Sydafrika leverer masser af vin, langtfra altid lige god. Men de er meget bedre i dag end for 10-15 år siden -og priserne har aldrig været lavere (måske pga. den kroniske krise, der er i landet). Nederburg er et af de største og mest kendte huse, som lige nu er på tilbud hos Salling-gruppen -værd at smage!
Det bedste køb for mig er Manor House til 55 kr samt Winemaster's seerien.
Nederburg "1791", flere typer, frit valg... 39,-
rød eller hvid, Western Cape, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 24. oktoberOpkaldt efter året -1791- hvor Nederburg blev grundlagt. Fem små stjerner. Nederbirgs basisvine, men slet ikke tosset -kun smagt et par gange, men behagelig vin uden de store dikkedarer, fyldig rød som frisk tør hvid. Glimrende køb. Tappet i England.
Bilka sælger til samme pris også Bigi's hvide Orvieto (5*) fra Italien og Castaño "Eco" (4*) fra Spanien.
Desuden sælger Bilka også sydafrikanske boxvine (3 liter 119 kr), Roodeberg og Drostby Hof. De røde er bedst (3-4*) -alle sjovt nok fra Distell-gruppen, som også ejer Nederburg.
I denne uge er det Føtex, der har de bedste køb (i den billige afdeling er der Kumala fra Sydafrika (3 fl. 100), et mærke fra Accolade, som jeg ikke har brugt penge på. Foretrækker 1791 fra Bilka, som jeg kender...
Nederburg "Winemaster's", frit valg... 2 fl: 90,-
rød shiraz, cabernet-sauvignon, merlot, hvid, felre varianter, bl.a. sauvignon***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24. oktober, norm: 197,34
En ganske anden kvalitet, som er den beskedne merpris værd! Kun smagt cabernet og shiraz samt hvid sauvignon. Vinene kommer fra bedre områder end Westen Cape, bl.a. Paarl ("Perle") og Cape Region. Rød cabernet med rig frugt og krydderi, afrundet og pænt lang, shiraz med bærfrugt og god kraft, hvidvin med sprød friskhed og god, ren aroma. Superkøb.
Nederburg "the Manor House", rød/hvid, frit valg... 55,-
rød cabernet-sauvignon, hvid sauvignon, ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24. oktober, norm: 108,67Kun smagt rød -en flot vin med virkelig længde, pæn modenhed (2016 smagt, 2017 ses også) og fint præg af eg. Til prisen næsten et mirakel.
Foto: Nederburg's Manor House nær Cape Town er firmaets pryd, som blev opført af Philippus Wolvaart år 1800. Firmaet voksede, men bevarede et fint ry. Deres ædelsøde Edelkeur vakte opstandelse og blev lavet i små mængder -som blev solgt ved en auktion, basis for den årlige vinauktion, som stadig bærer firmaets navn.
I dag er Nederburg nok landets største hus med over 30 millioner fl/år -og er selv ejet af giganten Distell, som leverer en stor mængde vine til Salling-gruppen (den gode, billige Durbanville Hills i Netto, Nederburg og Drostdy Hof og andre i Føtex og Bilka).
Sicilien -og Østrig
Er netop kommet hjem fra en ferie på Siclien. Der var så dejligt og med så meget sol, at du garanteret ikke har lyst til at høre om det.Maden begejstrede os ikke -men vi er også godt vant fra Danmark og især København- men vi lærte en masse nye vine at kende, ikke mindst, at Sicilien er andet end druen nero d'avola, som lokale vinmagere ikke har stor respekt for.
Der er en masse af den i Danmark, og den kan være god. Den hvide grillo og cataratto kan også være ok, men generelt blegner alle italienske hvidvine ved siden af en god hvid fra Donau's land (foto) som denne:
Chremisa, Winzer Krems, rød/hvid... 2 fl: 199,-
hvid grüner veltliner, rød zweigelt, **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24. oktober, norm: 249,34Flot hvid med aroma og mineralsk friskhed. Måske lidt vel stærk (13,5%), men balancen er i orden -egnet til krydrede retter. Den røde kun smagt én gang -mørk, frugtig, pæn fylde og stil -men ikke rigtigt prisen værd.
Winzer Krems er et meget stort kooperativ med base i Krems ved Donau (foto). De fleste vine er dog ikke fra Krems (hvor druerne er dyre), men fra baglandet, Kamptal osv, og vinene fra Winzer Krems sælges i reglen som Niederösterreich. Bilka sælger den "Sandgrube 13", ikke så god som denne, men et bedre køb, samt den mousserende Haus Österreich på druen riesling, der ofte fås for under 100 kr og er et topkøb.