Søg i 1400 opslag:

29/04/2026

Uge 18: 14 vinkøb varmer op til sommeren!

En superb Bordeaux med alder er topkøb i en uge, der også byder på superkøb fra både Italien og Spanien. 

Ugens vinliste byder på 14 topkøb fra 35-99 kr. Den kommer for sent og er ukomplet. Jeg undskylder mig med en (herlig) ferie og må derfor udelade Meny og 365discount.      

    Frankrig dominerer listen med ugens bedste køb, Ducluzeau 2017 (79 mod global pris på 170+), en klassisk Médoc fra Bruno Borie, som også står bag Ducru Beaucaillou (1000++ kr). 

    Her er også pink Provence (59), god pink og rød Rhône "Perdigal" (44,83 v6), ok pinot, chard + bobler til meget god pris (40). 

    Chile byder på flot hvid Montgras (41,92) og endog bedre Novasa (50), mens Italien har både god daglig Borghetti (35, hvor hvid Soave og Grigio er i top) samt superflot Fontanafredda (59, især barbera). 

    Endelig fra Spanien en god Rioja Bordón (50), mens Tyskland byder på god hvid og pink (39,83 v6) og Sydafrika  på god Spier Note (40). 


 

    Gr ferie deltager 365discount og Meny desværre ikke i ugens liste. Ugens 14 udvalgte vine er tappet i produktionslandet (med én undtagelse). 

6 vinkøb under 50,- 

Villa Borghetti rød/hvid/rosé ... 35,- 

hvid Soave Classico eller hvid/rosé Pinot Grigio Venezie, rød Lapaccino, Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 2/5

En rigtig god pris især på hvid og rosé. De har fået en fancy etiket, som ser meget supermarkedsagtig ud, desværre. 

    Den røde Lapaccino er nydelig og kommerciel, men lidt dorsk.
    Den hvide pinot grigio er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt, men foretrækker stadig hvid Soave Classico med sprød friskhed og god frugt. En ny pink grigio er ikke smagt. 

Noble House riesling, kr/fl v6: 39,83

6 fl: 239, riesling tør/sødlig, rosé, rød (tør) og alkoholfri (sød), Dr Pauly Tyskland

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

Før solgt til priser ned til 33, men 42 er også særdeles god pris. Hvid er let sødlig riesling har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen. Forgænger 2022 fik 85p/WineEnthusiast (og godt køb til 80 kr i USA). Fra Rheinhessen. Se efter den tørre Trocken, også rigtig god. 
    Pink riesling er frugtig og frisk med lille sødme -herlig terrassevin. Rød mere end bestået til så lav pris.

Spier "Note" rød/hvid... 40,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

Sydafrika. Rigtig god rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab i Sydafrika mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault (Hermitage var det lokale navn). 
    Den hvide Note er chardonnay, tør og lidt citrus frugt med rimelig friskhed. Tappet i Danmark. 


Martenot Sparkling brut... 40,-

Garnier pinot eller chardonnay... 40,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/4

En genganger fra Netto (45), dog med etiket Garnier. Let og frisk, rimeligt tør med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad "Selection du Sommelier" anbefaler (ikke min i hvert fald!), men ikke ringe -og godt køb. 
    Rød og hvid er tør simpel landvin, men svær at slå til prisen! Rød har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren. 

Montgras Organic sauvignon blanc ... 41,92

*** (3/5), Netto, indtil fredag 1/5

Kold maceration før gæring, meget aromatisk, frisk og helt tør. Til 42 et topkøb! Montgras vil også være økologisk, fra det kølige Aconcagua. Slet ikke ulig New Zealand (så jeg vil fredag hellere fredag gå i Brugsen efter Yealands på tilbud).

Rhône "Léon Perdigal", kr/fl v6: 44,83

6 fl 279, rød eller rosé, Sydfrankrig 

BEDSTE køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 30/4
Prøv den pinke Rhone -formentlig en middelfyldig, ganske frisk vin med sart aroma og lidt syre -god til en let sommerret. Den røde er måske endog bedre, ganske fyldig og rund med fin frugt. En rigtig god pris på god Rhone (med charmerende etiket!). 

6 vinkøb 50-70,- 

Rioja Bordón Reserva... 50,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 1/5

En meget flot Rioja til lav pris. Middeldyb; indbydende let krydret duft med toner af nød og urt; god fylde, pænt lang -en kommerciel, god Rioja. 
    Kender ikke årgang, måske 2018 med 91p/TimAtkin og 92p/Tasted. En ældre 2015 fik 5* i Ekstrabladet (af Rydberg, forfatter til "Spansk Vin").
   Huset er grundlagt i 1890 af lokale Rioja-folk og Anglade fra Bordeaux -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"! 
   Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne siden 1920, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! 

Novas økologisk rød/hvid... 50,-

øko rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

Fra den meget store økologiske vingård Emiliana. Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed. Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 92p/James Suckling. 
      De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. 

Provence rosé "Jablières"... 59,-

*** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

En god tør rosé med fin blomst i næsen og let, rimelig frisk tør smag  med pæn frugt. En god frokostvin eller til let krydret forret. 
    Prisen er fortsat meget rimelig for Provence rosé, og 2024 fik en guldmedalje fra Gilbert&Gaillard, som kalder vinen "Provence at its peak". Lidt overdrevet. Har skruelåg, som bevarer frugten (25% hver af syrah, cabernet, grenache og cinsault). 

Sauvignon Loire "Les Anges" ... 50,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 30/4
Sancerre ved Loire er nok den bedst kendte sauvignon, og god Sancerre er meget bedre, men denne er ikke langt bagefter. Fra stort kooperativ.  
    I dag ses nok 2024 eller 25. Kun smagt en 2022 med aroma i duft og smag, let, tør og sprød, ganske elegant (Og herligt navn, "Englene"!). 

Jamelles rød/hvid/rosé... 50,-

rød bl.a. cabernet og pinot noir, hvid bl.a. chardonnay 

*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 30/4 

En puritaner vil kalde dem kommercielle, ofr mig kommercielle på den gode måde! 
     Pinot'en er nok en smule fersk -men den har positiv pinot-duft og rund fylde, syrah smager som god Rhône med sin let pebrede frugt. Cabernet ikke smagt de seneste 10 år, men husker en rigtig god vin med frugt og fylde + lidt tannin til at holde balancen. 
      Chardonnay er bedre end de fleste, balance mellem frisk Bourgogne og Over There chardonnay, men den mangler lidt dybde for at holde hjem. Sauvignon har altid været rigtig god med græs og bær i næsen, sprød friskhed. Begge skal nydes


Fontanafredda rød/hvid/bobler... 59,- 

Barbera d'Alba 2023, Chardonnay Langhe 2024, Moscato d'Asti, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4

Rød barbera er typisk og altid god med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten. Et perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2023 fik 5*/Spritnyt + godt køb samt 90p/Gilbert& Gaillard, 2022 fik 90p/WineEnthusiast og 89p/Spectator.   
    Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil. Laves i ret små mængder og er uden noter fra kritikerne. 
    Fontanafredda er en god og historisk vingård i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, Vittorio Emanuele II, der i 1861 blev konge af det nye land Italien. 

2 vinkøb over 70,-

Ducluzeau Listrac-Médoc... 79,-

SUPERkøb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/4
En vin med en duft af top-Cru til utroligt lav pris! En unik og sjælden top-Médoc (med global pris på 170 kr). 
   2017 er en fast, elegant, men fyldig vin med rig aroma og god længde -måske bedre end meget Médoc, da vinen stort set er ren merlot, der modnede perfekt.. Nærmer sig modenhed. 
    En typisk 10 års vin, som nok vil overraske ved at leve længere. 2017 fik 89p fra WIneEnthusiast og Falstaff.  Nogle kalder stilen feminin. Måske pga ejeren! 
    Ducluzeau er et charmerende lille familieslot, som siden 1800-tallet er gået i arv gennem kvinderne, senest Monique Rochette Borie, der både er født og opvokset på slottet. Hun ægtede Jean-Eugène Borie (Ducru-Beaucaillou 3.Cru, Grand-Puy Lacoste 5.Cru mv), så i dag laves vinen af sønnen Bruno Borie. Det ligger på fint grus på grænsen mellem tæt på Margaux og Moulis. 

Coyam carmenère-syrah mv...  99,-

2021 økologisk syrah/carmenère osv, Colchagua Chile

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 30/4
Vinen har en global pris på 179 kr og hører til Chiles store vine. 2021 fik hele 96p/TimAtkin samt 95p/James Suckling. 
     Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. 
   Vinen laves af lige dele carmenère -en Bordeaux-drue- og syrah (Rhone-drue) med 25% balance af andre druer med Bordeaux og Rhone som oprindelse inkl. petit-verdot og grenache. Første årgang var 2001 og blev et forbillede for bl.a. Ninquén (Føtex og Bilka). Jeg foretrækker dog Coyam.