For 40 år siden måtte vinelskere sagt lade sig nøje med, hvad sælgeren mente om vinen. Der var ingen ugentlige tests af vine, der var ingen guru'er, som kunne sætte slottene på plads. Groft sagt havde vinelskeren ingen ved deres side til at vælge vinen, når de stod over for den alvidende vinhandler. Indtil Parker kom.
Jeg var blandt de mange, der i 1980erne kritiserede Mesteren for at skamrose "mørklødede kraftkarle med overmodne noter" og blive irriteret over hans arrangante "jeg-ved-bedst" holdning. Men inden længe måtte jeg indrømme, at det hele ikke var så enkelt endda. Parker kunne godt skamrose vine, som var lette og fine -og kritisere vine, som var "hule alkoholmonstre".
Så derfor hylder jeg Robert Parker Jr, der i maj trak sig helt tilbage fraRobertParker.com. Denne 71-årige amerikaner er stadig (på godt og ondt) verdens vigtigste vinjournalist.
I december 2012 solgte han sin majoritet til tre asiatiske forretningsmænd, som i dag ejer firmaet sammen med Michelin (siden 2017 ejer guiden 40% af aktierne).
I 2011 overlod han smagningerne af Bourgogne og Californien til Galloni, mens Neal Martin i 2015 overtog Bordeaux -og i de sidste par år har han kun skrevet i "Hedonist's Gazette", del af RobertParker.com, som også omfatter WineJournal. Men det synes også slut nu. Men mon han helt kan lade være at skrive... ? Advokat for vinkøberen
Den 71-årige Parker fulgte i 1967 en 20-årig Patricia (den dag i dag hans hustru) til Alsace, og her blev hans interesse for vin vakt. De første mange år måtte vinen dog dele interessen med jurastudierne.Han beundrede bl.a. advokaten Ralph Nader, som i de år førte kampagner mod de rige magtfulde firmaer. Han var dem almindelige borgers mand og har en stor del af æren for mange love, bl.a. "Freedom of Information Act" og måske især love om forbrugerbeskyttelse, som siden blev overført til Danmark.
Du kan kalde Parker en slags "Vinens Ralph Nader", vinkøberens advokat i kampen for den gode vin -som afslører alle de fiksfakserier, som dengang (og sikkert også i dag) omgiver vin i form af reklame og gratis flasker, rejser og andet, som kan få en journalist til at skrive positivt om en ellers ikke særligt god vin.
"Hvert Parker-point gør vinen dyrere"
Parker var ikke en typisk advokat med "på den ene siden og på den anden side" -og derfor delte han fra starten folk. Han havde gudskelov ikke altid ret -og et firma, jeg kender godt- specialiserede sig ofte i at købe vine, han ved fejl dømte ude -for dem kunne vi købe billigt!Der var også mange, der i spøg sagte, at "hvert Parker-point" koster 50 kr.... I hvert fald alle points over 90! For en vin under 85 var ærligt talt ikke værd at drikke! Ja, det var Parker, der introducerede 100 points-skalaen, som han kendte fra USA. Og han gjorde slotte til stjerner, men kunne også pille stjerner ned fra piedestalen med et pennestrøg. Hans magt var total. Men det må siges, at han ikke udnyttede den viden til egen økonomisk vinding!
Foto: Magasinet kom i et sært (USA) format. De første var skrevet på maskine, siden kom pc'en til. Ingen billeder, ikke så meget som en etiket eller et glas -og det gælder den dag i dag! Målet var at give læserne god vin uden dikkedarer -man var vinelskerens repræsentant, ikke vinhandlerens!
Robert Parker har skrevet en del bøger, som jeg ikke vil rose, desværre! De er tykke -mange hundrede sider!- med mange noter om vine, men ikke meget andet (og forresten heller ingen fotos!), og alle bøgerne er i dag stort set forældede.
En epoke er slut. Men vi vil huske Parker som en mand, der i 40 år har kæmpet -med succes- for bedre vin. Og det ville jeg sige, selvom jeg (ved 2 lejligheder!) har trykket hans hånd!
