Søg i 1300 opslag:

20/02/2023

Ugens vine: mest Italien, men Chile er bedste køb!

I denne uge dominerer Italien totalt med 9 af ugens 20 topkøb, heraf ikke mindre end 4 tilbud hentet i Barolo & omegn (ingen af vinene er dog Barolo!). 

De bedste køb er dog Chile (både Casillero del Diablo til blot 35 kr og Antu til 69) og Spanien (Neo til blot 50 fra torsdag i Lidl).
     Frankrig tilbyder en god 2019 fra dansk-ejede Haux i Bordeaux (46,33 v 3 fl) og en flot Gigondas 2020 (115) foruden en ok crémant, som ikke vil ødelægge forårets konfirmationer! 
     De 20 vintilbud er alle rigtig gode køb valgt ud fra ugens godt 100 tilbud i de førende danske supermarkedskæder
I denne uge er alle vinene tappet nær grostedet (dvs. på slot eller af vinkøbmand i vinlandet). 

Vil du modtage et nyhedsbrev 3-4 gange/uge, så send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com

9 tilbud under 50 kr 

Casillero del Diablo, rød-hvid-rosé... 35,- 
rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, rosé shiraz, Chile  
Bedste KØB + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.februar 

Meget svær at overgå til prisen! De røde cabernet (2020 fik 90p/Descorchados) og carmenère (guldmedalje) og chardonnay (90p/Descorchados) er meget flotte. Rosé ikke smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen. Vinene er ”Reserva”, en tand eller to over standard Chile.      
     Forvent korrekte rødvine med mørk bæraroma, middel fylde og bløde tanniner. Kun et par af dem smagt det seneste år.
      Besøg Concha & Toro, hvis du kommer til Chile! I 1883 plantede don Melchor vinstokke fra Frankrig. Han gemte de bedste vine i særlig kælder -cabinet på fransk/tysk og casillero på spansk. Men trods en lås for døren forsvandt der hele tiden flasker... Og et rygte blev spredt, at det var djævelen, der drak vinen. Et mærke var født! 

Villa Borghetti rød/hvid/rosé... 39,- 

rød Bardolino eller Puglia, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Pinot Grigio, Italien
*** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 25.februar

Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren -foretrukket for den kedsommelige Puglia ”La Passo” (kan få selv en pizza til at døse). Bardolino er ikke kunst, men en behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet rosé Chiaretto. 
      Den hvid pinot grigio til samme pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. Det lover godt, at tapperen Pasqua bor ved netop Bardolino. 

Barbera d’Asti ”Tre Vescovi”, kr/fl v 2: 39,50
2 fl: 79. **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar

Storeror til Netto’s 100 cl Barbera herunder. Superiore holder 14 % og er kraftig, fast og med rig frugt tæmmet af et år i store egefade. Trods den lave pris ikke ueffen til hverken oksemørbrad eller en solid coq au vin -og naturligvis osso buco! Superiore betyder blot mindst 12,5% alkohol og lagring i eg

Dr. Pauly riesling eller pinot noir, kr/fl v 2: 39,50 
2 fl: 79, *** (3/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar

En god tør tysk riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed
      Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god  -begge er favorit til den meget tiltalende pris.  (riesling fås også i Netto, 40,-)

Barbera d'Asti "Vinchio", 100 cl... 40,-

Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 24.februar

P.S: 40 for 1 liter = 30 for 75cl.  
En ung, frugtig barbera fra samme kooperativ som Barbera Vescovi (2 fl. 79 i Føtex). 
       En ærlig barbera er perfekt til en risotto eller endog en pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, lidt tannin -nyd kælderkold. 
      I Barolo og omegn er kongen nebbiolo druen, men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio. Mange huse i Barolo henter også barbera her. Byens coop har 200 medlemmer i de lave Alper og de vine, jeg har smagt herfra, har alle været gode.

Carmel de Haux, Bordeaux, kr/fl v 3: 46,33

3 fl: 139, Cotes de Bordeaux, Frankrig 
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.februar

Carmel de Mingot var i 1600 tallet et kloster i Cotes de Bordeaux, men er i dag del af det danske-ejede Haux. 
      Middelfyldig, ganske indbydende madvin, snert vegetabilsk og grønt præg, som forsvinder i glas eller på flaske i løbet af et år eller to. Jeg kan vældig godt lide 2019 (mere end ældre år), som er klassisk Bordeaux, dvs. med lidt bid, men med positiv aroma og god længde -meget bedre end de ”små” Bordeaux’er jeg husker fra min ungdom.

Neo, Ribera del Duero, kr/fl v 2: 49,50
2 fl: 99, bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, fra torsdag-lørdag 23-25.februar

En crianza fra Neo blev for 4 år siden solgt for 150+ kr, så du får meget for pengene i denne vin.  2018 er ung endnu, men har alligevel fået hele 92p/Guía Peñin, ret uhørt til denne pris.      
      Flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag med modne tanniner. Stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. Nok bedre om 2-3 år. År efter år en flot vin, 2017, 16 og 15 fik alle 91p/100 af Peñin, Spaniens mest kendte vinguide. 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til ”Spaniens Vine”).
      Neo er en rigtig god lille vingård, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har rock såvel som film (Neo/Matrix) til fælles. Vil tro, at de som andre køber vin ind udefra for at supplere de 12 hektar domæne. 

Ripasso Valpolicella, Valli... 49,50

2 fl: 99, **** (4/5), Lidl, kun torsdag-lørdag 23-25.februar

Dyb farve, masser af sød frugt i duft og smag, middel fylde, blød, fine noter af kirsebær og lakrids, men vinen er ingen tung frugtbombe, men rimeligt tør og præcis. 
       Lidl lægger navn til vinen, som er tappet af ”Valli di Verona” på en adresse i Verona, som viser sig at være del af det respekterede kooperativ i Negrar. Vinen er næppe den bedste herfra, men bedre end mange! 

Italian Cab, Puglia, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, **** (4/5), Superbrugsen og  Kvickly, indtil torsdag 23,februar

Ikke en taxi, men en cab’ernet) blandet med primitivo fra Italiens største område for konsumvin, tappet af Sani (også Epicuro vinene). Ej smagt, men ganske sød etiket med en taxi (cab) og en rund, kraftig vin, blød og kommerciel. 

5 tilbud 50-70 kr 

Fontanafredda rød/hvid.... 59,- 

2021 Barbera d'Alba eller hvid Chardonnay Langhe, Italien
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly,  indtil torsdag 23.februar

Moderne udgaver af traditionel Piemonte. Jeg holder meget af den røde barbera, som har rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2019 får 88p af Spectator, og den aktuelle 2021 er formentlig lige så god. Topkøb. 
      Hvid chardonnay (Langhe) er uden eg, men god aroma, sprødhed og stil. Ikke så overbevisende som den røde, men indbydende og frisk. 2020 fik 5* + ugens bedste køb i Ekstrabladet. I dag måske 2021 -og det skal du ikke være ked af. Druerne købes formentlig ind i Langhe, dvs. Barolo og omegn. 

Arneis Langhe, Gemma... 59,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

Ofte kaldt den "hvide Barolo". Overdådig aroma med lidt mandel, æbler og krydderurter. Middel fylde, god frugt med lidt syre til sidst,ok længde. Drikkes ung -og gerne sammen med mad som grillet laks, kylling i sauce o.l. 
Arneis har historisk groet i Barolo og blev blandet i rødvinen (et synonym har været Barolo Bianco!) for at give mere aroma og elegance. Denne metode blev siden forbudt, og så forsvandt druen. Næsten!

Samme Gemma leverer til samme pris også god barbera og nebbiolo, en slags junior-Barolo. 

Viña Zorzal, kr/fl v 2: 59,50
2 fl 119, rød garnacha, hvid chardonnay, økologisk Navarra, Spanien
**** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 22.februar 

Herlig ung garnacha med masser af frugt og krydderi, samt en udmærket chardonnay med mere friskhed end mange. Zorzal er en ung (1985) vingård, hvor sønnen Mikel Sanz i 1998 opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Vinen er ekstremt vellavet, men laves af yngre vinstokke. 

      Jeg holder meget af denne charmetrold. Og kendere er også begejstret. Både Parker og lokale Peñin har givet 2020 92p/100, ganske imponerende i denne prisklasse.

Rød syrah, hvid chardonnay, Chile
Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar
Antu er "Single Vineyard" vin i små mængder. 
      Syrah fra Ninquén, Colchagua, det første "vinbjerg" i Chile. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 72.000 fl. 
       Chardonnay er fra Rotunda i Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. Blot 20.000 fl. (2020). Knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 
      Også set som  Cabernet også fra Ninquén. En fast, kraftig og smuk vin. 2019 har fået 94p/Descorchados og 90p/TimAtkin. 
       Samt Carmenère er fra ”Cabaña Blanca” i Peumo. 45.000 fl. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Jeg synes ofte, den er bedst efter 4-5 år, men faktisk også flot nu. 2019 fik 93p/Descorchados, 92p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 89p/Parker. 2020 er valgt som Top 10 carmenère i Drinks Business. 
      Montgras fylder 30 år i år, så det er stadig et ganske ungt hus. Det ejes af Hernán og Eduardo Gras og deres partner Cristián Hartwig. 

Cremant "Maison du Crémant", kr/fl v 2: 69,50 

2 fl. 139, Bourgogne Brut eller Brut rosé
**** (4/5), Irma og Mad.coop, indtil onsdag 22.februar

Ikke smagt i et par år, men vil gerne servere den på Valentinsaften. Og tror, den minder slående om Moillard (Brugsen), Moingeon og Francois Martenot (Føtex/Bilka), som er andre mærker ejet af giganten GCF Helfrich. Husker den som tør, frisk og let aromatisk cremant med pæn længde og lige en lillebitte sødme til sidst, som afrunder vinen. En rigtig god pris! 

3 vine 70-100 kr

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-
***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar

Et af markedets bedste køb fra Italien, set 2019 (med 92p/Spectator). For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Prisen i USA  er $ 27 (170 kr + moms).   

      Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og kommercielle.       
      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. 2019 er flot allerede, men har godt af 2-4 år. Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren, forsikringsgiganten Allianz. 

Olivier & Lafont, 2019 Lirac... 79,95
***** (5/5), shop.Meny, indtil torsdag 23.februar 

      Rød grenache (75%) + syrah. Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin. Du kan gemme den 2-4 år eller server nu kælderkold til noget andet her om et par uger.  
      Lirac er ofte topkøb, da den kun kendt af få. Arrogante franskmænd går ud fra at du ved, at Lirac ligger stik vest for Chateauneuf og har 904 indbyggere (altså hele kommunen!), så ordet Rhone ses ikke på etiketten! 
      Men Lirac er også et af de ældste Crus i Rhone-dalen (1947, 25 år før Gigondas blev et Cru!). 

Clos de los Siete, by Michel Rolland... 99,-

2019 Valle de Uco, Mendoza, Argentina

***** (5/5)Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 22.februar 

2019 er meget dyb, meget indbydende aroma af mørk frugt og sød eg, magtfuld, men frisk og lang. Flot vin nu og de kommende 3-4 år. 2019 får 92p/TimAtkin og 94p/JamesSuckling.      
      100% Michel Rolland: Druerne sorteres 2 gange. Lang kølig maceration før gæring, ingen pumper. 70% får malolaktisk gæring og lagring i små egefade (1/3 nye), resten i tank. Ingen klaring, ingen filtration.   
      Michel Rolland er født i Pomerol, men blev nok den mest indflydelsesrige vinkonsulenter i regionen, med bl.a. Ausone i spidsen. 

3 vine over 100 kr

Amarone Classico, Luigi Righetti... 109,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 23.februar
Jeg er ikke Amarone-fan, men husker dog god Righetti i 1990erne. Jeg har siden fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone, og den vil glæde mange.
      Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.  

Gigondas ”Roc des Dentelles”...  115,-
Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 23.februar

Et godt køb til 129, superkøb til 115. Set i 2020. En afrundet, stærk vin med indbydende krydret duft og mineralsk tone i eftersmagen, som dog først kommer frem efter nogle minutter i glasset.
Gabriel Meffre leverede i mange år Irma’s ”Plan de Dieu”, en daglig Rhône + Vaudieu fra Châteauneuf, begge tappet på Vallensbækvej i Brøndby. Disse vine er væk, Meffre ligger stadig på samme adresse i Gigondas, og vinen fra hjembyen er mere end ok.        5
      * af Rydberg i Ekstrabladet og formentlig identisk med den almindelige Meffre udgave, som i 2017 fik 91-93p/WineAdvocate. 

Finca Monasterio Rioja... 119,-

***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

Monasterio er topvinen fra Baron de Ley, og merprisen værd, når den som nu er på tilbud!      
    Vinen kan ligne reserva (et fund til 59 i sidste uge!), men lidt rigere og dybere i duften, kraftigere, fastere, men med fin balance og god længde. 2019 er bedre om 3-4 år. 100% tempranillo med 18 måneder i små egefade, lige dele nye fade og fade brugt én gang.
    Monasterio får gode ratings, men ikke nødvendigvis bedre end Reserva hos Peñin. Denne 2019 fik 5* + bedste køb hos Rydberg i Ekstrabladet (forfatter til ”Spanske Vine”, så han kender sine vine!). Årligt tappes ca. 100.000 flasker, præcis nok til, at den høje pris kan holdes!   
      Baron de Ley er en stor mønsterejendom, hvor al vin kommer fra eget domæne. Fadkælderen har plads til 30.000 små egefade og har system, som kan omhælde 60 fade på bare én time! 

18/02/2023

Discount: Flot Duero og barbera-charmør!

Neo er bestemt hverken Pingus eller Vega Sicilia, men stadig en rigtig god vin fra det fashionable Ribera del Duero. Og så får du den til blot 50 kr*. Det er faktisk rørende, når du ved, at en crianza herfra kostede 150 kr for 4 år siden! 

Neo vækker minder om Matrix, men er er en af Lidl's gode faste vine, som også den blødere, men stadig gode Ripasso

Anbefaler også Netto's Barbera d'Asti fra det gode kooperativ i Vinchio. Prisen er 40 kr -men da flasken holder 100 cl, får du faktisk en normal 75cl flaske for 30! 

Coop365 har en god sydfransk 100% Grenache Detective, mens Rema1000 især bør besøges for Pasqua's Villa Borghetti Bardolino, en forårsagtig lys rød med nydelig frugt. 

Bedste KØB: Neo Ribera del Duero (*: 23-25/2) - Ripasso Valli di Verona (* : 23-25/2)- Barbera "Vinchio" 100 cl - Faustino V, Rioja Reserva - Villa Borghetti rød/hvid/rosé 

Godt KØB: 100% Grenache "Detective" - Notte Nera Zinfandel - Riesling "Noble House" 

Vil du modtage et nyhedsbrev 3-4 gange/uge, så send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com

Neo, Ribera del Duero, kr/fl v 2: 49,50
2 fl: 99, bedste KØB + ***** (5/5), Lidl, kun  torsdag-lørdag 23-25.februar

En crianza fra Neo blev for 4 år siden solgt for 150+ kr, så du får meget for pengene i denne vin.  2018 er lidt rå endnu, men har alligevel fået hele 92p/Guía Peñin, ret uhørt til denne pris.
      Flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag med modne tanniner. Stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. Nok bedre om 2-3 år. År efter år en flot vin, 2017, 16 og 15 fik alle 91p/100 af Peñin, Spaniens mest kendte vinguide. 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til ”Spaniens Vine”).
      Neo er en rigtig god lille vingård, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har rock såvel som film (Neo/Matrix) til fælles. Se denne lille film om vingården. Foran vingården står en sjov robot (foto). Vil tro, at de som andre køber vin ind udefra for at supplere de 12 hektar domæne. 

Ripasso Valpolicella, Valli di Verona, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, Bedste KØB + **** (4/5), Lidltorsdag-lørdag 23-25.februar

Dyb farve, masser af sød frugt i duft og smag, middel fylde, blød, fine noter af kirsebær og lakrids, men vinen er ingen tung frugtbombe, men rimeligt tør og præcis. 
       Lidl lægger navn til vinen, som er tappet af "Valli di Verona" på en adresse i Verona, som viser sig at være del af det respekterede kooperativ i Negrar. Vinen er næppe den bedste herfra, men bedre end mange! 

100% Grenache "Detective", Sydfrankrig... 50,-

Godt KØB + **** (4/5)365Discountindtil onsdag 22.februar

Er tæt på topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men god til 50. 

Notte Nera Zinfandel... 50,-

Godt KØB + *** (3/5)365Discountindtil onsdag 22.februar

Skruelåg og ret let flaske, så langt væk fra de vægtløft flasker, som vin fra Syditalien ofte tappes på. Kun smagt én gang i festligt lag, men kan se, at Rydberg i Ekstrabladet gav en ældre årgang 5* + godt køb: "Mørke bær og krydderier i duften. Pæn intensitet og sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Simpel men vellavet vin med en pæn krydret afslutning".

Frontera Chile rød/hvid... 39,- 

*** (3/5),  365Discountindtil onsdag 22.februar

Lillebror til Casillero del Diablo og i samme enkle, men rene stil, blot uden eg. Rød cabernet er bedst, positiv frugt, fylde med lidt frugt til at dæmpe syren. Merlot ikke smagt, men tvivler på den. Chardonnay ganske god, ren aroma, tør smag. 

Barbera d'Asti "Vinchio", 100 cl... 40,-

Bedste KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 24.februar

P.S: 40 for 1 liter = 30 for 75cl.  Jeg har rost vinen fra dette kooperativ før (bl.a. Sorí dei Mori i Føtex og Bilka), og denne ungdommelige frugtige barbera er også rigtig god, især til prisen.

En ærlig barbera er perfekt til en risotto eller endog en pizza! Rustik snarere end poesi, en grov håndværker med ru fingre! Fyldig, frugtig, lidt tannin -nyd kælderkold. 

       I Barolo og omegn er nebbiolo kongen (takket være aroma og eftersmag, trods vinens blege farve og tørre garvesyre). Men en halv times kørsel mod nord er stjernen den mørklødede barbera -som her i Vinchio (foto). Mange huse i Barolo henter såmænd barbera her. Byens Coop har 200 medlemmer i de nederste Alper og de vine, jeg har smagt herfra, har alle været gode.

Faustino V, Rioja Reserva... 50,-
Fås også som rosé og hvid (3*), Spanien
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 24.februar

God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2016 (90p/Spectator, 91p/WIneEnthusiast, 88p/Peñin), som koster 70-80 kr i Spanien. 
     Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), mens VII og IX ikke ser eg.

Dr. Pauly riesling "Noble House"... 40,- 

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 24.februar

Den sødlige Noble House  riesling har næsten mere aroma end den tørre Trocken (Føtex , 2 fl. 79, men måske også i Netto?), men begge har fin riesling aroma og god friskhed. Vinene tappes i Bernkastel ved Mosel, men kommer fra det lidt billigere Rheinhessen ved Rhinen. 

Villa Borghetti rød/hvid/rosé... 39,- 

rød Bardolino eller Puglia, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Pinot Grigio, Italien
Bedste KØB + *** (3/5), Rema1000, indtil lørdag 25.februar

Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren -foretrukket for den kedsommelige Puglia "La Passo" (kan få selv en pizza til at døse). Bardolino er ikke kunst, men en behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet rosé Chiaretto. 
      Den hvid pinot grigio til samme pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. Det lover godt, at tapperen Pasqua bor ved netop Bardolino. 

le Bon Negociant rød/hvid... 55,-
rød pinot noir, hvid chardonnay, Sydfrankrig
*** (5/5), Rema1000, indtil lørdag 25.februar

Rød og hvid er begge milde pleasere. Desværre ikke smagt, men kan se, at Skovenborg fra Vinbladet.dk giver den røde 4* med ordene: "Rubinrød. Indbydende duft af kirsebær. Behagelig smag af rød bærfrugt med frisk syre. Drikkevenlig sydfransk Pinot Noir med sol i smagen."        
      Måske 4*, men du kan til lavere pris få Laroche (Coop) og Dissenay (Irma), fra samme område, så den gode købmand er nok god, men ikke topkøb.       
      "Den gode Købmand" er formentlig mærke fra andet hus (med designer med kærlighed til etiketter fra gode domæner). 
      Som Over There går den røde Bourgogne-drue også sideways i Danmark, hvor den er ved at udradere klassikere som cabernet og merlot. Helt ok med mig, men hindbæraroma og blød styrke kan blive lidt trættende i længden, når vinen som denne kommer fra ret varmt klima ved foden af Pyrenæerne lidt syd for Carcassonne (foto). 

Bilka: En top-Rioja og herlig junior-Barolo

Baron de Ley's topvin, Monasterio, er en superflot rødvin. Men køb den kun, når den -som nu- fås til 119. Normalprisen 200 er alt for høj, desværre! 

Bilka har også 3 unge vine fra deres Barolo-hus Gemma. Du ser ofte deres Barolo på tilbud, så måske glemmer du den frugtige Ruja -en slags junior-Barolo- og ikke mindst den fine Angelini barbera og den hvide Arneis, en af de få gode hvide fra Barolo's omegn. 

       Andre gode køb i Bilka denne uge er crémant fra Calvet, som til 55 giver ok bobler til en konfirmation. Tonnelle Médoc er også god som også Matsu Picaro Toro. Og Beefeater fra London, lidt af en sjældenhed! 

Bedste KØB: Crémant Calvet Brut/rosé 

Godt KØB: Finca Monasterio Rioja - Gemma Barbera "Bricco Angelini" + Ruja Nebbiolo + Arneis Langhe - Tonnelle Haut-Medoc - Banrock Station reserve rød/hvid - Beefeater Gin 

Send mail til: VINKENDERBLOG@gmail.com , så får du appetitmail 3 gange om ugen! 

Finca Monasterio Rioja... 119,-

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

Baron de Ley er godt nok en personlig favorit, men topvinen Monasterio er kun prisen værd, når den som nu er på tilbud! 

       Vinen kan ligne reserva (topkøb til 59 i sidste uge!), men er rigere og dybere i duften, kraftigere, fastere, men med fin balance og god længde. 2019 er bedst om 3-4 år. 100% tempranillo med 18 måneder i små egefade, lige dele nye og fade brugt ét år. 
      Monasterio får fine ratings, 2019 fik 5* + bedste køb hos Rydberg i Ekstrabladet (og forfatter til ”Spanske Vine”). Årligt tappes ca. 100.000 flasker -lige nok til, at den høje pris kan holdes!      

      Baron de Ley er en mønsterejendom, som er stor, men leverer rigtig god vin, takket være 100% eget domæne og vinmager Gonzalo Rodriguez. Fadkælderen har plads til 30.000 små egefade og har system, som kan omhælde 60 fade på bare én time!  Ds. her spares heller ikke på pengene 
      Monasterio er i princippet fra marken omkring det gamle kloster, som er hovedsæde for Baron de Ley. Bygningerne stammer tilbage til 1500-tallet, hvor en gammel borg nær Ebro floden blev overtaget af benediktiner ordenen. De ejede den til 1836, hvor alle kirkens ejendomme blev konfiskeret. Mange ejere  fulgte de næste 150 år, men gradvis gik ejendommen i forfald, indtil den blev overtaget af Ley. 

Barbera "Bricco Angelini", Alba, Gemma... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

En rigtig god barbera! Bricco betyder skråning, og den kommer fra Angelini, som ligger i Monforte i selve Barolo og ejes af Gemma. Ganske kraftig, masser af bærfrugt, peber og krydderier, afrundet, med pæn lang smag.
      Gemma ligger i Monforte i Barolo og ser meget nydelig ud. Silvano's søn, Luigi Piacentini leder domænet sammen med vinmageren Giorgio Barbero. Huset har et stort domæne -30 hektar- men huset sælger væsentlig mere og må som andre købe ind fra mindre vinbønder. Barolo Giblin er deres bedste barolo, resten er bl.a. barbera  og dolcetto. Huset er for et par år siden flyttet til store moderne kældre, der passer til de mængder vin, der sælges, ikke mindst i Danmark. 

Arneis Langhe, Gemma... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

Overdådig aroma med lidt mandel, æbler og krydderurter. Middel fylde, god frugt med lidt syre til sidst,ok længde. Drikkes ung -og gerne sammen med mad som grillet laks, kylling i sauce o.l. Arneis har historisk været blandet i den røde Barolo (et synonym har været Barolo Bianco!) for at give mere aroma og elegance. Denne metode blev siden forbudt, og så forsvandt druen. Næsten!

Nebbiolo "Ruja", Gemma... 59,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

Et rigtig godt køb i en helt ung ”Barolo Junior”. Middeldyb, fin aroma af hindbær og læder, middel fylde, markante tanniner og tørhed, men egentlig pænt rund i eftersmagen -især en madvin. 
      Ruja er en skråning i Barolo. Vinen sælges ikke som Barolo, men det lidt større Langhe. Navnet Barolo kræver 3 års lagring (heraf 2 år i eg), mens Ruja kun er lagret et år (og kun 25% i eg) og sælges derfor som Langhe.  

Crémant Calvet, Brut/rosé, kr/fl v 2: 54,50
2 fl: 109, Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

En flot etiket til, hvad der faktisk er en basis-cremant. Vinen laves på Champagne-metoden på Bordeaux-druer som rød cabernet og hvid semillon. 
      Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé skal være bedre, men ikke smagt. 5* i BT. 


La Tonnelle, Haut-Médoc... 79,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

2018. Jeg har ikke smagt denne vin i mange år og tror, den er bedre i dag. 2018 har fået 6* i JP og 91p/Andreas Larsson -flot i denne prisklasse. Familien Fabre ejer en lang række ejendomme i baglandet til St Estèphe, bl.a. Tonnelle siden 1982. Vinen laves i moderne stil, som kan nydes ung -men jeg vil dog give dette 60% cabernet blend 1-2 år endnu. 

Banrock Station Reserve rød/hvid... 35,- 

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

Godt KØB + *** (3/5), Bilka og Føtex, indtil 28.februar

Men jeg bliver næppe vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra varmt klima -men i dag nok særligt gode køb gr. Kinas tårnhøje told på vin fra
Australien. 
      Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, ikke helt tør (6 g/l) -kedelig i længden. Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed. 
      Banrock Station (foto) er en af Australiens største vinmarker -dækker 1800 hektar i en blok, hvoraf 600 er plantet med vin. Sådan en mark kan kun eksistere langs Murray-floden, som løber gennem tørt, ørkenlignende land tæt på Kingston -en anden stor vingård i Australien.       
      Markerne kunstvandes for at sikre et stabilt udbytte. Der har været en del kritik af denne kunstvanding, især da vandet er ret saltholdigt pga. fordampning. Men til gengæld giver Banrock Station (en del af Accolade) penge til økologiske projekter i mange lande. 

Matsu "Picaro", Toro... 79,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts
Matsu er japansk for "venten", og den unge vinkælder lavede lækker vin i 00erne, men så har vi ventet lige siden. "Picaro" er husets dagligvin (som jeg købte sidste år i Meny til 69, så kom ikke her...). 
      En sympatisk vin med overdådig frugt med masser af bær, som går igen i smagen. Ingen eg, men 2 måneder på tank "sur lie" før tapning. Nyd nu for frugten. Toro ligger lidt til venstre for Rueda og Ribera del Duero, tæt på Douro området i Portugal. 

Beefeater 40% Dry Gin... 95,-
Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts

En gin skal holde minimum 40% alkohol -som Beefeater- og ikke 37,5% som Gordon's og andre. 
      Beefeater er vaskeægte ginhistorie og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (modsat  skotske Gordon og Tanqueray trods London-navnet). Beefeater destilleres på blot 9 botanicals og har de sidste 5 år fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). 
      Skulle du en dag have komme til London (uden at risikere karantæne), så besøg destilleriet i Kennington London

Ballantine's Scotch Whisky, Blend... 95,-

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 2.marts
Et nydeligt blend med lille sødme, som ikke gør fortræd. Er med, da jeg altid har elsket etiketten!