Søg i 1400 opslag:

12/09/2025

Meny: Bordeaux, riuesling og andet!

Meny tilbyder igen flot Bordeaux, Rhone og riesling og overstråler helt rivalen Føtex. Victoria fra Haut-Médoc og Lirac fra Rhone er mere end et kønt navn til en lav pris.  

Meny sætter -igen i uge 38- totalt rivalen Føtex i skyggen. Bedre priser og langt flere -og gode- avistilbud. Faktisk synes Meny at være den eneste seriøse (men lidt dyrere) rival til Brugsen, som er svær at overgå i denne tid!
    Jeg elsker navnet Victoria (79,95), som næsten passer til vinen -en stor dronning i en beskeden flaske. Meny har god Bordeaux, men lidt synd, at 2023 Tour de Bossuet (89,95) er steget lidt i pris. 
    Riesling er en anden specialitet fra Meny -August Kesseler fra Rheingau (99,95) er dyr, men mere end prisen værd, mens Peter & Peter riesling og pinot har fået mere konkurrence de seneste år, men stadig er topkøb. 
    Endelig en god Maremma Ornello og Allegrini fra Italien, Rioja fra Spanien samt lidt stærk alkohol til en blid pris. 

BEDSTE køb: Victoria Haut Medoc - Lirac "Olivier & Lafont" - August Kesseler Riesling - Peter & Peter rød/hvid/rosé - Faustino I Rioja Gran Reserva - Tofterup Organic rød/hvid - Valdouro 10 års Port
GODT køb: Tour de Bossuet Lalande de Pomerol - Brancott sauvignon blanc - Allegrini "Belpasso" - Maremma "Ornello" - Beefeater gin - Cognac Braastad VSOP - Martell VS Cognac - Chianti "Borgo Pascolo" - Den Kgl Livgardes Port - Ballantine whisky - Absolut vodka
ANDRE køb: Corte Giara Amarone - Nebbiolo Langhe "Natale Verga" - Maybach riesling tør/sød - Champagne Cuperly -Barbera "Costa Bussia"

uge 38-2025

Victoria Haut-Médoc... 79,95

Set i 2020, Cru Bourgeois

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 18/9

Det charmerende lille slot har historisk leveret vin med mere tannin end charme, men den rige ejer Richard har forbedret vinene i nyere årgange, som laves af den dygtige Clauzel med råd fra den celebre Eric Boissenot

    Så vent en vin med masser af frugt, god fylde, fast og tør, men med lidt frugt og fedme i smagen, som lover godt for 4-5 år på flaske. Den mangler dog klassen fra vingårde på det dybe grus nær floden 

    Kender ikke aktuel årgang, men kan se, at 2020 har fået 90p/JamesSuckling og 2022 89p fra samme ex-redaktør af WineSpectator. 
    Slottet dækker ialt 60 hektar (fordelt på Bourdieu og Victoria) tæt på grænsen til St Estèphe. 60% cabernet, 40% merlot gror på lidt tung jord -mere ler end grus. Vinen laves af de bedste fade (resten sælges under 2 andre etiketter). 
    Navnet? I 1875 holdt 2 englændere picnic på jorden og lavede tegninger af slottet Coutelin, som de kaldte Victoria efter dronningen af Imperiet! Navnet slog an, og slottet har båret navnet i 150 år -såvel som det engelske våbenskjold over porten til slottet! 
    Ejer Richard er vinhandler og ejer flere slotte, bl.a. det gode Barbe i Bourg foruden det fine la Nerthe (Chateauneuf du Pape) samt Tours og Corcelles (Beaujolais). 

Lirac "Olivier & Lafont" ... 79,95

Cru du Rhône

BEDSTE køb + ****  (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 18/9

Rød grenache (75%) + syrah. Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin.

    Lirac er kendt af få og selv Føtex og Bilka synes at have opgivet at sælge deres Lirac fra Auguste Bessac, selvom den kun er lidt dyrere end standard Rhone! 

    Bordeaux-fanatikere forveksler den endog med Listrac fra Médoc! Arrogante franskmænd går ud fra at du ved, at Lirac ligger stik vest for Chateauneuf og har 904 indbyggere (altså hele kommunen!), så ordet Rhone ses ikke på etiketten! Lirac er et af de ældste Crus i Rhone-dalen (1947, 25 år før Gigondas blev et Cru!). 
      Vinen fra de to vinmagere Baptiste Olivier (foto) og (Gérald) Lafont er ofte gode køb. De tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn. De har fortid i flere kældre i Europa og USA, før de i 2011 købte en kælder i netop Lirac, hvor denne vin kommer fra.  
      Min erfaring med huset er begrænset, men jeg har generelt fundet den almindelige Rhône og Lirac langt bedre køb end de langt dyrere vine fra f.eks. Châteauneuf.

August Kesseler Riesling trocken... 99,95

2023 Sandgrub, Michelmark eller Schlossberg, "Erste Lage", Rheingau Tyskland

BEDSTE køb + **** (4/5),  Meny, indtil torsdag 26/9

En fint koncentreret tør hvid med middellang smag. Overlegen i duft og sprød eftersmag -og er endog bedre den følgende aften.  
    Kesseler's vine er af høj kvalitet uanset årgang takket være begavet vinmageri. I dag ses 2023, men de kan meget vel være bedre end de gode 2021 og 22. 
    Har aldrig smagt dem samtidig, men vent en mere elegant, superfrisk Schlossberg fra stejl skråning over Lorch. Sandgrub og Michelmark er nok lidt blødere med mere fylde, men stadig en rig,, klar riesling aroma. De kommer fra fladere marker neden for de store skråninger. 
    Alle 3 er "Erste Lagen" -"1.Cru"- defineret af VDP (Deutsche Prädikatsweingüter, en forening af førende vingårde), men ikke "Grosse Lage", de bedste vinbjerge
      Kesseler er et af de fine domæner i Rheingau, for mange toppen af tysk riesling. Ligger i den maleriske lille by Assmannshäusen, (foto viser svævebanen og vinbjerget Höllenberg). 
    Kesseler leverer måske byens bedste røde. For 100 år siden ejede vingården blot 2,5 hektar, men siden begyndte vingården at vokse, og unde August dækker vingården i dag 38 hektar fra Lorch i vest til Kiedrich og Erbach i øst. 
      Vingården har et fint ry (4*/5 i Gault-Millau) for både rød pinot (1/3) og hvidvin (2/3). Vingården er medlem af VDP, en gruppe af Tysklands bedste vingårde, hvis flasker prydes af en vinøs ørn på kapslen.

Tour de Bossuet Lalande de Pomerol... 89,95

2023 Bordeaux Frankrig

GODT køb + **** (4/5), shop.Meny, indtil torsdag 18/9

Prisen er steget med 10 kr i forhold til i foråret, da den ramte hylderne, men har fortsat ikke smagt vinen fra denne ganske lille vingård på blot én af de 1100 hektar, som Lalande de Pomerol dækker. 

    SÅ vinen ere ikke længere så attraktiv, når du i sidste uge kunne købe en superflot 2022 Moines fra St.Emilion til 79 eller rigtig god Médoc til 59. 

     2023 er ikke helt så pålidelig en årgang som 2022 (eller 2019-20), men leverer faktisk rigtig flot vin i en frugtig, afrundet stil med mere fylde end 2021. Nyd vinen i dag for sin frugt i både duft og smag, eller gem 4-5 år, nok har fine tanniner, men p.t. skjult af frugten.  

    Lalande de Pomerol har både druen merlot og historie til fælles med nabo Pomerol. Begge var del af Tempelherreordenen i Middelalderen, som husede herberg og hospital til pilgrimme på caminoen. Byens vartegn er Johannitter kirken fra 1200-tallet med det åbne klokketårn. 

    Tour de Bossuet er ganske lille vingård, som hører sammen med Pont de Guitres (med 3,5 hektar også lille) ledes af den dygtige vinmager Rémy Rousselet. 

Peter & Peter rød/hvid/rosé... 49,95

Riesling Trocken eller Feinherb "Steillagen", Pinot Noir rosé Mosel, rød Pfalz, Tyskland

BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre, Trocken er tør uden at overdrive, med lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig mere end drikbar og et rigtig godt køb.  

    Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet. 
    Pink er tør og let, lidt spinkel i duft og smag. Og ret unikt er druerne fra kølige  Mosel, et sikkert tegn på global opvarmning, for det ville ingen tro i 90erne!  
    Peter & Peter er husvine ved den store Mosel musikfestival med en lang række koncerter i juli og august langs hele Mosel fra Koblenz til Trier (mange dog i Bernkastel). 

      Vinene laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller) i Zell, et af Tysklands største vinhuse. Garvede læsere vil kende den hyggelige by Zell fra "Schwarze Katz", men i dag leder man i reglen forgæves efter en sort kat! (foto). 

Brancott sauvignon blanc... 59,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9

New Zealand. Tør, dufter af græs, grape, rig tropisk frugt, fyldig, markant syre, stadig markant i sit udtryk trods en lille restsødme i slutningen

     Brancott hed tidligere Montana og var det første hus til at sælge såvel sauvignon som pinot noir fra New Zealand (1979 -ældre er salget af god vin i New Zealand ikke!). 

    I 1990 besøgte dronning Elizabeth huset og plantede en vinstok. Det har i mange år været ejet af franske Pernod-Ricard, som også ejer bl.a. Jacob's Creek og Orlando i Australien. 

    Brancott har æren af at være kalder sig "estate", men langt det meste købes udefra, da der alene af denne vin sælges 12.000.000 flasker årligt, alle fra Marlborough! Trods millionerne er vinen faktisk god med bl.a. 85p/SerenaSutcliffe til 2023. 

Allegrini "Belpasso"... 59,95
GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Engang var Allegrini et rigtigt godt familiehus i Valpolicella. I dag er det et stort hus, der udover vin fra egne marker henter masser af vine fra Veneto, bl.a. under navnet Corte Giara. 
    Denne er fra Veneto -dvs. stort område- men druerne er de klassiske fra Valpolicella -corvina (40%), corvinone (20%) rondinella (20%) + 20% cabernet og merlot. En lille del (15%) får let tørring. Vinen lagrer et lille år på store egefade før tapning. 
    Ikke smagt, men har et ry som en god dagligvin, vent en ripasso-type i stil med Annaberta's Canaja eller Jairo. dvs. stærk, rund og frugtig.
    Vi er langt fra Amarone ikke kun i pris: Allegrini's billige Corte Giara Amarone 199,95, 4*/5). 
Nebbiolo "Natale Verga"... 79,95
*** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9
Dyrere end SanSilvestro's nebbiolo, så måske også bedre. Natale Verga har flotte etiket og udstyr! Det har et gigantisk firma råd til. Personligt vil jeg gå med SanSilvestro (ofte tilbud 59,95). 
    Vent en mørk vin med god frugt, solid fylde med markant syre. En anden cuvée har fået omkring 90p/JamesSuckling i nyere årgange. 
    Natale Verga ejer lille vingård i Barolo, solgt under navnet Colli Rosso. Verga bor langt fra Barolo ca. 20 km nord for Milano (ret tæt på Seveso, kendt fra Hoffmann-la Roche's gigantiske udslip af det meget giftige dioxin i 1976). 
    Det meste af husets salg er billig dagligvin, solgt under utal af navne og etiketter (alle flotte). Huset har lager på 55 mill. liter og tapper 25.000 fl/time. 

Maremma "Ornello"... 129,95

GODT køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 18/9
Et godt køb fra Castellare's Maremma domæne, Rocca di Frassinello, ejet sammen med Rothschild (fra Lafite). Området er blidt bakket og ligger mellem Sassicaia og Scansano (af morellino/sangiovese ry). Navnet Ornello kan også få enkelte til at tænke på Ornellaia, en af de store (dyre) vine fra naboen Bolgheri! 
    Druen sangiovese (40%) modner lettere end i Chianti, da vi er tættere på det lune Middelhav, mens  franske druer cabernet, merlot og syrah (20% hver) også modner fint. Vinen er markant blødere, kraftig og indbydende i sin stil. 2022 fik 92p/JamesSuckling.  

Faustino I Rioja... 99,95

Gran Reserva Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Trods prisen (ofte 100 på tilbud i Brugsen, Føtex og Meny) altid et topkøb. Den koster i hjemlandet Spanien ofte det samme som vin, der er langt dyrere i Danmark (som Muga). 
.        Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. Alle nye år har fået 90+p/100 af gode kendere. 

Tofterup Organic rød/hvid... 45,-
øko, rød Tempranillo-shiraz , hvid macabeo-sauvignon, Spanien
BEDSTE køb + *** (4/5), shop.Meny, indtil tirsdag 30/9

Brødrene Tofterup henter disse økologiske vine i en kælder i Cuenca Mancha. Rød 2022 og 23 fik flot 88p/Peñin. En ældre årgang fik 5* af Rydberg: "Frugtig og umiddelbar med masser af røde blommer, kirsebær og krydderier i smagen. Pænt balanceret, meget imødekommende med en saftig afslutning". Den hvide ikke smagt, men en kold gæring giver lidt neutral smag, hjulpet lidt af sauvignon aroma.

Maybach Riesling tør/halvsød... 45,-

*** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Rheinhessen. Kommer slet ikke nok i Meny, så heller ikke denne er smagt. Men et mærke fra giganten Peter Mertes ved Mosel, men vinen er fra (det billigere) Rheinhessen. Gå efter den tørre, som nok har god frugt og lidt syre, takket være riesling druen. Den søde er nok også være helt ok.

Champagne Cuperly... 219,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Jeg kendte ikke navn og har ikke smagt vinen. Vent en fyldig, rimeligt tør vin med intens bouquet (biscuit). 60% pinot noir, 40% chardonnay. Kan være godt køb, men ikke sikker. 

    Familien Cuperly har boet i Verzy Grand Cru siden 1790erne og begyndte at lave deres egen vin fra 1940erne. Denne cuvée er ikke fra Cru-marker. 
    "Grande Reserve" er (trods navn) en basisvin, som har fået pæne, men ikke prangende noter, bl.a. 91p/Dussert-Gerber, en ofte temmelig gavmild fransk guide.

Valdouro 10 år tawny Port.. 99,95

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 18/9

En god, klassisk 10 årig Port med nydelig bouquet og ret sød, pænt lang smag. Valdouro er ét (af mange) mærker fra Taylor Fladgate familien, som vel mest er kendt fra mærkerne Taylor, Fonseca og Krohn. Deres 10 årige tawny er normalt (for) dyr, så måske kanaliserer de overskydende vin ud under andre navne som dette. Kan være identisk med Taylor eller Fonseca.

Beefeater 40% Dry Gin... 89,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Beefeater er vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (både Gordon og Tanqueray kommer trods London-navnet fra Skotland). Og Beefeater af blot 9 botanicals er den mest præmierede gin, som de sidste 5 år har fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). 

Cognac Braastad VSOP... 189,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Har ikke smagt denne, ældre (og bedre) end VS, der kunne fås tidligere i år til 170. Så bedre køb. Husets gamle Cognac (XO og Extra) er begge  fremragende. 
    Nordmænd har altid været bedre til Cognac end os danskere! Englænderne har Hine, men nordmænd har og har haft ejerskab af mindst 3 fine huse i Cognac -LarsenBache-Gabrielsen (også kendt som Dupuy) og Braastad (også kendt som Tiffon). 
    Sverre Braastad (foto) rejste som 20-årig til Cognac, hvor han blev sælger for Bisquit, hvor hans onkel var økonomichef. 
    Han giftede sig i 1913 med Edith Rousseau, arving til Cognac Tiffon, som han blev leder af i 1919 indtil sin død 99 år gammel i 1979. I dag ledes huset af børn og børnebørn og sælger både som Tiffon og Braastad. 
    Af de "norske" huse er kun Larsen ikke længere familieejet -det blev i 2012 købt af Rémy-Martin. 

Martell VS Cognac... 189,95

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 18/9

Det er svært at begejstres over Martell, men VS er helt akceptabel, især til 190 (aktuelt 269 i Bilka). Martell er kendt for blød stil. Den destilleres fra ren vin -dvs. uden det lette bundfald fra gæringen, der giver mere aroma. Men de leverer en let, blød Cognac, selvom denne formentlig kun er lagret i 3-4 år. Denne er såkaldt "Single Distillery Cognac"!  


ANDRE køb:

Barbera "Costa Bussia", 79,95 (4*/5), en god barbera fra Sansilvestro's eget domæne. Middel fylde, god frugt, ret blød stil. Ikke helt Fontanafredda, synes jeg, så slet ikke topkøb.  

Chianti "Borgo Pascolo" 59,95 (3* + godt køb), meget kommerciel, blød Chianti med god frugt. Ikke typisk Chianti, dog. 

Den Kgl Livgardes Port 89,95 (4* + godt køb), en mørk ruby med god fylde og frugt. En Reserve, dvs. lagret over 5 år. 

Ballantine whisky ,, 89,95 (3* + godt køb), god slave-whisky med pænt udstyr. 

Absolut vodka ... 89,95 (3* + godt køb) 40%, en god vodka fra Skåne. 

11/09/2025

365: 3 vinøse topkøb i uge 38

En ganske god Ripasso, god crémant og en akceptabel australier til blot 30 kr, du har råd til lidt mere i 365! 

365discount har 5 års fødselsdag, og det fejrer de, mens vi er en del, der savner Fakta -godt navn- og Irma! 

    Men Ripasso "Falasco" (59) er superflot til 59 som også Haut-Mouleyre Crémant (59). Hardy er gigant i Australien og deres Stamp giver meget vin til blot 30 kr. 

    Og så har jeg svaghed for Kahlúa med dens mix af kaffe og rom (99). 

BEDSTE køb: Ripasso "Falasco" - Crémant "Haut Mouleyre" - Hardy's Stamp rød/hvid 
GODT køb: Spier 300cl box rød/hvid/rosé - Kahlúa kaffelikør - Ballantine whisky - Absolut vodka - Bacardi rom

uge 38-2025


Ripasso "Falasco" ... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 17/9

Lidt mere ripasso end mange, med fedme og fylde, rig frugt og god længde, men uden sødladenhed. Til ekstremt rimelig pris -det seneste tilbud på denne ex-Irma vin var 69! Og kan se, at du kan betale 14,5€ på webben for samme vin (og det endda i Italien, ca. 110). 

    Den aktuelle er nok årgang 2022 med bl.a. 90p/JamesSuckling. Han gav også 2020 90p, mens ældre årgang fik meget ros af Rydberg. 
    Vinen er et af de bedre mærker fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani


Haut-Mouleyre Crémant... 59,-

BEDSTE køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 17/9

Bordeaux. En tør, meget frisk og ren crémant med nydelig aroma og middel længde. Vinen fik i 2021 hhv 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast. 
    Haut-Mouleyre er glimrende slot i Cadillac og mindes også navnet fra den hedengangne Cordeliers kælder, som var pioner for mousserende Bordeaux med kældre i St Emilion. 
    Druerne er Bordeaux' merlot, cabernet og semillon, ikke Champagnes pinot noir og chardonnay, men stadig rigtig god cremant, som jeg gerne sætter til læberne. 
    I dag laves vinen af giganten GCF i Eschenauer's kældre syd for Bordeaux og kan ligne mærker , men  Bresson, Dulong eller Calvet. 

Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 30,-

rød shiraz-cabernet, hvid chardonnay-semillon, shiraz rosé, Australia (tappet i England)

BEDSTE køb + *** (3/5), 365discount, indtil onsdag 17/9

En ekstremt lav pris for ganske ok vin. Den røde er bedst, afrundet fylde, frugt og lidt krydderi i næsen, men uden at overdrive, lidt tørrere smag end mange i klassen. Hvid skal være ganske frugtig og med frisk syre -godt klaret, når den gror i meget varmt klima! Rosé nok lidt sødlig. 

      Hardy er et ikonisk og traditionsrigt (1853) hus, ejet af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988. Etiketten prydes af et frimærke fra 1937. 

Kahlúa Coffee Liqueur... 109,-

GODT køb + **** (4/5), 365discount, indtil onsdag 17/9

17%. En lignende likør som Isle of Moen kaffelikør står til 245 kr på destilleriet på Møn -for 50 cl. Måske bedre, ved det ikke, men alt for høj pris, når du kan få the original, Kahlúa, til 100 -for 70 cl. 
    Kahlúa blev skabt i 1936 af en gruppe venner fra Mexico og har siden gået sin sejrsgang i hele verden. Basis er (naturligvis) rom, blandet med kaffe, vanilie og formentlig meget andet. 89p/WineEnthusiast. Den nydes ofte ren -og kold- og er en vigtig ingrediens i bl.a. Black Russian. Og jeg kunne tænke mig at bruge den til iskaffe på en sensommeraften! 

ANDRE køb:

Spier 300cl vinbox rød/hvid/rosé.. 99 (3* + godt køb), bedst i frisk tapning (inden for 3 måneder), men husk at lufte vinen i glas, gr lidt mere svovl end samme vin i glas. Kun smagt på glas flaske, som er rigtig god.  

Ballantine whisky ,, 99 (3* + godt køb), god slave-whisky med pænt udstyr. 

Absolut vodka ... 99 (3* + godt køb) 40%, en god vodka fra Skåne. 
Bacardi rom... 99 (3* + godt køb) 37,5%. Ren og ret neutral for rom, men ganske elegant. 

08/09/2025

Meny UGE 37: Chablis og anden god hvid!

Vinkendere (som dig og mig) drikker mere hvidvin, og her er Meny et godt bud på et sted at købe ikke mindst Chablis, der måske er lidt bedre end hos rivalerne.

Chablis "Sarments (99,95) er tappet af bonden selv i kooperativet i Chablis, og det bør vine med så kendte navne altid være. Fra samme kælder også en lys og tør Aligoté (79,95). 

    Meny har også en god pris på bobler som en sød Malvasia til 79,95 -tilmed for en Magnum (= 2 x 75cl). Samt ok pris på Crémant fra Bordeaux (64,98 v2). Endelig en god pris på Pinot Grigio (49,95) fra den fine Vigna Madre kælder i Abruzzo. 

BEDSTE køb: Chablis "Sarments" - Bourgogne Aligoté "Minerales" - Perini & Perini Malvasia spumante 150cl - Misty Cove sauvignon - Pinot Grigio "Kriya"
GODT køb: Louis Bresson Crémant Bordeaux 
ANDRE køb: Mar de Frades albariño

uge 37-2025


Chablis "Sarments"... 99,95

BEDSTE køb + **** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 11/9

Chablis er så kendt en vin, at det bør være et krav, at vinen skal tappes i området -og helst af dyrkerne selv- som denne, der er et mærke fra Chablisienne, kooperativet i Chablis (der leverer op mod 1/4 af al Chablis). 
    God Chablis i den mere daglige ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.
    Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf 1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter. Sarments er som Pierrelée (op til 180 i Føtex og Philipson) et mærke, ikke et vinbjerg. De to vine kan meget vel være identiske. Kælderen har bedre mærker, men de er oftest for dyre. 

BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 11/9

Fra samme 

Chablisienne en god hvid ikke på druen chardonnay, men på den mindre ansete drue aligoté. En lettere, mineralsk (som navnet antyder) med diskret aroma og stor friskhed. Aligoté vil aldrig matche god chardonnay, men en god ledsager til skaldyr (eller til en halvdyr Ki'r med solbærlikør). Vin på aligoté er blevet sjælden og er ofte for dyr, så dette er faktisk et godt køb. 

Perini & Perini spumante 150cl... 79,95

Malvasia Dolce (sød) Magnum, Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 11/9

Kritikeren Maroni har kaldt denne boblende Malvasia prædikatet "den bedste søde mousserende vin", men jeg har ikke tillid til Maroni. Men det er tæt på halv pris, for du får 2 x normalflaske for 80 kr. 
    Vinen skal nydes helt ung -og måske har denne noget tid på flaske (evt check L nummer på etiket) -men den store flaske bevarer bobler og frugt bedre end mindre flasker. Så hermed en anbefaling. Men nydes hurtigt! 

Pinot Grigio "Kriya"... 49,95

BEDSTE køb + *** (3/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 11/9

Måske bedste køb, da vinen kommer fra den gode vingård Vigna Madre i Abruzzo, og vinen ses på webbutik til 95 (men nu er webben sjældent billigst). Et lille men -har kun set den i 2023, som måske kan være lidt træt? Men er vinen i orden, så vent en overdådig tør hvid med diskret frugt og lang, blød, tør smag. 
    Vigna Madre er god vingård, og Meny havde tilbud på den fine Becco Reale i foråret. Vingården ligger i Pescara for foden af "Støvlens" højeste bjerg og har i 200 år tilhørt familien di Carlo, i dag Giannicola (f. 1965) og sønnerne Federico og Daniele. Vingården har i 30 år været drevet økologisk. 


Misty Cove sauvignon blanc... 59,95
Marlborough New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Meny, indtil onsdag 4/6

En klassisk Kiwi sauvignon med overdådig frugt, middel fylde og fin syre. Ikke smagt. Rydberg giver den i DinVinguide 5*/6. 2023 har fået bl.a. 88p/WineEnthusiast, mens Meny nævner 93p/WIneOrbit og 91p/Decanter. 
    Fås også Blush rosé på sauvignon med lidt rød til at give farve. Let sødme, frugt, men også tilpas syre. Ikke smagt, men lyder fristende! 
    Huset er grundlagt af Andrew Bailey, som har solgt en masse NZ vine i Europa (bl.a. mærket FortyFour Degrees), før han startede sit eget hus i 2012. 

Albariño "Mar de Frades" ... 99,95

**** (4/5), shop.Meny.dk, indtil torsdag 11/9

Måske godt køb, men ikke smagt. Den fine drue albariño gror nær Atlanterhavet i Rías Baixas. En lysgul hvid med diskret, men fin aroma, pæn fylde over fine syrer. Vinen kan gemmes, men hvorfor? 2023 fik 91p/Guía Peñin, flot, men slet ikke top. 
    Vinhuset ligger i Arousa bugten skærmet mod de værste storme fra Atlanterhavet og var blandt de første til at tappe på blå flasker. Ejes af Zamora gruppen, som har givet Ramón Bilbao i Rioja en ny ungdom (ejer også Cruz de Piedra Duero og "43" likør). 

Cremant "Louis Bresson", kr/fl v2: 64,98

2 fl: 129,95, Brut hvid eller rosé, demisec (sød), Bordeaux

GODT køb + *** (3/5), Meny, indtil onsdag 11/9
Mærket er et (af mange) fra GCF's Eschenauer kældre, som leverer til de fleste kæder. Har ikke smagt denne cuvée, men prisen er p.t. lavere end hovedmærket Calvet (i Føtex/Bilka).   
    Pæn etiket, vinen typisk, meget frugtig, ren og tør, men uden elegancen fra god Champagne eller Crémant fra Alsace (som aktuelt Laugel til 69 i Brugsen) og Bourgogne. Rosé skal være rigtig god.