Søg i 1300 opslag:

20/04/2022

Rød forårsbebuder i Irma

Den røde Zorzal er et fjervægter at drikke efter sværvægterne fra Chateauneuf du Pape og omegn. Men også et vidunder af inciterende aroma med masser af dybde og flere lag i frugten -en rigtig forårsbebuder af en vin, der passer til alt fra en risotto over gratin til fuglevildt. 

De spanske vine i Irma er lette at drikke og lettere at holde af end de solbrændte fadbamser, du ofte møder. Både Zorzal, Glorioso og Losada har masser af frugt og en mineralitet, som gør dem rigtig gode til mad. 

       Og glem heller ikke de blå flasker med hvidvin fra Galicien, som har en friskhed, du ikke ser så ofte fra Spanien. De er ikke er i top, men gode køb. 

       Argentinske Escorihuela Gascón er en toptunet malbec, som dog også har personlighed, men jeg holder også af Irma's italienere, som i denne uge vil tiltale de fleste -ikke midnst den unikke Nero de Troia

Viña Zorzal Garnacha eller chardonnay, kr/fl v 2: 59,50

2 fl 119økologisk, Navarra, Spanien normalt 109
Bedste VIN + ***** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

En perfekt forårsbebuder! Denne unge charmetrold går lige til hovedet med rigdom af frugt og krydderi, fylde og dybde trods blot 13% alkohol. Druen kan let levere vin med op til 18% alkohol, så 13% eer nærmest alkoholfri vin! Parker giver 92p til 2020 og 91p til 2019, ret uhørt i denne prisklase. Den hvide er også god, men ikke i top.

      Zorzal er en ung (2007) vingård i Corella i det sydlige Navarra, hvor brødrene Izaki, Xabier og Mikel Sanz opdagede en gammel forsømt mark med 100-årig garnacha, som nu er genoplivet. Denne mark leverer en gode del af den fremragende Malayeto, som du stadig kan finde i Irma, mens denne er fra yngre vinstokke i nærheden. 

      Brødrene Sanz leverer virkelig kult, men må indrømme, at antallet af vintyper er voldsomt for 53 hektar vin, der årligt leverer godt 250.000 flasker. Af den røde garnacha er der dog 110.000, nok til alle!  De laver også en flot graciano samt lidt vin i naboen Rioja + vin i Sydamerika. 

Glorioso Rioja Crianza, kr/fl v.6: 59,50

2 fl: 129,  Nordspanien
Bedste KØB + ***** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Pænt mørk farve; rig frugt med god dybde, mørk frugt og let krydderi; middel+ fylde, fast, med lidt tørre tanniner i eftersmagen -god med mad. 
      Glorioso får pæne ratings (90-91p i Gúia Peñin i nyere år). En ganske kraftig, men flot Rioja med rig aroma, ret fast stil. Vil have godt af 1-2 år. 

      Palacio ligger i den maleriske lille by Laguardia, med de højt liggende vinstokke ved foden af Cantabria bjergene, som sikrer et lunt klima (se foto). 

      Palacio laver rigtig god vin, selvom de kun ejer få vinstokke og får næsten alle druer fra lokale vinbønder. Huset blev grundlagt i 1894 af Cosme Palacio, som efter nogle år flygtede sydpå, da vinlusen kom til Rioja -og blev en vigtig del af spansk vinhistorie, da han "opfandt" recepten til Vega Sicilia, en fransk inspireret vin, som i dag er superstjerne.

Gotas del Mar, Galicia, hvid eller rosé, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, hvid albariño Rias Baixas, hvid godello Ribeiro, rosé Benavente, Galicien, Spanien
Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april
God hvid albariño med indtagende aroma og god friskhed, blødere godello, knap så frisk, men pæn længde -og en rosé uden de store dikkedarer. Lidt for høj pris til at være bedste køb. 

       Vi er på camino'en nær målet, Santiago de Compostelakirken med Sct. Jacobs grav. Her er grønt og frodigt -dvs. masser af regn, mens blæsten står lige ind fra det kolde Atlanterhav. Vinene var før ofte tynde og sure, præget af højt udbytte. 

      Men i dag er vinene supermondæne, især de hvide på albariño druen, identisk med alvarinho på den anden side af Miño floden i Portugal, hvor den bruges til de bedste Vinho Verde vine.  

      Galicien domineres i dag af Pagos del Rey Felix Solis (Salling og andre) og Hammeken (Coop). I kvalitet er Hammeken bedst uden dog at imponere. Men vinen er bedre end den blå flaske! 

      Albariño fra det fine Rias Baixas nær havet, godello fra det lidt lunere Ribeiro, mens rosé er fra det varmere Benavente længere mod øst. Den laves på tempranillo + den sjældne lokale prieto picudo, som mest ses i naboen Léon. Vinene er korrekte, men ikke top, desværre -får typisk 88p/100 af lokale Guía Peñin. Også mit indtryk, men har ikke selv smagt vinene de seneste 4 år. 

Losada "mencia", Bierzo kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399, 2018 Léon, Nordspanien
Bedste KØB + ***** (5/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Jeg elsker druen mencia, en af de nye stjerner i Spanien, som giver en vin så langt fra de tunge, solmættede (ofte lidt trættende) sværvægtere, Spanien er kendt for! Vinen kan ligne en Beaujolais med mere kød og styrke (14,5%) -men der er lidt af den samme frugt på ganen...  
      Overdådig aroma, moden, men med mineraler, sød frugt og endog blomst -middel fylde, afrundet, lang, men med friskhed i den nydelige lille syre. Nydes nu -evt til tapas, kalveculotte o.l. Vinen har 3-4 år bag sig, dvs. den unge frugt er blevet til bouquet -servér ved ca. 18 grader.  
        Druen trives i det relativt kølige Bierzo (vi er ikke langt fra Sct. Jacobs grav i Compostela i det våde, kølige Galicien). Losada er en glimrende privat vingård med gamle vinstokke og en ung, begavet vinmager -alt er perfekt. 

Campanas, Navarra "Seleccion Especial"... kr/fl v 2; 44,50

2 fl: 89, Nordspanien
BedstKØB + **** (4/5),  Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Lidt bedre end den almindelige -ganske gode- Campanas, et historisk (1864) mærke, som ejes af familien Manzanos, hurtigt voksende -ungt- hus i Rioja såvel som i hjemegnen Navarra. 
Den røde er blevet rost vinen (i 2014, aktuel årgang kendes ikke). En kraftig vin med fast stil og intens duft plus en middellang afrundet eftersmag med lidt alder. 
Også set i lyserødgod, tør, frisk og neutral på den gode måde. Campanas var i 1950erne også pioner for rosé i Navarra. 2018 fik 87p/Guía Peñin. 

Condado de Oriza, Ribera del Duero... kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89godt KØB + *** (3/5),  Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Ribera del Duero leverer alle typer vin, fra en svinsk dyr Pingus til en simpel dagligvin, som dog er mere end akceptabel. Samme druetype, blot uden eg og med blommer i frugten, pæn fylde, kort eftersmag. En god daglig til frikadellen eller skinken! Nydes ung og kælderkold. Leverandør er Pagos del Rey, del af Felix Solis, et af Spaniens to giganter inden for (daglig)vin. 

Gode køb fra Frankrig

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé, kr/fl v.6: 49,83 

6 fl. 299pinot noir, chardonnay eller rosé, Sydfrankrig
Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Den klassisk smukke etiket har lånt en del fra Louis Latour -og druerne dominerer i Bourgogne, selvom der i dag formentlig gror endnu mere i Languedoc. En god del af Latour's vin kommer forresten også fra Sydfrankrig. Leverandøren LGI er mere marketing end vin, som den henter i kældre rundt i Languedoc og skræddersyr til kunderne. 
     Vinene er pæne og nydelige -en let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen, lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til samme eller højere pris! Rosé er ny og ikke smagt. 

Orimos,  Grande Reserve, Languedoc, kr/fl v 2: 59,50

2 fl. 119 godt KØB + ***** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Vinen er lavet på det klassiske GSM blend (grenache, syrah og mourvèdre) og oplyst 12 måneder i eg (til denne pris? Hmm). Vinen er tappet af kooperativ i Saint Saturnin nær Montpellier med vinmarker ved foden af Larzac, som kan levere flot vin. Ej smagt, men en bekendt roser den i høje toner (måske lidt hjulpet af den flotte etiket, som ligner spanske Hammeken's dyrere vine! Rund kraft, meget Rhone'agtig i frugten, men også mineralitet. 

Les Anges Sauvignon Loire, kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 892020 Frankrig

Bedste KØB + **** (4/5),  Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

En herlig vin oven på de lidt tunge chardonnay'er fra f.eks. Argentina eller endnu værre California. 
      Vinen kommer fra Loire, som også er hjemsted for Sancerre. En god Sancerre er  bedre, men det er -desværre- ikke al Sancerre, der er så god som denne, der kommer fra kooperativ. I dag knap så aggressiv som i juni 21, hvor den fik 5* i Ekstrabladet med ordene: "en mundvandsdrivende, top-aromatisk lækker terrassebasker, der smager og dufter blomstrende hyld, friske stikkelsbær og citron. Nyd denne vin med rejemad med frisk citron".
      Foto af Chenonceaux, et af de (rigtig) mange billedskønne slotte ved Loire. Egnen omkring dette slot er faktisk velkendt for netop vinen af druen sauvignon. 

Gassies, Aix en Provence rosé, kr/fl v 6: 66,50

6 fl. 399 økologisk, Frankrig
**** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april
Pæn og nydelig uden større dikkedarer, tør, diskret frugt. Gå efter 2021, hvis den er på hylden. Grenache-baseret rosé fra det store hus Gassies. 

Til samme pris Saveurs d'Autrefois (2 fl. 119, 3-4*), et sydfransk Rhone-blend med en cykel foran Eiffeltårnet (helt urealistisk). Kommer fra 2.grads kooperativet Catalans og har pudsigt nok samme navn som kæde af franske delikatessebutikker. Letløbende styrke men kort eftersmag. Men ok til 59.  

Den ny Verden + daglige italienere

Escorihuela Gascón, Gran Reserva rød/hvid... 89,-

rød malbec eller hvid chardonnay, Argentina
Rød: Bedste VIN + ***** (5/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Disse vine er blandt de bedste fra dette historiske (1884) vinhus, som ejes af familien Catena, et af de store firmaer i Argentina. Begge er fra det kølige Agrelo i Mendoza og ser en del eg, som fornemmes i både chardonnay og malbec. som med sin intense aroma og faste kraft slet ikke er ulig Clos de los Siete. Ikke smagt i adskillige år, desværre!. 2017 Malbec 90+p/Parker, 2017 chardonnay 90p/Parker. 

Simple Life, California, rød/hvid, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, cabernet sauvignon, pinot noir, chardonnay eller rosé, normalt:149,95
Godt KØB + **** (4/5)Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Som navnet antyder, ere målet simple, let drikkelige vine, og det er lykkedes -men ikke just til hverdagspris! Vine som disse kan aldrig begejstre, men rød cabernet er glimrende, med god frugt og rund blød fylde. 2019 fik 88p/WineEnthusiast
       Den hvide er kommerciel, men lidt trættende, mens den røde pinot er lys, let og frisk -slet ikke dårlig. Godt køb til 74, men ikke just en vin, du kunne drømme om at betale 150 for (hvad karakteren 87p/WineEnthusiast til 2020) også afspejler. 

      Vinen laves af 4. generation af familien Sebastianisom har lavet vin i det kølige Sonoma siden 1904. Broderparten af huset -og navnet Sebastiani- blev efter bitter familiefejde overtaget af det store hus Foley i 2008,, så i dag laver resten af familien vin i en mere beskeden målestok. Druerne skal komme fra kølige områder omkring Sonoma + det noget lunere Lodi. 

Nero di Troia "la Mossa", Puglia, kr/fl v 2: 64,50

Godt KØB + **** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Er du træt af Puglia's sødmefulde rip'amaroner, så prøv en af de andre fra Italiens vinhav, f.eks. på den lokale drue, Nero de Troia: Dyb farve, indbydende duft af modne bær, frugtig snarere end krydret, fyldig, silkeagtigt blød og pænt lang. 

      Nero di Troia  har minder om fået Homers "Iliaden" (til dels en myte): Belejringen af Troja (ca. 1000-1200 f.v.t.) sluttede med den trojanske hest. Bagefter nåede Diomedes med andre grækere til Puglia og slog sig ned ved Ofanto floden med et par  souvenirs fra hjemlandet, bl.a. et par vinstokke. Druen var nero (sort) og fik naturligvis navnet Troia (nær Foggia), som også er kendt for sin katedral (foto). 

      Nero di Troia blev før brugt til konsumvin, men nye kloner og lavere udbytte viser, at druen kan levere rigtig god vin. Denne er god og om muligt endnu mere drikbar end Aglianico, som Giordano også leverer en ganske blid udgave af.  

Giordano "Selvato", Toscana, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, godt KØB + **** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april
Også fra Giordano i Piemonte, men af druer fra Toscana. Den har fået 5* + godt køb af Rydberg (som jeg stoler mere på end Luca Maroni's 94/99p!): "Masser af sorte bær i duften. Frugtig og ligefrem vin med masser af brombær, tobak og krydderier i smagen. Simpel men vellavet. Krydret afslutning.” Uden årgang. Smagen lyder som Puglia i min lærebog, men sikkert en pleaser.
Til samme pris Hoffman hvid/rosé, Spanen (2 fl. 99, 4'?), som det endnu ikke er lykkedes at smage. 

      Til samme pris Wine Urban Park, (endnu) en Ripasso-type fra det store Montresor vinhus i Veneto, som leverer middelvin til middelpris (2 fl. 129, 3*). Normalprisen 119 er lidt kunstig, da den koster 80 i England, hvor vin generelt er dyrere end i Danmark. Sjov etiket! 

      Så hellere Tesauro "A" (2 fl. 129, 5*), som er en Amarone-type fra det store Valpantena-kooperativ i Valpolicella. Kun smagt én gang, ganske god, men (for mig) lidt trættende i længden. 

Barbera d'Asti "Sarotto"... 6 fl. 300,-

2 fl: 119, Superiore, Italien

Godt KØB + **** (4/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april
Ikke en vin, du kan finde på Sarotto's web, dvs. vinen købes udefra. Ej smagt, men nok flere roser den -har da fået guldmedalje i Berlin (men det er ikke svært). Frugtig og kraftig, men lidt for rund til at være barbera classic, dvs. med meget frugtsyre. 

       Irma tilbyder også Carlo Scala Primitivo di Manduria Riserva (2 fl: 149, 4*). Ret heftig 15% vin, men egentlig ganske ok. 

Giordano Spumante, rosé eller hvid, kr/fl v 2: 44,50

2 fl: 89godt KØB + *** (3/5), Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april
Konfirmanderne vil ikke rynke på næsen af denne vin, men en sart kender vil nok! Selvom Irma kalder vinene for tørre, er de nærmere halvtørre. Men egentlig ok lavet, hvid på chardonnay, rosé på chardonnay og refosco. Ikke smagt i år, men husker fint brus og ok aroma. Bedst som aperitif eller til tapas eller pindemadder. 

Johnie Walker Black Label "12 år"... 149,-

Bedste KØB ***** (5/5) Irma og coop.dk, indtil onsdag 27.april

Den sorte ”Fodslaw” ses ofte til omkring 150, at du kan glemme, hvor god den er! Den er i top og ”still going strong” efter 202 år. Og personligt elsker jeg, at den er favorit for den hårdtslående kvindelige Chicago-detektiv Vic Warshawski, kreeret af Sara Paretsky! 

      Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. 
      Irma har også den unge (lidt rå, men solide) røde Johnie Walker (99, 4* + bedste køb), men hvis du drikker den uden soda eller anden væske, så betal de 50 kr ekstra!  

      Til samme pris også Tanqueray's eksotisk gin (149, 4*) som Rangpur (med lime), Blackcurrant (solbær) og Sevilla (appelsin). Mindre stærke (41,3%) end normal Tanqueray, men dyrere (men stadig ok, 4*). Personligt køber limesaft og andet separat, så jeg køber den normale Tanqueyray Gin 43,1% (når den er på tilbud til 109-119). 

Rundt i "smørhullet" Alsace

Du får rigtig meget lyst til at se Alsace, som bliver kaldt "det vinøse smørhul" i Vin&Co, Coop's gratis vinblad. Og selv en såkaldt vinkender som mig lærer en masse nyt om Alsace, som ligger blot 1000 km fra Danmark. 

Her laves nogle af Frankrigs bedste hvidvine, som kan være alt fra knastør til ekstremt sød. Og næste år skal sødmen anføres på etiketten -herligt for os, der mere end én gang har åbnet en flaske sødlig vin i den tro, den var tør! 

      Men jeg vil allerhelst rejse rundt i det smukke område, som udover billedskønne små byer langs Verdens ældste "Route du Vin" kan prale af et perfekt klima, som sikrer solskin, når det (igen) regner i Paris og Bordeaux!  

      Coop udgiver Vin&Co, og du skal næppe vente omtale af en vin eller besøg på vingård, som ikke har sin vin på Brugsens (eller Irmas) hylder. 

      Det gælder naturligvis også det aktuelle nummer med temaet Alsace. Rasmus Palsgård besøger og interviewer vinmager hos Arthur Metz (fås på Brugsens hylder under adskillige navne, Laugel, Metz, Domaine de Colmar -men giganten GCF har også andre navne hos konkurrenten Salling bl.a. Helfrich). 
      Men artiklen er god og informativ, og noterne til de smagte vine virker ok. Ditto med "Forårets Vine", hvor Nana Wad med 12 Coop-kunder smager udvalgte (Coop) vine. 

Populær vinviden! 

Men Vin&Co er et meget flot magasin, som forener faglighed og pop -du lærer en masse om vin, mens du bliver underholdt! Bladet er lækkert i design og med rigtig mange gode artikler af kompetente folk -som Thomas Ilkjær, der i "Vinskolen" lærer fra sig om økologisk vin. Her lærte jeg (igen) noget nyt. 

      Der er også klummer af Anders Halskov-Jensen, mens Lotte Malmgren (der er redaktøren for det hele såvel som på Samvirke) interviewer skuespilleren Hassan Preisler om "Min og Min Vin". Og naturligvis er der også madopskrifter og en quiz! 

      Mindre gennemskueligt er hele 5 sider med drinks, som er flot skrevet af Ole Knudsen og har interessante opskrifter, jeg kunne tænke mig til min næste havefest. Eneste minus er, at en mixer "Shake-It" indgår i alle, og den importeres af Hans Just, som sjovt nok også importerer de andre mærkevarer, der nævnes (Finsbury og Hendrick's Gin, Matusalem rom osv). 

Vin&Co versus Din Vinguide

Mikkel fra København S har meget fornuftigt spurgt mig, hvorfor jeg ofte "skamroser" Vin&Co, det gratis vinblad fra Coop og ikke f.eks. "Din Vinguide" -"for du er da generelt ret glad for Thomas Rydberg" -der skriver i Ekstrabladet foruden at have egne vinmagasiner, Din Vinguide og Whisky&

      Mikkel har ganske ret -bortset fra at skamros er et voldsomt ord! Men indrømmer ligeud, at jeg skal have pungen op for at købe "Din Vinguide" (70 kr, mener jeg), mens Vin&Co kan hentes gratis 4 gange om året i Coop's butikker. Og da denne blog er både 100% supermarkedsvin og 100% økonomi, må jeg nøjes med Vin&Co. 

      Til gengæld har jeg skimmet Din Vinguide i kiosken, indtil nogen bag disken blev lettere mopsede! Du kan i øvrigt se gratis prøvenummer her

Dyrt at lave vinblad!              

Det er dyrt at lave vinblad i Danmark -vi er et lille sprogområde, og blade er dyre i produktion -for slet ikke at snakke om distribution (at sende et magasin på 300 g med posten koster 60 kr). 

      Derfor må vinblade spare, hvor de kan. De må tage på gratis rejser og besøge sponserede vingårde og være velvillige over for gratis prøveflasker. 

      Men Thomas Rydberg gør det rigtig godt, synes jeg, som også de netbaserede vinblade som Vinbladet.dk og Forlaget-Smag.dk, som jeg begge kender rimeligt godt. 

      Vin&Co Alsace fås nu -næste nummer fra 1.juni. 

14/04/2022

Spanien er bedst og bedste køb. Igen!

At Spanien er det mest spændende vinland lige nu, ses tydeligt i Lidl's to vine til 39 kr. Barbera fra Italien er en typisk god barbera, men den har slet ikke samme koncentration og længde som spanske Irrepetible! Og sådan er det ofte -især i en uge, hvor de bedste køb er i den laveste prisklasse! 

Så du kan ikke klage, kære læser! Der er en masse gode vinkøb -i klassen under 50 kr. Årsagen er banal: Der er kun tilbud fra discount kæderne + Bilka. Alle andre er gået på påskeferie, så jeg ved ikke, hvad de har på tilbud i næste uge. 

      De mest interessante topkøb er Castaño's "Herkules" -Hécula- er svær at slå. Men den har konkurrence fra Lidls Irrepetible, en flot vin fra et nyt lovende område. Og så er der også billigt brus i form af Moscato Fresca, som ikke er fra Asti, men fra -netop- Spanien. 

      I den dyre ende anbefales Gran Reserva fra Baron de Ley. Du får den for 99,50, du skal købe 2 + vise en Bilka-app. Du kunne købe den indtil nytår til 89. Ikke meget at spare med den app! 
      Og så er der lidt stærke drikke i form af sort Johnie Walker og den stærke Talisker

Bedste KØB: Irrepetible Manchuela øko, Sumerton rød/hvid/rosé, Souza Port tawny, Hardy's Stamp rød/hvid/roséBarbera d'Asti "Antica Cascina", Baron de Ley Rioja Gran Reserva, Fantini Primitivo, Faustino V Rioja Reserva, Hecula Organic, San Felice Chianti Classico, Johnie Walker Black Label, Talisker 45,8%
Godt KØB: Barbera d'Asti "Antica Cascina", Gray Fox zinfandel + chardonnayCava Recoda brut, Trapiche rød/hvid, Amaral hvidAlsace "E. Traber", Cava Codorniu brut, Fernet Branca

Irrepetible, Manchuela, øko... 39,-

Bedste KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 23.april

En rigtig god vin med dyb farve, overdådig duft af blomme og bær, middel fylde oglængde. Lidt rustik, men med charme. 

      Vinen kommer fra Altolandon, et af de gode firmaer i Manchuela, et fremadstormende område, som forener Mancha's rustikke basisvin med en frugtig stil fra València. Markerne ligger højt  (1100 meter), så druen syrah giver også god vin trods varmen. Området har stort potentiale, som de lokale er ved at lære at udbytte. En af vingårdene tilhører egnens stjerne, Iniesta, som i mange år var anfører for FC Barcelona og bl.a. valgt til årets fodboldspiller i Europa. 

Barbera d'Asti "Antica Cascina"... 39,-

Godt KØB + **** (4/5), Lidl, indtil lørdag 23.april

En nydelig typisk barbera, god bærduft med lidt kirsebær og krydderi, middel fylde, fast, middelfyldig smag med en syre, der vil passe til en gryderet, paëlla mv. Servér kælderkold. 

Sumerton rød/hvid/rosé...  25,-

Sydafrika, Bedste KØB + *** (3/5), Aldi, indtil torsdag 21. april, normalt 45
En meget lav pris, selv for Sydafrika, hvor priserne allerede er i bund. Rød cabernet/pinotage var helt ok (årgang 2015 smagt i 2017), krydret, blød, uden dikkedarer, men uden bismag
       Den hvide sauvignon var såmænd testvinder med 5* i BT i januar 2020: "Pæn farve. Pæn viskositet. Der er lidt mere smæk på citrusnoterne. Og så er der igen asparges (..) Det smager rigtig godt det her. Super vellavet.". Rosé ikke smagt, men jeg tvivler. Ret imponerende til den pris! Sumerton er et mærke fra Rostberg lidt øst for Cape Town. 

Souza Port, tawny eller hvid...  50,-

Godt KØB + *** (3/5), Aldi, indtil torsdag 21. april
Billig Portvin er generelt kedelig, og denne er ingen undtagelse. Tawny har en nydelig lille frugt og en sød smag, som har et par nuancer bagefter -ikke nødder, chokolade eller andet fint -men en helt ok Port, som fik 5* i BT (dec.2019). Nydes kølig. Den hvide er ikke smagt, men skal formentlig være koldere for at gøre indtryk. 
      Vieira da Souza er (endnu) et af mærkerne i Sogevinus-gruppen sammen med Kopke, Burmester, Hutcheson og Càlem. 

Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 29,-

Bedste KØB + *** (3/5), Fakta, indtil onsdag 20. april

Hardy's er et traditionsrigt hus (1853), som er en væsentlig del af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988. 

       Ret ligegyldige, men ok vine med en tør smag, der gør dem drikbare. Den største berettigelse er den lave pris. Men vinen er nok bedre end helt ligegyldig vin i en plastikpose! 

Gray Fox, zinfandel eller chardonnay... 35,-

California, godt KØB + *** (3/5), Fakta, indtil onsdag 20. april
Har aldrig gidet købe denne vin, som kommer fra et mig ubekendt hus, Wine Group. Kan meget godt lide udstyret, som nok skal få denne (formentlig!) bløde, kedsommeligt krydrede rødvin og den tørre, men bløde hvide til at sælge bedre. Vinen kan også fås i plastikpose (baginbox) til 100 kr i Fakta grænsebutik, men har ikke set den i min lokale Fakta.  
Til samme pris endnu en gabgab vin, Incanto fra Puglia (35, 3*). Den kan måske være lidtbedre. Måske. 

Cava Recoda, brut...  40,-

Bedste KØB + **** (4/5), Fakta, indtil onsdag 20. april
Jeg kender ikke denne cava, men den er formentlig identisk med cava'en fra Coop's andre kæder, Gran Barón (Brugsen) og Vallformosa (Irma), som leveres af netop Vallformosa, et godt, men stort hus, som dog er markant mindre end Codorniu og Frexenet. 
       Og så er 40 en god pris, selvom vinen formentlig ikke kommer fra Katalonien -helt legalt- selvom den er lavet her! Jeg har ikke smagt den, men den har fået 83p/100 af CellarTracker. Brut kan anbefales, men fås også som sød semiseco. 

Fresca Moscato frizzante, rosé/hvid... 30,-

Godt KØB + *** (3/5), Netto, indtil fredag 22. april

Ikke smagt, men du går ikke fejl af moscatoens rige bæraroma og sødme, som knap holdes i skak af lidt brus (frizzante, ikke fuldt brus). Slet ikke så italiensk som navnet antyder -for denne er fra Spanien, hvor der også er en masse moscato, især omkring València. 
      De andre vine til "Netto-pris" er uden interesse. Drostdy Hof 3 liter box (99, 4*) er et ok køb. Capolavaro (45, 3*), My Way (50, 3-4*). 

Fantini, Primitivo, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28.april
Farnese leverer gode vine fra flere regioner i Syditalien. Fantini er ren pimitivo (alias zinfandel), ganske solid, uden den sødme, som skæmmer mange vine, god åben frugt med lidt krydderi, endog fast i kødet! Farnese anbefaler at servere den kælderkold til pizza! 
     Jeg har også set en Fantini med et mix af aglianico (som ses i Vulture) med sangiovese og den fine malvasia. Ej smagt, men en ven roser den for god duft med krydderi og bær, god fylde og pæn længde. Ikke stor, men meget drikbar. 

Faustino V, Rioja Reserva, kr/fl v 6: 46,50 

6 fl: 279, rød: Bedste KØB + **** (4/5), også hvid og rosé (5*), Bilka, indtil torsdag 21.april
Rødgod Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2017. 2016 fik 88p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien. 
     Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's crianza og VII og IX, som ikke har fået eg. 

      Naturligvis burde du -til samme pris- have købt kassen med 4 fl. Faustino V reserva + 2 Faustino I Gran Reserva. Men nåede du det ikke, er 6 flasker reserva også topkøb. 

Bilka tilbyder også hvid 2020, viura og chardonnay med kold gæring. Ren aroma, let til mdidel fylde, lidt neutral eftersmag. Rosé er ok, men ikke så god som den røde (og kunne fås til 27 kr i Bordershop i august).             Faustino Martinez leverer næsten hver 3. flaske gran reserva i Rioja. Julio Faustino døde 20. oktober 2020 efter 87 år. Han gjorde det familieejede hus til et af de store i Rioja og unikt ved, at næsten al vin kommer fra egne 650 hektar.


Baron de Ley, Rioja Gran Reserva, kr/fl v 2: 99,50

2 fl: 199 med WineClub-app, Bedste VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 28. april

Flot vin, men næppe topkøb (du kunne indtil 7.april få den til 79,50 i Føtex -uden Club-app'en! Set i 2014/15. 
      En poleret, fløjlsagtig, meget lækker vin, middel fylde, pæn længde, rig bouquet med dybde, men uden excesser -en flot moderne Rioja. 
      Gran Reserva er på tempranillo fra husets 100 ha marker i Cenicero i Rioja Alta (modsat hvad der står på Føtex' web) og lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. 

Castaño "Hecula", Organic Yecla, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28.april

Set i 2019. Navnet Hécula -Herkules på spansk- antyder stærk vin! Et godt køb til en kold aften. En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft. For fanatikere måske for civiliseret og kommerciel. 
      Knap så forfinet som Castaño's Colección (netop nu i Bilka), og for nogle endog bedre. Hécula har været en af husets mest kendte gennem 20 år, men er fra 2018 blevet økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante). Vinen er lagret i små egefade 6 måneder og tappet uden filter. 5* i Gastro sept 2021.

Trapiche, malbec, syrah eller viognier, kr/fl v 6: 33,17

6 fl. 199, godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28.juni

Trapiche's basisvin er et godt køb til 33 kr! Jeg elsker druen viognier, men sammenlignet med La Baume ( Brugsen) og Paul Mas (Rema1000) er den uinteressant. Men prisen ere også meget lavere. Både syrah og malbec er topkøb til 33, med rund fylde og nydelig frugt. Men præget af varmere klima end Trapiche's finere "oak" og Pure. 

MontGras "Amaral" hvid, kr/fl v 2: 49,50*

2 fl: 99, *: med WineClub-appBedste KØB + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 28. april

Chardonnay eller sauvignon fra Leyda laves i mindre mængder, typisk 50.000-120.000 flasker årligt. Ingen mærkbar eg, men meget ren aroma, friskhed og god længde. Leyda er et af de kølige, nye områder, som nok kan leverer Chile vin, der kan rivalisere New Zealand. 

Alsace "E. Traber"... 59,-

Hvid Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Pinot Blanc eller Rosé Pinot Noir
Godt KØB + **** (4/5), Bilk, indtil torsdag 28. april


Riesling er altid god -ren aroma med lidt blomst, ret let, frisk og sprød. Pinot gris kan være bedre, men en snert af sødme kan skæmme den lidt, modsat den sprøde pinot blanc. Gewurz og pinot noir er kun smagt én gang og hurtigt glemt. Men stadig er alle rigtig gode køb og langt bedre end de Laugel og andre mærker, hvor etiketten er flottere for at skjule en ofte kedsommelig vin. 


Traber er et af flere mærker fra  det store kooperativ i Ribeauvillé, der lidt ufortjent står i skyggen af sin nabo Riqueqihr.  Der kommer færre turister her, hvad vi er nogle, der er glade for. 
      Vinene er lige så gode, selvom byens bedste ikke er fra kooperativet, men fra uafhængige vingårde som Zind-Humbrecht og Trimbach. Men stadig leverer kooperativet meget god vin, som dog ofte sælges til andre på tank. 


Foto: Traber er søn af Emile Traber, som ledede kooperativet i de svære år efter 2. verdenskrig. 

San Felice, Chianti Classico... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28. april
San Felice er en stor vingård i det sydlige Classico, som ejes af forsikringsgiganten Allianz siden 1980erne. De leverer rigtig god vin. Nydelig fylde og pæn længde, og til hakkebøf, pasta og pizza. 
      Vingårdens unge Classico er rigtig god. I dag ses mest årgang 2020, som er herlig. Og den kan gemmes -2016 har fået seriøs bouquet, den blev nr 19 på Spectator's Top 100 (gr lav pris ikke sublim kvalitet). 2019 fik både 6*/6 i Jyll.Posten samt 90p/Spectator -ret uhørt i denne prisklasse!  

Cava Codorniu "Clasico", kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 28.april
Historisk den mest berømte cava (udtal: gah-vá) af alle, men ingen stor vin, men til prisen er den et fremragende køb -og helt ok til en forårsfest, hvor snakken er vigtigere end bruset! 
Fint brus med middel bobler, åben frugt med æble og lidt citrus let og simpel, men med forfriskende sprød syre. 
      Seco er akceptabel, men som semi-seco måske bedst til kransekage. 
       Familien Raventos sendte i 1871 en mand til Reims for at aflure, hvordan man lavede Champagne. De lokkede en franskmand med hjem, som i 1872 lavede 3000 flasker brusvin -den første cava! Siden har huset (som i dag ejes af kapitalfond, men har familien med i ledelsen) ikke set sig tilbage -i dag laves 45 millioner flasker cava af druer, som legalt kan hentes i en stor del af Spanien. 
Smukt slot og imponerende kældre (foto) i klassisk modernista stil, tegnet af Josep Puig i Cadafalch (1898), som siden 1976 har været historisk monument.  


Yellow Tail, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 39,83

6 fl: 239, rød shiraz, merlot, hvid chardonnay, pinot grigio, rosé, sød moscato, 

*** (3/5), Bilka, indtil torsdag 28. april

Et australsk svar på Pepsi Cola! Sidste år måtte jeg smage et par af dem -og genopfriskede noter, da vinene er glem-mig-hurtigt snarere end forglemmigej!  

De hvide er ok, ikke mindst grigio'en med sine noter af æble og en vis syre og friskhed. Moscato er kommerciel og sød (ikke voldsomt sød, takket være lidt syre), mens rosé bør undgås. 

De røde ikke tiltaler mig. En superkommerciel stil, hvor fedme (let sødme) dækker over lidt umodne toner. 

 

Smith Woodhouse 10 år tawny Port, kr/fl v 2: 119,50

2 fl: 239, *: med WineClub-app, ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 28. april
Hvad skal vi med WineClub-app? En god 10-årig, ingen tvivl om det. Men du kunne få den til 99 i Brugsen indtil for et år siden -uden nogen app! 
Jeg kan godt lide den stencilerede etiket, som har givet Smith Woodhouse lidt af den panache, det gamle hus fortjener. EN nydelig 10-årig, som før blev solgt om Old Lodge (i dag er Lodge blevet til en ung ruby).  Men so m10-årig foretrækker jeg Brugsen's Ferreira og Burmester. 

Johnie Walker Black Label "12 år"... 149,-

Bedste KØB ***** (5/5) Netto, indtil torsdag 21.april

Sort Johnie var så kendt i 70erne, at mange rynkede på næsen ad den, til fordel for Chivas Regal! Men Johny Fodslaw (kælenavn) var bedre og er "still going strong" efter 202 år. 

     Fint røget næse, meget fyldig, pænt lang, ganske lille sødme, men i god balance -en herlig drik til kaffen o.l. "Tastebuds seducing stuff", skriver Whisky Bible. 

     Og personligt elsker jeg, at den er favorit for den hårdtslående kvindelige Chicago-detektiv V.I. Warshawski, kreeret af Sara Paretsky! 

Talisker 10 år, 45,8% Single Malt Whisky ... 199,-

Bedste KØB+ ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 28. april
Selvom sort Johny er fyldig, bliver den slået af den 10-årige fra Isle of Skye med sine 45,8%, tilmed som helhed den mest roste single Malt under 12 år. Meget rig, let Islay'agtig, men dog blidere og ganske fyldig smag. Den kan virke afskrækkende på begyndere, men ca. 1/5 nede i flasken opdager man, hvad man er gået glip af i alle disse år -en meget aromatisk, fyldig malt med lag på lag af afrundet tørv og velsmag. 

Til samme pris også Hendrick's, London No 1 og Skagerrak Gin (4*) samt Talisker "Skye" (5*, men 10 årig er bedre køb). 

Bilka tilbyder også Bulleit Bourbon eller Jack Daniel's no 7 Tennessee Whiskey (169, 4*), lidt for søde for mig, især Jack. 

Fernet Branca eller Menta... 115-129,- 

39% , godt KØB + ***** (5/5), Meny (115 indtil lørdag), Bilka (129, indtil torsdag 28. april)
Den klassiske Fernet (i dag desværre 39% mod fordums 45%) er en klassisk bitter -tror kun det er Von Oosten der er mere bitter af de gængse mærker.  Den bruges til -ja, som onklen siger i "Terkel i Knibe": "Man kan ikke fiske ål uden Fernet Branca!". 

      Den laves af Branca i Milano siden 1845 og er lavet af 27 urter og skal være god mod menstruationssmerter, kolera og tømmermænd -hvad de ved i San Francisco, der er den storby, der drikker mest (af den?) pr indbygger. En udpræget kultdrik, der kræver lidt tilvænning. Men så er du også med på noderne! Den blidere Menta har smag af, ja, pebermynte, men der er også chokolade i smagen. Den holder kun 28%. Både Fernet og Menta bruges i mange cocktails.