Søg i 1400 opslag:

22/08/2025

Bilka: Prøvekasse med 6 flasker er topkøbet

Et af ugens rigtig gode vinkøb er Montgras' kasse til blot 249 med 6 gode flasker, som viser, hvor god vin Chile laver i dag. 

Men ellers (endnu) en middeluge for Bilka, hvor de andre topkøb er Rhone "Charles Aîné" og Bordeaux "Charton" (som kunne fås til 33,17 v6 indtil 31/7!). Men stadig topkøb til 39! 

    Chablis "Calvet" (85) kunne også fås billigere sidste år, mens en superb Single Malt som Ardbeg kunne fås til 199 (i 2019) -lagret 10 år mod en 5-årig, som koster 279 i dag! Det skal dog siges, at Chablis stadig er godt køb, mens Ardbeg imponerer rigtig meget også til 279 som også de andre single malts. 

    Jeg tror Bilka tjener penge lige nu. P.S: husk den 6'er kasse med Montgras, et topkøb!

BEDSTE køb: Montgras Value Box - Rhone "Charles Aïné" - Bordeaux "Charton" - 
GODT køb: Chablis "Calvet" - Appassionante Veneto - Glenmorangie + Ardbeg + Benriach malt whisky  
ANDRE: Bourgogne "Calvet" - Rodet rød/hvid - Ripasso "Rocca Alata" - Diplomatico rom - Gin Mare - Kahlúa kaffelikør - Aperol 

uge 35-2025

Montgras Value Box... kr/fl v6: 41,50
6 fl: 249. 2 fl. Antu Syrah, 2 fl. Quatro rød, 2 fl. de Vine chardonnay, Chile

BEDSTE køb + **** (4/5)Bilka, indtil torsdag 28/8 

Tæt på superkøb -faktisk er den hvide rigtig god til 41,50, mens Quatro er i top til 50 og Antu superkøb til 60! 
2 fl. Antu Syrah er fra Ninquén bjerget i ColchaguaYppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2022 fik 92p/Descorchados, 2021 fik 93p/Descorchados.
2 fl. Rød Quatro er mix af "Bordeaux" (cabernet sauvignon, carménère og malbec ialt 75-80%) med balance af syrah. Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. En udadvendt vin med frugt, fylde og pænt lang. 2022 fik 90p/JamesSuckling, 2021 fik 91p/Descorchados. 
2 fl. Chardonnay Reserva -er en enkel, men rigtig god chardonnay, let, rimelig frisk og ren med den syre, som alt for ofte mangler i amerikansk chardonnay. 



Cotes du Rhone "Charles Aîné"... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 28/8

2023. Ved ikke meget om denne vin, men kan se, at den sælges på web til 80 kr. 

    Vent en meget frugtig, afrundet, fyldig rødvin uden støre karakter, men nok mere behagelig uden mad end Bordeaux'en. Et undermærke fra GCF, som ejer stort firma i Rhone. 

Bordeaux "Charton"... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 28/8

En fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. 2022 var rigtig god årgang. 
    At kunne købe Bordeaux i god årgang til blot 39 er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien! Vejret er køligere i Danmark, men Bordeaux har mere regn og blæst, da regionen vender direkte ud til det store, kølige Atlanterhav. Mens Danmark trods alt er i læ af både Norge, Irland og England!
    Vejret kan variere fra dag til dag, fordi det store Atlanterhav ligger lige uden for døren, og det nærmeste land mod vest er Canada! 
    Charton er et mærke fra giganten GCF. Foto: Porte Dijeaux i Bordeaux' gamle bydel.

Calvet "Chablis"... 85,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/8 
Solgt til 79 -for lav pris- sidste år, men 85 er også rigtig god pris for Chablis. 
    Let og tør, ganske frisk og sprød og ren neutral aroma. med lidt æble og citrus Lidt kort. Jancis Robinson gav 85p/100 til ældre årgang.  
    Jeg vil normalt aldrig købe en Chablis tappet 200 km fra den lille by (Beaune). Men Calvet ejes af giganten GCF, der ejer stort domæne i Chablis, så giv vinen en chance -og 79 er godt nok ekstremt interessant pris for Chablis. 
   Calvet er et gammelt hus (i Bordeaux -ca. 600 km fa Chablis), ejet af giganten GCF, som har hovedsæde i det nordligste Alsace -andre 400-500 km fra Chablis. Mærket bruges til middelgod vin fra hele Frankrig.  

    Bourgogne Pinot Noir "Calvet" (85, 3*), samme pris, ok vin, men savner lidt mere til denne pris.

Appassionante "1908" Veneto... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/8

Druerne høstes senere, så vinen får en (meget) svag lighed med Amarone, men ikke fra Puglia som de andre, men fra Veneto, lavet af huset Cielo, der mest er kendt for konsumvin fra Colli Berici. 
    Kun smagt én gang, men kan se, at Rydberg (Spritnyt) gav den 89p med ord som: "Intens mørk krydret næse. Medium koncentration og en ganske harmonisk. Solmoden med bløde tanniner men ikke sødmefuld som mange ofte er". Forgænger 2021 fik 86p/WineEnthusiast.

Antonin Rodet rød/hvid... 50,-

rød pinot noir, hvid chardonnay, Sydfrankrig

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28/8

Bourgogne-typer fra Rodet, som er del af giganten Boisset, så vent ikke det store. Ikke smagt, men nok nydelig vin fra Sydfrankrig, rød med blød frugt, tør hvid med vis friskhed og aroma. Måske ikke bedre end samme druevine fra rivalen GCF (etiketter som Martenot og Garnier). 
    Rodet leverer den fine Mercey Hautes Cotes de Beaune, men det er en helt anden vin (og pris). 

Ripasso "Rocca Alata", kr/fl v 6: 58,17

6 fl: 349*** (3/5)Bilka, indtil torsdag 28/8

Kunne fås til under 50 i maj, så langt fra topkøb. Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.  

Glenmorangie 12 år malt whisky... 279,-

Ardbeg 5 år Islay malt whisky... 279,-

Benriach 12 år malt whisky... 279,-

GODT køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28/8

En noget høj pris sammenlignet med Coop's malt tilbud i sidste uge (Talisker "Skye" til 199), men stadig rigtig godt køb. 
    Glenmorangie er en klassiker, lækker og rig, præget af brugte Bourbon fade. Og med ny elegant etiket, som ventes af en ejer med mange penge og sans for design! 
    Ejeren hedder LVMH, som udover sko og tasker (Louis Vuitton) også laver Champagne (Moët), Cognac (Hennessy) -og siden 2004 Glenmorangie og lillesøster Ardbeg, det lille, men legendariske destilleri på Islay. 
    Bilka solgte i 2019 den superbe 10-årige Ardbeg til blot 199, så 40% mere for en halvt så gammel whisky blot 6 år efter er voldsomt! Men en vild mundfuld, fuld af røg og jod, men på en blid måde -"Wee Beastie" er øgenavnet! 94p/WhiskyAdvocate i 2024. Benriach kender jeg ikke godt, men deres 12 årig har stort ry. 

Diplomatico Reserva rom fra Venezuela er for dyr (279, står til 249,95 i Meny), og endnu en overdyr gin, Gin Mare (279). Andre dyre avistilbud er Kahlúa (129, fås til 99 i lillesøster Netto), og Aperol (99, set til 89, også for høj pris). 

Brugsen: pink Provence , superb Chile og 20 års Port

De lyserøde vine tappes på stadig mere avancerede flasker, og ofte må du betale mere for flaske og udstyr end for selve vinen! Og måske vil du undre dig over pink Provene til blot 50! Kan den drikkes? 
Ja -den er tilmed rigtig god! 

Superbrugsen & Kvickly har vanen tro så mange tilbud, at jeg har udeladt en masse og alligevel må dele ugens avistilbud i 2 opslag -det næste om Italien følger snarest. 

    Et andet topkøb er chilenske Coyam (99), som vil imponere både Vinkender og alle andre med sin fløjlsagtige fylde og nuancerede aroma. Lillebror Adobe (35) er også økologisk og fås som rød, hvid og pink. Klassisk vin, dvs. bedre til mad end et glas i utide. Men de har kvalitet, svær at overgå til prisen! 

    Til meget lav pris også god Rhone "Pellerin" (39) og spanske Maestro (39) -og ikke mindst en 20 år gammel Port -Burmester 2005- til blot 169. Portvin -så er efteråret på vej, suk! 

BEDSTE køb: Provence rosé "Jablieres" - Coyam rød - Adobe rød/hvid/rosé Organic - Rhone "Pellerin" - Maestro rød/hvid - Burmester 2005 Port 
GODT køb: Gigondas "Morel" - Bourgogne Moillard - Aix Provence "Gassier" - Chablis "Laroche"
ANDRE: 1000 Stories California - Simple Life California - Gewurtraminer "Laugel" 

uge 35-2025

Provence rosé "Jablières"... 50,-

BEDSTE køb *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

En utroligt lav pris for Provence rosé, og vinen bærer på en guldmedalje fra Gilbert&Gaillard (god guide, ikke top). Billigere, men nok lige så god som Aix'en længere nede. 
    En tør rosé med ren aroma med diskret frugt, lidt urt og krydderi, middel fylde, pæn længde, fin syre. Den får fine kommentar, men lever ikke helt op til guidens "Provence at its peak"! Har skruelåg, som bevarer frugten (25% hver af syrah, cabernet, grenache og cinsault) bedst. Perfekt frokostvin. 

Riesling "Feinherb" Organic... 50,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

Økologisk MoselVinen anbefales af Dr Renate Willkomm, og doktoren har jo altid ret! 

    Hun er faktisk læge, men er også hovedejer af det meget store vinhus Peter Mertes, og denne dobbeltrolle kan måske farve hendes ord lidt! Iøvrigt har hun stærke meninger om etik og økologi og er en højt respekteret forretningskvinde. 
    Hendes vin ses i 2023 eller 24, som nok matcher de ældre 2021 og 2020 fik 5* i Vinavisen (som mente vinen var et kup til 75). 
    Selv husker jeg kun 2019 og 2021, som havde intens aroma af blomst, let, fine syrer balanceret af en mærkbar sødme. Kunne godt bruge mere dybde. 
    Vinen er Feinherb, dvs. halvtør. En herlig terrassevin, som også kan ledsage en let forret, gerne krydret. 


Coyam carmenère-syrah mv...  99,-

økologisk syrah/carmenère mv, set i 2021, Colchagua Chile
BEDSTE køb + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

Vinen er en af Chiles store vine, så prisen er faktisk for lav (global pris på 200). Set i 2021 med bl.a. 95p/100 fra Tim Atkin, 95p/JamesSuckling og Descorchados mv. Forgænger 2020 var ugens køb og 5*/6 af Rydberg i Spritnyt. 
     Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Moden nu og 2-4 år frem
    Første årgang var 2001 og vinen blev et forbillede for bl.a. Ninquén (i Føtex og Bilka). Jeg foretrækker dog marginalt Coyam. 
   Vinen laves af lige dele carmenère -en Bordeaux-drue- og syrah (Rhone-drue) med 25% balance af andre druer med Bordeaux og Rhone som oprindelse inkl. petit-verdot og grenache. Lavt udbytte, blot 39 hl/ha. 
    Alle fra lune Colchagua og lagrer et år i nyere franske egefade. I 2020 blev tappet 279.000 fl.  
    I de senere år har den kvindelige spanske vinmager Noelia Orts (foto) finpudset Coyam og ført den til nye højder. Vinstokkene drives økologisk og stadig mere biodynamisk med stadig lavere udbytte, og vinen er ikke længere end fadbamse, men en poleret, fast vin med lidt kant.
    P.S: Jeg savner dog Noelia's fine Salvaje, en superfrugtig naturvin på syrah/roussanne senest set i Irma. Jeg købte en herlig 2018 (92p/Parker). Danmark burde være parat til den igen, blot Coop husker at nævne, at vinen skal drikkes hurtigt. 2021 fik 93p/JamesSuckling. Realistisk pris er 70-100 kr. 

    Til samme pris 1000 Stories California rød/hvid (99, 3*). De historier lyder besnærende, men er hurtigt glemt -som også Simple Life (79, 3*), USAs udgave af dagligvin, som dog er (for) dyr i Danmark. 

Adobe "organic", rød/hvid/rosé... 35,-

rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay eller gewurztraminer, rosé, Chile, økologisk

BEDSTE køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

En næsten for lav pris på økologisk vin dyrket og tappet i Chile! Kun smagt få gange (men vil tro, O-Organic i 365 ligner, pt dog tæt på 50 kr). 
    Den røde carmenère er bedre end ældre år, mere fast end charmerende, men god fylde og smuk frugt. 2023 fik 90p/JamesSuckling. Cabernet ikke smagt i nye år, men Suckling (89p til 2023) nævner frugt og fast tannin. 
    Den hvide chardonnay er enkel, men god (2024 fik 89p/Suckling). Gewurz aldrig smagt som heller ikke rosé, som dog skal være rigtig god (2024 fik 90p/Suckling. Forventer dog sødme i begge. 

Cotes du Rhone "Pellerin"... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

En meget lav pris på Rhone . 2023 er meget ung, og vinen kræver luft i glasset, men så får du faktisk en ganske ok typisk Rhone med bærduft og rund 14% styrke -men stadig med lidt fasthed i slutningen. 

    Pellerin (1912) er et mærke (af utallige) ejet af giganten Boisset i Bourgogne (også Ponnelle, Viénot, Ropiteau, Bouchard Aïne o.m.a. -og forresten også en Chablis Chauvenet, også i Coop). 

El Maestro rød/hvid... 39,-

BEDSTE køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

Mærker fra Felix Solis, et af Spaniens 2 største huse. Den røde er mørk, ganske fyldig, afrundet vin med krydret frugt og pænt lang smag med en smule mineralitet til sidst. Laves på druen tempranillo med lidt syrah, og vinen lagrer sur lie med lidt egechips før tapning. 

    Den hvide laves på lokale verdejo med lidt sauvignon og chardonnay. Lagring sur lie. Overdådig frugt, tør, lidt friskhed, kun lille præg af varmt klima -rigtig god til prisen. 
    Felix Solis har i løbet af de seneste 20 år har huset med opgraderet vinene med "Pagos del Rey" med bedre vine fra Rueda, Ribera del Duero og Toro. 

Gigondas "Morel"... 129,- 

GODT køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

En flot Gigondas, som måske er lidt blødere end de bedste. Stadig set i 2022 med 92p/Parker: "Delicate, floral bouquet of dark cherries, violet, rose, spices and fresh tobacco leaves. Medium to full-bodied, fleshy and seamless, it's round and juicy, animated by bright acids and a tense mid-palate that concludes in a long ethereal, fruity finish... a great effort". Også 95p/IWC i London. 

Bourgogne "Moillard" rød/hvid... 79,- 

Rød Pinot Noir, hvid Chardonnay "le Duché"  

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

Kun smagt med andre etiketter, men kan se, at kritikerne generelt er positive. Vent en frugtig rødvin, ret let (12,5%) og rimeligt blød, typisk pinot (p.t. 2022) i en afrundet stil. Den hvide er sprød og frisk, lille præg af egefad, nydelig. For mig dog ikke så godt køb som rivalerne fra Tyskland! 

Aix en Provence "Gassier" rosé... 69,-

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

Økologisk. Pæn og nydelig uden større dikkedarer, tør, diskret frugt. Gå efter 2024, hvis den er på hylden. Grenache-baseret rosé fra økologiske druer tappet af det store hus Gassier.  

Gewurztraminer "Laugel" Alsace... 69,-

*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

Den krydrede traminer sværere at lave og udbyttet er lavere end for riesling, derfor ofte dyrere. Jeg smagte den én gang i 10erne (med anden etiket) og husker den som ok med den velkendte rosenaroma og bløde smag med lidt sødme. Ganske ok til tapas eller glas i utide. Laugel leverer bedre vine i dag end før, men vent ikke for meget.
    Laugel er del af giganten GCF, som leverer til mange kæder, bl.a. fra Arthur Metz, Klipfel, Domaines de Colmar og Helfrich (de sidste i Føtex/Bilka)


Burmester 2005 Port... 169,-

BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 28/8

Sæsonens første Port er et fremragende køb -20 år gammel Port til 169! En smuk ravgylden farve, rig bouquet af nøder og frugt, fyldig og lang, blød og sød

    Rost af pålidelige guider, bl.a. de maksimale 6 stjerner i Ekstrabladet og 17,5/20 fra Oldenburg, der om nogen kender sin Portvin! Senest også 5* og bedste køb fra Skovenberg i Vinbladet nov.23. Perfekt til en efterårsdessert med chokolade eller tærte med frugt. Men også gerne alene, med eller uden kaffe og cigar.

    Burmester er et (af mange) huse, ejet af den spanske bank Sogevinus. Huset har haft et stort lager af gammel tawny, og vine som denne 2005 er stadig blandt de bedste. 

ANDRE KØB: 

Chablis "Laroche"... 129 (4* + GODT køb), en rigtig god sprød tør hvid med lidt mineralitet og syre. God madvin