Søg i 1400 opslag:

09/10/2025

Brugsen: Herlig hvidvin og sydamerikansk i top!

Den hvide sauvignon drue giver herlig vin, som er på rette plads sammen med en salat, skaldyr eller endog som glas i utide. Ikke mindst Flaxbourne til blot 50, som er endnu en vindervin fra New Zealand. 

Superbrugsen og Kvickly fortsætter på den vinøse 1.plads af danske kæder med superflotte vine til rimelige priser. 
    Flaxbourne er endnu en vin fra Yealands' "danske" vinmager, mens Trivento (49) er et af de bedste køb fra Sydamerika med herlig malbec (prøv også den unikke hvide malbec!). Novas til 45 er dog en rival (se andet opslag fra Coop). 
    Helt i toppen er dog Terrunyo carmenère fra Chile (99), som er stor amerikansk vin. Andre gode køb er bl.a. sydfranske Dissenay (især grenache, 43,83 v6), ugens billigste, fra Italien AP fra Verona (30) og en unik hvid Gavi dei Gavi (65), og Cognac Combeau XO (229).    

BEDSTE køb: Flaxbourne sauvignon blanc - Trivento Reserve rød/hvid - Terrunyo carmenère Single Block - Gavi dei Gavi "Sarotto" 
GODT køb: AP Verona rød/hvid/rosé - Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé - GM Aix Provence rosé - Unámine "Mascota" rød - Weinmacher" rød/hvid - Barbaresco Riserva "Celti" - Blue Water Bay rød/hvid -  Canaja Gold rød/hvid 
ANDRE: Amaluna sparkling brut - Chianti Classico "Storia Famiglia" - Amarone "Verona" - Spier "Signature" - Sunrise rød/hvid/rosé 
uge 42-2025

Flaxbourne sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. set i 2023, Marlborough New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

"88p/100. Emmer af hyldeblomst i næsen. Fyldig med masser af stikkelsbær, æble, citrus og blomster i smagen. Fin syre og meget umiddelbar" -Rydberg om 2023 i Spritnyt (Godt køb til 59). 

Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, lidt frugtsødme får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi eller en salat. Og til pris, der er svær at slå!
      Yealand's leverer vinen fra stort privat domæne i Awatere i Marlborough, og her er Natalie Christensen chefvinmager. Hun er efterkommer efter danske familier, som fulgte med grundlovsfader Monrad efter nederlaget i 1864 på den lange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke. 
       Natalie har en bachelor i musik og master i psykologi, før hun kastede sig over vinen og bl.a. lavede albariño i Spanien og sauvignon på andre gode vingårde i New Zealand. Hun har siden 2018 været chefvinmager for Yealands, der laver stadig bedre vine, især hvid. Hun har været valgt som en af de mest indflydelsesrige kvinder i vinens verden af Drinks Business. 


Trivento Reserve rød/hvid.... 49,-

rød malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Den røde malbec er superb på en ukompliceret måde, masser af bærfrugt, en snert krydderi, egefri, middel fylde, afrundet med lidt syre (men ikke for meget), en rigtig god allrounder. For mig en klasse over Alamos og dermed langt bedre køb. 
    2022 fik 93p/TimAtkin og 91p/Descorchados, mens 2021 fik 92p/TimAtkin og 89p/Parker, temmelig vildt for vin til denne pris! Druerne er fra kølige Uco og lunere Lujan de Cuyo. 
    Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,,5%), meget frisk og sprød, god syre.
    De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 2022 fik 91p/Descorchados og 89p/Parker. 
    Trivento er den argentinske gren af Concha & Toro i Chile og ledes af 45-årige Marcos Jofré, som leder huset med stort talen (foto @diario UNO). Kommer du til Mendoza, ligger Trivento i byens sydlige udkant. Her kan bl.a. ses en flot permanent kunstudstilling.

Terrunyo carmenère ... 99,-

Block 27 Peumo, Cachapoal Chile

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 16/10

Meget lav pris på Terrunyo, hidtil solgt globalt til omkring 300 kr. Herligt for alle os, der elsker vin. 
    Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. Den matcher stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed i en anderledes stil takket være druen carmenère. 
    Carmenère er "nationaldruen" i Chile, men faktisk indfødt i Bordeaux' Médoc. Her tog vinlusen Phylloxera tog livet af druen blot få år efter, at nogle vinplanter var sejlet til Chile, druens nye hjemland.  
    2023, 22 og 21 fik alle 93p/TimAtkin, mens 2023 fik 5*/6 i Jyll.Posten. 2022 fik 95p/Decanter. 
    Carmenère er svær at gro selv i det lune Chile, da druen skal høstes sent for at opnå modenhed Vinen kommer fra Blok 27 i Peumo marken på terrasser over Cachapoal floden. Vinen lagrer 9 måneder i små egefade, 60% nye. Det hele beskrives på den meget detaljerede bagetiket. 

Gavi dei Gavi "Sarotto"... 65,-

Cortese Commune dei Gavi, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/9

Et unik tør hvidvin, som du ofte skal betale op mod 200 kr for -uden nødvendigvis at få en bedre vin! 

    Druen er cortese, som ikke har stor aroma -faktisk er vinen ikke ulig Chablis, og hos Sarotto bliver det til en ret neutral vin uden stor aroma, men herlig friskhed, sprød og pænt lang smag. 
    Vinen er som andre fra Italien bedst som ung, men vil du, kan den gemmes nogle år og vil vinde i bouquet (og miste i friskhed!). 
    2022 fik (med anden etiket) 94p/TastingPanel og 2023 91p/Decanter.
    Gavi var oprindelig det eneste hvide Cru fra regionen omkring Barolo og derfor ofte alt for dyr. De dyreste og bedste kom fra selve "Commune dei Gavi", hvor Sarotto i generationer har ejet vingård.   

AP Verona rød/hvid/rosé... 30,-

Verona, Italien  

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Simple, men ganske ok bordvin fra kooperativet i Valpantena i Valpolicella. Kun rød, som har lidt frugt, bærsødme i duft, men rimeligt tør smag. Gør ingen fortræd. Hvid burde være ganske ok, men tør ikke spå om pink.

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 54,83

6 fl: 329rød pinot noir eller grenache, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Meget lig lignende -men dyrere- vin i Meny og Rema1000, som leveres af samme firma. 

    Rød Grenache er stærk, ikke lang, men tør, frugtig og krydret, meget anvendelig. 

    Pinot smager godt, men mangler intensiteten i Bourgogne og frugten i tysk spätburgunder. Let til bens trods styrken og med tydelig hindbær i næsen over lidt krydderi.

    En let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde.
    Rosé er tør og letbenet, diskret aroma, helt ok, men for mig lidt anonym.

G.M. Aix Provence rosé... 65,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

En nydelig rosé med diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -simpel, god madvin. Ville nok være endog bedre med skruelåg. For mig mindst lige så god som mange dyre fancy flasker fra Provence og omegn.  

    GM står for Gabriel Meffre i Gigondas, som også leverer Chasse Rhone. Etienne Meffre leder stadig huset, som dog er ejet af familien Jeanjean. Generelt pålidelig vin. 

Unánine Gran Vino ... 99,- 

GODT  køb + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Du kunne købe lillebror Mascota til 50 (v6) indtil torsdag. Denne er bedre -der er "unaninous" -total enighed!- om, at det er stor vin. Global pris på 166. 

    Et blend af cabernets og malbec med et år i små egefade. 5 små stjerner. En magtfuld, meget frugtig vin med god længde, måske lidt poleret til at være helt i top. 2022 fik 92p/JamesSuckling, 2021 fik 93p/JamesSuckling og 94p/Descorchados. 2019 var ugens bedste køb med 5*/Rydberg. 
    Kan være lidt hård 2-3 år gammel, i reglen bedst efter 4-6 år, selvom der nok skal være nogle, der vil gemme den længere. 
    Vinen er en af de bedste fra Mascota vingården i det højt liggende Uco syd for Mendoza i Argentina. 

Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid ... 65,-

hvid riesling, grüner veltliner eller rød zweigelt, Østrig

GODT  køb + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Riesling er tør, aromatisk vin med god syre og længde. God til prisen, ikke top. Foretrækker marginalt den meget aromatiske, sprøde og tørre Veltliner. Rydberg roser den lette røde Zweigelt, som er frugtig og blød, men også rimeligt fyldig (2024 får 5*/Rydberg + godt køb). 

    Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien. Familien er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre til rimelige priser. 

Barbaresco Riserva... 139,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Terre dei Celti. Vinene fra Sarotto, er pålidelige snarere end superbe, og familien har dybe rødder i regionen. Helt ok, den fine 2018 ses stadig med 5* + godt køb fra Rydberg i Ekstrabladet og 4*/5 fra Skovenberg i Vinbladet. Men vil tro 2020 er på vej. 
    Senest smagt 2015 med bouquet med alder og dybde, men uden stor længde. Men lav pris for Riserva! 

Blue Water Bay rød/hvid... 65,-

Spier Pinot noir eller hvid sauvignon, Coastal, Sydafrika

GODT  køb + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Vil hellere købe Yealands sauvignon øverst, som tilmed er markant billigere! Men stadig godt køb.

    Jeg har ikke haft lejlighed til at smage denne Spier fra vinstokke i køligt klima -pinot'en blot 5 km fra havet.

    Vinene er lavet med vanlig omhu med høst tidligt om morgenen, lagring sur lie for hvid og malolaktisk gæring i ældre egefade for rød. 

Amaluna sparkling... 99,-

**** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Økologisk. Emiliana brut, Chile

Synes bedre for hver ny tapning, den er lidt unik og sjov at smage, men ikke længere det topkøb, den var for et par år siden til 79. Slet ikke ulig Champagne eller Crémant, så bestemt ikke topkøb! 

    Herligt brus, indbydende frugt med lidt kalk, ganske sprød med mærkbar syre (6,82 g/l), fyldig, middellang smag, dog med lille sødme (9,2 g/l), der generer "kendere", men glæder os, der nyder den som apéritif. 

   Vinen er 80/20 pinot/chardonnay fra biodynamisk drevne marker ved Casablanca (foto) nær det kølige Stillehav. 

    Sidste år blev tappet 130.000 flasker af denne vin, en bagatel for Emiliana, nok det største økologiske og biodynamiske domæne i Verden med over 1000 hektar Vin! 

    Vinen får brus på Champagne metoden og lagrer med bundfald 10-12 måneder før degorgering mod blot 6 måneder tidligere. Vinen får derfor en mere præcis smag ("autolyse") med præg af kalk og biscuit. 

     Den aktuelle vin er nok 2022, som fik 91p/Vinous og 90/JamesSuckling. En ældre årgang fik 5*/6 + godt køb, Rydberg i Spritnyt. 

Burmester 10 år Port "Denmark"... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Den har allerede fået 5* af Vinavisen og Vin&Co (Brugsens eget vinmagasin). Vinen er nok ret frisktappet, så jeg vil nok købe den nu og gemme den til jul, så den får lidt gavnlig flaskealder. 

ANDRE:
Canaja Gold rød/hvid, kr/fl v6: 49,83 (3* + godt køb), Ripasso'agtig vin med pæn koncentration. Lille sødme og lidt trættende i længden. 
Amarone Terre di Verona, 139 (4*), ok amarone i den lette, rimeligt tørre ende. 
Chianti Classico Storia Famiglia, 79 (4*), var topkøb til 59, ikke 79, kommerciel på den gode måde. 
Spier Signature rød/hvid/rosé, 49 (3*), god sydafrikaner, egentlig godt køb, men... kunne fås til 30 i foråret! 
Sunrise rød/hvid/rosé, 40 (2-3*), lillebror til Casillero del Diablo, ret enkel, men sympatisk vin. 

08/10/2025

Herlig hvid og jævn rød discount!

God sauvignon og riesling + rødvine, som ikke gør fortræd, men bestemt ikke begejstrer. Det et discount ferien i 365 og Netto. 

365discount har ofte fremragende køb, men rent vinmæssigt er uge 42 på det jævne, så efter nogle uger med eget opslag deler de i dag pladsen med Netto

    Southbank (55) er en herlig sauvignon, mens Mariella's (39) er en absolut ok vin fra Sydafrika. Og så er der Sumo Man (45), en let sødlig riesling og pinot til os, der i disse år ikke købe amerikansk riesling (og derfor sparer penge). Men du kan få bedre køb i storebror Brugsen i denne uge! 

    Netto's tilbud gælder fra lørdag og er få, men aggressive! Vinene er ikke min smag, men californiske Golden Zin (33,17 v6) er svær at slå til prisen. Og spiritus som Beefeater, Ballantine og Absolut vodka (89) kan jeg også skabe plads til i barskabet. 

BEDSTE køb: Southbank hvid sauvignon - Mariella's rød/hvid/rosé
GODT køb:  Notte Nera zinfandel - Sumo Man riesling + pinot gris - For You & For Me rød/hvid - Golden Zin zinfandel - Beefeater gin - Mindus 300 box rød/hvid - Ballantine whisky - Absolut vodka - Havana Club rom
ANDRE: Chester Falls zinfandel - Giordano organic rød/hvid
uge 42-2025

Southbank Estate sauvignon blanc... 55,- 

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 15/10

God hvid New Zealand. En typisk sauvignon med overdådig aroma af sød frugt, urt, passion og solbær. Frugten går igen i smag, som balanceres af sprød syre. Kunne fås til 49 tidligere i år.
    Lige så god eller endog bedre end dyrere vin som Selaks fra giganten Constellation og franske Pernod-Ricard (Brancott mv), der leverer 75% af al vin fra New Zealand.
      Vinen laves af Yealandsgrundlagt 2002 af Peter Yealand og er med 1500 hektar et af de største domæner i New Zealand. Vinmarkerne ligger ved Awatere og Wairau, en kølig del af det kølige Marlborough. 
      Vinmager Natalie Christensen var IWCs "årets vinmager hvid" og er efterkommer efter tipoldefar, som fulgte grundlovsfader Monrad fra Danmark til det fjerne New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke nær Hawke's Bay opkaldt efter den gamle vold, som engang var Danmarks sydgrænse. 

"Mariella's" rød/hvid/rosé... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 15/10

Stærke, men letbenede vine fra Savanha (Spier), Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika. Tappet i Danmark.  
Alle er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og. 
    Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var for 2-3 år siden bedste køb + 5* fra Skovenberg i Vinavisen: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag.". Rosé aldrig smagt. 
    Mariella's er også en posh restaurant, som ligger i Swartland en god halv times kørsel nord for Cape Town på vej mod Lesotho og Johannesburg.  

Sumo Man hvid... 45,-

Riesling eller Pinot Gris, Tyskland 

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 15/10

Vil du boykotte Trump, kan du vælge en tysk SUMO mand i stedet for en Kung Fu pige fra USA. Og samtidig spare mange penge.
    Vent en lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre. Perfekt til asiatiske retter, alt fra kinesisk Kung Fu over Sumo sushi til karry!   
    Pudsigt nok er Kung Fu fra Kina (som vi er lidt lorne ved!), mens Sumo er fra det vennesæle Japan! 
    Sumo Man er ikke hentet Over There, men i rieslings hjemegn -Rheinhessen Tyskland nær Frankfurt. Druen er groet i køligere klima, så du får en mere mineralsk vin. 
     Godt køb, da Sumo i Finland (ofte lav pris) står til 12€, dvs. 90 kr.

Notte Nera Zinfandel... 45,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 15/10

Langt væk fra de vægtløftere, som Syditalien synes at have som målgruppe for sin vin. Kun smagt én gang i festligt lag, men kan se, at Rydberg i Ekstrabladet gav en ældre årgang 5* + godt køb: "Mørke bær og krydderier i duften. Pæn intensitet og sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Simpel men vellavet vin med en pæn krydret afslutning". Prisen var 39 først på efteråret. 


For You and for Me, Moldova rød/hvid... 39,-

GODT køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 15/10

Vinene er fra Moldova, som har (haft) fint gammelt ry. Vinene er tappet i Danmark og burde være helt ok, ikke mindst den hvide. Den røde pinot noir får 3* af Rydberg i Ekstrabladet: "Simpel frugtig pinot noir med sødmefuld rød frugt og krydderier. Kort i smagen med en let tørhed".  
    Slet ikke topkøb, men god begyndervin med let restsødme også i rød. 

Golden Zin, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. Zinfandel Lodi California (tappet i Danmark).  

GODT køb + ** (2/5), Netto, lørdag-fredag 11-17/10

Skal jeg sige noget pænt -det er en rigtig god begyndervin med sin bløde sødme. (check dog tappedato på bagetiket -frygter dog aktuelt tilbud måske er lidt mindre god vin end jeg smagte).
    Jeg kan ikke rose denne vin (uagtet kun smagt én gang -i Bilka). En superkommerciel vin med lidt sødme, styrke og krydderi og ikke andet -men en god pris! 

Beefeater 40% Gin... 89,-

GODT køb + ** (2/5), Netto, lørdag-fredag 11-17/10

En gin skal holde minimum 40% alkohol -som Beefeater- og ikke 37,5% som Gordon's og andre. 

      Beefeater er vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (modsat  skotske Gordon og Tanqueray trods London-navnet). Beefeater destilleres på blot 9 botanicals og har de sidste 5 år fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). 

ANDRE

Mindus Liberty rød/hvid 300 cl box, 99 (2* + godt køb, Netto), superkommerciel, men ligegyldig Oz vin. Hvid ikke smagt. 
Ballantine whisky, 89 (3* + godt køb, Netto), nydelig letbenet whisky, i top til så lav pris!
Absolut vodka, 89 (3* + godt køb, Netto), rigtig god 40% vodka til rigtig god pris. 
Havana Club rom, 89 (3* + godt køb), 37,5% Cuba rom lagret 3 år. Nydelig frugt, den det smages desværre ikke i drinks! 
Chester Falls zinfandel, 55 (3*, 365discount), en kraftig, tør vin med masser af krydderi i næsen og ikke ret meget mere. Men let afkølet en god ledsager til en pizza. 5*/Vinavisen og testvinder i BT for 3 år siden. Tappet i Danmark. Ligner måske Golden Zin mere end 365 vil indrømme? 
Giordano Organic rød/hvid, 55 (3*, 365discount), ganske ok, men forglemmelig syditaliener, den hvide er chardonnay, den røde et mix. Økologisk og prisen var 49 først på efteråret. 

07/10/2025

Meny: Herlig Portvin + lidt fun fact om Chapoutier

En herlig mørk Portvin, god Rioja -og så Chapoutier Rhone, som vel ikke er i top, men stadig værd at købe. Md lidt fun fact til sidst! 

Ved du hvorfor Chapoutier har blindskrift på deres vinetiketter?

Selvom Meny byder på 3 best buys i denne uge, kniber det gevaldig med at lokke mine kontante æg væk fra Irmas og Brugsens kurv. 

    Becco Reale (79,95) er en klassisk og rigtig god Abruzzo på druen montepulciano. Faustino I er en superflot Rioja (99,95), som også ses i Netto og Føtex (til 99). Lagunilla "Optimus" (99,95) tror jeg ikke helt så meget på. 

    Til gengæld er Cockburn's sent tappede LBV vintage (79,95) netop det guldæg, der kan fås mig ind i Meny. Herligt glas til en blæsende regnfuld efterårsaften. 

    Til sidst Chapoutier Rhone (79,95), som Meny har hentet i Brugsen (hvor den stadig ses, marginalt billigere). Herlig typisk Rhone -så du får lidt viden om det sympatiske hus. 

BEDSTE køb: Becco Reale Montepulsicano - Faustino I Gran Reserva - Cockburn's LBV Port

GODT køb: Rhone "Chapoutier" rød/hvid - Rob's Range shiraz-cabernet - 
ANDRELagunilla "Optimus" Rioja - Collosorbo Toscana - Baron de Vilar Reserve Port - Marsan Bordeaux - Glenmorangie 12 år whisky

uge 41/2025

Becco Reale Montepulciano... 79,95

2019 VignaMadre, Abruzzo, økologisk

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 9/10

Kendte slet ikke denne vingård, der leverer klassisk montepulciano fra Abruzzerne. 2019 har fået både 90p/WineEnthusiast og de sjældne 3 glas fra Gambero Rosso -meget sjældent for så billig en vin.

    Ikke smagt, men loves en mørk, fyldig vin med kirsebær i næsen og en lang, fast og moden eftersmag
    Vingården ligger i Pescara for foden af "Støvlens" højeste bjerg og har i 200 år tilhørt familien di Carlo, i dag Giannicola (f. 1965) og sønnerne Federico og Daniele. Vingården har i 30 år været drevet økologisk. Becco Reale er en af de gode vine, som lagrer 6 måneder i store egefade. 

Faustino I Gran Reserva "75"... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 9/10
Rioja. Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-11 år. Den sorte etiket hylder husets mangeårige leders 75 års dag. 

    En ung 2016 har fået 92p/Spectator, 2015 fik 93p/Peñin, mens 2014 lidt overdrevet fik 95p/WineEnthusiast og mere realistisk 93p + bedste køb fra Rydberg. 
    Jeg har set den i Spanien i restaurant (225 kr) og på web og i  supermarked (Corte Inglès, 150 kr). I restaurant ofte samme pris som Murrieta Reserva eller Muga, som koster 160-250 i herhjemme (og 300 hos Laudrup, men det må vist være kunstig normalpris!). Murrieta er en bedre vin, dog! 

Lagunilla "Optimus" Rioja ... 99,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 9/10

Set i 2016, som ikke har fået ratings. Har aldrig smagt denne særlige Reserva fra det store Lagunilla hus (del af Concordia gruppen, som også omfatter det velkendte Paternina og Monistrol cava). 

    Skal være mere koncentreret -"Optimal"- end den normale blide reserva. Vent en magtfuld, koncentreret vin, nok mere frugtig end Faustino, men også kraftigere. 

    Slet ikke topkøb. Prisen var 89 sidst -og så kan du jo få CUNE til 50 i Brugsen (tilmed nok bedre vin!). 

Rhone "Chapoutier" rød/hvid... 79,95
GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 9/10

Rød smagt flere gange i de seneste år,  fuld frugt med masser af bær og krydderi. Middel til stor krop og god længde. Kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? Et andet navn er Belleruche. 
    
Hvid
ikke smagt i mange år, cuvée af clairette og hvid grenache, frugtig, frisk. 2023 fik 90p/JamesSuckling.
    Chapoutier er kendt fra Brugsen, men ses nu i Meny (desværre marginalt dyrere). Vinen er i serien  "Incontournable", dvs en af dem, man bør smage, i Chapoutiers hierarki placeret på samme hylde som Belleruche (måske samme vin), men på hylden under Jalabert! 

    Chapoutier er et af de store historiske huse i Rhone, især kendt som vigtigste ejer af Hermitage bjerget. Michel Chapoutier (foto) overtog ledelsen i 1988 og har ført huset til tops, bl.a. med biodynami og vægt på mest muligt frugt, dvs mindre eg, filtrering og klaring.
    Standarden er generelt høj -for mig bedre end nabo Guigal. Bemærk også blindskrift -"Braille"- på etiketten, en hyldest til Maurice Monier de la Sizeranne, som forfinede blindsriften. 

    Han ejede også en god bid af Hermitage, som Chapoutier købte i 1928. Den superbe Hermitage "Sizeranne" -engang husets bedste røde Hermitage- er opkaldt efter dette parcel. 
    Huset er -som Guigal- vokset ud af det nordlige Rhone. Stadig flere gode syd-Rhone vine, bl.a. under etiketten Morel (i Brugsen), men også god vin fra bl.a. Roussillon (Bila-Haut), Østrig, Alsace, Portugal og Australien. 

Rob's Range shiraz-cabernet, kr/fl v 6: 33,34

GODT køb + ** (2/5), Meny, indtil torsdag 9/10

6 fl: 200Ikke smagt og vil ikke bruge penge trods den meget lave pris. Vil tro, vinen ligner den billige Tanunda i Føtex. Men undrer mig lidt -på etiket er anført at druerne er høstet sent, men alligevel blot 13% alkohol -ikke just normalen i det varme indre, hvor denne vin gror. Nydelig etiket! 

Collosorbo, Toscana Rosso... 79,95

*** (3/5), shop.Meny, indtil torsdag 9/10

Trods det beskedne "Toscana" ligger denne vingård i Montalcino og leverer god brunello. Denne er deres mere ydmyge vinMedium dyb farve; indbydende frugt, fast, middel fyldig, pænt lang. 
    Druerne er sangiovese (alias brunello) + lidt cabernet og merlot med ingen eller kun lidt eg. 

    Jeg købte en, der lignede temmelig meget, til 50 kr for et par år siden. Etiketten var lidt anderledes, men mon ikke det er samme vin? I hvert fald en høj pris, når du kan få en mere and anstændig Rosso Montalcino til samme pris. 
    Tenuta Collosorbo er en af de mere dynamiske moderne vingårde i Montalcino. Vinen laves også af sangiovese, men tilsat lidt cabernet og får kun en smule eg. 
Foto: Laura Sutera Sardo er en af ejerene og også en af de få kvindelige vinmagere. 

Cockburn's LBV Port .... 79,95 

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 9/10
Set i 2018/19. Sød, lækker, rig duft, god lang smag, som gør den egnet til moden ost og dessert med f.eks. svedske2019 fik 90p/JancisRobinson, mens 2018 fik 92p/Spectator. Topkøb -global pris på 137 kr. 
    "Late Bottled" -sent tappet Vintage (LBV) - er midtvejs mellem mørk ruby og Vintage og til 80 kr lidt af et topkøb. Vinen tappes efter 4-6 år i store træfade og danner derfor sjældent bundfald modsat den ægte Vintage.  
    Cockburn er et af de mest kendte Portvinshuse, som i dag ejes af familien Symington (der også ejer Graham, Smith Woodhouse, DOWs og andre). Vinmager er den begavede (men travle) Charles Symington. 
      Meny tilbyder også Baron de Vilar Reserve Port (79,95, 4*), herlig tawny, flaske på 50cl -svarende til 120 kr for 75cl flaske- så ikke topkøb, desværre.

ANDRE:

Marsan Cadillac Bordeaux, 59,95 (3-4*), tæt på godt køb, men priserne i Bordeaux er i bund, så hvorfor er den stadig til 60 kr? Men behagelig, rimeligt klassisk Bordeaux. 

Glenmorangie 12 år malt whisky, 299,95 (4*), en gammel favorit i den blidere ende, men lidt dyr, når du hos konkurrenten kan få Singleton til 199!