Søg i 1300 opslag:

11/10/2024

Brugsen: økologisk brus og topkøb fra Sydafrika

Efter et par uger med Meny i top er Superbrugsen og Kvickly tilbage i førersædet med bl.a. tørre økologiske bobler fra Barcelona og et par topkøb fra Spier i Sydafrika. 

Her er del 2 af ugens bedste køb: "H!" er nydeligt brus fra lille hus i Barcelona. Ikke smagt, men får meget ros og er set til 120-150 kr på nettet (59). 

    Spier er klassisk Brugsvin, som leverer poleret god vin -Private Collection (69) er blandt de rigtig gode og topkøb som også Creative Block (99). 

    1.del af ugens tilbud byder bl.a. på flot tysk rød og hvid samt Casillero del Diablo til blot 35. Se her! 

Bedste KØB: Hola Cava hvid/rosé - Spier "Private Collection" rød/hvid + Creative Block rød 5/hvid 2 - el Maestro rød/hvid - Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé 
Godt KØB: Spier "Note" rød/hvid - GM Aix Provence Rosé - Ser Lapo Chianti Classico Riserva - Sarotto Barbera d'Asti - Feuille de Vigne Languedoc
Andre:  Jam Shed - Morel Gigondas

uge 42/2024

Hola! Cava brut hvid/rosé... 59,-

økologisk, Barcelona cava, Spanien

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 

De lover godt: tør økologisk cava fra nyt lille hus til rimelig pris -de er set på websider til op til 150 kr! "Hola" er spansk for "Hej!", som designmæssigt er forkortet til H. "Hej" hedder officielt bon dia på katalansk, men spansk er åbenbart (stadig) ok! 

    Vent en hvid med sprød, frisk aroma af æble og blomst, let (11,5%), god syre, rimeligt tørPink er også tør, med frugtig næse, let og sprød
    Hola! Barcelona er grundlagt af det belgiske par Christopher Heirwegh og Christel Weemaes (foto). De ejer lidt vin, men køber langt det meste ind i samarbejde med den begavede vinmager Joan Soler fra Plà de Bages. Hovedsædet er et shoppingcenter mellem Barcelona og Tarragona. 
    Druerne parellada, xarel-llo og macabeo + lidt chardonnay og pinot noir høstes om natten og morgenen og får 2.gæring og lagring mindst 12 måneder på flaske. Jeg tror de fleste druer kommer fra lokalområdet, men vinen har ikke Catalunya-certifikat.

Spier "Private Collection" rød/hvid... 69,-

Rød Pinotage eller Shirazhvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape, Sydafrika

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 
En klasse eller to over Spier's normale Signature osv og ville være superkøb, hvis samme Coop ikke havde solgt dem til 50 kr (v køb 6) i foråret. Normalpris -og globalpris- er 120-130 kr. 
    Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød. Jancis Robinson har givet 90p til ældre chardonnay. 
      Spier er en ret lille vingård, som dog laver en masse vin, hvor en god del i mange år har fundet vej til Brugsen.
    Vingården er en af de ældste -1692- blot 30 år efter, at de første vinstokke blev plantet i Sydafrika. Den ligger i det fine Stellenbosch tæt på Cape Town, men henter sin vin i hele Western Cape, hvoraf druerne fra Coastal (inkl. Stellenbosch, Darling mv) bruges til de bedre vine. 
    Vingården har som mange af naboerne også ferieboliger til udlejning. 
    Brugsen har i mange år været en af Spier's vigtigste kunder, dog mest af billigere vine på tank. 

Spier "Note" rød/hvid... 45,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 
Mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Ganske god. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.

    Pinotage har mest været brugt til industrivin, men fra gamle, lavt ydende vinstokke kommer nu interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 110 er latterlig, men til 45 et godt køb. 

    Fås også som hvidvin, som formentlig er et chenin blanc (steen) blend, tør og frugtig med rimelig friskhed. Tappet i Danmark. 

Spier "Creative Block" rød/hvid... 99,-

Hvid 2 (90% sauvignon, 10% semillon), rød 5 (cabernet sauv/franc, merlot, petit-verdot, malbec), Stellenbosch Sydafrika

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10 
Den røde 2019 er et typisk cabernet-blend med en del eg. En ganske flot vin, pæn aroma af tobak, solbær mv, afrundet og mild, moden nu efter 5 år. Den får typisk omkring 90p af gode smagere. 

       Den hvide ser eg, men lagring "sur lie" i 6 måneder -2019 var meget sprød, aromatisk med hyld og stikkelsbær (type New Zealand eller Casablanca). Den aktuelle 2021 er måske bedre. 

Felix Solis "el Maestro" rød/hvid... 40,-

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Maestro afløser den gamle Guv'nor -vinene er no identiske og kommer fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Den røde er mørk, ganske fyldig, afrundet vin med krydret frugt og pænt lang smag med en smule mineralitet til sidst. Laves på druen tempranillo med lidt syrah, og vinen lagrer sur lie med lidt egechips før tapning. 
    Den hvide laves på lokale verdejo med lidt sauvignon og chardonnay. Lagring sur lie. Overdådig frugt, tør, lidt friskhed, kun lille præg af varmt klima -rigtig god til prisen. 
    Felix Solis er grundlagt 1952 i Valdepeñas og er mest kendt for Viña Albali. Men i løbet af de seneste 20 år har huset med opgraderet vinene med "Pagos del Rey" med bedre vine fra Rueda, Ribera del Duero og Toro. 

    Foretrækker langt Maestro for Jam Shed (39, 2*), som åbenbart har et stort publikum med sin typiske marmeladeagtige duft og smag, som navnet antyder. 

GM d'Aix Provence Rosé... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

En ganske god rosé med nydelig diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -ikke genial, men god madvin. GM står for Gabriel Meffre, et af de ledende vinhuse i Rhône-dalen med sæde i Gigondas. Huset er stadig ledet af familien, i form af Etienne Meffre, og familien ejer også et af de største domæner i regionen. 

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé... 50,-

rød pinot noir, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10

En gammel Irma-vin. Det bedste er næsten den klassisk smukke etiket, der har lånt en del fra Louis Latour -og druerne stammer også fra Bourgogne, men gror i det noget billigere Languedoc.
    En let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har rund kraft, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen, lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til højere pris! Rosé ikke smagt, nok tør, diskret aroma, lidt krydderi. 5* i Vinavisen. 
    LGI henter sin vin i kældre rundt i Languedoc og tapper til kæderne - Dissenay er måske identisk med mærker som Meny's Campet Ste Marie og Benières og le Bon Negociant og Foule i Rema1000. De kommer fra samme kælder, men ere markant dyrere! På webben kan du også finde "normalpris" op til 100 for disse vine! 

Ser Lapo Chianti Classico ... 129,-

Mazzei Riserva, Italien

Godt KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 17/10

En superb Riserva, der år efter år viser det bedste fra Chianti. Aktuel årgang er 2020 (93p/Parker, 94p/WineEnthusiast). Denne er i topform allerede, men jeg vil nok give den yderligere 2-3 år og den vil leve 10+ år. 
    På godt og ondt sætter den Meny's ellers gode Castellare (129,95) på plads. Vil du have denne som riserva, skal du op over 200 -og selv da vil Ser Lapo nok være bedre, suk! 
    Markis Mazzei har i over 500 år leveret stor vin i Toscana, bl.a. den altid flotte "Ser Lapo" riserva. Vinen kommer fra det smukke Castello Fonterutoli midt i Classico, ejet i næsten 600 år af familien Mazzei, siden 1435.  
    Ser Lapo var en stamfader og lokal notar i renæssancen, som har æren af at være den første, der omtalte Chianti. Vingården har 3 røde stjerner i Gambero Rosso efter mindst 30 /!) 3 glas-vine. Slottet (foto) er også hotel. 

Barbera d'Asti "Sarotto"... 59,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Den unge 2022 er typisk barbera med masser af bærduft, lidt syre, solid fylde, men også friskhed -en god vin til en vinterret, gerne serveret kælderkold. Kan se, at forgænger 2021 fik 89p/WineEnthusiast + Best Buy, men jeg foretrækker dog Fontanafredda's barbera, der var på tilbud i sidste uge til denne pris. 

Languedoc "Feuille de Vigne"... 45,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Smagt 4 gange, senest årgang 2021, en solid vin med positiv, krydret frugt og afrundet, ganske fyldig smag, middel længde. Vinen er tappet af godt kooperativ. Ikke det store sus, men en god sydfransker.

Pierre-Henri Morel Gigondas...139,-

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 17/10

Morel er et underhus til stjernen Chapoutier, specialiseret i vine fra Sydrhone. Hans Gigondas er rigtig god, men ikke helt så god som topdomænerne. Alle nye årgange har fået 90-92p af førende smagere, og jeg holder meget at stilen, som er fyldig og rund, men med mere ren frugt end krydderi i duften. 

    Den aktuelle årgang er 2022, som er rigtig god -men for mig ikke bedre end Men jeg synes ikke, den er bedre end Roc des Dentelles, som blev solgt til 119-129.