Søg i 1400 opslag:

24/10/2025

Moderne spansk og italiensk

Spansk og italiensk vin, der vil nyfortolke klassikerne. Men desværre næppe nytænkende! 

Så uge 44 er ikke ugen, hvor Bilka trækker i os på vinbudget: 

    Spanske Kingpin (44,83 v6) er dog et rigtig godt køb, både rød og hvid. 

    Der er et par ok tilbud fra Italien som Rossogrande (36,50 v6) og Chianti "Borgo del Pascolo" (50). Ripasso "Rocca Alata" (59) og den fine Brunello "Campogiovanni" (175) kunne fås til lavere pris tidligere i år. 

BEDSTE køb: KingPin rød/hvid
GODT køb:  Arche "Rossogrande" - Ripasso "Rocco Alata" - Chianti "Borgo Pascolo" - Brunello "Campogiovanni" 
ANDRE: Stellenhof - Capolavaro "Appassimento" - Crémant "Calvet"

uge 44-2025

Kingpin rød/hvid, kr/fl v 6: 44,83

6 fl. 299, rød, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien
BEDSTE køb + *** (4/5) Bilka, indtil torsdag 30/10
Moderne spanske vine med smukt udstyr fra Felix Solis i Mancha. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang. 
    Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.


Le Arche "Rossogrande", kr/fl v6: 36,50

6 fl: 219, Italien

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/10

En moderne Ripasso-type på Verona's gængse druer, bl.a. corvina. Vinen smager lidt syditaliensk, men kun smagt 3 gange med års mellemrum. Fyldig, rund, krydret, men med pæn balance. En pleaser, så jeg vil hellere have mere typisk Verona vin som Bardolino, som i reglen sælges til samme pris, let og frugtig. 

Til samme pris Stellenhof rød/hvid Sydafrika (2*), ok, samt Capolavaro "Appassimento" (6 fl: 219, 2*), som jeg helst undgår, desværre. 

Chianti "Borgo al Pascolo"... 50,-
GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/10

En såkaldt nyfortolkning af den ofte tanniske Chianti, men jeg savner lidt kant! Blød Chianti, frugtig, simpel og ligefrem. Men meget behagelig og vellavet med kold gæring og ikke skyggen af eg. Drik den nu, mens den har sin frugt. 

    Men trods 99p (!) i ældre årgang fra en ikke særlig kritisk ItalianWineGuy end ikke nær den langt finere Classico San Felice (59 i Bilka i oktober). Den får ros af seriøse kritikere (bl.a. Parker). 

Ripasso "Rocca Alata"... 59,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/10

Kunne fås til 50 kr i juni 25, men 59 er også en god pris, selvom jeg fortsat foretrækker stadig Pagus Bisano (59 i Coop365).   
Et mærke fra kooperativet i Soave. En middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). 

Brunello "Campogiovanni"... 175,-

GODT køb + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 30/10

"Johan's Mark" vingården ejes af det gode Chianti-domæne San Felice og leverer flot brunello, ikke sværvægter, men en meget attraktiv, relativt blød stil (gr mere sandet jord). Campogiovanni er meget pålidelig år efter år. Senest smagt i 2016, men den aktuelle årgang kendes ikke. Men skal have fået 94p/JamesSuckling. 

Crémant Calvet hvid/rosé... 75,-
Bordeaux rosé eller hvid brut (tør), demisec (sød)
*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 30/10

En basis-Crémant med flot udstyr, men ikke just fund et Bilka-fund (stod til 59 i juli). 75 er også ok pris! Vinen laves på Champagne-metoden på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet, merlot suppleret i den hvide udgave med hvid semillon. 
    Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er tør, men ikke så det bider. 89p/Rydberg 09/22. Den søde aldrig smagt. 
    Den tørre rosé skal være bedre, men ikke smagt. For 4-5 år siden 89p/Decanter og 5* i BT.