Vinelskere, som ikke bruger hele natten på at tyre gennem Parker, Hugh Johnson og Vinavisen, undrer sig af og til over priser på nye og ukendte vine. Altså ukendte for næsten alle andre end Parker/Spectator fans.
Hvorfor skal en La Mondotte koste 2000-3000 kr og af og til mere. Altså: Vinen er "blot" Saint Émilion -end ikke Grand Cru, for ikke at nævne Cru Classé!
Og selv de mest hardcore tifosis kan næppe nævne mere end 20-30 af disse "garagevine", som vinene over en bred kam kaldes. "Håndlavet i garage", siges det!- som slottet ønsker at sælge til en særlig høj pris...
Det hele startede med le Pin i Pomerol. Vinen blev oprindelig solgt som almindelig Pomerol, men da fru Loubie døde i 1979, blev parcellet solgt til Thienpont, som ejer det nærliggende Vieux Château Certan. Fra 1980erne begyndte man at høre om denne Pomerol, der -som Pétrus- ikke kalder sig selv château, men "blot" le Pin. Vinen blev "håndlavet" med malolaktisk gæring og lagring i nye egefade -en praksis, som i dag bruges af stadig flere vingårde i Bordeaux -og vel egentlig blot er en import fra Bourgogne, hvor metoden har været brugt i århundreder (omend i reglen uden ny eg).
Da vinen var dyrere at lave -al den nye eg!- end Certan, blev prisen også sat højere -og i 1980erne var vinen af og til endog dyrere end Pétrus!
So ein ding muss wir auch haben -rigtig mange blev inspireret til at lave noget lignende -blandt de første var Valandraud, siden fulgte Mondotte -og i dag er der formentlig tusinder, der laver små "mikro-cuvées" af vine tilbudt til håbefulde høje priser. I starten mest Pomerol og St.Émilion, siden restan af Bordeaux -endog også i Médoc, som ellers mest domineres af store slotte med snese vis af hektarer. Og ingen kan huske dem alle...
Jeg hilste som andre udviklingen velkommen -ærligt talt var Bordeaux langt ind i 1980erne ofte af skuffende kvalitet, især da til prisen -og here var nogle, der ville lave noget bedre. En lidt højere pris er ok. Men der er grænser -og som Clive Coates skriver -han foretrækker så afgjort Vieux Certan for le Pin. Især når vinen er 10 år gammel, og uanset pris!
Derfor er det en lise at se mikro-cuvée'erne langsomt forsvinde ud af markedet -ikke mindst i 2009 årgangen. Nogle vil overleve -men fornuftige vinelskere har allerede opdaget, at fordi vinen er hårrejsende dyr og har et ukendt navn, behøver den ikke være bedre, selvom der ikke står Cru Classé på den!