Søg i 1400 opslag:

Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel carmenère. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel carmenère. Sortér efter relevans Vis alle opslag

24/09/2026

Meny: flot sydfransk med berømt bagmand

Meny's bedste i denne uge er en superflot sydfransk rødvin Roussillon Villages sammen med god Chablis og italiensk vin fra Sardinien. 

Meny har som altid et stort antal avistilbud, og igen er det klassikere fra Frankrig og Italien, der tiltaler mig mest. 

    Især den røde Roussillon Villages Chapoutier (kr/fl v3: 66,65), fuld af frugt, bær og fylde. Men også den hvide Chablis "Vignerons" (109,95), som er klassisk chardonnay. 

    Fra Italien en sjov Arenarie fra Sardinien (79,95). Både rød og hvid har kvalitet som også vine fra SanSilvestro, både en økologisk barbera (59,95) og en god Barolo (109,95). Fra Toscana kan anbefales klassisk ung Montalcino, både Perchie og Collosorbo (begge 79,95). 

BEDSTE køb: Chapoutier Roussillon Villages - Chablis "Vignerons"  
GODT køb: Arenalie Cannonau + hvid vermentino - Montalcino "Perchie" øko + Collosorbo øko - Barolo "Patres" - Rioja "Ramón Bilbao" crianza - Santa Rita "120" rød/hvid/alkoholfri -Rhône "Reserve Palais" - SanSilvestro barbera + hvid øko - Faustino I Gran Reserva - Rom Bacardi "Añejo 4 år" - Cognac Rénault VSOP
ANDRE: Brunello "Collosorbo" - Crudo Sicilia hvid - Rhône "Princes vieille vigne" . Grüner Veltliner "Johann Klauss" - Chardonnay "Hauts de Montarels" . Rhône by Sabon - Ripasso "Preare"  
uge 40-2026 

Roussillon Villages "Chapoutier", kr/fl v3: 66,65

3 fl: 199,95, Sydfrankrig, set i 2024
BEDSTE køb + ****
(4/5), Meny, indtil torsdag 1/10

En meget overbevisende vin med fløjlsagtig kraft, overdådig frugt og afrundet, pænt lang smag. Senest smagt i 2022, så en ung 2024 er måske bedre om et par år. 

    Jeg har altid holdt af Chapoutier's fine Roussillon, som for mig er en klasse over den normale Rhône. Også 5* + godt køb/DinVinguide. 
    Chapoutier er mest kendt for sublim Hermitage. Men lige som nabo Guigal er de dyre vine kun en lille del af salget i dag. 

    Men modsat Guigal har Chapoutier domæner i flere områder. Hans første uden for Rhône var netop Roussillon, det lune område ved Middelhavet nord for grænsen til Spanien. 

    Her har han i dag hele 100 hektar på skifer med ler/kalk og gneiss. som h bl.a. hele 100 hektar i det lune, tørre Roussillon stik vest for Perpignan. Vinen laves af lige dele grenache og syrah med balance på 10% carignan. Vinen lagrer på tank, ingen eg.

    Det meste sælges som Bila Haut (uden domænenavn), måske identisk med denne vin (samme pris i udlandet). Domæne vinen sælges med navn på landsby, La Tour de France (engang grænsen til Katalonien mod syd), Lesquerde og de stejle terrasser over maleriske Collioure.

Chablis "Vignerons"... 109,95

BEDSTE køb + **** (4/5),  Meny, indtil torsdag 1/10
 
God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk, umiskendelig Chablis, men måske for rund til at være i top. Endnu en vin fra Chablisienne, Chablis' store kooperativ, som leverer under rigtig mange navne, bl.a. Pierrelée til Philipson (på "tilbud" i Bilka til 159). Vinene koster det samme på kælderens web. Denne tapning har fået sølvmedalje ved IWC.
    Vinene kan meget vel være hentet i samme tank, da kælderen sælger stort set samme vin under adskillige etiketter. 

Sella & Mosca "Arenarie" rød/hvid... 79,95

rød Cannonau Riserva, hvid tør Vermentino di Galluria, Sardinien Italien
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 1/10
En rød kraftkarl med frugt og fylde, men afrundet af et år i eg plus tid på flaske. En hvid vermentino ikke ulig franske Bellet, aromatisk, rimeligt sprød og fyldig. Check årgang på hvid (gå efter 2024/25). 
    Prisen er lavere end husets normale vin, som med anden etiket sælges til 120-200 kr. Vinene er dog formentlig identisk. Et godt køb, da vin fra Sardinien sært nok er ret dyre i Danmark. Slet ikke ulig god Rhône, men den røde måler sig ikke helt med Chapoutier's Roussillon herover.  
    Sella & Mosca er grundlagt sidst i 1800-tallet af 2 herrer fra Piemonte og er historisk det mest kendte hus med stort domæne i Alghero på nordspidsen af Sardinien, hvor de laver især cannonau (grenache) og vermentino (rolle). 
    Vinene har et godt ry, men synes at blive lidt bedre i disse år, hvor der (måske) er en renæssance for disse vine, som forener Italien med Spanien (Sardinien var spansk indtil 1700-tallet).

Montalcino "Le Perchie" ...  79,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Økologisk. Storebror til Perchie's Toscana (55 kr sidste uge), lavet på 100% sangiovese med kort lagring på store egefade. En fast, middelfyldig vin med formentlig mere karakter og madegnethed end charme. 
    Jeg har ikke smagt vinen og kender ikke vingården Perchie, men har fået oplyst, at det er et mærke fra den gode vingård Cordella. Så vinen kan meget vel være et topkøb.

Montalcino "Collosorbo"... 79,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Brunello "Collosorbo"... 179,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Økologisk. Collosorbo er ikke en af stjernerne for Brunello, men deres Brunello er god, og den aktuelle 2020 har fået bl.a. 92p/WineEnthusiast. Junior rosso Montalcino ligner, men ere lettere og mere frugtig. Collosorbo er en af de mere dynamiske moderne vingårde i Montalcino i området Sesta. Vingården ejes af Giovanna Ciacci. Godt 30 hektar bruges til brunello.


Barolo "Patres"... 109,95

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 1/10

Set i 2021. San Silvestro er specialist i Piemonte og sælger modsat mange andre ikke vine fra f.eks. Puglia (endnu?). Ældre årgange var gode og gode køb, som også kunne drikkes af andre end masochistiske nebbiolo-tifosis. Ejer Sartirano ejer 7 hektar, som sælges under navnet Costa di Bussia (til 210 kr).  Denne vin laves af druer fra 40 mindre avlere. Barolo'en er god i en kommerciel stil, men for mig knap så overbevisende som Gemma eller Fontanafredda. Jeg husker en flot duft efter en halv time i glasset. Årgang 2021 fik 91p/WIneEnthusiast.

Ramón Bilbao Crianza, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210. Rioja
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 1/10

En begavet vinmager laver god Rioja. I min ungdom var huset kendt for jævn vin til lav pris -i dag er kun priserne fortsat fair, for denne crianza har fået 90p/TimAtkin (2020/21) og 91p/Peñin (2020 og 22). 
    En mørk, kraftig vin med intens aroma af sort frugt, fast tannin, men afrundet eftersmag. Klassisk. 
    Blegner dog ved siden af Baron de Ley Reserva (p.t. 59 i Føtex) og især CUNE (59 denne uge i Brugsen). 
    Ramon Bilbao arbejdede mange år med vin, før han i 1924 grundlagde et lille vinhus i Haro tæt på banegården. Huset fik et godt ry, men nok mere for pris end kvalitet. I 1999 blev huset overtaget af Zamora gruppen, der herhjemme nok er bedst kendt for 43 Licór (populær, ikke min smag), limoncello samt Mar de Prades i Galicien.  
    Huset er blevet stort, men ambitionerne er større endnu. Huset har 260 hektar vin i Rioja og Rueda, men køber ind fra yderligere 700 hektar fordelt i hele Rioja. 

Crudo hvid Sicilia, kr/fl v2: 55,-

økologisk hvid cataratto-zibibbo, Italien 

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 1/10
    Den neutrale Marsala drue cataratto mixes med moscato-druen zibibbo -det giver en ret let, frisk vin med indbydende aroma og lille restsødme. 
    Mare Magnum er et selskab i Brunello-byen Montalcino, som laver vine på kontrakt over hele Italien -bl.a. disse vine på økologiske druer fra Sicilien. 

Santa Rita "120" rød-hvid-rosé... 40,-

Rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay, alkoholfri 

GODT køb + *** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 1/10
Santa Rita har en del af æren for, at Chile i flere år var nr 1 vinland i Danmark. Jeg har smagt 120 flere gange, men aldrig fundet den værdig til "Reserva Especial" -særlig reserve- sært navn til husets mest solgte (ok) dagligvin. 

    Cabernet er ganske ok i en enkel, middelfyldig stil. Også chardonnay er ganske ok -ikke mere- men kan se, at rosé fik 5* af Rydberg (Spritnyt) i maj 23. Lovende -måske et brud på fransk dominans af pink?

ANDRE: 
Rhône Reserve Palais, 45 (3* + godt køb), ganske ok basis-RHone, middel fylde, krydret frugt. 
Rhône Princes vieille vigne, v2: 55 (3*), mere dybde, frugt og vægt end paladsvinen. 
SanSilvestro rød/hvid, 59,95 (3* + godt køb), frugtig ung barbera, mens den hvide er tør og ren. Økologisk. 
Grüner Veltliner Johann Klauss, 45 (3*), lidt neutral, men ellers sund og ok tør hvid. 
Campet Ste Marie rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 54,17 (3*), pæne og nydelige Burgogne-kopier fra Sydfrankrig. Også tør rosé på pæn flaske. 
Chardonnay Hauts de Montarels, kr/fl v3: 66,68 (3*), nydelig sydfransk chardonnay med pæn aroma. 
Rhône by Roger Sabon, kr/fl v3: 70 (3*), ikke smagt i nogle år, men husker en typisk frugtig/krydret rød med pæn dybde. Men bestemt ikke længere et topkøb. 
Ripasso Preare, kr/fl v3: 70 (3*), fyldig, rund ripasso uden mærkbar sødme. 
Rioja Faustino I Gran Reserva, 109,95 (4* + godt køb), flot godt 10 år gammel Rioja i traditionel stil. En del af lagringen foregår på tank, så vinen er stadig ret ung i smagen. 
Rom Bacardi Añejo "4 år", 109,95 (4* + godt køb), let, men fin rom med od længde og moden aroma. 92p/Tastings. 
Cognac Rénault carte noire, 249,95 (3* + godt køb), ikke så sød som tidligere, ganske god Cognac. 

20/09/2026

Føtex: berømte franske vine med rabat

Føtex har 40% rabat på flere vine fra Frankrig. Jeg har fundet en del gode køb , men det er svært -i dag er normalpriserne ofte kommet højt op, at prisen selv med 40% rabat er for høj! En sær verden vi lever i!   

Men Føtex' hvide Bourgogne Calvet er værd at købe. Bourgogne er fortsat (for) dyr, så 65,40 (efter 40% rabat) er lav pris for typisk sprød hvid -ikke meget dyrere end trist oversøisk kopi! 

    Den røde Mouton-Cadet Bordeaux har fået en storebror fra Pauillac, hvor næsten al vin er fra klassificerede slotte, inkl. Rothschild's Mouton, Clerc Milon og Armailhac. Værd at smage til 149,40 (med 40%), selvom den overgås af en superflot Cantemerle 2019 (5.Cru, 269,40 efter 40%).  

    Der er andre sjove vine, bl.a. rød Rhône fra Auguste Bessac (37,77 med 40%) og Jura rød poulsard og hvid (119,40 med 40%). 

   Andre gode køb er Baron de Ley Reserva (59), som er markant bedre end den Ley "Sélección", som Føtex forlangte 50-60 kr for i sidste uge.  Se Føtex' bedste tilbud herunder: 

BEDSTE køb: Bourgogne "Calvet" hvid - Baron de Ley rød/hvid/rosé - Rhône "Bessac" - Casa Solis rød/hvid - Kingpin rød/hvid - Selaks New Zealand hvid
GODT køb: Mouton-Cadet Pauillac - Cantemerle 5.Cru - Martenot rød/hvid - Art of Refill rød/hvid/bobler - Barolo "Gemma" - le Arche rød/hvid - Primitivo Manduria "Capolavaro" - Brunello "Poggio Forte" - Côtes de Jura "Parandier" rød/hvid - Mayne Pomerol 
ANDRE: Amarone "le Arche" - Kung Fu Girl rød/hvid
uge 39-2026

Bourgogne "Calvet".. 65,40*

hvid chardonnay, Frankrig (*: med 40% rabat)

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9

2024/25. Lys, let og ren, rimeligt sprød og tør med pæn eftersmag. Faktisk skal du ofte betale det samme for sydfransk kopi (den hvide Martenot til 47,40 med 40% rabat er fra samme kælder). Ofte koster en kedsommelig kopi fra California væsentligt mere! 
   Engang var Calvet et af Frankrigs stolte store huse. Familien kom fra Minervois i Languedoc og startede for 200 år siden et lille firma i Tain ved Hermitage i Rhone. 
    Siden fulgte en stor kælder i Beaune i Bourgogne, siden endnu større kælder i Bordeaux -og andre kældre i Cognac, Paris samt London og endog så langt væk som Buenos Aires i Argentina -som det ses af dette gamle skilt fra vinhandel i Nice. 
    Under den store krise i 1970erne gik det galt, og kældrene lukkede en efter en, indtil huset kun var ét navn -af mange- i Crus & Domaines de France, en del af GCF.  

    I dag er Calvet blot et navn ejet af giganten GCF (som også har bl.a. Moingeon, Louis Eschenauer, Reine Pédauque osv). 

Baron de Ley Rioja... 59,-

rød Reserva 2021, hvid og rosé 2024/25, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24/9

Efter 3 måneders pause er denne røde Reserva på tilbud igen -en af de få seriøse kandidater til CUNE i Brugsen! 
    Moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. 18-20 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 2021 med 92p/Guía Peñin og 91p/JamesSuckling. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano. 24 måneder i eg + 1-2 år på flaske.  
    Rosé er god, frugtig, ganske frisk med lidt syre. Kun den fritløbende most ("Lagríma") bruges. Forgænger 2023 fik 89p/JamesSuckling. 
    Hvid lagres "sur lie" for at få mere aroma, nydelig tør og ren uden at imponere. Fås også som halvsød (ej smagt). 

    Ley er et gammelt kloster og herresæde med stort domæne, som sikrer at huset modsat de fleste andre ikke køber vin udefra. For et par år siden åbnede Ley Verdens næststørste fadkælder med kapacitet på 30.000 fade à 225 liter. 

Mouton-Cadet Pauillac...  149,40* 

GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24/9 (* med 40% rabat)

2023. Storebror til den normale Mouton-Cadet med navnet Bordeaux. Vinen laves i anden kælder, selvom Rothschld ejer både Mouton (1.Cru) og Clerc-Milon og Armailhac (5.Crus). Kun smagt ultimo 00erne med andet navn og etiket. 
    Men vinen nyder godt ry og er til 150 tæt på topkøb. Og hvor kommer vinen fra? Hele Pauillac har kun 1200 hektar vin, og der er kun ret få vingårde uden for de mange Cru Classé slotte. Så jeg ville være fristet til at tro, at der er et lille skvæt Mouton i vinen! 

Cantemerle, Haut-Médoc 5.Cru...  269,40* 

GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24/9 (* med 40% rabat)

Set i 2019, 92p/Parker, 92p/WineCellarInsider. 
Lidt skræmmende, at du kan få denne tæt på perfekte Bordeaux til samme pris som en god Barolo eller Brunello, som ikke er lavet med samme omhu men tilmed også uendeligt billigere at lave! 
    Et tegn på krisen i Bordeaux i dag! Står til 400 på danske webshops.  
    2019 er en klassisk årgang, og denne vin er en fusion af St Emilion og Médoc -kødfuld, fed, kraftig, men dog med masser af blå frugt i næsen -kan nydes ret ung, måske allerede om 2-3 år. 69% cabernet, 27% merlot, 4% petit-verdot. 
    Cantemerle ligger som et lille torneroseslot midt i stor park og leverer vine, som stadig er blandt de bedste køb i Cru Classé, selvom vinen måske ikke hører til toppen længere.

Rhone "Bessac"... 37,77*

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9 (*: med 40% rabat)

En middelgod Rhone uden dikkedarer. Pæn frugt, middel fylde, lidt syre og friskhed, lidt kort smag. 

    Auguste Bessac leverer i reglen ganske god Rhone, som er del af Caves des Papes/Ogier. Et stort hus, men kvaliteten mere end akceptabel. Personligt finder jeg middelvine som Lirac og Plan de Dieu markant bedre end denne basisvin og faktisk tæt på den dyrere Chateauneuf du Pape. 

Casa Solis rød/hvid... 39,-

rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon, Chile

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9
Splinternyt hus (2024) ejet af den spanske gigant Felix Solis, (bl.a. Kingpin herunder). 

    De røde begejstrer ikke, lidt besk i duft og smag, mildnet af ca. 5g/l restsødme. Måske er carmenère bedre end cabernet, 
   De hvide er begge gode (smagt 1-2 gange). Især hvid sauvignon med positiv aroma og ren, tør smag. 

   Modsat andre basisvine med det altfavnende Central Valley bærer vinene navn på grostedet, hvid fra kølige Casablanca, røde fra lune Colchagua. 
   Metoderne er også avancerede -både røde og hvide lagrer sur lie før tapning, mens chardonnay køles ned til 12 grader i 20 dage før gæring. 

Kingpin rød/hvid... 45,-

Rød, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9

Moderne spanske vine med smukt udstyr fra Felix Solis i Mancha. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang. 

    Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.
    God vin fra Felix Solis, som efterhånden leverer lignende vin til mange kæder -senest i Lidl, hvor navnet er Perfecto (og prisen 60!). 


Selaks New Zealand hvid... 50,-

Hvid sauvignon, chardonnay, pinot gris + alkoholfri "Breeze"

BEDSTE køb + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/9 

Ingen konkurrent til Yealands (Brugsen og 365), men Selaks leverer modsat Brugsen også chardonnay og pinot gris.
    Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Fra East Coast. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og Selaks' vin laves af Crawford, der har samme ejer, Constellation). 


Art of the Refill rød/hvid/bobler... 45,-

Rød pinot noir, hvid riesling Tyskland, hvid Grüner Veltliner Østrig, Spumante Italien  

GODT køb + *** (3/5), Føtex Og Bilka, indtil torsdag 24/9 
Den røde Baden har lidt fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023. Den hvide riesling frugtig og ren,  uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt med lidt hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, dog noget simpel i duft og smag.

    Men det trækker ned, at vinene er tappet for firma i København af Peter Mertes, den tyske gigant. Den nye spumante ikke smagt. Den kommer vist nok fra stor kælder i Italien. 

Barolo "Gemma" ... 109,-

GODT køb + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24/9 

Stadig tæt på topkøb, selvom prisen er 10 kr højere end i sommer. 2021 med  5* + godt køb/Vinguide og 90p/JancisRobinson. 
Gemma er god Barolo, ikke top. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, en vis stramhed, men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. 2021 er bedst til solid mad lige nu, men giv den 3-5 år, holdbar 10-15 år.    Gemma dækker 26 hektar omkring Barolo og ledes af Luigi Piacentini sammen med vinmageren Giorgio Barbero. En stor del af vinen købes fra mindre vinbønder.
     Gemma får 3*/5 i Søren Franks "Barolo" ligesom Oddero og andre velkendte huse -og mere end f.eks. Batasiolo. 

   Som årgang er 2021 marginalt bedre end 2020, som fik 2020 fik 94p/Decanter og 5*/Vinguide. 

ANDRE:
le Arche rød/hvid, 39 (3* + godt køb), rød Ripasso-kopi mindre sød end mange, endog bedre hvid tør Garda. 
Primitivo Manduria Capolavaro, kr/fl v6: 49,83 (3* + godt køb), en afrundet krydret sværvægter (15%) til den tørre side. Ser flot ud, så tappet i Danmark. 
Amarone le Arche, 109 (3*), basis-Amarone kan ikke ophidse mig, men drukket bliver den!  
Brunello Poggio Forte, 109 (4* + godt køb), lav pris for Brunello, men også basisvin. Lidt rustik sidst jeg smagte den. 
Côtes de Jura rød/hvid, 119,40* (3* + godt køb), ses sjældent i supermarkeder. Druen poulsard giver en ret lys, let rød med bærduft og frisk eftersmag -nydes kølig. Hvid ligner god hvid Bourgogne med frisk syre og ren smag. Parandier laver vinen -del af Courvoisier Cognac, igen ejet af Campari. 
Mayne Pomerol, 180,46* (4* + godt køb), set i 2021. God Pomerol tappet på godt slot, god vin, men ikke så sjovt, som da årgang var 2019/20 og prisen 150!  
Kung Fu Girl rød/hvid, 79 (3*), pris er gået ned, men stadig kan du finde markant bedre vin til pris end disse, som er tappet i Finland. Mærket var i årrække ejet af giganten Constellation, men blev for 2 år siden købt af Ackley, et familiejet hus i Seattle.