Søg i 1300 opslag:

16/01/2023

Ugens Top 20: Klassisk vin til lav pris!

20 fine flasker, hvoraf de 19 er mere end rigeligt den lave pris værd. 
Igen dominerer de klassiske vinlande -Frankrig, Spanien og Italien med 5 vine hver, mens "Den ny Verden" tager sig af de sidste 5 vine. 

Men i de franske vine er det ikke de klassiske druer, der dominerer -cabernet, chardonnay, pinot osv -dem får du i Sydafrika, Argentina osv til den bedste pris. 
            Men til gengæld kan Frankrig noget med Rhone og druen grenache, som du dog også kan finde i god udgave fra hjemlandet Spanien. Den bedste spanske vin er dog Faustino's særlige "75" udgave på tempranillo, tappet i anledning af Julio Faustino's 75 års dag.   
      Jeg  skulle måske ikke have taget Nozeco med. Det er alkoholfrit brus, som før hed Nosecco -og blev kaldt Prosecco, selvom "vinen" hverken var italiensk eller lavet på prosecco druen. Vinen er ikke god nok -men er med som en hilsen til "hvid januar" uden procenter.  Undskyld! 

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er anført: tappet i Tyskland, Danmark o.l. 

10 vine under 50 kr (+ én 0%) 

Cimarosa sauvignon blanc, kr/fl v 6: 28,17
6 fl: 169, *** (3/5), Lidl, fra torsdag 19.1. 
Lidl’s Cimarosa vine kommer fra ”Den ny Verden” og er gode til prisen -og topkøb på tilbud som her!  Alle er tappet i Tyskland for Lidl. 
Den hvide sydafrikaner er tør, ren, frugtig, lidt syre uden at overdrive, meget frugtig med lidt kiwi og citron. Helt ok som glas i utide men god nok til en let forret eller moules frites. 
PinTinto Garnacha, Cariñena, kr/fl v 3: 33,33
3 fl: 100, *** (3/5), Meny, indtil torsdag 20.1.
Den entreprenante Hammeken leverer også vin fra Aragón. Druen grenache er basis i enhver Rhone -og Chateauneuf- men druen kommer oprindelig fra de hede, tørre bakker i Cariñena. Druen udgør 80-100% af den billigste vin fra de kooperativer, der dominerer området. Har ikke smagt vinen, men mon ikke den smager som de andre -en simpel, ret blød vin med let krydret frugt og en rund, men lidt kort eftersmag.
Spier ”Signature”, rød/hvid/rosé... 35,-
rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé
*** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.januar
Spier leverer polerede, kommercielle vine, ofte tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra. Normalprisen er alt for høj (69), men til 35 får du rigtig meget vin.  
      Du skal ikke vente stor, rig ”vild” aroma, men diskret fylde og poleret smag. Jeg har ikke smagt dem ofte, senest en aromatisk og frisk tør chenin og en fyldig pinotage med god frugt.Kan se, at cabernet har fået 5* i Vinavisen, mens rosé har fået 4* i Ekstrabladet. 
Nozeco sparkling 0 alkohol... 35,-
**
(2/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 18.januar
Det er første gang jeg giver hele 2* til noget uden alkohol. Men rent faktisk smager den almindelige Nozeco (hed før Nosecco) helt ok -om end sødt for at skjule manglende smag og aroma. Ok brus, vag aroma, lidt friskhed -og så er alt sagt. Men prisen er fair. 
      Fås også som spritz (med appelsin à la Aperol) og rosé, ikke smagt. 
      Vinen sælges ofte som Prosecco uden alkohol (4-5 millioner fl/år alene i England). Men den laves i Frankrig, ikke Italien i GCFs splinternye kælder nær Bordeaux, så druen er nok ugni blanc (fra Cognac o.l.), ikke prosecco. Vinen får fjernet alkoholen og tilsat et skud brus (ingen naturlig 2.gæring her!) sammen med sukker. 
      Foretrækker stadig vand (+ brus, hvis der skal bobler i), men til festen ikke noget dårligt valg -og bedre end Codorniu’s Zero o.l.  
Trapiche ”Pure” rød/hvid... 40,-
Rød malbec og hvid sauvignon Valle de Uco, rød Pinot Noir Patagonia, Argentina
Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 19.1.
”Pure” er den rene druevin uden smag af lagring i eg. Vinen lægger vægt på ren moden frugt i duft og smag. Druerne kommer fra rigtig gode områder i Argentina. 
    Rød malbec fra Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord som syd). åben, rig frugt, solid, afrundet fylde, en enkel vin, men meget indbydende!  2021 og 2020 har fået 90p/Tim Atkin, 2020 og 19 har fået 89/Descorchados, god lokal guide.           
      Den nye Pinot Noir gror mod syd i Patagonia og blev af markdskyndig vinhandler kaldt en ”Bourgogne-dræber”. Vinen er for fersk til disse ord, men svær at slå til prisen. Ret mørk farve, nydelig duft, ikke specielt pinot, men ren, ganske fyldig og blød 
     Den hvide sauvignon har god frugt, men ikke samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 2019 har fået 88p/Descorchados. 
  
Vidal-Fleury ”G.S.M.”, kr/fl v 6: 41,50
6 fl: 249*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 19.1.
For 12 år siden lavede Guigal (der ejer Vidal-Fleury) den første vin uden for Rhone. Denne vin hentes faktisk i Languedoc. En tidlig årgang var rigtig god, men har ikke smagt den siden. To læsere er delte -Mike fandt den flot, mens Annemarie var skuffet -”fyldig, men ikke meget andet”. Men du kan næppe forlange mere til 41,50 kr. 
Contraseña, øko + zero Sulphur, kr/fl v 3: 43,-
3 fl: 129, **** (4/5),  Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 18.januar
De svovlfrie ”naturvine” ses i mange restauranter. De kan være lækre i topform med overdådig aroma og blød kraft -men du vil desværre ofte møde en vin med sær aroma og smag på grænsen til eddike -en følge af den manglende svovl! 
      Har smagt denne vin 2 gange og fundet den god -men check tappedato, vinen bør nydes ung!  
       Druen er økologiske monastréll druer (mourvèdre i Châteauneuf du Pape og andre lande) fra egnen omkring Murcia og Jumilla lidt syd for Alicante. Her ligger Luzón med en hypermoderne kælder og en hygiejne så god, at denne vin kan tappes helt uden tilsat svovl.  
      Vinen skal nydes helt ung for den rige, åbne frugt og er en fyldig vin fuld af sød frugt, som bakkes op af blød syre. 

San Felice Chianti Classico... 49,-
Bedste KØB + **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26.1.
Nydelig fylde, flot frugt med bær, urt og krydderi, pæn længde, til lasagne, pasta, osso buco og pizza.  Denne vin er slottets unge Chianti, beregnet til at nyde ung. 
      2020 er stadig ung, men rigtig flot, selvom 92p/Spectator er gavmildt. 
      San Felice er en stor vingård i det sydlige Classico, som i snart 40 år har været ejet af forsikringsgiganten Allianz. Vingården laver rigtig god vin, som generelt bliver solgt til meget lave priser i Danmark. 

Riesling Alsace, Helfrich, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299, *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar
En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23).  
      Det er ikke så mange år siden, Joseph Helfrich skjulte sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaines de la Ville de Colmar. 
      Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De har købt de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men år for år laver huse(ene) stadig bedre vine, måske takket være de formuer familien tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet! 

Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83 
6 fl: 299, **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 19.januar
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien. 
     Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino’s crianza og VII og IX, som ikke har fået eg. 
Bel-Air Muscadet ”sur lie”, kr/fl v 6: 49,83
6 fl: 299. **** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 20.1.
2020 har mistet umiddelbar friskhed, men har fået fin aroma, nydelig tør smag og vis længde.  Muscadet har ikke noget at gøre med muscat, der i reglen giver søde vine -Muscadet er en knastør, let hvidvin fra nogle af de sidste vinmarker omkring Nantes, før floden Loire løber ud i Atlanterhavet. 
      Bel-Air er en rigtig god vingård, som ejes af 3. generation af familien Audrain. Domænet dækker 27 hektar (mest Muscadet), som drives tæt på økologisk. Vinen lagrer efter gæringen med bundfaldet -”lie”- som giver vinen mere frugt end ellers. 

4 vine 50-70 kr

Rasteau, Léon Perdigal... 59,-
Bedste KØB + ****
(4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.januar
Cru Rhone set i 2020. Potent grenache-vin (15%) med masser af frugt og bær, men også tannin, der giver lidt balance. Server kælderkold til f.eks. osso buco eller en bøf. 
      Rasteau var oprindelig ”nabo til Cairanne”, kendt for stærk vin, en slags lokal Portvin. I dag er denne svær at finde (og sjældent i top), mens den røde kan være rigtig flot. Rødvinen var oprindelig blot Rhone, siden Village og i dag ”Cru” i egen ret (derfor står ordet Rhone ikke på etiketten). 
      Et godt alternativ til dyr Chateauneuf. som den fra Gabriel Meffre herunder. Perdigal er del af netop Meffre. 
Baron de Ley, Rioja Reserva, kr/fl v 2: 59,50
2 fl. 119, ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 26.1. 
En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men bedste køb til prisen. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. 
      Set i 2018 og 17 med 91p/Guía Peñin. 
      Ley er rigtig stor, men skiller sig ud ved, at alle vine er fra eget (store) domæne. Huset bor på 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa. 
Silvano Piacentini Ripasso, kr/fl v 2: 59,50
2 fl. 119, **** (4/5), Føtex, indtil torsdag 26.1.
60 kr må vel være den korrekte pris på denne vin. Indtil i går kostede vinen 59 i Føtex og Netto), i dag er prisen 59,50 (ved køb 2) og før jul skulle du købe 6, men så var prisen nede på 50 kr. Huskeer ikke at have set vinen til normalprisen (over 100).   
      Foretrækker denne middelfyldige, tørre, frugtige Ripasso for de svulmende, Rubens’agtige amaroner. En ganske udmærket vin til en gryderet eller risotto -server kælderkold. 15 måneder i store egefade.
Sarotto Arneis ”Runchneuv”, Langhe... kr/fl v.2: 64,50
2 fl: 129, **** (4/5), Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 18.januar
I generationer var druen arneis en anerkendt (men ikke godkendt) del af vinen Barolo. Men en dag krævede loven 100% nebbiolo i Barolo, og det tog næsten livet af arneis. Men i 1960erne kom den første tapning af ren arneis -og det har glædet vinelskere lige siden! 
Druen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let  smag. Hvidvin fra Italien er ofte en trist omgang ligegyldige neutrale vine. Men druen arneis er anderledes.  

5 vine 70-100 kr

Cordella, Montalcino, øko... 75,-
2020, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20.1.
En rig god ”baby-Brunello” fra ret lille ejendom ejet af Maddalena Cordella. Druen er samme brunello (sangiovese grosso), men vinen laves til at kunne nydes ung -2020 drikker fint nu sammen med f.eks. osso buco eller en bøf. En mørk, kraftig vin med rig bærduft og nydelig eftersmag med fine syrer. Forgænger 2019 fik 91p/WinesCritic.  
l’Oiselet, Vacqueyras... 89,-
2020 økologisk, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.januar
Set i 2020. Fuldfed med krydderi, tobak, røde og sorte bær. 2020 er mere mineralsk end 2019, men stadig med masser af styrke og fedme. Flot nu, men 2-3 år på flaske vil gavne.       
      2020 var ugens bedste køb med 5* fra Rydberg i Ekstrabladet og var ”et kæmpesmagsbatteri” for Nana Wad. Denne Vacqueyras er for mig bedre end den i Bilka til 151 (godt nok 2 for 229).     

Marea syrah eller chardonnay, Leyda ... 89,-
økologisk, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19.januar
En af Chile’s ”Cool Climate” vine lavet af det private hus Luis Felipe Edwards på ret ny vingård i Leyda 2-7 km fra det kølige Stillehav.      
      Denne syrah 2020 har en helt anderledes intensitet og dyb de i smagen -og det skyldes ikke kun det kølige klima i Leyda nær Stillehavet! Den pålidelige Rydberg giver i Ekstrabladet 2020 5*: ”Mørk intens vin drevet af sorte bær, lakrids, peber og vanilje. Flot koncentration men pakket ind af en fin syre. New World syrah som fungerer.” 
       Den hvide chardonnay gærer med naturgær (udover økologien!) og gærer også i små egefade. Den er ikke så gumpetung som mange, men stadig til den bløde side og bør nydes ret ung. 2020 fik 5* i Ekstrabladet, men gå efter den unge 2021/22, hvis du ser den.  

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 89,-
***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar
2017/18. For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens ”ultimativt bedste køb”. 2016 koster i USA  $ 27 (170 kr + moms). 
      Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste sammen med det civiliserede og  kommercielle. 
      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød -sjov at smage sammen med den lidt kraftigere Ser Lapo fra Irma. Flot allerede, men har godt af 2-4 år. 2018 fik 92p/Falstaff. Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren, forsikringsgiganten Allianz
Faustino I, Rioja Gran Reserva ”75”... 99,95
Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 20.1.
Vinen ser anderledes (og måske pænere?) ud, men er nok identisk med den normale Faustino I. Tappet i anledning af Julio Faustino Martinez ’ 75 års fødselsdag. Altid topkøb til 100. Jeg så den i Spanien i restaurant (225 kr) og på web og i  supermarked (Corte Inglès, 150 kr). 
      Dernede er den dyrere end f.eks. Murrieta Reserva, som koster 160-250 i supermarked herhjemme (og 300 hos Laudrup, men det må vist være kunstig normalpris!). 
      Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år. 
     ”Fremragende køb” hos Rydberg (forfatter til ”Spanske Vine”) og 93p fra gavmilde James Suckling. 

Bilka: God vin fra Italien, men...

Bilka har altid været rigtig god til vin fra Italien og Spanien, og denne uge er ingen undtagelse. Desværre er priserne ikke så gode som sidste år, så jeg er desværre ikke kunde i denne uge. 

F.eks. kunne du op til Jul få både Baron de Ley Gran Reserva og Grigio Riserva til 75, så vinen har fået et dobbelt covid/Putin hop. Og året før kunne du få Grigio for 69, Men selv 89 er en god pris på disse fine vine! 

      Bilka har også andre gode køb. Både Faustino V Reserva og nok også Riesling Helfrich og Cadis Ripasso vil gøre mange glade. Men ikke mig. Men konkurrencen eer også hård i denne uge!   

Bedste KØBFaustino V Rioja Reserva
Godt KØB: Il Grigio Classico Riserva - Baron de Ley Gran Reserva - Masi "Brolo" CampoFiorin - Cadis Ripasso - Riesling Alsace Helfrich

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 89,-

Godt KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar

2018. For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio et af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Vinen koster i USA  $ 27 (170 kr + moms). 
      Grigio er en af Sallings favoritter og en Riserva, der er blid for Chianti, men stadig har det faste fra sangiovese + det civiliserede og  kommercielle. 
      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød -sjov at smage sammen med den lidt kraftigere Ser Lapo fra Irma. Flot allerede, men har godt af 2-4 år. 2018 fik 92p/Falstaff. Måske kan du stadig finde 2017 (92p/Parker). Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren, forsikringsgiganten Allianz

Masi "Brolo" Campofiorin, Verona...  89,- 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar 

Masi kalder "CampoFiorin" den oprindelige Ripasso. Dette er "Oro" udgaven. Herlig vin, ikke stor, ikke sød eller tung. For mig langt sjovere end amarone -god fylde, men nuanceret, med åben, rig duft og god lang smag. Slet ikke ilde til en aften ved grillen med så mange venner, som det e muligt i disse corona-tider. 

Baron de Ley, Rioja Gran Reserva... 89,-

Godt KØB + ***** (5/5) 2015 , Bilka, indtil torsdag 26.januar

En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt. og vil bestemt ikke altid betale merprisen for "Gran". Der er bedre Rioja, men Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende. 
      Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta (modsat hvad der står på Bilka's web), som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og hele høsten er fra eget domæne, slet ikke normalt i Rioja. 
       5* + godt køb hos Ekstrabladets Rydberg, der om nogen har forstand på spansk vin. 

Cadis Ripasso, Valpolicella, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar

En letbenet, middelfyldig vin med nydelig frugtaroma, eftersmag og svag sødme (6 g/l). Måske ville jeg købe én flaske, men 6 fl. er for meget -men måske til et bryllup eller konfirmation? Måske. Et plus er, at vinen er tappet af ejeren selv, Cadis, et kooperativ, som ligger i Soave på den anden side af den smukke by Verona. 

Måske samme vin som Rocca Alata Ripasso (55, kræver Netto-app, 3*) -vil ikke ofre penge på denne vin -der tilmed skal du have en Netto-app. Vinen kommer fra samme Cadis.  

Riesling Alsace, Helfrich, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 26.januar

En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23).  
      Det er ikke så mange år siden, Joseph Helfrich skjulte sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaines de la Ville de Colmar. 
      Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De har købt de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men år for år laver huse(ene) stadig bedre vine, måske takket være de formuer familien tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet

Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 6: 49,83
6 fl:
299Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 19.januar

God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2015 (89p fra bl.a. Peñin og Atkin) og koster 70-80 kr i Spanien.
     Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino’s andre vine. Hvid og rosé er ok uden at imponere. 

14/01/2023

Meny & Co: Baby-Brunello og en topkøb fra Argentina!

I denne uge er Meny sjovere end lavpris butikkerne. Meny er svær at komme duen om med "baby-Brunello" til 75 kr og Faustino's særlige "75" Rioja + god Muscadet. 
Til gengæld er discount kæderne åbenbart gået i vinterhi. Fakta er lukket, mens 365Discount intet har at byde på, og Lidl beskedent nøjes med en hvidvin. 

Netto er sjovere og har den fine Trapiche Pure til 40 kr. Den røde er superb til prisen, men... Vi har set den før til samme pris hos brødrene Føtex og Bilka. 

      De store kæder har nu alle "app"-tilbud, dvs en særlig pris til loyale kunder. Kæden kunne sætte priserne ned, men laver i stedet "app-kup" til de gode kunder. Jeg har dog stort set aldrig fundet noget superkøb her, selvom jeg (suk!) har næsten alle kæders app'er på min telefon. 

      I denne uge er Netto ude med en Ripasso til 55. Men Rocca Alata er identisk (eller 99%) med Cadis Ripasso. Og den fås til 50 i Bilka. Hvorfor lægge en app på mobilen, når varen fås billigere uden? 

Bedste KØBCimarosa sauvignon blanc - Trapiche "Pure" rød/hvid - Cordella Montalcino øko - Faustino I, Rioja Gran Reserva "75" - Bel-Air Muscadet 

Godt KØB: Aliwen reserva rød/hvid - Wolf Blass "Yellow Label" rød/hvid - Grenache Chasse des Princes - Timbre Douro Reserva - PinTinto Garnacha Cariñena - Marques de Riscal Rioja Reserva - Cockburn's Special Reserve Port 

Cimarosa sauvignon blanc, kr/fl v 6: 28,17

6 fl: 169, Bedste KØB + *** (3/5), Lidl, fra torsdag 19.1. 

Lidl's Cimarosa vine kommer fra "Den ny Verden" og er gode til prisen -og topkøb på tilbud som her!  Alle er tappet i Tyskland for Lidl. 
Den hvide sydafrikaner er tør, ren, frugtig, lidt syre uden at overdrive, meget frugtig med lidt kiwi og citron. Helt ok som glas i utide men god nok til en let forret eller moules frites. 


Trapiche "Pure" rød/hvid... 40,-

Rød malbec og hvid sauvignon Valle de Uco, rød Pinot Noir Patagonia, Argentina

Bedste KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 20.1.

”Pure” er den rene druevin uden smag af lagring i eg. Vinen lægger vægt på ren moden frugt i duft og smag. Druerne kommer fra rigtig gode områder i Argentina. 


Rød malbec fra Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord som syd). Åben, rig frugt, solid, afrundet fylde, en enkel vin, men meget indbydende!  Kritikerne kan også lide den -2021 og 2020 har fået 90p/Tim Atkin, 2020 og 19 har fået 89/Descorchados, god lokal guide.  

      Den nye Pinot Noir gror mod syd i PatagonienRet mørk farve, nydelig duft, ikke specielt pinot, men ren, ganske fyldig og blød -en markedskyndig vinhandler kaldte vinen en Bourgogne-dræber, men vinen er lidt for fersk til disse ord. Men meget flot til 40 kr.

      Den hvide sauvignon har god frugt, men ikke samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 2019 har fået 88p/Descorchados. 

Aliwen reserva rød/hvid, Chile, frit valg... 40,- 

Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 20.1.

Vælg mellem cabernet-sauvignon, carmenère, chardonnay og rosé

Ligefremme vine med god frugt, afrundet smag med pæn friskhed. Cabernet nok bedst med fylde og pæn længde, carmenère flot for denne svære drue, men ikke helt så præcis. Chardonnay er pæn og nydelig uden større dikkedarer -men dog med friskhed, trods opvæksten i det lune Maipo. Rosé på cabernet og merlot er tør og ganske frugtig, men også et godt køb. 

      Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som for denne stamme symboliserer foreningen af himmel og jord. En serie vine fra Undurraga lavet af vinmager Carlos Concha

      Undurraga er et historisk hus i Chile, ejet af samme (baskiske) familie siden 1870. Huset var et af de første huse til at eksportere til USA og er med 23 millioner liter/år et af de store huse. Huset har modtaget besøg af mange kendisser, bl.a. Alain Delon (1965), kong Olaf af Norge (1967) og ikke mindst Neil Armstrong, første mand på Månen (året efter, i 1970, foto). 

Wolf Blass "Yellow Label", rød/hvid... 50,-

Australia. Godt KØB + **** (4/5), Netto, indtil fredag 20.1.

Arketypisk australsk vin, som leverer meget vin til 50. Den hvide chardonnay er rigtig god, ren aroma, tør, middel fylde, lidt syre -en god madvin. 
Cabernet er en klassiker, med nydelig frugt (blomme, solbær) og solid, afrundet fylde. 

Ripasso "Rocca Alata"... 55,-*

*: kræver Netto-app, **** (4/5), Netto, indtil fredag 20.1.
Jeg har en app til de fleste kæder, men det er ofte tidsspild. Denne vin er nok identisk med Cadis Ripasso, som koster 50 kr i Bilka i denne uge (og i Føtex for 2 uger siden). Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt og let sødme (6 g/l). 

      Netto leverer også Faustino VII rød/hvid til 50. Den røde Faustino VII er normalt en Rioja tempranillo, men denne er cabernet sauvignon, og ordet Rioja ses ikke på etiketten. Huset har kældre i andre områder, men det er første gang, jeg har set navnet Faustino på disse vine. Men prøv den og lad mig vide. Men mere følger! 

2020, bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20.1.

En rig god "baby-Brunello" fra ret lille ejendom ejet af Maddalena Cordella. Druen er samme brunello (sangiovese grosso), men vinen laves til at kunne nydes ung -2020 drikker fint nu sammen med f.eks. osso buco eller en bøf. En mørk, kraftig vin med rig bærduft og nydelig eftersmag med fine syrer. Forgænger 2019 fik 91p/WInesCritic.  

Faustino I, Rioja Gran Reserva "75"... 99,95

Bedste KØB + ***** (5/5)Meny, indtil torsdag 20.1.
Vinen ser anderledes (og måske pænere?) ud, men er nok identisk med den normale Faustino I. Tappet i anledning af Julio Faustino Martinez ' 75 års fødselsdag. Altid topkøb til 100. Jeg så den i Spanien i restaurant (225 kr) og på web og i  supermarked (Corte Inglès, 150 kr). 

      Dernede er den dyrere end f.eks. Murrieta Reserva, som koster 160-250 i supermarked herhjemme (og 300 hos Laudrup, men det må vist være kunstig normalpris!). Murrieta er en bedre vin, men åbenbart bedre køb i Spanien end herhjemme! 
      Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 12 år
     "Fremragende køb" hos Rydberg (forfatter til "Spanske Vine") og 93p fra gavmilde James Suckling. 
      Vinen er lavet af tempranillo + små mængder graciano og mazuelo og lagret 11 måneder i fransk eg og 14 i amerikansk eg før tapning og siden et par år på flaske. Meget bedre end brunello'er og amaroner i denne prisklasse.  

Marques de Riscal, Rioja Reserva... 99,95

2017, Godt KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 20.1.

Den ikoniske Rioja i Bordeaux-stil, skabt i 1858 af Riscal og vinmager fra Bordeaux. Du kunne få den til 83 kr (v køb 6) for et par måneder siden, men 100 er stadig en god pris. Vinen koster omkring 150 kr i de fleste lande, selvom huset leverer mere end 5 millioner fl/år alene reserva'en. 
      2017 fik hele 94p/Guía Peñin og 92p/Tim Atkin. Ganske fast, lidt lukket næse, men indbydende og rig, middel til stor fylde, pænt lang smag. Men... den mangler lige 2-4 år for at være helt i top.

PinTinto Garnacha, Cariñena, kr/fl v 3: 33,33

3 fl: 100Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 20.1.
Den entreprenante Hammeken leverer også vin fra Aragón. Druen grenache er basis i enhver Rhone -og Chateauneuf- men druen kommer oprindelig fra de hede, tørre bakker i Cariñena. Druen udgør 80-100% af den billigste vin fra de kooperativer, der dominerer området. Har ikke smagt vinen, men mon ikke den smager som de andre -en simpel, ret blød vin med let krydret frugt og en rund, men lidt kort eftersmag.

Cova Negra, València, kr/fl v 6: 50,-

6 fl. 300**** (4/5) Meny, indtil torsdag 20.1.

Vent en fyldig, frugtig vin uden store dikkedarer. Jeg er måske for konservativ, for denne 2019 har fået en guldmedalje i Bruxelles. Jeg har ikke smagt vinen, et undermærke fra giganten AneCoop. València er mest kendt for moscatel og lyse rødvine (gr frugtbar jord og varmt klima), mens kraftige vine fra med navnet València i reglen (helt legalt) kommer fra naboer som Alicante og Utiel-Requena. 

6 fl: 299. Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 20.1.

Cellier des Princes er det eneste kooperativ i Chateauneuf du Pape og omfatter hele 580 hektar vin og laver rigtig god vin, men desværre ganske lidt Chateauneuf. Denne landvin fra 2020 på druen grenache er dejlig drikbar! Fyldig, rund, med åben krydret bærfrugt, som går igen i smagen. Vin med charme, men uden stor koncentration. 

Bel-Air Muscadet "sur lie", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299. Bedste KØB + **** (4/5), Shop.Meny, indtil torsdag 20.1.

2020 har mistet umiddelbar friskhed, men har fået fin aroma, nydelig tør smag og vis længde.  Muscadet har ikke noget at gøre med muscat, der i reglen giver søde vine -Muscadet er en knastør, let hvidvin fra nogle af de sidste vinmarker omkring Nantes, før floden Loire løber ud i Atlanterhavet. 
      Bel-Air er en rigtig god vingård, som ejes af 3. generation af familien Audrain. Domænet dækker 27 hektar (mest Muscadet), som drives tæt på økologisk. Vinen lagrer efter gæringen med bundfaldet -”lie”- som giver vinen mere frugt end ellers. 

Barão "Timbre" Douro Reserva ... 75,-

2020. **** (4/5), Meny, indtil torsdag 15.december

Husker vinen (ældre år med anden etiket) som klassisk Douro, dvs. meget mørk, intens frugt, kraftig, mere afrundet end mange, men stadig med en del tannin. Giv den lidt luft og server den kælderkold. 
      Du har sikkert smagt husets Portvine mere end én gang -de sælges af flere kæder (Maynard's i Rema1000), Menéres i Føtex, Netto osv. og Barão de Vilar i Meny. Rødvinen laves af præcis de samme druer (4-6 forskellige, bl.a. tinta do roriz, tinta cao, touriga osv). 

     Ofte rigtig god Port til en rimelig pris, som kommer fra den dygtige vinmager, Alvaro van Zeller, som startede på Quinta do Noval, som dengang var ejet af familien, som har lavet Portvin i 14 generationer, en sjælden rekord. 

Romagnoli "Caravaggio", Emilia... 99,95

**** (4/5), Meny, indtil torsdag 20.1.

Den berømte lombardiske maler er kendt for "Bacchus", men det er nu et andet værk, der pryder denne 2020 etiket. Ganske mørk, rig duft; kirsebær, skovbær, fyldig, fast syre + en lille snert af sødme til sidst. Men stadig en god madvin og helt ok til grill bøffen. Af druerne croatina, barbera og merlot groet i Emilia. En del af høsten er fra senthøstede druer, og en del af høsten lagrer i små egefade. 
      Vinen skal have fået 99p/100 af Luca Maroni 4 år i træk (!). Jeg køber ikke vin med høj Maroni-score (selvom han engang var en pålidelig kritiker, akja), men vinen er ok. Den ældre 2017 fik 85p/100 af Decanter (svarer måske til 99p/Marone?). Fås også som hvid, som er ok uden at måle sig med den røde. 

Cockburn's Special Reserve Port, 1/2 fl: 39,95

Godt KØB + ***** (5/5), shop.meny.dk, indtil torsdag 19.1.
En 5-årig ruby i let Vintage stil, som er husets bestseller. Pæn og nydelig, herlig frugt og pæn dybde og fylde -og meget bedre end den standard-ruby eller tawny, som du ofte må betale 70 kr for.  

       Cockburn er et af de klassiske "engelske" Portvinshuse. Cockburn (grov udtale: "Kouwbørn") var en engelsk soldat, som kæmpede under Wellington i Napoleonskrigene på den iberiske halvø og siden vendte tilbage til Portugal, hvor han grundlagde huset i 1815. Den sidste Cockburn solgte huset til Harvey's i Bristol i 1962. Siden skiftede huset ejer fra Allied-Domecq over Pernod-Ricard til Jim Beam, før det for 10 år siden blev overtaget af ærkerivalen Symington (dem med Dow's, Graham, Smith Woodhouse osv).