkin, 94p/Descorchados og 92p/Parker.

En diskret etiket for økologisk blend fra Roblos vingården i det lune Colchagua -62% Bordeaux-druer som carmenère, cabernet og merlot + petit-verdot + 38% syrah. Et år i nyere franske egefade. Ret flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ikke fad -moden nu og nok et par år frem

Diablo rød/hvid... 59,-

Rød blend "666" eller cabernet, hvid chardonnay eller sauvignon, Chile

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.juli

De røde virker lidt klodsede i deres voldsomme krydderi og frugt -nærmer sig lidt de whisky-lagrede californier vine, men er lidt mere drikbare for mig. 
      Cabernet er glimrende, ret typisk for lidt lunere område -rund kraft, lidt bastant solbombe, men krydret og positiv i stilen. 2021 fik 5 glas af Rydberg.  
    Jeg foretrækker den for "Red Blend 666" -malbec og syrah som er lagret i små egefade 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Dybt farvet, intens aroma af moden frugt med let krydret sødme; afrundet, kraftig, men med let urtede noter -4 glas fra Rydberg til 2021. 
    De hvide skal være bedre, men er desværre ikke smagt. 

Yealands sauvignon blanc... 59,-

Awatere Marlborough, New Zealand

Bedste KØB + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Vinmager er Nathalie Christensen, hvis forfader fulgte efter grundlovsfader Monrad og grundlagde Dannevirke i New Zealand. Hun er blevet lidt af en stjerne i landet og gør det også rigtig godt. 
    En rigtig god pris på aromatisk hvid med åben rig aroma og en sprød, tør smag med lidt frugtsødme til at give en ret slank vin fylde. Herlig alene eller til en sommersalat.  

    Det er sjov at smage den op mod italienske Vinrè sauvignon (59, 3-4*). Samme drue, men lavet i Piemonte af Giordano. Ikke smagt i 4 år, men vil tro, at Yealands vinder! 

Mouton-Cadet Bordeaux... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

En solid, men poleret Bordeaux med blød tannin og solid fylde. 2020 har lidt mineralitet, der giver vinen kant. Flot nu, bedre om 3-4 år. 
    Nye årgange får konstant gode ratings, men set i 2020, måske bedste nye årgang med 95p/Decanter. Måske lidt overdrevet, men den får også 90p/100 fra kræsne Falstaff. 
    Årgang 2020 er 90.årgang af denne bestseller (20-25 mill. fl/år). Første årgang var 1930, hvor i hvert fald en del af vinen var deklasseret Mouton, som baron Philippe (foto) havde svært ved at sælge efter børskrakket i 1929. 
     Endnu i min ungdom købte ældre kunder Mouton-Cadet i den tro, at de fik den "ægte" Mouton, dvs. Mouton-Rothschild. Den kostede endda 6-7 gange mere end Cadet'en. Men i dag får du  50-60 flasker Cadet for én Mouton. Forrykt.  

La Baume rød merlot, hvid viognier... 59,- 

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Den hvide "Elisabeth" har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. 2021 fik 89p/100 af geniale Jancis Robinson. 

    Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med solid fylde, lidt dybde, drikbar nu. 
   Prøv at smage den ud mod italienske Fonterutoli no 10 nedenunder. 
   Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. 
    La Baume var i 1880 en af regionens største vingårde. Siden var Baume ejet af  australske Hardy's, før det i 2003 blev købt af Joseph Helfrich. Han har tjent formuer på bl.a. konsumvin som JP Chenet, men sikrer nu sit eftermæle ved at lave god vin på egne vingårde som la Baume. 

Rhone Pierre-Henri Morel... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Den almindelige Rhone fra Morel, stjernen Chapoutier's afdeling i det sydlige Rhone. Mørk, meget fyldig, sød frugt, fyldig, lang -en klassisk Rhone til meget lav pris.
    Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den giver Guigal  (til 70-100 kr!) kamp til stregen. Personligt foretrækker jeg denne fuldblodsvin frem for den mere polerede Guigal. 

Vacqueyras, Pierre Henri Morel... 109,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

En klassisk Rhone fra godt hus. Jeg var en anelse skuffet over de ældre årgange jeg har smagt, men kan se, at den aktuelle 2022 får 89p/100 af kræsne Jancis Robinson. Vent en mere poleret vin end Rhone'n, men stadig med fuld damp på frugt og fylde. 

Rosé d'Adiment, St Guilhem... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.juli

En smuk flaske med en god rosé, lukket med nydelig glasprop. Indholdet lever op til det udvendige! En lys, let rosé med pæn aroma og blød smag, som dog balanceres af en fin syre. God både med og uden mad og et rigtigt godt køb. 
    Vinen kommer fra særligt område i Sydfrankrig, St.Guilhem le Désert, som ligger i bjergene lidt  nord for Aniane, udødeliggjort af den (for) kostbare Daumas Gassac. 
    Vinen blev skabt i 2017/18 af den fransk-engelske Iain Munson (MW), som er vinmager for det store hus Jeanjean. Vinen blev lavet sammen med LYV, som den ligner. Men jeg finder dog Adimant lidt bedre -så prisen er ekstremt lav. 

Rosé & Roll "by St Martin"... 69,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7
Der er lidt fest og rock i flasken, som er en letdrikkelig god, tør rosé med indbydende aroma på druerne cinsault, grenache og syrah. 
    Men du skal ikke tro, du får Cru Classé rosé, selvom der står "by Saint Martin" på etiketten. Den er "af", ikke "fra" Cru Classé slottet, for vinen leveres af naboer. Men stadig et godt glas til en salat eller måske fjordrejer (men her bør det være St Martin selv). 

Foto: Datter Emilie Perenanda. Slottet virker også som et lille hotel. Slottet ligger lidt nord for motorvej A8 mellem Fréjus og Brignoles. 

    Vil du ofre lidt mere, kan du får vinen fra Cru Classé slottet, "no 2 de St Martin" (89, 4*) og St Martin Cru Classé (109). Meget overbevisende vin, let og aromatisk, ganske lang smag. 

Crémant Moillard, Bourgogne... 69,- 

Vintage hvid brut (tør), rosé brut (tør), Frankrig  

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.juli

For mig tæt på standard-Champagne, mere "ægte" i stilen end Calvet crémant fra samme GCF

    Den hvide brut har fint brus og en ganske indbydende aroma af lemon og blomst fulgt af en tør, ret præcis smag. Smagt i 2022 i årgang 2020, i dag er vintage nok 2021 eller 22. 

    Rosé skal være endog bedre, men ikke smagt. Den søde undgås.
    Vinene laves i Bourgogne af de klassiske druer, især pinot og chardonnay, suppleret med lidt gamay og aligoté. Vinene lagrer efter gæring mindst 12 måneder på flaske før degorgering. 

Fonterutoli "No 10", Toscana... 79,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Vinen er blødere, federe og mere tilgængelig end den lidt stramme, men sindssygt flotte Classico riserva. Men stadig med herlig frugt og drikbar allerede nu. En rigtig god pris -international pris er p.t. 192 kr! Set i 2021. 
    Mazzei er et af topnavnene i Toscana med bl.a. 3 røde * i Gambero Rosso (for rigtig mange 3 glas vine) fra domænet Fonterutoli i Chianti Classico. Nr 10 laves på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. En stor vingård med godt 150 hektar vin. Deres mest kendte vin er nok Ser Lapo Chianti Classico Riserva. 

Ripasso Villa Annaberta... 79,-
Amarone Villa Annaberta... 159,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Kan bedre lide den flotte ripasso, men mange foretrækker Amarone med den nærmest vulgære, koncentrerede frugt og store styrke, ofte kombineret med lille restsødme. Jeg erkender, at Annaberta er flot i denne stil -og mange elsker den -set i 2021, men 2019 fik 94p/Gilbert & Gaillard (fransk guide med ordene "Magnificent!"). Lidt overdrevet, mens 2018 fik 5* i Ekstrabladet. 
    Vinen kommer fra stor familiegård med stor ejendom i hjertet af Valpolicella. 

Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, rød og organic negroamaro zinfandel, roséhvid pinot grigioItalien 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Kun bedste køb fordi andre tager noget højere pris for samme vin (eller tæt på!). 
    Se vinen som en vinøs burger contra tournedos Rossini. Burgeren er alt andet forfinet og perfekt -men en god burger smager sgu godt! De røde er uforskammet kommercielle, udadvendte, ret simple vine med stor frugt og velsmagRød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Jeg foretrækker den økologiske med "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale). Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. Hvid og rosé er uden interesse. 
    Contri var engang kun spumante, men i dag ses mest friskfyr’agtige designer vine baseret på primitivo (zinfandel) som ”Why Not?”, ”Perchè No” på italiensk) og ”That’s Why”, som hentes længst mod syd i Italien.

Brachetto "Suagna" rød spumante.... 59,- 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4.juli

En slags sød rød Asti med smukt rødt brus og forførende aroma af hindbær. En specialitet i Piemonte, som går rent ind -og ud igen. Men børnene elsker den! SmagpåVin gav den 5* for 1-2 år siden. Vinen laves af Manfredi og vil være god ledsager til sæsonens røde bær. 

    Til samme pris Barocco Prosecco extra dry (59, 3*), en god prosecco til den tørre side med god frugt og friskhed. 

Pasas rød/hvid/rosé... 39,- 

rød/rosé monastrell, hvid blend, Yecla, Spanien 
Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7
Frugtig krydret rød, med rund tannin, der balancerer de 7-8g/l restsødme. 2022 fik hele 88p/Peñin. Nydelig hvid på macabeo + lidt sauvignon -begge med lille sødme, men også god tannin (rød) og syre (hvid), så alle kan drikke dem. 2020 og 21 fik 87p/Peñin. Rosé på monastréll har herlig aroma, pæn længde + lille sødme, som lige akkurat balanceres af lidt syre. 
       God spansk basisvin fra Hammeken i Alicante, nok det største dansk-ejede vinhus, som årligt sælger omkring 30 millioner flasker fra hele Spanien. Vinene laves i kældre rundt om i Spanien (i Yecla har de historisk brugt Castaño, kendt fra Føtex mv), men sælges under eget navn.

Faustino I Gran Reserva... 109,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7
2012 RiojaFaustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. Markant tempranillo dominans, udvalgte druer, vin lagret næsten 3 år i små egefade. 2012 fik bl.a. 90p/Tim Atkin, 92p/Bacchus og 92p/Peñin.

Ballantine's Whisky Blend... 95,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/7

Et nydeligt blend med lille sødme, som ikke gør fortræd. Er med, da jeg altid har elsket etiketten!