Du bliver rigt belønnet i ugens tilbud. En flot Rioja på en drue, der indtil for få år siden var stort set uddød. Plus en ældre Rioja, som ofte er et godt køb. Og en klassisk Bordeaux til at lægge hen et par år...
Capa, 6 fl. i trækasse... 299,-
Single Vineyard, tempranillo, ***** (5/5), Coop (Kvickly, Superbrugsen, norm: 599,70Det store danskeejede Hammeken Cellars ved Alicante står bag denne vin, hvor druerne er gamle tempranillos fra en mark mellem Alicante.og Madrid. Den danske vinmager David Tofterup har lavet vinen, som er kraftig, fast men afrundet med let krydret duft uden større præg af 6 måneder i små egefade. Meget flot trækasse gør vinen til et temmeligt godt køb.
Baron de Ley "Maturana", Rioja... 69,-
2016, ***** (5/5), Bilka, normalt 99.En spændende og anderledes Rioja på drue, der har været stort set uddød i 100 år, men blev genoplivet primo 2000. I dag er der 150 hektar plantet med druen, de fleste vinstokke dog stadig under 10 år -og nu laves i små mængder -men stort set aldrig med navn på etiketten. Meget dyb farve, intens aroma med skovbær, søde toner, smagen er afrundet, men fast, balsamisk og vedvarende, med gode syrer.
Baron de Ley hører sammen med el Coto (der ses i Rema1000) og leverer særdeles god Rioja i ret indbydende stil -som appellerer bredt- men alligevel har høj kvalitet. Denne er lidt af et fund til prisen.
Foto: Ley ligger som Faustino i Alavesa, måske det bedste område i Rioja, som ligger i læ af de dramatiske Cantabria bjerge. Men (suk!) begge er så store, at de også får druer fra andre dele af Rioja.
Borsao"Seleccion", rød, hvid, rosé... 49,-
Campo de Borja, **** (4/5), Bilka, normalt: 99,-Resten af vinene er spanske, dvs. vine med solmoden kraft og åben ofte krydret duft. Den røde Borsao lever helt op til dette (5*), mens den lyserøde er frugtig og enkel, men meget behagelig (4*). Den hvide er knap så spændende (3*). Alle har skruelåg, et plus. Importeret for Bilka af Laudrup.
Borsao er stort, godt kooperativ, som dominerer det lille Campo de Borja mellem Madrid og Zaragoza. Hoveddruen i rød og rosé er garnacha.
Faustino I, Rioja, Gran Reserva... 99,-
***** (5/5) 2008, Bilka, normalt: 125,10.En vin, jeg altid køber, når den er på tilbud til 100 kr. Personligt finder jeg den kunstigt støvede flaske (og etiket) gyselig og den Velazquez'agtige mand på etiketten skræmmende. Men vinen er næsten altid god -en klassisk fyldig, afrundet og lang Rioja til en rimelig pris. Det særlige er, at vinen kommer 100% fra egne marker, mest i Alavesa. Og vinen er afrundet nok til, at man tror på de 36 måneder i småegefade (loven kræver kun 12 måneder).
Remolè, Frescobaldi, Toscana... 45,-
**** (4/5), Bilka, normalt: 65,-. Udmærket toscanaer af sangiovese og merlot fra det meget store Frescobaldi domæne. Nydeligt bærpræg, lidt syre og friskhed + rund eftersmag gør vinen til en nydelse sammenlignet med de mange primitivo/zinfandel vine i samme klasse.
Camigliano "Poderuccio", Toscana... 69,-
***** (5/5), Bilka. Samme region, men denne er fra privat domæne i Montalcino, dvs. brunello druer + cabernet og merlot, men igen med få måneder i eg. Kraftig, fast og mineralsk -egentlig flot nu, men kan også gemmes et par år. En rigtig madvin. Til samme pris også en Granducato Riserva, men denne er bedre.Liversan, Haut-Médoc, Cru Bourgeois... 69,-
***** (5/5), 2013, Bilka, normalt: 129,-Jeg har anbefalet denne vin før ( 2012), så egentlig burde denne vin kun få 4*, når årgangen er 2013. Men vinen er faktisk glimrende, med åben bærduft med lidt eg, afrundet og fyldig. Men formentlig bedre om 2-3 år.
Foto: Det smukke slot ligger bag Pauillac -faktisk ved en bærk med det lovende navn Lafite! Slottet var engang ejet af prins Polignac, men ejes nu af den synpatiske Claude Lapalu. Ofte et flot bud på klassisk Bordeaux til en rimelig pris.