God hvidvin er desværre i reglen dyrere end god rød, så vi hvidvinsfans er lidt fattigere end andre! Men vi lever for den sprødhed, aroma og friskhed, som selv den bedste rødvin ikke kan levere!
Fournier's Pouily-Fumé har det hele, og 129 er -desværre- en god pris for en af de mest fashionable sauvignon vine.
Føtex skuffer i denne uge, hvor jeg dog også nævner Portia's 24 meses Ribera del Duero (99 med Føtex+), storebror til den gode 10 meses. Der er også Amarone Righetti (129) og en ok Ripasso Rocca Alata (65 med Føtex+).
Fournier Pouilly-Fumé ... 129,-
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24/10
Bois Charmants, set i 2022/23. Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. En god Fumé er en herlig ledsager til en god salat -måske Nicoise?- eller en grillet fisk. Sancerre er i reglen et par kroner dyrere, men jeg foretrækker ofte Fumé med en snert mere fylde, men samme sprødhed.
"Charmants" er formentlig identisk med "Deux Cailloux", som ses på domænet. 2023 fik 92p/James Suckling.
Fournier begyndte i Sancerre med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, en god del i nabo Pouilly. Vinene er ikke i top, men en helt anden klasse end f.eks. Calvet, som Salling-gruppen sælger til samme pris. Normalprisen 199 er for høj, 129 en god pris.
Portia "24 meses", Ribera del Duero... 99,-*
Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24/10
*: Føtex+ pris. Storebror til 10 meses.
Mørk, magtfuld, men ganske elegant vin. Afrundet, flot og lang med pæn friskhed. lagret 24 måneder før tapning, heraf mindst 12 i små egefade. Første årgang 2021 har fået 93p/James Suckling.
Ribera del Duero var engang området med sublime, kostbare vine (plus en masse skuffelser). I dag laves store mængder vin, langtfra alle i superklassen. Denne er i den bedre ende,
Portia er en ret ny bodega med 160 hektar vin i Gumiel de Izán og imponerende kælder med 3 grene designet af arkitekten Norman Foster. Det ejes af Faustino Rioja, men nyder vis selvstændighed.
Ripasso "Rocca Alata"... 65,-*
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/10*: Føtex+ pris -men kunne købes til 50 kr i 2023 og 58 i 2024 -uden app'en! Et mærke fra kooperativet i Soave. En middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Foretrækker stadig Pagus Bisano (Coop365). Også Chianti Ruffino (65 med app, 2,5*), en nydelig daglig Chianti, som ikke gør meget væsen af sig.
Amarone Classico Righetti... 129,-
Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24/10
Kunne fås til 99 sidste år, men 129 er stadig ok pris for amarone til begyndere.
Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). I top til en ekstremt lav pris for hus i regionen.
Selvom Righetti ligge lige i hjertet af Classico området, rynker mange på næsen af huset, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!).