Kølige vine fra Chile og en lun franskmand løber med stjernerne i dagens blog, skarpt forfulgt af en frisk italiener. Og vinene er billige -ikke én til over 50 kr -og én koster blot 25 kr!
Årsagen er banal. Det er sidst på måneden -og vi besøger tre discountkæder.
Bedste vin for mig er nok Indomita fra Chile (Fakta) fulgt af franske Magnus (Rema1000). Kæderne har andre tilbud, men har kun nævnt enkelte af de andre tilbud.Indominta, rød eller hvid... 45,-
Frit valg, cabernet-sauvignon, pinot noir, sauvignon blanc mv, Chile***** (5/5), Fakta (fra torsdag 31.10. til torsdag 6.11.)
Cabernet fra lune Maipo med rund fylde og god frugt og pæn længde. Faktisk rigtig god.
Den røde pinot og den hvide sauvignon kommer fra kølige Casablanca nær Stillehavet -godt klima til disse to druer! Ikke smagt pinot de sidste par år, men husker den som ret lys, med god bærduft og lidt tør, kort smag -nok bedre efter et år eller to. Hvid sauvignon med herlig krydret frugt og ren, tør, sprød smag.
Foto: selveste Rihanna på besøg hos Indomita. Jeg ved ikke om hun er vild med netop de vine? Gode er de, men hendes besøg harmåske også noget at gøre med, at huset sælger en masse vin -lagerkapacitet til 36 millioner flasker! Huset er ganske nyt (2006) og ejes af giganten Bethia.
Casillero del Diablo "Red Blend" Reserva... 45,-
***** (5/5), Fakta (fra torsdag 31.10. til torsdag 6.11.)70% syrah, 30% cabernet med lidt eg. God positiv frugt, afrundet, kraftig, let krydret, flot til prisen.
Kommer fra Rapel, del af Central Valley. Concha y Toro er Chile's største vinhus med en omsætning omkring 7 milliarder kr og står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo.
Foto: Concha y Toros hovedsæde i Santiago.
Fakta har også tilbud på et par vine, jeg ikke kender og ikke vil købe, men som måske kan appellere til dig. Der er en Alfredo Primitivo til 35 (nok jævnt kedelig) og en Aloja spansk rød til 25 (for billig? Men holder vinen 13% alkohol eller mere, kan den godt være ok, hvis den er tappet i Spanien.
Magnus, Costières de Nîmes.... 40,-
2017, ***** (5/5), Rema1000.
Jeg gav vinen 5* til 49,67, så den får 5 store * til 40! En flot Rhône med god bærduft med frugt og en anelse krydderi, middel til god fylde, afrundet, men med friskhed i syren -god madvin.
Vinen kommer fra Cave Pilote Gallician, som også leverede Terre de Launes, som Rema solgte før. Er det den samme vin? Måske, men Magnus (herligt navn!) ser flottere ud, så jeg synes næsten, den er bedre! Og så koster den forresten 12€ på vingården! Navn og etiket er det samme, men mon ikke Rema har fået vinen designet til den lavere pris?
Foto herover: En god del af Rhône-deltaet er det maleriske Camargue, berømt for vilde heste og flamingoer. Ved et kryds er der skilt til Gallician, og her går vejen ganske stejlt op, og det flade sand afløses af kalk -og vinen får lige en dimension ekstra. Fra Gallician's marker kan man se ned over Camarguen.
Ser Passo, Toscana, "Duca di Sasseto"... 39,-
***** (5/5), Lidl (til 2.11.), 2017. Jeg gav vinen 5* til normalprisen 48,67, så det skal den sandelig også have til 39! "Duca" er Lidl's navn til sine toscanere, bl.a. Chianti -og så denne, en governo'agtig vin med ganske pæn fylde, 14% styrke og indbydende frugt, holdt godt i ave af lidt syre. Nydelig vin og excellent køb.Lidl har amerikansk uge i sine butikker, bl.a. med 6 flasker (du kan mixe) af deres Cimarossa-vine til 139. Vinene er tappet i Tyskland -det trækker ned. Den røde Zinfandel er flot til prisen (5*), den hvide chardonnay er til 3 små * (kedlig, men gør ingen fortræd, let sødme) og den lyserøde Zin (sødlig, kedelig) får kun 2*.