Lidl står for en god cava og en meget flot rødvin til en sen middag efter en velfortjent siesta. Og Neo kan meget vel være den bedste Duero vine i et supermarked, et par klasser over rivalerne.
Lidl har "Sol y Mar" spansk uge med et par gode tilbud på aioli, curado ost, gode oliven og sangría (men den skal du lave selv, og det er ikke svært) -og vin!
De andre vine er fra Rema1000. Jeg var også i Netto, men der var (som ofte før) intet af interesse for en, der vil kaldes vinkender.
Bedste VIN: Neo Ribera del Duero
Neo, Ribera del Duero... 48,75
2016/17 crianza, bedste VIN + bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, indtil lørdag 24.juli, normalt 65
Neo er en rigtig god lille vingård med 12 hektar, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har rock såvel som musik til fælles. Se denne lille film om vingården -og skynd dig i Lidl (husk: tilbuddet ses måske ikke i alle butikker -men 65 er også 5* pris!). Vinen har lagret 18 måneder i eg og lidt tid på flaske og er lækker nu, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag. Både årgang 2016 og '17 har fået 91p/100 af respekterede guía Peñin, Spaniens førende vinguide, som årligt vurderer vin fra over 2000 vinhuse. Og så lige 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til "Spaniens Vine").
Cava Arestel, brut... 35,-
Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 24.juli, normalt 45
Som del af Sol y Mar" kampagnen tilbydes også Pink Port, rosé Port. Jeg har prøvet mange gange, men aldrig fundet noget genialt i den. Og i øvrigt er 99 en høj pris (du kan få Burmester 10 år til samme pris i Kvickly!).
Velvet Devil merlot, Kung Fu Girl riesling... 99,-
Sauvignon Blanc "Sandhills"... 50,-
**** (4/5), Marlborough, New Zealand, Rema1000, indtil lørdag 24.juliKender ikke leverandøren, men vinen er god, omend ikke så alsidig og ren som de bedste, til den bløde side, men nydelig syre og god frugt. Men stadig godt køb.