Søg i 1300 opslag:

16/03/2019

Californien -og Frankrig (og Italien)

Californien er et af Verdens største vinlande og leverer over 80% af al vin fra USA. Så langt det meste sælges blot som "California" og kommer fra de varme dale langt fra havet, hvor klimaet måske er bedre til rosiner end vin! Men de ebdste kan være fremragende og bærer navne som Napa, Sonoma eller Santa Barbara og gror tæt på Stillehavet. 

I ugens løb var der smagning i Webers grillakademi af vine fra Lodi, som ligger ved Sacramento bag San Francisco. Problemet med vin fra USA er, at selvom mange amerikanere foretrækker Coke frem for vin, er der altså 300 millioner potentielle kunder, og det skubber prisen opad.
Som så mange andre smagninger var der superbe vine -men mange kan ikke fås i Danmark, desværre, eller også er de dyre! Men jeg tænkte mest på, at de mest solgte vine fra USA slet ikke var med i smagningen -ja, de deltager faktisk sjældent i smagninger, måske fordi kvaliteten er på det jævne.

Coop sælger Clarkson Zinfandel, som jeg aldrig har fundet 100 kr værd og har tilbud på Mill's Lake Zinfandel, som jeg ikke har smagt (og ikke haft lyst til at købe).(tilbud gælder til 21 marts).

Delicato, rød og hvid, California... 50,-

Frit valg: Cabernet-Sauvignon 2016, **** (4/5) 

Chardonnay 2017, *** (3/5)

Coop, Superbrugsen, Kvickly (ikke web).

Den røde er typisk California på -middel fylde, let krydret bær med runde tanniner og lige en snert af sødme bagest. Men faktisk en rigtig behagelig vin, nem at drikke trods sine 13,5% alkohol. Og godt køb!
Det samme kan ikke siges om Chardonnay, som er let sødlig med syre bagved -men ikke på den raffinerede tyske måde. En lidt klodset vin, som er trættende i længden. Trist.
Delicato er et af de større vinhuse i Californien, som ejes og ledes af 3. generation af familien -de lavede deres første vin i 1935, blot ét år efter, at 16 års forbud mod vin blev ophævet. En sympatisk familie, der laver mange gode vine, en god del af dem fra egne vingårde. Gnarly Head er et andet mærke -det sælges af Coop's ærkerival, Slling!

Men de bedste tilbud kommer fra Frankrig og Italien:

Château de Potiron, Côtes de Bordeaux.... 6 fl: 399,-

2010 Cuvée Excellence, ***** (5/5), Superbrugsen,  Kvickly (ikke web). 
Jeg har før anbefalet vinen fra det danskejede slot i Bordeaux, da prisen var 79 -særtilbud. Nu er den yderligere nedsat, men den kan ikke få mere end 5*! 
Moden nu, dyb farve, indbydende duft, ikke særlig elegant, men afrundet, præcis og lang smag. 
Slottet blev købt af den danske familie Schmidt i 2001. Smagte den først i '00erne og kunne lide vinen -men Bordeaux var  meget ude i de år, og etiketterne hjalp heller ikke (de er pænere i dag!). 
Slottet ligger i hyggeligt bakket landskab et par kilometer fra Haux, et andet dansk-ejet slot. Slottet står flot i dag og leverer nydelig vin på cabernet og merlot. 2010 er stor årgang, så vinen er måske lidt stærkere end ellers. Tappet på slot.


Potiron er måske ugens bedste tilbud, men Bordeaux er på vej op .-bl.a. med de to tilbud herunder, også fra Kvickly:

Château Ségur, 2015... 2 fl. 139,-

Dyb farve, indbydende bærduft me god dybde, middel fylde, en del syre, men frugt nok til, at den er værd at gemme 4-5 år. 
Altid en god, typisk Médoc, som har ligger hos Coop, men nu fås i den store årgang 2015. 
Vinen kan nydes nu, men jeg ville vente på den i 3-4 år, mens jeg drak Liversan fra Bilka!
Foto: Slottet ligger i den sydlige del af Médoc -såmænd ikke så langt fra Lagune, 3.Cru, og ejes og ledes af Grazioli. Jeg har altid fundet etiketten ret trist, men der er mere liv i vinen! Og så er slottet ganske flot!

Château le Barry,  2014 Saint Emilion...  2 fl: 159,- 

2014, ***** (5/5), Kvickly (88,50 på coop.dk). 2014 er ikke så fint et år som 2015, men vinen er rigtig god merlot  -og noget blødere og federe i stil. Vinen skal være lagret 12 måneder i egefade, men formentlig ikke hele høsten? Daniel Mouty leder slottet, der ligger neden for den gamle by.

Fontanafredda.... 2 fl: 109,-

2017 Barbera d'Alba, ***** (5/5), 

2017 Chardonnay, Langhe, **** /(4/5) 

Coop (Superbrugsen osv, også web)
Den røde er rund og fyldig, med god bærduft og en vis stil. Ingen stor barbera, men bedre end mange!
Chardonnay er en hadevin for mig, men denne er faktisk udmærket med friskhed og aroma og ingen antydning af eg, gudskelov! Nydes ung.
Fontanafredda ("Den Kolde Kilde") er mere omtalt i marts '17 og er en hyppig gæst i Coop, der også sælger husets Moscato. Et historisk vinhus grundlagt 1858 af Sardiniens konge, som senere blev Italiens første konge. Vinen kom 20 år senere. I dag eje4s stort domæne, men med 6-7 millioner fl/år købes 95% fra andre vinbønder. Ejeren Farinetti har siden også købt det historiske, men noget mindre Borgogno, som er en hyppig gæst på ejerens restauranter, Eataly.