Riesling er godt køb, men vildledende flaske

Aktuelt har Bilka (og måske også Føtex og Netto) tilbud på Noble House Riesling, 39 kr (mor normalpris på 65 kr. Til denne pris et godt køb, selvom vinen er fra Rheinhessen og ikke Mosel, som flasken ellers antyder.
**** (4 af 5, til normalprisen 2,5 af 5).

Riesling er nok den fineste hvide drue fra Tyskland, men den er generelt dyrere fra Mosel end fra Rheinhessen (som med Pfalz i reglen er billigst). Alligevel er vinen tappet på den høje, slanke tyske flaske, men i grøn udgave, hvor vine fra Rhinen normalt tappes på brune flasker, Dr Pauly-Bergweiler bor i Bernkastel ved Mosel og er en glimrende vingård. Men denne vin kommer bestemt ikke fra deres egen vingård.
Ja, den er faktisk slet ikke tappet ved Mosel, hvor de bor, faktisk heller ikke iRheinhessem hvor druerne kommer fra -men i Rheinpfalz (RP). Og det undrer ikke så lidt. Det ville være ok for Mosel-firma som Pauly at bruge den grønne flaske til vin tappet i Mosel -selvom vinen kommer fra indkøbt vin- men i Rheinhessen -hvor vinen kommer fra- eller i Pfaz -hvor den er tappet- er den brune flaske mest almindelig. Så det er at pynte sig lidt med lånte fjer.

Vin & Co -gratis vinmagasin værd at læse

Danmarks største vinblade er i dag gratis

Vinbladene er som andre trykte medier i krise. SmagogBehag er lukket, mens Vinbladet fortsætter på nettet. Tilsyneladende trives kun magasiner, som kan byde på mad såvel som vin. Danmarks største vinmagasiner er i dag gratis og kan frit hentes i Coop og Føtex. 

Her er der masser af annoncer, som dog ikke er fra danske vinhandlere -men derimod fra Coops og Dansk Supermarkeds leverandører, dvs. nogle af Verdens største vinhuse, f.eks. Grands Chais de France (Calvet, Laugel, Arthur Metz osv), Aalborg snaps, Cecchi -og når det ikke er vin, så er det varer som Aalborg snaps, Ramlösa osv. Som lægger penge her, som private vinmagasiner og websider (som Vinavisen!) kun kan drømme om! 

Vin&Co fra Coop

Vin&Co er Coops vinmagasin, typisk 60 sider med bogryg, der udgives 4 gange årligt i 200.000 ex. Karsten Kolding er chefredaktør på Vin&Co såvel som på ”Samvirke” (og marketingchef i Coop), mens den daglige redaktør er Lotte Malmgren. Hun er også redaktør på Samvirke. Men en stor del af indholdet er skrevet af fagfolk udefra. 

”Vinskolen”  har Thomas Ilkjær som forfatter (en af mændene bag Politikens roste ugentlige test). I december lærte vi at lave vin,  i september at smage på vin, mens vi lærte alt om druerne i juni -og i marts at spotte en fejl i en vin. 

Også andre journalistiske koryfæer optræder i Vin&Co’s spalter, bl.a. Thomas Rydberg (om spanske vine i september) og Flemming Kyed (artikel om Torres), Nana Wad, Jacqueline Jensen (om Australien i december-nummeret), Rasmus Palsgaard og mange andre. 

Samme hus har flere navne

Hvert nummer byder på tema -i foråret Alsace, sommer Puglia, efterår Argentina og vinter Australien med generelt gode artikler -om end sjældent med kritik af Coops leverandør i regionen. Man kan sige meget om Grands Chais de France i Alsace, som kan tappe en million flasker om dagen -alene i Alsace! Men alt er bestemt ikke lige godt.

I Alsace kan firmanavnet være  Arthur Metz, Giersberger og Helfrich -i Dansk Supermarked- og i Coop hedder vinen Laugel. Men vinen kommer fra samme firma. I Bordeaux kan firmaet hedde Calvet (Føtex) eller Dulong (Coop) -men vinen kommer stadig fra Grands Chais de France!  

I sidste ende drejer det hele sig om at få læseren til at købe Coops vine, men superlativerne i beskrivelser virker ikke så overdrevne, som det ofte ses. I udvalgte artikler anbefales også vine fra vingårde uden for Coops sortiment -om end det ikke nævnes, hvor disse sære vine kan fås.  Nye numre kan fås i Coop’s butikker, ældre numre kan læses på webben: https://shopping.coop.dk/universer/vin/videnom/vin+et+co

Vin fra Føtex

Vin er Føtex’ magasin, hvor oplaget sært nok også er 200.000. Nr 2 er fra vinteren 2016, 52 sider, som frit kan afhentes i Føtex. Også her er det marketingdirektøren (Karin Helene Sommer), der har sansvaret, mens teksterne er overladt til professionelle journalister -som Jesper Bo Bendtsen (Franciacorta -”Den nye Champagne”, måske ikke Jespers førstevalg som rubrik! og Alsace), Andre Bak og Casper Hindse. 

Men bladet er mindre pædagogisk og mere åbenlyst kommercielt, hvor en udmærket artikel om ”spis din vin” ledsages af vinforslag fra 3 ansatte i Føtex. Vinene er sikkert udmærkede, men der er ikke just originale. En charmerende artikel om Føtex’ egen vinklub er sjov -de smager 5 vine på malbec druen, alle fra Argentina. Sikkert udmærkede vine, men meget kritik var der ikke i artiklen.  -jas. 

Ugens Vine: Det bedste af resten... i Føtex 
De fleste vine når aldrig et smagepanel...

Hver uge smager mediernes smagepaneler masser af vine, som vinimportører og supermarkeder vælger ud for dem. Ofte de bedste, kan man tro.

Kvalitet: *-***** -5* er bedst, Kvalitet/krone: $-$$$$$ (5$ er bedst).
Men de fleste af ugens tilbud -og de fleste vine- når aldrig et smagepanel. Derfor denne lille guide fra 2.12.2016:
Amarone dominerer i vinavisen 2-23. december. Og Italien i det hele -der er 0 Rhône, 0 Spanien, 0 New Zealand, Sydafrika eller Argentina...  Smag og behag!

Personligt vil jeg til julemaden foretrække en Rhône, Languedoc eller spanier, men det er jo heller ikke jul endnu!

****/$$$$, Masi Costasera Amarone, 199,- 

Årgang ikke oplyst, kan måske variere fra butik til butik. En typisk kraftig amarone i den blødere stil. Masi er en meget stor, men faktisk god producent, som har æren af at være den første, der solgte den forkætrede (og ofte hadede) ripasso. Et godt køb. Den blev for nogle år siden solgt i Copenhagen Airport til 200 kr. Som dutyfree. Hmm.
Føtex har flere amaroner, bl.a .Vivaldi til 115 kr (men den er heller ikke mere værd). De andre ikke smagt -amaroen bliver aldrig min favorit!

****/$$$$ -Manara "Morete"", Valpolicella Ripasso, 74,50 ved 2 flasker. 

Glimrende vingård. Ikke smagt, men en vin, der ofte vil koste over 100 kr. Formentlig blød og kraftig i Allegrini stil.
****/ $$$, Camigliano, Brunello di Montalcino, 175,- 
Igen uden årgang, men formentlig 2011 eller 2012. Begge er glimrende. Ikke tophus, men stort og ok hus i stil med Banfi. Nok lidt mere traditionel, så en udpræget madvin. Men rigtig godt køb.

En enkelt ok Bordeaux og pænt udstyret Rothschild vin på det jævne. Og så Portvin.

Dansk Supermarked's Port kommer i hovedsagen fra ét firma -SOGRAPE (mest kendt for Mateus rosé), hvor de sælger mærkerne Calen, Sandeman og Offley. Alle er i en ret let, sød stil, som er meget kommerciel. Mig bekendt er der ikke de store forskelle mellem de enkelte mærker, så den prisbevidste vil gå efter den laveste pris på f.eks. en 10-årig (eller en vin, der måske har fået et år på flaske efter tappedatoen på bagsiden).

De tilbudte vine er generelt gode køb, men jeg ville måske vælge Offley...

****/ $$$$ -Offley 20 år gammel Tawny, 199 kr. 

Offley Forrester er et af de historiske huse, som har en stolt historie, indtil det blev del af Sandeman og siden mærke under Sogrape. Baron de Forrester var en af Poprtvinens store pionerer. Hans navn mindes i en hyggelig Pousada over Douro floden. Pousadas er den portugisiske kæde af slotshoteller, som nærmest svarer til Spaniens paradors.

****/$$$ -Offley Boa Vista Vintage Port, 209,- 

Årgang ikke oplyst, men jeg har set 2009 i Føtex.Offley's Vintage Port er glimrende og ret hurtigt modne -slet ikke ulig Sandeman. Boa Vista har navn efter husets quinta, der ligger smukt over Douro floden.


Udover Sogrape's Port har Dansk Supermarked også Croft fra Taylor-gruppen, som også omfatter Taylor, Fonseca og senest også Krohn. Croft anses generetl for knap så fin som de andre, men stadig glimrende standard. Deres billigste virker som det bedste køb:

***/$$$ - Croft Platinum Reserve Port, 65,-. 

Ej smagt, men formentlig en udmærket ret ung (5 år) tawny.

** / $$  -Lugana, Lamberti, 69,- 
Bestemt ikke Føtex' bedste køb, så man kan undre sig over et "tilbud" på bagsiden af deres vintilbud. Lugana laves på vestsiden af Garda søen af de sædvanlige drueer domineret af trebbiano. En tør, let vin, som kan være frisk. Lamberti er et af mærkerne i den schweiziske GIV gruppe, som også omfatter Bolla, Folonari og Santi i samme kælder samt i andre kældre bl.a. Ca' Bianca, som Dansk Supermarked også sælger.  Lamberti har været meget omkring i Danmark, senest hos Philipson. Deres vine er ok, men ikke inspirerende. Og til 69 kr er Lugana ikke et topkøb. Men Føtex tjener sikkert godt på den!

Hinsides Amarone og Ripasso

Man kan næppe finde en vinhandler, som ikke bander Amarone og Ripasso langt væk. Når en Amarone (eller Ripasso) er god, er det en rigtig distanceblænder, osm er vildt imponerende. Ikke mindst i alkohol -op til 17 pct.

Men efter det første glas bliver man mæt, efter det andet glas har man fået nok -og efter det tredie glas gaber man. Hvis man da ikke alerede har givet efter for lysten til et glas sprød tør hvid Riesling eller Sauvignon. Eller endog Chardonnay.

Desværre er Amarone og Ripasso sjældent særligt god -eller rettere, kyndige kilder vil vide (men ikke citeres for, for det er dårlig reklame!), at over halvdelen af al Amarone måske nok er tappet omkring Verona, men med vin fra Puglia og omegn. Jeg har da også selv haft det uheld at smage nogle af disse vine. Dem gad jeg end ikke drikke!

Hvornår mon vinforbrugerne bliver træt af Amarone og Ripasso?

Det burde for længst være sket. Men jeg ser tegn i sol og måne på, at supermarkederne har presset så meget dårlig Amarone & Co. ind på markedet, at flere søger andetsteds hen.

Men hvor?

GSM, er mit bedste bud. Roussillon, Languedoc, Rhône -og måske nogle af de fremragende spanske vine (som supermarkederne ødelagde markedet for tilbage i 1990erne).

Derfor er flasker bedre end boxvinen

En vinkritiker må fikke være snobbet -så derfor er det politisk korrekt at rose vin tappet på box, du ved den der 3 eller 5 (eller 10 eller 20) liter baginbox eller BiB i inderkredsen!

Dit lokale supermarked har en hel afdeling med priser fra 60 kr til 150 og af og til mere.

Boxen består af nogle lag plastik med et farvestrålende karton rundt om og en tappehane nederst. Nu hvor sommeren er kommet, er der rivende afsætning af bib'er, som er nem at køle ned og holder sig kølig længere end flasakevinen -og som bevarer frugt og friskhed i ugevis efter åbning. Siges det...

For i virkeligheden kan bib eller boxvin ikke anbefales.

Jeg er i mindretal -for tapper Danmark ikke svimlende mængder boxe -som tilmed eksporteres i rigt mål til broderlandet på den anden side af Sundet? Yes, det er godt for eksporten, men synd for svenskerne (men nu ved vi jo, at Hinsidan er de så glade for boxvinen, fordi den ikke sender afslørende flaskeklirren, når man forlader Systemet efter køb, modsat glasflasker!).

Oprindelig var jeg faktisk positiv over for boxen -men et besøg for et par år siden på et tapperi i Rhône dalen ændrede mit syn. Det var faktisk et lille coop, som selv tappede sin boxvin -ovenikøbet var de forsøgskælder i samarbejde med et lokalt universitet. De havde det mest moderne, skånsomme anlæg, som de (sikkert med rette!) var meget stolte af.

Vi smagte den samme vin på box og flaske -og der var forskel. På flaske havde vinen markant mere frugt, fylde og længde -og var endog mørkere. Hvordan kan det nu være? Skulle vinene ikke være identiske?

Yes, de var endog tappet samme dag -fra samme fad. Hvorfor så forskellen?

"Du må forstå", sagde kældermesteren, "at en BiB egentlig ikke er andet end en plastikpose -og det beskytter ikke vinen særligt godt. Luft, varme og alt muligt andet påvirker vinen gennem plastikken -mens en tyk glasflaske og en prop eller kapsel beskytter vinen langt mere effektivt".

"Derfor får vin til box en ekstra kraftig filtrering og en noget højere dosering af svovl -i reglen tæt på 100 mg (dog stadig pænt under EU-grænsen), mere for hvid, mens rødvin til glad kan nøjes med 25-30 mg -og kun en enkelt filtrering".

"Svovl giver lidt frugt, men får vinen til at virke en anelse frisk, mens filteret tager lidt af farven og fylden -men gør til gengæld vinen blødere".

Dvs. vinene er vidt forskellige. Som regel er en boxvin ligegyldig, uskadelig -berøvet enhver form for karakter -dens største fordel er prisen! Der er et par undtagelser (f.eks. Jamelles fra et firma ved navn Sørensen) -men igen er samme vin på flaske klart bedre.

Rigtig meget boxvin solgt i Danmark er tappet i Danmark, og det gør kun ondt værre. Vinen har ofte været udsat for 2-3 gange filtrering plus 2-3 gange svovling for at kunne overleve transporten ad Autobahn'en -og som regel får vinen et par skud mere før tapning på box.

Vin på flaske holder faktisk ganske udmærket -sæt flasken (rød som hvid) i køleskabet, så bevarer den frugt og smag længere end de fleste bryder sig om, selvom de overholder Sundshedsforstyrrelsens anbefalinger om alkoholindtag. Kulden i køleskabet bevarer vinens friskhed og frugt op til en uge -af og til længere...

NB: Jeg ville have skrevet noget om boxens historie -opfundet af konsumfirmaet Angove's i Australien i 1955, forbedret i 60erne af Penfolds og med det store gennembrud i 90erne, hvor svenskerne opdagede, at en box har et indhold svarende til 4 x 75 cl -men at det vejer mindre og ikke klirrer afslørende, når man forlader butikken og går forbi naboerne -de aner end ikke, at man har købt noget af den syndige alkohol! Men et blev de ikke plads til her!

Kineserne holder Bordeaux prisen oppe!

Det kolde forår og finanskrisen er islændingenes skyld, naturligvis. Men hvem er det, der holder prisen oppe på fine vine, ikke mindst Grands Crus fra Bordeaux?
Det er kineserne, skriver Jancis Robinson i Financial Times.

Hong Kong importerer meget store mængder vin, men resten af Kina har ofte ekstremt høje afgifter på vinen, der i reglen er baseret på værdi -dvs. jo dyrere vin, jo højere afgift. Og det har hindret et stort salg.
Det er slut nu -et smuthul i Kinas toldlove tillader privatpersoner at bringe flasker over grænsen uden afgifter -og det har energiske personer sat i system -et meget stort antal kinesiske backpackere henter vinen i Hong Kong og bringer den til Kina.
De må godt nok kun tage nogle få flasker med hver især -men når dere er tusinder af dem, og de tager turen hver dag, bliver det til store mængder.

I næste uge er der Vinexpo -den store messe, som holdes i Bordeaux hvert andet år. Men denne gang holdes den i Hong Kong, og stort set alt, der betyder noget i Bordeaux, er på dette bugnende marked, hvor store skilte reklamerer: "Bordeaux = godt helbred".
Stadig større mængder Bordeaux (og andre franske vine i midnre mængder) går til Kina og Hong Kong -og fagfolk i Bordeaux mener, at mere end halvdelen af alle topvine, der importeres til USA og England, rent faktisk også ad omveje finder vej til Hong Kong -og derfra videre til Kina...

I skrivende stund er de første Cru Classé vine fra årgang 2009 udbudt til salg. Og prisen er steget op til 50% i forhold til året før. Vist er 2009 en god årgang -men vil du ikke mene, at det er måske en overdreven pris på et marked, der stadig vånder sig oven på finanskrisen? Nu kender du den måske mest væsentlige årsag. Ikke islændingene denne gang. Men kineserne...

Er det slut med garagevinene i 2009?

Vinelskere, som ikke bruger hele natten på at tyre gennem Parker, Hugh Johnson og Vinavisen, undrer sig af og til over priser på nye og ukendte vine. Altså ukendte for næsten alle andre end Parker/Spectator fans.
Hvorfor skal en La Mondotte koste 2000-3000 kr og af og til mere. Altså: Vinen er "blot" Saint Émilion -end ikke Grand Cru, for ikke at nævne Cru Classé!

Og selv de mest hardcore tifosis kan næppe nævne mere end 20-30 af disse "garagevine", som vinene over en bred kam kaldes. "Håndlavet i garage", siges det!- som slottet ønsker at sælge til en særlig høj pris...
Det hele startede med le Pin i Pomerol. Vinen blev oprindelig solgt som almindelig Pomerol, men da fru Loubie døde i 1979, blev parcellet solgt til Thienpont, som ejer det nærliggende Vieux Château Certan. Fra 1980erne begyndte man at høre om denne Pomerol, der -som Pétrus- ikke kalder sig selv château, men "blot" le Pin. Vinen blev "håndlavet" med malolaktisk gæring og lagring i nye egefade -en praksis, som i dag bruges af stadig flere vingårde i Bordeaux -og vel egentlig blot er en import fra Bourgogne, hvor metoden har været brugt i århundreder (omend i reglen uden ny eg).

Da vinen var dyrere at lave -al den nye eg!- end Certan, blev prisen også sat højere -og i 1980erne var vinen af og til endog dyrere end Pétrus!

So ein ding muss wir auch haben -rigtig mange blev inspireret til at lave noget lignende -blandt de første var Valandraud, siden fulgte Mondotte -og i dag er der formentlig tusinder, der laver små "mikro-cuvées" af vine tilbudt til håbefulde høje priser. I starten mest Pomerol og St.Émilion, siden restan af Bordeaux -endog også i Médoc, som ellers mest domineres af store slotte med snese vis af hektarer. Og ingen kan huske dem alle...

Jeg hilste som andre udviklingen velkommen -ærligt talt var Bordeaux langt ind i 1980erne ofte af skuffende kvalitet, især da til prisen -og here var nogle, der ville lave noget bedre. En lidt højere pris er ok. Men der er grænser -og som Clive Coates skriver -han foretrækker så afgjort Vieux Certan for le Pin. Især når vinen er 10 år gammel, og uanset pris!

Derfor er det en lise at se mikro-cuvée'erne langsomt forsvinde ud af markedet -ikke mindst i 2009 årgangen. Nogle vil overleve -men fornuftige vinelskere har allerede opdaget, at fordi vinen er hårrejsende dyr og har et ukendt navn, behøver den ikke være bedre, selvom der ikke står Cru Classé på den!