Søg i 1300 opslag:

17/08/2023

Gode bobler til topvin fra "Down Under"

Der er tilføjet 3 gode bobler til Brugsen's stærke tilbudsvine, som (igen) klart overgår rivalerne i denne uge. Bedst er dog vinene fra "Down Under", fra Chile over Sydafrika til Australien. Svært at overgå! 

I top er den fremragende Terrunyo carmenère med 93p/Parker (og det plejer at koste mere end 89). Plus Trivento "Golden Reserve" malbec (også 89) samt i den mere daglige klasse som OPI rød/hvid, som er helt uden for konkurrence til blot 33,17 kr (v 6 fl)!

     Hos andre ville Hardy's Crest (35) være i top, både i rød og hvid, og Santa Rita 120 (33,17 v 6) må også bøje sig for OPI! 

    Fra Sydafrika's Spier har Coop en sødlig Re:Riesling (33,17 v 6), som jeg nok burde købe til en thai-ret eller sushi, men jeg går nok med den økologiske Natured (39) eller den fine PS Grand Reserve (49). 

    Coop har mange andre tilbud, et par klassiske Bordeaux-vine som Viramon og Croix-Chaigneau (109, og ikke mindst en Cognac Normandin XO til bare 199. 

uge 35/2023

Bedste KØBOPI barrel rød/hvid - Terrunyo "Peumo vineyard" carmenère - Trivento "Golden Reserve" - Hardy's Crest rød/hvid - Spier Re:Riesling - Spier Natured rød/hvid - Normandin XO Cognac

Godt KØB: Prosecco "Barocco" - Brachetto "Suagna" - Fontanafredda Moscato - Mascota rød/hvid - Spier PS Grand Reserve rød/hvid/rosé - "L" Laroche chardonnay/pinot noir - Viramon Grand Cru St Emilion - La Croix Chaigneau Lalande Pomerol - Faustino I Gran Reserva - Santa Rita "120" rød-hvid-rosé - Pocas 10 Port 

Prosecco "Barocco"... 59,-

Godt KØB + *** (3/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.8.
Ikke smagt, men forventer fint brus, duft af æbler, let frisk og rimeligt sprød med kun lille sødme til sidst. 90% prosecco (glera), 10% chardonnay. 
    Et mærke fra Botter, der har leveret vin til Irma siden først i 1970erne -og som nu (formentlig) overlever hos Coop. Botter er et familiehus, men meget stort og med vine fra det meste af Italien. Flot udstyr, iøvrigt! 

Brachetto "Suagna", Piemonte, sød rød brusvin.... 59,- 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 31.august 
En slags sød rød Asti med smukt rødt brus og en forførende aroma af hindbær. En specialitet i Piemonte, som går rent ind -og ud igen. Men ungerne elsker det! SmagpåVin gav den 5*. 

Fontanafredda, Moscato d’Asti, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly,  indtil torsdag 31.august
Vinen kommer ikke fra det fine Fontanafreddas eget domæne, men fra druer omkring Asti længere mod øst. Fint lille brus, indbydende aroma med sød bærfrugt, som går igen i smagen, som er sød, men ikke vammel. 
    Men... jeg vil aldrig købe 6 flasker af en vin, der skal nydes inden for et år. Snak med brugsuddeleren! 

OPI barrel selection rød/hvid... kr/fl v.6: 33,34

3 fl: 100cabernet sauvignon, malbec eller chardonnay, Argentina

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Et rigtig godt køb til 50 i marts, så et superkøb til 33! Kender bedst malbec, som er fløjlsagtig kraftig, med indbydende duft og lang, poleret eftersmag. Kommerciel, men ikke ligegyldig! Måske er cabernet knap så overbevisende, men jeg har brug for nogle flasker for at være sikker. Chardonnay er også ganske ok, men har ikke smagt den.

De røde OPI er rigtig gode, og denne pris er tæt på det latterlige! Vinene kalder sig "barrel selection", dvs. de har set lidt eg, men det smages ikke.

La Mascota, rød/hvid... 59,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, Argentina

Godt KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.8.

Pris er lav for så god en vin! Vinene får år efter år høje karakterer i pålidelige guider. Både Cabernet og Malbec får i 2021 91p/100 af lokale Descorchados.

    Flot malbec med solid fylde, afrundet og med masser af frugt og charme. Kender ikke cabernet så godt, men vent en lidt mere krydret vin, måske. 
      Chardonnay (87p/Tim Atkin) vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. 
      Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto). 

Terrunyo "Peumo vineyard" carmenère... 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Set i 2019 med 93p/Parker. Matcher denne vin på Chiles "nationaldrue" langt dyrere vin fraCalifornien såvel som Europa. I USA er prisen 60$, ca. 400, så prisen i Coop er ekstremt lav. Vinen kommer fra et af de parceller, som giganten Concha & Toro har valgt til deres ypperste vine -her mark 27 i Peumo i Cachapoal.  År efter år i top, så glæd dig også til 2021 (97p/Descorchados). 
      2019 Carmenère får 5* fra Rydberg i Ekstrabladet: En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere. Lang afslutning.” Lige så imponeret er 93p/Parker: "The most impressive Carmenere... The 14.5% goes unnoticeable and comes through as balanced and fresh". 
    Ca. 100.000 flasker tappet -en bagatel for et firma som Concha & Toro, som mere kendes for billig vin som Sunrise, Frontera og den bedre Casillero del Diablo (carmenère i denne serie laves 4 mill. fl/år!), Emiliana osv.  

Trivento "Golden Reserve" malbec... 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 31.august

2019/20. Topvin fra Concha & Toros argentinske hus, som nu har fået sort etiket (lidt kikset for en Gylden Reserve, måske!). Fra Luján de Cuyo i bjergene over Mendoza og lavet i Bordeaux'agtig stil, men en lidt bredere og blødere stil end carmenère. 
      2019 fik 5* fra Ekstrabladet: ”Pæn koncentration og pæn intensitet med blommer, lakrids og vaniljenoter i smagen. Flot klassisk malbec.” Den unge 2020 fik hele 92p/100 af Vinous, som generelt hører til de mest pålidelige kritikere. 

Hardy's Crest, rød/hvid/rosé... 35,-

rød cabernet-sauvignon shiraz, hvid chardonnay sauvignon, rosé, Australia (tappet i England)
Bedste KØB + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august 

Hardy's er i dag mest kendt for dagligvin som "Nottage Hill" og "VR" -samt Hardy's Crest, som for mig er et lille glas bedre (mens William Hardy er højere i hierarkiet).
      Den røde "Crest" er blend af cabernet, shiraz og merlot, ikke tosset, en pleaser uden større karakter. 2020 fik 5*/Vinavisen. 
    Den lyserøde er på samme druer, ej smagt. Den hvide er tør, middel fyldig, med nydelig frugt, en vis friskhed med lidt syre, som dog virker påtaget. 2021 fik 5*/Vinavisen. 
      Hardy's er faktisk et af de ældste huse i Australien (1853), ikke længe efter, at Adelaide blev grundlagt som en "fri" modelby uden de straffefanger, som hærgede Sydney og Melbourne!

Spier "Re: Riesling", kr/fl v 6: 33,17

Bedste KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august
En lidt sødlig riesling fra kystnære marker, som skal have en overdådig frugt med fersken og citrus. Ret høj alkohol (13,5%), men også en del syre (8,1 g/l), så 21,5 g/l restsødme ikke dominerer helt. En vin til f.eks. sushi og andre asiatiske retter og måske oste. Desværre ikke smagt, men nok noget tungere end en god tysk Spätlese. 
    Vinen er ny hos Spier (2020 er første år, men mon ikke årgangen er 2021 i butik?), som laves mest til eksport. Vinen lagrer "sur lie" med rester fra gæringen indtil tapning for at bevare frugten. 

Spier "Natured" rød/hvid, øko... 39,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Økologisk. Heller ikke smagt, men har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer. Den røde er shiraz/cabernet, nok lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. 4*/5 i Platter's guide i 2021.  

Spier "P.S" grand reserve... 49,-

Blend, rød/hvid/rosé blend, Sydafrika (tappet i Danmark)
Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Rød 2020 på shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage siges at lagre 12 måneder i eg og skal være en klasse over Vintage og Signature "Collection". 2019 var testvinder i både Vinbladet og hos Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning." 2020 ikke smagt. 

       Den hvide er chenin blanc og chardonnay fra kølige områder. Meget frisk, aromatisk og stilig. 5* i Vinavisen. Få om nogen køber til normalprisen 139,95, men 50 kr er meget lav pris. Tappet i Danmark (og du finder -heller- ikke denne vin på Spiers web.

"L" Laroche, chardonnay eller pinot noir... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

I 2009 fusionerede Laroche med giganten Jeanjean, et af de største huse i Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstædighed. Vine som disse kommer dog nok fra Jeanjean og er tappet i Languedoc. De fås også på 3 liter box, men er bedre på glasflaske. Vinene eer pæne, men bestemt ikke prangende. 

Coccinelles, Rhône øko...69,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

En overmåde sympatisk vin, som ikke har fænget hos mig. Senest smagt i '17 og '18 og synes den mangler lidt kød på skelettet -middelfyldig, fast, nydelig frugt, men ikke helt hjemme -synes den er lidt tør. Den kan minde lidt om Lirac mod nord, men finder den ikke helt så god. 
      Domænet gør ellers alt rigtigt, så giv den en chance -'20 er meget ung, så  giv den et år eller to mere. Coccinelles er fransk for mariehøns, som trives på dette familiedomæne, som har været økologisk siden 1978. Sølvmedalje og meget andet.

Viramon, Grand Cru St Emilion... 109,-

Godt KØB + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august
Kender ikke årgang. Håber på 2020, men uanset år er Viramon en pålidelig St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt. 
    På slottet snakker de meget om lagring i eg, men trods en del fade laver familien Lafaye god klassisk St Emilion. Den 11 hektar ejendom ligger på gode skråninger øst for St Emilion by og har tilhørt familien siden 1866. 

La Croix Chaigneau, Lalande de Pomerol... 109,-

Godt KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august
Set i 2020. En udmærket Pomerol-lookalike (50-55% merlot, 40-45% cabernets), som laves af den unge, dygtige Pascal Chatonnet. "Croix" skal være 2.vinen til Haut-Chaigneau (hvis 2020 fik 89p/WineCellarInsider), men er måske samme vin, måske med lidt mindre eg (20% i eg, 80% i beton og store egetønder). Vent en nydelig, ret fast vin, der nok har godt af 3-4 år. 

Mouton-Cadet, Bordeaux... 69,-

**** (4/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Mindre personlighed end  Bouteilley (45 i Fakta indtil i går) eller Recougne (ofte på tilbud til 60 i Meny) eller. Så bestemt ikke topkøb, for dette er en vin, hvor du betaler ekstra for mærket (men du kunne få den til 59 sidste år). 
    En vin med behagesyge og kvalitet, selvom den laves i svimlende mængder (har hørt tallet 50 millioner fl/år, men det tror jeg ikke på)!  Positiv frugt, middel fylde, lidt tør, men afrundet og pænt lang. 
      I min ungdom købte ældre folk ofte Mouton-Cadet i den tro, at det var den "ægte" Mouton, dvs. Mouton-Rothschild, som dengang kostede 6-7 gange mere end Cadet'en. I dag får du 40 flasker Cadet for én Mouton med efternavnet Rothschild!

Faustino I, Rioja Gran Reserva... 109,-

Godt KØB + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Set i 2011 med 93p/Guía Peñin (og 2 guldmedaljer). Vinen er ofte på tilbud, men værd at købe, selvom vinen har godt af et par år yderligere trods de 12 år: Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. En klasse over amarone o.l., du af og til kan få til samme pris! Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr). Men indtil torsdag 100 i Meny. 

Santa Rita "120" rød-hvid-rosé, kr/fl v 6: 33,33

Rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay, rosé cabernet. 

Godt KØB + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

Santa Rita har en del af æren for, at Chile i flere år var nr 1 vinland i Danmark. Jeg har smagt 120 flere gange, men aldrig fundet den værdig til "Reserva Especial" -særlig reserve- et sært navn til husets mest solgte (ok) dagligvin. Cabernet og chardonnay er ganske ok, rosé og carmenère ikke smagt i de seneste mange år. 

Pocas 10 års tawny Port... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 31.8.
En rigtig god tawny, som jeg generelt foretrækker for Burmester, Feist, Calen og andre. Ikke smagt for nylig, men husker en klassisk tawny farve og rig bouquet med modne nøddeagtige toner og lidt eg og frugt. Pænt lang smag. 
     I udstyr kan Pocas virke lidt fersk og kedelig sammenlignet med de store Portvinshuse, hvor konger, grever og dona'er flokkes på etiketten! Men Pocas er stadig ejet og ledet af familien gennem over 100 år.. 


Normandin XO Extra, Cognac ... 199,-

Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 31.august

For mig det bedste tilbud i Cognac. Den er ikke kun lagret de 5 år, som loven kræver af XO (mens en VSOP kan nøjes med 4 år), men hele 10 år, som det fremgår af etiketten. Men i øvrigt en god Cognac med rig bouquet med rancio snarere end karamel og afrundet, pænt lang smag. Ingen særlig karakter, men meget flot til prisen. 
    Normandin er et knap 200 år gammelt mærke, som i dag ejes af Gautier, et af de historiske huse (ejet af likørhuset Marie Brizard). Denne XO koster 260 kr i Tyskland, så ingen grund til at handle syd for grænsen! 

15/08/2023

Sydamerikanske topkøb i Føtex

Chile og Argentina triumferer igen i Føtex. Du får til 40-50 kr rød og hvid, som effektivt sætter et andet tilbud til vægs. Rød som hvid fra California til 99. Den smageer skam ok, men kan slet ikke matche Antu eller Trapiche Pure! 

De gode vine fra Californien er superbe, men slet ikke topkøb. Du kan til 90 kr får en Chile, der let kan matche en California til 200-400 kr! 

    Føtex har også stadig Baron de Ley's "value" kasse til 349 med 2 flasker hver af "Club", Reserva og Gran Reserva. Noget dyrere end i 2021 (299), så ikke et fund længere. Men du får stadig meget for pengene, som du også gør i Grigio, den flotte riserva fra Chianti Classico (89). 

    Frankrig møder op med god hvid, hvor Macon Azé (69) er bedste køb -en flot egefri Bourgogne chardonnay. 

Bedste KØBMontGras "Antu" rød/hvid - Amaral chardonnay/sauvignon/brus - Trapiche "oak cask" rød/hvid/brus - Trapiche Pure rød/hvid - Faustino V + I Rioja - T.H. Terroir Hunter rød/hvid - il Grigio Chianti Classico - Dr Pauly Noble House rød/hvid - Macon Azé "Burgondie" - Baron de Ley "value box" - Faustino V + I Rioja - 

Godt KØBTanunda "Matthews Road" rød - Banrock Station Reserve rød/hvid - Alsace Grand Cru Traber - Gemma Barolo - Squealing Pig sauvignon

MontGras "Antu" rød/hvid... 50,-
Rød cabernet-sauvignon, carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24.august

Vinen var et topkøb til 65 (i Bilka), så til 50 er vi i klassen fund til prisen! Fra enkeltmarker i de bedste områder til hver enkelt drue. Der tappes ret små mængder.  

     Syrah er fra 20-årige vinstokke i Ninquén, Colchagua, den første såkaldte "Bjerg vinmark" i ChileYppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 
      Cabernet (med lidt carmenère) er også Ninquén bjerget i Colchagua. En fast, kraftig og smuk vin. 2018 og 19 har fået 94p/Descorchados, men kun 90p/TimAtkin.
      Carmenère er fra "Cabaña Blanca" i Peumo. 45.000 fl. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Jeg synes ofte, den er bedst efter 4-5 år, men faktisk også flot nu. 2019 fik 93p/Descorchados, 92p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 89p/Parker. 2020 er valgt som Top 10 carmenère i Drinks Business. 
       Chardonnay er fra Rotunda i den del af Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. 15% gærer og lagrer i små egefade, resten i stål. Blot 20.000 fl. (2020). For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/TimAtkin. 

      Montgras fylder 30 år i år, så det er stadig et ganske ungt hus. Det ejes af Hernán og Eduardo Gras og deres partner Cristián Hartwig. Huset ejer vigtige vingårde i de forskellige områder og leverer ca. 7 millioner fl/år. Mest helt ok basis reserva, men Quatro er bedre, Day One er bedre endnu, mens Amaral og Antu er i top og excellente køb (på tilbud). 

 

Amaral hvid og sparkling... 50,-

chardonnay eller sauvignon + brus, Montgras, Chile

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 24.august

 For mig bedre end Champagnen herunder, hvis din flaske ikke har lagret mere end 1-2 år på flaske. 

Flotte vine fra Montgras' vingård i Leyda 12 km fra det kølige Stillehav. Vinene gror på granit og er lette sprøde og friske -slet ikke ulig rigtig god vin fra New Zealand! 
      Sauvignon er lækker, fjerlet, rig aroma og sprød syre (2021 har fået 91p/Descorchados). Chardonnay ej smagt (2020: 90p/Descorchados). 
    Brus fra "Over There" er ofte dyr uden at være god. Denne er billig og dog glimrende med fint brus, rig aroma, stor friskhed og en vis elegance. 93p/Descorchados. I min Føtex er Lnummeret april 23, dvs. herligt frisk. 

Trapiche "oak cask" rød/hvid/brus, v 6 fl: 41,50

6 fl: 249, rød malbec, pinot noir og cabernet, hvid chardonnay, sparkling brus, Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24. august

Jeg foretrækker Trapiche "oak" for den sært nok markant dyrere Alamos (sært nok er prisen uden for Danmark den samme). Men begge er  indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer. Der er ikke meget eg i "Oak Cask" -typisk lagres 30% af høsten i eg, resten ser kun stål, og det er helt ok med mig. Mest i 2021 (ej smagt). 
    Malbec -mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. 2019 90p/Falstaff. 
    Cabernet er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men stadig flot til prisen. 
    Chardonnay -har jeg ikke smagt, men Rydberg giver den 88p/100 + 5*/6 til den ældre årgang 2020: "Masser af fadpræg i duft og smag. Modne ferskner, tropisk frugt og vanilje i smagen. Simpel ligefrem vin, men til prisen ganske pænt glas". 
    Sparkling er ganske ok til begynderen, men Champagne tifosi bør undgå den! Fås også som Pinot Noir, der ikke smager af Bourgogne, men er passabel. 

Trapiche var pioner for Argentina i Danmark, og jeg solgte Trapiche i 1970erne! "Oak Cask" er markant bedre end den almindelige Trapiche, men under "Pure" (og den flotte Medalla). 

Trapiche "Pure" rød/hvid... 50,- 

Rød malbec, hvid sauvignon, rosé
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24.august 

Samme Trapiche, men "Pure" uden eg, men til gengæld en bedre vin fuld af frugt.
Den røde malbec har åben, rig frugt, solid, afrundet fylde og lang smag, et topkøb!  
Også rød Pinot Noir fra Patagonien længere mod syd. Nydelig og pæn, men ingen "Bourgogne-dræber". 
Den hvide har god frugt, men har ikke den  præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 

Foto: Trapiche kommer fra Mendoza ved foden af Andesbjergene. "Pure" Malbec og sauvignon gror i højderne i Uco, et særligt (godt) område ved foden af det højeste bjerg i Amerika (både nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by.

Undurraga "T.H." syrah eller sauvignon blanc... 89,-

Chile, Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24.august

Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin. Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. Parker gav 93+p/100 til syrah i 2019,  mens den hvide sauvignon fra Lo Abarca 2020 fik 92p og 2019 91p. Andre smagere er helt enige. Så mange points koster normalt dyrt! "T.H." for "Terroir Hunter", dvs. fra særligt gode områder -og bedre vin. 

    Undurraga er et af de større huse i Chile, grundlagt i 1885 af baskiske indvandrere, som det specielle navn antyder (andre i Chile grundlagt af baskere er Erràzuriz). Huset var hurtig med eksport til USA, og allerede i 1975 solgte Erik Sørensen Vin Undurraga, som dog i 90erne gik konsumvejen. Huset ejer 1800 hektar vin.

  

I 2007 begyndte de igen at lave gode vine -og "T.H."(Terroir Hunter) er blandt de bedste, fra navngivne vinmarker, tapet i små mængder, typisk omkring 15.000 af hver, antal anført på etiket! Disse 2 kommer fra Leyda, et fint, køligt område nær Stillehavet. Foto viser en af husets kældre.  

Tanunda "Matthews Road" rød, kr/fl v 2: 60,-

2 fl: 120, rød cabernet eller shiraz, Barossa-Coonawarra, South Australia

Godt KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24.august 

Tanunda er et ambitiøst familiefirma, men eer vokset så stærkt, at huset i dag må hente de fleste af sine druer udefra. Matthew's Road var oprindelig en mark i Barossa, men i dag er gode del af druerne fra Coonawarra adskillige timers kørsel sydpå. Men til gengæld et godt område!

     Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang. 2016 fik 92p/WineEnthusiast. 

Banrock Station Reserve rød/hvid... 35,- 

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24.august

Foretrækker personligt "Trapiche herover. Banrock er behagesyg, kommercielle vine fra varmt klima med lige en snert restsødme.

      Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l) -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 
      Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.       
      Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. 

Riesling og andet hvidt

Dr Pauly Noble House rød/hvid... 39,-

Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland 

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24.august 

En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris.  Dr Pauly-Bergweiler henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel - men Noble House er gode køb.

Macon Azé "la Burgondie"... 69,-

Bedste KØB + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 24.august

Lys, ren aroma, sprød frisk, men nydelig fylde, god stil og længde -letbenet klassisk chardonnay fra Bourgogne, en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra "Den ny Verden"! 

    Vinen kommer fra et lokalt kooperativ, som leverer det meste vin fra denne lille kommune, der har 163 hektar vin. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.  

Squealing Pig sauvignon blanc, kr/fl v 2: 60,-
New Zealand, godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 24.august

D e lidt overgearede etiketter er populære i Europa og ses nu også fra New Zealand, måske fordi vinen er tappet i England. "Den gryntende Gris" laves af Matua, men bag det hele står nok ejeren Treasury (Lindeman, Penfold's, Beringer osv). 
     Ikke smagt, men formentlig en ganske udmærket tør hvid med masser af eksotisk frugt og sprød syre. Vinen lagrer sur lie efter gæringen for at få fuld tryk på aroma. 
     Ejeren har også lanceret en multinational Pig, hvor vin fra flere lande (og kontinenter) blandes. 

Italiensk og spansk 

Baron de Ley "value box". kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349, rød 2 fl. hver af Gran Reserva, Reserva og Club Privado rød, Spanien 

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24.august 


Stadig bedste køb, selvom prisen et steget fra 299 sidste år. Spanske Mundial de Vinos har et "tilbud" til omtrent samme pris. Men her er kun 4 flasker og ingen Gran Reserva og slet ikke 2 af hver! 
      Club Privado er en god ung vin fuld af frugt og fylde, ret fast, pæn længde. 2020 fik 88p/Decanter.  
      Reserva er en mangeårig favorit -ikke dyb og koncentreret, men den har en charme, bouquet og blød fylde uden at være ligegyldig. 2018 har med rette fået 91p/100 af både Peñin og Tim Atkin.  

    Den ældre Gran Reserva har fået hele 24 måneder i små egefade og mindst 36 måneder på flaske. En mere fløjlsagtig, moden vin, som tiltaler rigtig mange -selv mig, der ikke er fan af gammel vin!

     Baron de Ley har for mig mere spændende vine i Maturana og Siete Viñas (som tilmed ikke er dyrere!), men Salling har valgt de "sikre" vine, som også er ganske flotte -og et toptilbud til 349 for 6. Alle vinene er fra eget domæne, sjældent i Rioja. 

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 89,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24. august

Set i 2020. Den røde Grigio er år efter år en overbevisende Rieserva, som du dog bør give 1-2 år på flaske. For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio en af Italiens "ultimativt bedste køb", 
      Grigio er en af Sallings gamle favoritter og en Riserva, der forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti! 
      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. . 

      Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren. 2017 fik 92p/Parker, 2016 92p/Parker, mens 2015 bl.a. fik 3 glas i Gambero Rosso. 

Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 2: 50,-

2 fl: 100, fås også Rioja hvid og rød (3-4*), Spanien

Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 24.august 

God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015, som har fået 89p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien.      
      Faustino er noget med romertal! Den røde V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, mens den hvide V er rigtig god , men uden eg. 

Føtex tilbyder også Faustino I Gran Reserva (109, 5* + bedste køb), p.t. 2011, som tidligere år meget overbevisende til prisen. Har godt af 1-3 år på flaske. 

Gemma Barolo... 109,-

Godt KØB +***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 24.august
Set i 2018/19, ugens bedste køb blandt Føtex' dyrere vine. De første Gemma vine, jeg smagte, imponerede bestemt ikke, men de er blevet bedre. Den almindelige Barolo var meget tannisk, men 2015 og 16 (ikke smagt siden) havde faktisk god frugt og nogen dybde til at balancere de tørre tanniner. Men stadig mere end "begynder"-Barolo (og det er jeg glad for!). Vingården ejes af Piacentini, som er storleverandør til Salling (bl.a. le Arche).