Vi er midt i hedebølgen, og det er med at nyde den, mens vi kan. Driftige folk er på pletten til at falbyde (men med pæne avancer) lige præcis de vine, vi vil fejre varmen med.
Jeg er så reporteren, der med risiko for hedeslag halser rundt for at finde de bedste tilbud. Her en foreløbig rapport:
G.M. Rosé, Côteaux d'Aix en Provence... 59,-
2018, ***** (5/5), Superbrugsen, (til torsdag 27.6.), normalt: 89
En rigtig udmærket rosé med diskret, men ren duft, tør, fydlig, med lidt krydret duft -perfekt til en lun sommeraften. GM står for Gabriel Meffre, et stort familiehus i Gigondas i Rhône-dalen. Ses også i Kvickly til omtrent samme pris.
Superbrugssen sælger til samme pris også Fontanafredda's søde mousserende Asti, som ikke ophidser, men kan være godtil frisk frugt og måske en isdessert.
Vacqueyras, Domaine de l'Oiselet... 99,-
2016/17, ***** (5/5), Superbrugsen (til torsdag 27.6.),Et af Cru'erne i det sydlige Rhône (og en meget charmerende landsby!), som leverer en mørk, kraftig vin med krydderi og styrke fra grenache og lidt bund og farve fra syrah. Ingen eg, men masser af frugt. Flot! I reglen bedre end Châteauneuf i klassen op til 150.
MontGras, Reserva... 45,-
Chile, rød eller hvid, ***** (5/5), Føtex (til torsdag 27.6.), normalt: 85For 3 uger siden var denne vin på tilbud i Bilka -så lang er kunders hukommelse åbenbart, mener Salling gruppen! MontGras er stort hus ejet af Cristián Hartwig og Eduardo Gras, med Eduardo's brother Hernán som vinmager. Der ejes store vingårde, ialt 900 hektar fordelt i gode regioner. Pinot Noir fra kølige Leyda, Carmenère og Cabernet fra fine Colchagua, mens chardonnay kommer fra Colchagua, som måske er lidt varmt til denne drue.
Vinene eer alle gode -foretrækker dog cabernet og pinot noir (lidt blød måske), mens carmenère virker lidt tør, men et år på flaske vil nok hjælpe. Chardonnay er ikke så spændende, synes jeg.
Alsace Grand Cru, riesling, gewurz eller pinot gris... 99,-
E. Traber, Schonenbourg, Brand, Grand Cru, , ***** (5/5), Bilka (til torsdag 27.6.)Giganten GCF imponerer med smukke flasker Alsace Grand Cru, men vinene har aldrig sagt mig noget. Mærket Traber tilhører kooperativet i smukke Ribeauvillé, som leverer en ærlig vin -ikke i top- men stadig med kvalitet. Ej smagt, men gå efter riesling (tør, frisk, aromatisk) fra det smukke Schoenenbourg (eller måske Brand.
Fontanafredda.... 6 fl: 299,-
2017 Barbera d'Alba, ***** (5/5),
2017/18 Chardonnay, Langhe, **** (4/5)
Coop (Superbrugsen osv, også web)Den røde er rund og fyldig, med god bærduft og en vis stil. Ingen stor barbera, men bedre end mange!
Chardonnay er en hadevin for mig, men denne er udmærket med friskhed og aroma og ingen antydning af eg, gudskelov! Nydes ung.
Fontanafredda ("Den Kolde Kilde") er mere omtalt i marts '17 og er en hyppig gæst i Coop, der også sælger husets Moscato. Et historisk vinhus grundlagt 1858 af Sardiniens konge, som senere blev Italiens første konge. Vinen kom 20 år senere. I dag eje4s stort domæne, men med 6-7 millioner fl/år købes 95% fra andre vinbønder. Ejeren Farinetti har siden også købt det historiske, mindre hus Borgogno, som er en hyppig gæst på ejerens restauranter, Eataly.
Barbaresco Rosa dell'Olmo 79,-
***** (5/5), Kvickly (partivare) Seti 2015. Normalt bør du gå i en bue laaangt uden om billig Barolo og Barbaresco, for ubekræftede (men troværdige) kilder hævder anonymt, at deer sælges dobbelt så meget af dissse navne, som der laves! Sådan vil det ofte være, vil jeg tro.
Men med denne vin er du i så gode hænder, som du kan være til en lav pris, da vinen er tappet af TDV, som står for "Terre da Vino", et andengrads kooperativ i Barolo.
Smagte Barolo'en sidste år, og Barbaresco er nok tæt på -og så til en endnu lavere pris. Men vent en middelmørk vin med intens bærduft og middel fylde med markante tanniner, som kræver mad. OK nu, men nok bedre om et par år -eller til kraftige retter.