Søg i 1400 opslag:

09/10/2025

Brugsen: Herlig hvidvin og sydamerikansk i top!

Den hvide sauvignon drue giver herlig vin, som er på rette plads sammen med en salat, skaldyr eller endog som glas i utide. Ikke mindst Flaxbourne til blot 50, som er endnu en vindervin fra New Zealand. 

Superbrugsen og Kvickly fortsætter på den vinøse 1.plads af danske kæder med superflotte vine til rimelige priser. 
    Flaxbourne er endnu en vin fra Yealands' "danske" vinmager, mens Trivento (49) er et af de bedste køb fra Sydamerika med herlig malbec (prøv også den unikke hvide malbec!). Novas til 45 er dog en rival (se andet opslag fra Coop). 
    Helt i toppen er dog Terrunyo carmenère fra Chile (99), som er stor amerikansk vin. Andre gode køb er bl.a. sydfranske Dissenay (især grenache, 43,83 v6), ugens billigste, fra Italien AP fra Verona (30) og en unik hvid Gavi dei Gavi (65), og Cognac Combeau XO (229).    

BEDSTE køb: Flaxbourne sauvignon blanc - Trivento Reserve rød/hvid - Terrunyo carmenère Single Block - Gavi dei Gavi "Sarotto" 
GODT køb: AP Verona rød/hvid/rosé - Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé - GM Aix Provence rosé - Unámine "Mascota" rød - Weinmacher" rød/hvid - Barbaresco Riserva "Celti" - Blue Water Bay rød/hvid -  Canaja Gold rød/hvid 
ANDRE: Amaluna sparkling brut - Chianti Classico "Storia Famiglia" - Amarone "Verona" - Spier "Signature" - Sunrise rød/hvid/rosé 
uge 42-2025

Flaxbourne sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299. set i 2023, Marlborough New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

"88p/100. Emmer af hyldeblomst i næsen. Fyldig med masser af stikkelsbær, æble, citrus og blomster i smagen. Fin syre og meget umiddelbar" -Rydberg om 2023 i Spritnyt (Godt køb til 59). 

Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, lidt frugtsødme får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi eller en salat. Og til pris, der er svær at slå!
      Yealand's leverer vinen fra stort privat domæne i Awatere i Marlborough, og her er Natalie Christensen chefvinmager. Hun er efterkommer efter danske familier, som fulgte med grundlovsfader Monrad efter nederlaget i 1864 på den lange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke. 
       Natalie har en bachelor i musik og master i psykologi, før hun kastede sig over vinen og bl.a. lavede albariño i Spanien og sauvignon på andre gode vingårde i New Zealand. Hun har siden 2018 været chefvinmager for Yealands, der laver stadig bedre vine, især hvid. Hun har været valgt som en af de mest indflydelsesrige kvinder i vinens verden af Drinks Business. 


Trivento Reserve rød/hvid.... 49,-

rød malbec, hvid malbec eller chardonnay, Argentina

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Den røde malbec er superb på en ukompliceret måde, masser af bærfrugt, en snert krydderi, egefri, middel fylde, afrundet med lidt syre (men ikke for meget), en rigtig god allrounder. For mig en klasse over Alamos og dermed langt bedre køb. 
    2022 fik 93p/TimAtkin og 91p/Descorchados, mens 2021 fik 92p/TimAtkin og 89p/Parker, temmelig vildt for vin til denne pris! Druerne er fra kølige Uco og lunere Lujan de Cuyo. 
    Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,,5%), meget frisk og sprød, god syre.
    De sorte druer høstes tidligt og får de sorte skaller (der giver farven) fjernet inden gæringen, som er kølig (10 gr!) og lang. 2022 fik 91p/Descorchados og 89p/Parker. 
    Trivento er den argentinske gren af Concha & Toro i Chile og ledes af 45-årige Marcos Jofré, som leder huset med stort talen (foto @diario UNO). Kommer du til Mendoza, ligger Trivento i byens sydlige udkant. Her kan bl.a. ses en flot permanent kunstudstilling.

Terrunyo carmenère ... 99,-

Block 27 Peumo, Cachapoal Chile

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 16/10

Meget lav pris på Terrunyo, hidtil solgt globalt til omkring 300 kr. Herligt for alle os, der elsker vin. 
    Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. Den matcher stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed i en anderledes stil takket være druen carmenère. 
    Carmenère er "nationaldruen" i Chile, men faktisk indfødt i Bordeaux' Médoc. Her tog vinlusen Phylloxera tog livet af druen blot få år efter, at nogle vinplanter var sejlet til Chile, druens nye hjemland.  
    2023, 22 og 21 fik alle 93p/TimAtkin, mens 2023 fik 5*/6 i Jyll.Posten. 2022 fik 95p/Decanter. 
    Carmenère er svær at gro selv i det lune Chile, da druen skal høstes sent for at opnå modenhed Vinen kommer fra Blok 27 i Peumo marken på terrasser over Cachapoal floden. Vinen lagrer 9 måneder i små egefade, 60% nye. Det hele beskrives på den meget detaljerede bagetiket. 

Gavi dei Gavi "Sarotto"... 65,-

Cortese Commune dei Gavi, Italien

BEDSTE køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/9

Et unik tør hvidvin, som du ofte skal betale op mod 200 kr for -uden nødvendigvis at få en bedre vin! 

    Druen er cortese, som ikke har stor aroma -faktisk er vinen ikke ulig Chablis, og hos Sarotto bliver det til en ret neutral vin uden stor aroma, men herlig friskhed, sprød og pænt lang smag. 
    Vinen er som andre fra Italien bedst som ung, men vil du, kan den gemmes nogle år og vil vinde i bouquet (og miste i friskhed!). 
    2022 fik (med anden etiket) 94p/TastingPanel og 2023 91p/Decanter.
    Gavi var oprindelig det eneste hvide Cru fra regionen omkring Barolo og derfor ofte alt for dyr. De dyreste og bedste kom fra selve "Commune dei Gavi", hvor Sarotto i generationer har ejet vingård.   

AP Verona rød/hvid/rosé... 30,-

Verona, Italien  

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Simple, men ganske ok bordvin fra kooperativet i Valpantena i Valpolicella. Kun rød, som har lidt frugt, bærsødme i duft, men rimeligt tør smag. Gør ingen fortræd. Hvid burde være ganske ok, men tør ikke spå om pink.

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 54,83

6 fl: 329rød pinot noir eller grenache, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Meget lig lignende -men dyrere- vin i Meny og Rema1000, som leveres af samme firma. 

    Rød Grenache er stærk, ikke lang, men tør, frugtig og krydret, meget anvendelig. 

    Pinot smager godt, men mangler intensiteten i Bourgogne og frugten i tysk spätburgunder. Let til bens trods styrken og med tydelig hindbær i næsen over lidt krydderi.

    En let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde.
    Rosé er tør og letbenet, diskret aroma, helt ok, men for mig lidt anonym.

G.M. Aix Provence rosé... 65,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

En nydelig rosé med diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag -simpel, god madvin. Ville nok være endog bedre med skruelåg. For mig mindst lige så god som mange dyre fancy flasker fra Provence og omegn.  

    GM står for Gabriel Meffre i Gigondas, som også leverer Chasse Rhone. Etienne Meffre leder stadig huset, som dog er ejet af familien Jeanjean. Generelt pålidelig vin. 

Unánine Gran Vino ... 99,- 

GODT  køb + ***** (5/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Du kunne købe lillebror Mascota til 50 (v6) indtil torsdag. Denne er bedre -der er "unaninous" -total enighed!- om, at det er stor vin. Global pris på 166. 

    Et blend af cabernets og malbec med et år i små egefade. 5 små stjerner. En magtfuld, meget frugtig vin med god længde, måske lidt poleret til at være helt i top. 2022 fik 92p/JamesSuckling, 2021 fik 93p/JamesSuckling og 94p/Descorchados. 2019 var ugens bedste køb med 5*/Rydberg. 
    Kan være lidt hård 2-3 år gammel, i reglen bedst efter 4-6 år, selvom der nok skal være nogle, der vil gemme den længere. 
    Vinen er en af de bedste fra Mascota vingården i det højt liggende Uco syd for Mendoza i Argentina. 

Pfaffl "Weinmacher" rød/hvid ... 65,-

hvid riesling, grüner veltliner eller rød zweigelt, Østrig

GODT  køb + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Riesling er tør, aromatisk vin med god syre og længde. God til prisen, ikke top. Foretrækker marginalt den meget aromatiske, sprøde og tørre Veltliner. Rydberg roser den lette røde Zweigelt, som er frugtig og blød, men også rimeligt fyldig (2024 får 5*/Rydberg + godt køb). 

    Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien. Familien er på få år blevet lidt af en stjerne i Østrig. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre til rimelige priser. 

Barbaresco Riserva... 139,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Terre dei Celti. Vinene fra Sarotto, er pålidelige snarere end superbe, og familien har dybe rødder i regionen. Helt ok, den fine 2018 ses stadig med 5* + godt køb fra Rydberg i Ekstrabladet og 4*/5 fra Skovenberg i Vinbladet. Men vil tro 2020 er på vej. 
    Senest smagt 2015 med bouquet med alder og dybde, men uden stor længde. Men lav pris for Riserva! 

Blue Water Bay rød/hvid... 65,-

Spier Pinot noir eller hvid sauvignon, Coastal, Sydafrika

GODT  køb + *** (3/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Vil hellere købe Yealands sauvignon øverst, som tilmed er markant billigere! Men stadig godt køb.

    Jeg har ikke haft lejlighed til at smage denne Spier fra vinstokke i køligt klima -pinot'en blot 5 km fra havet.

    Vinene er lavet med vanlig omhu med høst tidligt om morgenen, lagring sur lie for hvid og malolaktisk gæring i ældre egefade for rød. 

Amaluna sparkling... 99,-

**** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Økologisk. Emiliana brut, Chile

Synes bedre for hver ny tapning, den er lidt unik og sjov at smage, men ikke længere det topkøb, den var for et par år siden til 79. Slet ikke ulig Champagne eller Crémant, så bestemt ikke topkøb! 

    Herligt brus, indbydende frugt med lidt kalk, ganske sprød med mærkbar syre (6,82 g/l), fyldig, middellang smag, dog med lille sødme (9,2 g/l), der generer "kendere", men glæder os, der nyder den som apéritif. 

   Vinen er 80/20 pinot/chardonnay fra biodynamisk drevne marker ved Casablanca (foto) nær det kølige Stillehav. 

    Sidste år blev tappet 130.000 flasker af denne vin, en bagatel for Emiliana, nok det største økologiske og biodynamiske domæne i Verden med over 1000 hektar Vin! 

    Vinen får brus på Champagne metoden og lagrer med bundfald 10-12 måneder før degorgering mod blot 6 måneder tidligere. Vinen får derfor en mere præcis smag ("autolyse") med præg af kalk og biscuit. 

     Den aktuelle vin er nok 2022, som fik 91p/Vinous og 90/JamesSuckling. En ældre årgang fik 5*/6 + godt køb, Rydberg i Spritnyt. 

Burmester 10 år Port "Denmark"... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/10

Den har allerede fået 5* af Vinavisen og Vin&Co (Brugsens eget vinmagasin). Vinen er nok ret frisktappet, så jeg vil nok købe den nu og gemme den til jul, så den får lidt gavnlig flaskealder. 

ANDRE:
Canaja Gold rød/hvid, kr/fl v6: 49,83 (3* + godt køb), Ripasso'agtig vin med pæn koncentration. Lille sødme og lidt trættende i længden. 
Amarone Terre di Verona, 139 (4*), ok amarone i den lette, rimeligt tørre ende. 
Chianti Classico Storia Famiglia, 79 (4*), var topkøb til 59, ikke 79, kommerciel på den gode måde. 
Spier Signature rød/hvid/rosé, 49 (3*), god sydafrikaner, egentlig godt køb, men... kunne fås til 30 i foråret! 
Sunrise rød/hvid/rosé, 40 (2-3*), lillebror til Casillero del Diablo, ret enkel, men sympatisk vin.