Søg i 1200 opslag:

07/03/2021

Super grenache og stor argentiner

Jeg er glad for Bordeaux, men når jeg smager blindt, er det sket (gang på gang) at det er en vin som Unaminé, der løber med prisen, mens en 3.Cru Médoc (til 4 gange prisen) taber. Men bagefter kan jeg godt se, at der -måske- er lidt mere i Bordeaux'en. Godt man ikke smager blindt altid! 

Argentina og fransk grenache dominerer i dag, men der er også plads til en italiener samt en historie om, hvorfor du kan få en legendarisk 12 årig malt til 199.

BEDSTE KØB: Mascota "Unaminé", Léon la Binette grenache, Casillero del Diablo "Devil's Collection" (alle typer), Trivento Reserve rød/hvid malbec, 

BEDSTE VIN: Mascota "Unaminé", Gigondas "Roc des Dentelles"

Mascota "Unaminé", Gran Vino ... 79,- 

Bedste KØB + bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil torsdag 11. marts

Jeg er faktisk ret glad for vinene fra Mascota, lige fra OPI op til Mascota. Vingårdens nok fineste vin er "Unáminé", som er fra de bedste parceller (men stadig lavet i pæne mængder, 300.000 fl/år).´i selve Uco.  Se denne video om vinen! 


Unaminé -jeg er "unanimous" -i total enighed- med de kritikere, der har smagt denne vin. Dagens vin er formentlig 2016, som fik 91p/Parker med ordene: "The red blend of 60% Cabernet Sauvignon, 25% Malbec and 15% Cabernet Franc 2016 Unánime Gran Vino Tinto shows the evolution in style that I saw in other wines from Mascota Vineyards: contained ripeness, more freshness and better integration of the oak. Still, it's a tad riper than the new Unánime Malbec, with more notes of Mediterranean herbs and black rather than red fruit. The palate is medium to full-bodied, harmonious, very integrated and balanced, very tasty, long and dry." 

      Til samme pris også Calabria's "Kings of Prohibition" shiraz fra Australien (79, 3*). Ej smagt og vil ikke bruge penge på den. 

Léon la Binette, grenache noir... kr/fl v.6 fl: 49,83 

6 fl: 299, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen,´og Kvickly, indtil torsdag 11. marts
Som ung var jeg ikke vild med druen grenache, som stammer fra Spanien, men er mest kendt som hoveddruen i Chateauneuf du Pape. Siden blev jeg klogere og nyder denne vin, som er pænt mørk for grenache og har en indbydende, ganske rigt krydret duft og en afrundet, kraftig smag. Vinen laves af Frédéric Bousquet, som er velkendt for Grand Moulin i Corbières. 5* i Ekstrabladet marts 2020. 

Gigondas "Roc des Dentelles"...  129,-

2018, Bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11.marts
Gabriel Meffre leverede i mange år Irma's "Plan de Dieu", en ok daglig Rhône samt Vaudieu fra Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. I dag er huset et helt andet, men det ligger stadig på samme adresse i Gigondas, så vinen fra hjembyen er faktisk mere end ok. 5* af Rydberg i Ekstrabladet og formentlig identisk med den almindelige Meffre udgave, som fik 91-93p/WineAdvocate. En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset

      Til samme pris Amarone Pagus Bisano, en ok letbenet amarone fra kooperativet i Valpantena (4*, 129)

 

Trivento Reserve, rød/hvid.... kr/fl v.6: 41,50

6 fl: 249Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. marts
rød Malbec, hvid malbec eller chardonnay (4*/5). 
Bortset fra torrontès har jeg sjældent købt hvidvin fra Argentina (men ofte nok smagt dem professionelt og hos venner). Men her er en vin, der kan få mig til at købe: 
Trivento's hvide malbec lyder spændende. 345 medarbejdere var samlet til en "hack-athon" for at finde på nye vine. Resultatet blev denne vin, hvis første årgang -2019- gav 350.000 flasker, hvoraf del er allokeret til Danmark. En tør hvidvin med rig aroma (kirsebær/hindbær/æble) og frisk syre -ej smagt, men er nok bedre end chardonnay'en. Den røde malbec er altid god. De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 
      Trivento ("Tre Vinde") har navn efter husets første vingård, "3 Vinde". I dag er huset et af de store og ejes af giganten Concha y Toro på den anden side af Andes bjergene. 


Casillero del Diablo "Devil's Collection", frit valg, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279rød, hvid, rosé, brus

bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen, Kvickly, indtil torsdag 11. marts

Disse vine er lige klassen over den normale Casillero og er  rigtig gode til 46kr! Blandet af forskellige druer fra gode områder. Rød fra Rapel, hvid fra kølige Casablanca, brus fra Linari. 

Den røde har en del cabernet og carmenère (solbær), som suppleres af krydderi (syrah), men er afrundet og middelfyldig med afrundet eftersmag. 
Den hvide er har stikkelsbær i næsen og rig aroma, måske lidt spinkel, men meget frisk -en god del sauvignon, som afrundes af lidt chardonnay og (af alle!) gewurztraminer. Pink på især cinsault og syrah ej smagt.
Den mousserende er præget af chardonnay suppleret med pinot., ganske frisk og ren, tør, og flot til prisen. Bl.a. 5* hos Winelab. 

      Concha y Toro (Chile's største vinhus med en omsætning på 7 milliarder kr) står bag lang række vine i Coop's kæder (Emiliana i Irma, Fetzer, Bel Arbors, Don Melchor osv) -og altså også Casillero del Diablo, som fås i flere udgaver. Denne "Devil's" er bedre end den normale Diablo -og det gør tilbuddet interessant! 
      Coop tilbyder også Sunrise, flere typer (Chile, 35, 3-4*, Coop) og Adobe øko, flere typer (40, 5*, Coop) som kommer fra samme koncern, omend Adobe er fra datterselskaber Emiliana. Sunrise er for mig lidt vel grøn, Adobe er merprisen værd, ofte rigtig god -og til 40 et godt køb. 
      Coop tilbyder også bl.a. Appassimento "Veronia" (6 fl 299, 2*) -som jeg ikke kan finde noget pænt at sige om, bortset fra at Veronia er pænt navn (en nu er vinen IKKE fra Verona, end ikke tæt på).  

Salice Salentino "Epicuro"... 3 fl: 129,- 

43/fl, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 11. marts
En rigtig kioskbasker af en vin, som for mig er LIDT sjovere end Why Not? herunder, da vinen trods blødhed har en anelse kant -og så er prisen lavere! Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang. Derfor 5*. Samme område -Salento- men fra Salice, som har sin egen DOP og derfor skal leve op til lidt skrappere krav. 
      Coop tilbyder også Why Not? "Premium" Zinfandel (6 fl. 399, 4*), Puglia, med guldmedalje i Berlin. Men lidt trættende for mig. 

Whisky -priserne falder... 

Der vil fortsat komme rigtig mange gode køb på Scotch whisky, især nok Malt. For destillerierne har svært ved at sælge deres single malt... 
      Skotlands eksport af malt whisky til USA er faldet med mere end 1/3 det seneste år og har foreløbig kostet destillerierne 500 mill. GBP, oplyser Scotland Whisky Association. Årsagen er en 25 % særtold på bl.a. malt whisky og andre luksusprodukter, som Trump indførte, da han mente, at EU havde givet (ulovlig) støtte til Airbus fabrikkerne. 

the Glenlivet Single Malt 12 år Whisky... 199,-

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11. marts
Ikke for hærdede fans af æter-Whisky, men alletiders til dem, der holder af en blid, aromatisk, elegant all-rounder. Og så er Glenlivet det måske mest berømte destilleri -og i hvert fald det første (1824) legaliserede destilleri. Irma tilbyder Talisker "Isle of Skye" til samme pris, knap nok 12 år, men en magtfuld, men dog afrundet whisky med lidt mere røg i duften. 

      Til samme pris også Matusalem "15" rom (4*, som har en smule 15 år rom i sig, ikke mere) samt Normandin CO Cognac (5*). 

04/03/2021

Tignanello's forgænger er et superkøb

Tignanello er den bedst kendte af de såkaldte "supertoscanere", som blot sælges som bordvin fra Toscana, selvom de ofte er Chianti's bedste vine. Men Vigorello var den første -med første årgang i 1968, 3 år før Tignanello.

Supertoscanere blev skabt i protest mod bureaukratiet i Italien. Som krævede, at en vin skal indeholde mindst 15% grønne druer (tilmed den karakterløse trebbiano) for at bære navnet Chianti. Mange mente, at vinen blev bedre ved kun at bruge sorte druer og begyndte at lave en mørkere vin, som de "kun" måtte sælge som bordvin fra Toscana. Til gengæld satte de prisen højt og startede en ny mode!  

      Når de nu var i gang med lovbrud, gik de hele vejen -kun de bedste druer, ofte med "fremmede" druer som cabernet, og ofte lagret i små franske egefade i stedet for de store gamle egetanke. San Felice's Vigorello er nok "supertoscaner" nr 1 -historisk. Men Vigorello er noget bedre og bedre kendt (og dyrere, 500-800 kr). Til gengæld er Vigorello til 129 svær at overgå til prisen! 

Vigorello, San Felice, Toscana... 129 

Bedste VIN + ***** (5/5),Bilka, indtil torsdag 11.marts: 
En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre. Vinen imponerer på enhver måde. 2015 er stadig ung, men også lækker... 
      Et par år efter Sassicaia sendte Antinori Tignanello på markedet, et egelagret blend af sangiovese + druerne cabernet og merlot. Vinen fik så meget omtale, at mange ganske overså, at vingården San Felice allerede i 1968 lavede en vin af samme type, Vigorello. Altid sangiovese + cabernet, merlot og petit-verdot mv, lagret knap 2 år i små egefade. 
      Vinen laves på den store vingård i Chianti Classico, som i dag ejes af forsikringsselskabet Allianz og er en flot vin. Måske ikke helt Tignanello i kvalitet, men også en markant lavere pris! 2016 fik 95p/Falstaff, 2015 fik 93p/100 af Parker, mens 2013 fik 3 glas i Gambero Rosso. Set i 2015, men uanset årgang værd at købe. 
      Bilka tilbyder også Cadis Amarone, som er ok, men ikke en vin, jeg vil bruge penge på (4*, 109). 

Ch. Vieux-Gadet 2018, Médoc... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 11. marts
Médoc er historisk det mest berømte område i Bordeaux, og 2018 er stort år, en tak over 2015 og '16! Og her et bevis på, at ung Bordeaux faktisk kan smage godt! 

      Dyb farve, intens frugt, god fylde og længde -med god tannin, som dog er skjult af frugten. Nyd den nu for frugten -eller gem 2-4 år.  
      Slottet ligger i det nordlige Médoc ikke mere end 13 km fra Atlanterhavet og omtrent lige så langt fra Gironde floden, dvs. med køligt klima, der kræver topår som 2018 for at give modne druer. Slottet har i 100 år tilhørt samme familie. En lille overvægt til cabernet-sauvignon over merlot og formentlig ingen eg -det ville også være synd!
      Bilka tilbyder også de nydelige Jamelles, rød og hvid fra Sydfrankrig (frit valg 49, 4*). Mange vil nok foretrække de røde for Vieux Gadet herover, men i kvalitet er Médoc'en langt at foretrække for den lille merpris. 

Wolf Blass "Gold Label", rød/hvid.... 99,-

rød Barossa shiraz, hvid tør Eden Riesling, rød: bedste VIN + ***** (5/5), Bilkaindtil torsdag 11. marts
Et australsk ikon, som i dag ejes af Treasury (Penfolds, Lindeman, Rosemount, Selaks, Mondavi osv), men stadig med sin uforskammede kommercielle stil. Etikettens farve bestemmer kvaliteten, hvor en gul etiket er dagligvin, rød etiket lidt bedre. Med den gyldne etiket nærmer vi os toppen -og begge vine kommer da også fra særligt gode områder -shiraz er fra Barossa (med lille del fra nabo, det kølige Eden), en imponerende vin, som forener det flamboyante med det elegante. Set i 2014 (men år kan variere), alle får 90-92p af anerkendte kritikere. 
      Riesling er 100% er fra kølige Eden. Og er der en drue, Wolf Blass er god til, er det riesling -Wolf kom fra Tyskland! Jeg har ikke set årgang, men vinen er sikkert glimrende, i en tør, fyldig stil med god syre. Begge er gode køb til 99. 

      Bilka har (igen) tilbud på Dr Pauly Riesling, Rheinhessen (Trocken eller Noble House sødlig, 39, 5*). Har ikke set dem til højere pris i lang tid, men stadig et superkøb. 

Fournier, Sancerre eller Pouilly-Fumé... 119,- 

Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 11.marts, normalt 199.
Til en forårsdag med eller uden laks og stenbider vil en god hvid være selvskrevet -og disse to er flotte. Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape -sprød og frisk. Lette, præcise og stilrene. Tag bare Sancerre -den er i reglen et par kroner dyrere, mens Fumé måske har en snert mere fylde.  
      Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly. Vinene er ikke i top, men meget bedre end f.eks. Calvet o.l., som du også finder på hylderne hos Salling-gruppen.  

Barbera "I Tre Vescovi", Superiore... 39,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 11.marts. En gammel kending, som er forbløffende god til 39 kr. Jeg anbefaler ofte  den almindelige Asti fra det gode kooperativ, men denne er i teorien bedre, "særligt modne druer" og "mindst et år i egefade" er, hvordan kælderen i Vinchio udvælger deres "Superiore". Meget dyb farve; indbydende duft med modne bær, afrundet og lang. Jeg vil  servere den til (og i) boeuf bourguignon, og det klarer den flot. Serveres ved ca. 16 gr.
      For mig er denne vin lige så god som Ironstone Reserve Zinfandel (75, 4*), selvom denne i princippet er en bedre vin, mere poleret -mens barbera'en har mere vildskab. Til 39 er must! 

Porta 6, Lisboa.. kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 11. marts

4 stjerner, som også Berlingske har givet den. Men savner lidt dybde og længde i vinen -men den smager rigtig godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme. Hvid og rosé ej smagt. 
     Huset Vidigal  leverede engang traditionelle vine, dvs. tørre, triste, livløse vine. For godt 20 år siden blev det overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes (foto), som gennem 30 år importerede vine i Danmark, bl.a. i Viniportugal i Brøndby, hvor han stadig er bestyrelsesformand. 
      Porta 6 laves i Lisboa området, dvs. nord for hovedstaden, hvor Vidigal ligger. Druerne er castelao (tempranillo i Spanien) og bl.a. touriga nacional. 

Rioja Bordón "Gran Reserva"... 79,-

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 11.marts. 

Første gang, jeg ser tilbud på "Gran" fra dette hus, der blev grundlagt 1890 i de gyldne år, hvor franskmænd revolutionerede Rioja's vine. Siden gik det tilbage for huset, men nu er det på vej frem, hvad denne vin antyder. Ikke smagt siden 2012, men kan se, at kritikerne har været venlige over for den (Peñin giver 07 89p, 08 får 89p/Galloni, 09 92p/Spectator). Formentlig en middelfyldig, afrundet vin, præget af 30 måneder i små egefade. Mange vil sikkert elske den!  

      Huset er grundlagt i 1890 af Anglade fra Bordeaux sammen med en lokal vinmand -og navnet Bordón antyder netop "en Bordeaux-mand"! Der har ikke været folk fra Bordeaux blandt ejerne i 100 år, men huset hedder stadig "Franco-Españolas" -den "fransk-spanske" bodega! Er du i Logroño, så besøg huset, som ligger smukt ud til Ebro floden og (trods rasende modernisering) stadig har bevaret god del af sin franske 1800-tals charme! Selveste Ernest Hemingway besøgte huset i 1956. 

03/03/2021

Ung Rhone er pefekt til solid vintermad

Den mørklødede, stærke Rhone med fuldfed frugt er et perfekt match i dag, hvor kalenderen siger forår, men temperaturen kræver robust kraftig vintermad! 

Brugsen tilbyder Lirac, Rasteau og et par andre, der er perfekt til en aften, hvor undertegnede laver flæskesteg... La Baume -på merlot- er også ganske egnet, med mere charme end styrke, mens Ségur nok er dagens bedste vin, men nok mere til kalv end osso buco! Til gengæld vil den italienske Sagrantino nok være egnet her. Men nogle rigtig gode køb, der er værd at købe (og når du det ikke, kommer tilbudet nok tilbage til efteråret). 

Lirac "les Grands Cyprès"...  50,-

2018/19, Bedste KØB + ***** (5/5) , Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. marts
Lirac er som Châteauneuf en af Cru'erne i det sydlige Rhône og som sådan højt hævet over en "almindelig" Rhône. Vinen er flot med positive toner i næsen og solid fylde, som holdes i skak af en god mineralitet, der giver friskhed -flot nu, nok bedre om et par år. Egnet til krydrede retter. Tappet af Meffre i Gigondas, et af de store huse i det sydlige Rhône og et hus med en rimelig god kvalitet. 

      Foto: Lirac er nabo til Tavel og fik Cru-status samtidig (1947). Oprindelig nok mest kendt for pink (og populær, når Tavel blev for dyr). Men i dag ses mest røde fra den fine lille landsby.  

      Kan også anbefale Louis Reynaud pinot noir (50, 5*), som ikke kan matche god Bourgogne (eller Føtex' 2018 Edna Valley pinot (som nu er steget til 159). Ganske god, frugtig og ren, middel fylde -og så er prisen utroligt lav!  Men foretrækker stadig Lirac'en! 

Oberon Visan, Rhône Villages, øko... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5)  , Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. marts
Visan ligger i den nordlige del af Syd-Rhône -nærmere Montélimar end Avignon- og klimaet er lidt køligere end i Rasteau længere mod syd. For nogle år siden bar den navnet l'Obrieu efter en vingård, men nu købes den fra vinhus i Beaujolais og er et mærke snarere end vingård. Men kvaliteten synes lige så god, da Henrik Steen Andersen gav den 5 glas i Politiken (dec.2019) med ordene: "Krydret, ret bred duft, middeldybe bær og kakao. Meget kraftig smag, masser af fylde, kraft og rigdom. Typisk fuldfed Sydrhone."

2 fl: 129, bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. marts
Set i 2019. Er vinen bedre end Lirac herover? En smagssag. Ganske potent (15%) grenache-vin med masser af frugt, men også tannin, der giver lidt balance. Rasteau blev oprindelig set som en "nabo til Cairanne" -men i dag er Rasteau måske bedre kendt. Vinen får 5* i Vinavisen og leveres af Caves des Papes (du kan nok få den samme vin i Føtex med etiketten Auguste Malbec).. 

Ch. des Coccinelles, Rhône, øko...69,-
 **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. marts
En overmåde sympatisk vin, som ikke fænger hos mig. Smagt i '17 og '18 og synes den mangler lidt kød på skelettet -middelfyldig, fast, nydelig frugt, men ikke helt hjemme -synes den er lidt tør. Den kan minde lidt om Lirac mod nord, men finder den ikke helt så god. 
      Domænet gør ellers alt rigtigt, så giv den en chance -'18 er meget ung, så  giv den et år eller to mere. Coccinelles er fransk for mariehøns, som trives på dette familiedomæne, som har været økologisk siden 1978. Sølvmedalje og meget andet.

La Baume rød merlot, hvid viognier... 59,- 

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. marts
God landvin fra Sydfrankrig. Den hvide har lidt af den rette rige viognier aroma, foruden god friskhed og sprød tørhed. Den røde er nydelig uden at sprælle for meget. 5* af Rydberg i Ekstrabladet (årg. 2019) med ordene: "Meget mørk med en flot koncentration. Masser af brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje i smagen. Anelse tørhed og ikke så lang i smagen. Men til prisen kan den meget."
 Trods navnet "Domaine" kommer vinen ikke fra enkelt vingård, men fra stor ejendom, der modtager druer fra rigtig mange avlere.  

Ségur 2015, Haut-Médoc, Cru Bourgeois ... kr/fl v.2: 64,50 

2 fl: 129, Bedste KØB + bedste VIN, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4. marts

En flot klassisk Médoc, som endnu ses i topåret 2015. Flot nu, men jeg vil stadig give denne vin (med 90p i WineFront) 2-4 år endnu. Dyb farve, indbydende bærduft med god dybde, middel fylde, en del syre, men god frugt. Coop sælger også 2.vinen, som dog ikke bærer slottets navn -til omtrent samme pris som 1.vinen. Sært!  
      Familien Segur var måske Bordeaux' mest berømte vindynasti i 1700-tallets guldalder. Markis Alexandre de Ségur skal have sagt, at "jeg laver min vin på Lafite og Latour, men mit hjerte tilhører Calon" (3. Cru, hvor de andre er 1. Crus). Om han har sagt det, vides ikke, men etiketten på Calon bærer den dag i dag et hjerte! Familien Ségur ejede flere andre vingårde inkl. denne tættere på Bordeaux by fra ca. 1600 og indtil den franske revolution.    
Foto: Slottet ligger i den sydlige del af Médoc -såmænd ikke så langt fra Lagune, 3.Cru, og ejes og ledes af Grazioli. Jeg finder etiketten ret trist, men der er mere liv i vinen! Og så er slottet (foto) ganske flot!

Sagrantino Montefalco "Campana"... kr/fl v.2: 64,50 



2 fl: 129, Bedste VIN + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28.1. 
Langtfra alle vil give denne sjælden vin fra Umbrien 5* -og den vil få 0* af næsten alle, hvis de ikke får mad til! En vin med helt sin egen karakter, lavet på en unik, lavt ydende drue, Sagrantino. Ganske mørk, intens aroma, meget flot og dyb, varme, bær og tjære. Smagen starter afrundet, kraftig, men lukker så ned med massive tanniner, som kræver lang tid i glasset for at modne. Set i 2013 for 1,5 år siden, så den er nok blødgjort lidt! Men de forsvinder aldrig -det er en vin til MAD!  4* i Vinbladet. 
Jeg var vildt imponeret, da jeg i 1980 første gang smagte vinen på "Den hellige Drue" Sagrantino. Aldrig havde jeg oplevet en vin med så kompleks og rig en aroma. Men siden blev jeg mere skeptisk -det er simpelthen en svær vin! Men til 69 bør du prøve den! 
      Vinen laves i bjergene lige syd for Assisi, berømt som den hellige Frans' fødeby. Byen er ganske lille, men har et stort antal katedraler og kirker, der giver byen helt sit eget præg. Vor nuværende pave har taget sit navn fra byens store søn. 

01/03/2021

Priorat-baby og en flot Médoc i Meny

Jeg er ofte skuffet Meny's tilbud, men ved godt, at udvalget er forskelligt i hver butik. Der er dog gode vine i denne uge -en baby-Priorat, en flot Bordeaux samt en italiener, der for en gangs skyld har lidt at gøre med byen på etiketten! 

Der findes næppe den by i Italien, som ikke står på facaden af en dansk pizza-bar. Og denne tradition er også ved at brede sig til vinene, hvor Veronia naturligvis overhovedet ikke har noget at gøre med Verona! Men det har "Roma", trods alt... 

Bedste KØB: Massaluca garnatxa-samsóTresquots MédocRiesling "Gustave Burger"
Bedste VIN: Champagne G. H. Mumm brut

Massaluca, garnatxa-samsó... 59,95

Terra Alta, Spanien, bedste KØB + ***** (5/5) Meny, indtil torsdag 4.3. Jeg kan vældigt godt lide vinen, der kommer fra "Det høje land", dvs. bjergene omkring bl.a. Priorat. Druerne er de samme, og vinen smager lidt som en blid baby-Priorat -dvs. rustik kraft og masser af frugt. 2017 får 5* af Skovenberg i Vinbladet med ordene: "Indbydende duft af kirsebær, brombær og vanilje. Lækkert krydret smag af sorte kirsebær med balsamiske fadtoner, god længde og runde tanniner". 
      Vinen laves af Roqueta, der så småt er ved at blive en konkurrent til Torres i Katalonien. Huset har en kælder i Massaluca, men selve domænet liger i Manresa på vejen mod Andorra. Manresa er en flot by -og kan tilbyde et "økologisk" hotel (foto). Må være varmt om sommeren! 

Ch. Tresquots, Médoc, Cru Bourgeois... 89,95

2015 Bordeaux,  bedste KØB + ***** (5/5) Meny, indtil torsdag 4.3.

Bordeaux er meget bedre end i min ungdom. Druerne høstes mere modne, og tanninerne er blødere, og det giver flotte vine som denne Tresquots, som endda kommer fra det kølige, nordlige Médoc. En dygtig ejer og 70% merlot. Årgang nævnes ikke, men ratings er for 2015, som fik 89p/WineEnthusiast samt 90p/Ekstrabladet, hvor den kyndige Rydberg skriver: "5* + ugens bedste køb. Lette sorte bær i næsen. Brombær, mocca, tobak og vaniljenoter i smagen. Pæn koncentration og en vellavet klassisk Bordeaux fra en bedre årgang. Pæn afslutning. Køb roligt denne og nyd den de næste 3-5 år"

Femar "Roma", Italia... 59,95

**** (4/5) Meny, indtil torsdag 4.3. Modsat "Veronia", der -måske- er passeret gennem Verona på vejen fra Puglia til tapperiet i Brøndby, er Roma rent faktisk lavet og tappet omkring Rom -i Lazio. Druen er lokale cesanese suppleret med syrah og montepulciano. En rund, fyldig vin, tør, med nydelig duft af modne bær (kirsebær?). 
      Flaskehalsen prydes af "98p/Luca Maroni", og det trækker gevaldigt ned. Luca var engang en ganske anset vinkritiker med sin egen guide, som rivaliserede Gambero Rosso og roste vine, der fik 71p/100. I dag kan du knap finde en vin under 98p, og selv denne vin er bestemt alt andet end stor! Den slags kan kun finde sted i Italien, landet, hvor Danmark er storleverandør af skinker til Parma! 

Barbaresco "Magno", Sansilvestro... 89,95

2017, **** (4/5) Meny, indtil torsdag 4.3. Ej smagt, så måske er jeg for gavmild. Men Sansilvestro er specialist i Piemonte -godt nabo i naboen Barolo- og sælger modsat mange andre ikke vine fra f.eks. Puglia (endnu?). Ældre årgange var gode og gode køb i den støvede, stramme stil, som yndes af masochistiske nebbiolo-tifosis. Huset ejer 7 hektar (!), men får druer fra 40 mindre vinbrug, bl.a. i Barbaresco. Jeg husker en flot duft efter en halv time i glasset. Årgang 2017 er ikke så god som 2016 (så led efter denne!), men stadig mange gode vine. 

Riesling "Gustave Burger", Alsace.... 59,95 

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 4. marts. Jeg vover et øje og anbefaler denne Alsace, som får (sikkert fortjent) ros af Meny for frisk frugt og blid tørhed. Mærket kendte jeg ikke. Gutave Burger er et historisk navn i Alsace (1878-1927), som var den første præsident for vindyrkerne i årene, hvor Alsace efter næsten 50 års besættelse af Tyskland skulle finde sig selv. Måske kommer vinen fra "Cercle Gustave Burger", en forening af en række topdomæner fra Alsace bagved -fra Deiss over Tempé til Blanck. Eller måske er det vin, foreningen køber udefra? Men en rimelig pris. 

Champagne G. H. Mumm, Cordon Rouge.... 229,95

Brut, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 4. marts. Huset er et af de historiske Grandes Marques, som efter nogle hastige ejerskifter, bl.a. Seagram's, Allied-Domecq og kapitalfond, i de seneste 10-12 år har været ejet af Pernod-Ricard, som generelt er en garant for kvalitet. Spectator giver vinen 90p/100 med pæne ord som sprød og mineralsk samt lidt pære i aroma. Lyder godt!