Jeg må indrømme, at jeg ikke betræder Superbrugsen så ofte som Kvickly eller Fakta, men i denne uge kom jeg ind, for der er nogle gode tilbud.
Det bedste køb er nok "Guv'nor", en moderne spanier, den bedste vin er Unámini fra Mascota i Argentina (storebror til OPI), i konkurrence med Celeste fra spanske Torres.
Men der er faktisk flere gode tilbud, og jeg vil da også gerne købe barbera fra Fontanafredda igen (især i 2017, som får 4* til 59) som også den unge Cruz Vintage Port, der vil være perfekt til ris à l'amande en aften i december.
Felix Solis "the Guv'nor", tempranillo-syrah... 39,-
***** (5/5), Superbrugsen (indtil torsdag 24. oktober) -denne vin er typisk for, hvad Spanien gør rigtigt godt i disse dage. En mørk, fyldig, men afrundet vin med krydret frugt med lidt eg og pænt lang smag."Guv'nor" eller "Mester", måske "husets herre" kommer fra Felix Solis, et af Spaniens absolut største huse.
Det er grundlagt 1952 i Valdepeñas, og siden 1962 har det est kendte mærke været Viña Albali. Men i løbet af de seneste 20 år har huset med et vist held opgraderet vinene med "Pagos del Rey". De har stadig de (ofte kedelige) vine fra la Mancha og omegn, men også vine fra mere fashionable områder som Rueda, Ribera del Duero og Toro, hvor huset også har et vinmuseum (foto), som absolut er besøg værd.
"Guv'nor" er rigtig flot i design (det får vinen til at smage bedre, synes jeg!). Et blend af tempranillo og syrah, mest fra Mancha, men sikkert også lidt fra Toro. Vinen er lavet efter de mest moderne metoder, hvor vinen efter gæringen ryger direkte i små egefade, hvor den får malolaktisk gæring og lagrer 3-4 måneder. Ikke mere eg, og det ville også være synd. Godt køb.
Superbrugsen tilbyder også "Nobles Dames" Rhône til samme pris. Ikke smagt, men den er formentlig til 4*, som også La Chasse, Rhône fra Plan de Dieu til 59 (4*), samme karakter til Famiglia, Chianti Classico. Begge koster 109 for 2 flasker (pr fl. 54,50).
OPI cabernet, malbec eller chardonnay, 3 fl: 129,-
**** (4/5), Superbrugsen (indtil torsdag 24. oktober) -den mest kendte af vinene fra Argentinas Mascota. Ikke helt så god som selve Mascota, men stadig en solid indsats. Vinene kaldersig "barrel selection", dvs. de har set lidt eg, men det smages ikke -modsat Guv'nor herover. 42 kr er en meget rimelig pris. De røde er bedst, måske med malbec marginalt bedst.Cava Jaume Serra, mousserende tør eller sød... 3 fl: 129,-
(= 43 kr/fl), Brut **** (4/5) eller Semi-Seco *** (3/5), (indtil torsdag 24. oktober). Denne brusvin er til party på budget -for det er bestemt ikke Champagne eller crémant. Men til 43 kr får du næppe bedre, så derfor 4* til brut (semi-seco er ikke mig).I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Det passer glimrende til denne vin, der kommer fra García-Carrion, Spaniens største vinhus. Men den tørre brut har ung, frisk gåpåmod, mens den søde seco er, hvad datteren kalder "børne-Champagne".
Unámini, Gran Vino, Mascota, Argentina... 89,-
***** (5/5) Superbrugsen (indtil torsdag 24. oktober). Den inflationsprægede økonomi i Argentina har måske påvirket prisen på denne vin, der i flere lande omkring os koster op mod 200, en vin der bestemt kan matche Clos de Los Siete og andre topvine fra Argentina.Vinen er prestigevinen fra Mascota og kommer fra gamle vinstokke i Uco syd for Mendoza. Vinen ser en masse eg, men holder balancen -overdådig frugt af bær og chokolade og eg, kraftig, men afrundet og lang. Meget flot og superkøb til 89.