Søg i 1400 opslag:

09/11/2020

Maskotten er et argentinsk topkøb

I dag er Argentina en af de førende leverandører af vin til Danmark, og du kan let smage hvorfor i en flaske Mascota. Rødvin med rund kraft, masser af frugt og en god fasthed under den fede frugt. Det hele samlet i en flaske til 41,50! Jeg ville have betalt 100 kr for den smag i '00erne! 

De bedste gror syd for Mendoza langs de snedækkede Andes bjerge, en ufattelig smuk kulisse til vinmarkerne. Vinen gror ofte i mere end 1000 meters højde, dvs meget varme dage og kølige nætter. Samtidig sørger bjergene for en kraftig vind, der holder vinstokkene sunde og fri for sygdomme.

   Kvickly og Superbrugsen har leveret vinene i denne klumme, og der er både klassisk Bordeaux og lidt italiensk foruden den altid gode William Hardy! 

Bedste KØB: William Hardy (rød/hvid), La Mascota rød/hvid, Piccini Chianti Riserva, Barros Almeida 10 år tawny Port

Bedste VIN: Tour de Laroze Margaux

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina... 6 fl: 249,-

= 41,50 kr/fl, Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. novembernormalt 99,95, 

Rød cabernet-sauvignon eller malbechvid chardonnayrosé

Kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag OPI, som er kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i knap så store mængder på basis af finca La Mascota (foto). 


2016 cabernet blev valgt som bedste cabernet i Frankrig! Nye årgange af malbec og cabernet har også fået over pæne ratings, typisk 88-89p i 2017 og 18. 

     Jeg har antydet, at man har slækket på kvaliteten, men det har nok mere noget at gøre med, at 100 hektar vin i det klassiske Cruz de Piedra område ikke leverer vin nok til 1,6 millioner fl/år! Men maskotten er stadig flot vin, og til prisen er de svære at slå!  

      Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans -men foretrækker stadig de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en. Rosé lidt skuffende. 

William Hardy, shiraz eller chardonnay, 6 fl: 269,-

= 44,83/fl, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november, normalt: 99,95
To rigtig gode vine, som også pænt kræsne ganer kan drikke -og for mig meget sjovere end lignende tysktappede vine fra Meny, Lidl og Aldi -som tilmed er lidt dyrere! 
      Den røde shiraz er fra Langhorne Creek syd for vinhovedstaden Adelaide -et rigtigt godt område- og det præget vinen, som er en stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 af Oldenburg (2017) og 5* i Vinavisen i 2018. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra et godt -dvs. køligt- område, Limestone Coast syd for McLaren Vale og Adelaide. Druerne gror nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Jeg ved ikke, om der er eg i vinen, men det smages til alt held ikke. 5* i Vinbladet og Vinavisen. 

Piccini, Chianti Riserva... v.3: 46,33  

3 fl: 139, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november 

Piccini's Rieserva kostede 60 kr i Meny -på tilbud!- for en uge siden, så Coop's udgave skal alene af den grund have 5*, selvom det bestemt ikke er stor Chianti. En kommerciel Chianti med lidt fylde, lidt spids duft og tør eftersmag -dog bedre efter en tid i glasset, hvor den faktisk bliver helt nydelig! 
      Piccini er måske det største firma i Chianti og leverer 10% af hele Chianti's produktion, hvoraf en forsvindende lille del kommer fra egne marker -langt det meste købes ind som færdig vin i kooperativer osv.  

Carmel   de Haux, Bordeaux...  v.3: 46,33 

3 fl: 139, 2016/17,  ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, gælder indtil torsdag 12. november

Til 46 kr flasken et godt køb, hvis du kan lide klassisk Bordeaux, dvs. vin med lidt bid (selvom det ikke er overdrevet). Carmel de Mingot er del af Haux, men oprindelig i 1600 tallet et kloster i Cotes de Bordeaux. 
Middelfyldig, ganske indbydende vin, som dog har et let grønt præg, som måske forsvinder i løbet af et år eller to på flaske. Med mad er vinen dog ganske udmærket. 
      Haux blev købt i 1985 -35 år siden- af Knud Jørgensen, en vinhandel i Hellerup, som i dag kun eksisterer som et mærke under Kjær & Sommerfeldt. Slottet ejes af 3200 danskere. Foto: Peter Jørgensen var daglig leder indtil sin død i 2019.

Ch. Tour de Laroze, Margaux.... 179,- 

Bedste VIN + ***** (5/5), 2013,  Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november, norm: 249,95.
      Egentlig bør denne vin ikke være BEDSTE vin, for 2013 er ikke topår, og vinen er en sekundavin fra ejendommen. Men 5 år på flaske har modnet vinen -og du får en moden, flot Bordeaux til en rimelig pris. Flaskehalsen giver den 5* med masser af ros. 
      Vinen kommer fra Labégorce, som jeg kender godt -Marjolaine Maurice de Coninck er en ung, dygtig vinmager. Margaux er også noget helt særligt, et af de ikoniske små områder for alle, der holder af vin. Slottet ligger i den nordlige del af Margaux -faktisk støder en stump af selve Château Margaux op til slottet! Kan nydes nu og de kommende 3-4 år. 
     Vinen er af helt anden klasse end Haux herover, men den er også 4 gange dyrere..

Amarone, Villa Annaberta eller Panteno øko.... 179,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november
Jeg er ikke den store amarone-specialist eller tifosi, men jeg har altid kunnet lide Annaberta's amarone 2013, som er typisk med rimelig koncentration og fasthed plus frugt.  Denne skal være en "Private Collection", så derfor er den 50 kr billigere end den normalt. Forstår det ikke! Panteno er øko og ikke smagt, den kommer fra Coop's normale leverandør. Den kommer jeg til at kalde Pantone efter de farver, jeg bruger på min pc.  
      Coop tilbyder også Canaja Villa Annaberta rød-hvid-rosé (6 fL 289, 4*). Nydelige vine uden store dikkedarer. God rød, rigtig god hvid. 

Pocas Port, flere varianter... 59,-

Ruby, tawny, hvid elle rosé, **** (4/5) Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november, kræver Coop-medlemsskab. En rigtig basis-Portvin, som ikke har set et træfad, men er blandet på tank til en ensartet industriel vare, ledsager til risengrød og lakridskonfekt og lignende varer. Pocas Junior er formentlig en af de bedste til dén kunst. Hvid og tawny har begge fået 87p/100 af Spectator. Har senest smagt dem for 30 år siden. Så er alt sagt! 
     En ny tilføjelse er lyserød Port, som slet ikke er min smag -den skal i hvert fald være kold! Sliksød lyserødt stads. Det eneste forsonende ved denne vin er prisen -Pocas' er noget billigere end de andre, selvom den formentlig er bedre end Dow's og de andre. Mne hold dig til tawny eller ruby, hvis du ikke vil ofre en god 10 års Port:  

Barros Almeida 10 år tawny Port... 99,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 12. november. Af og til undres man over nogle ekstremt høje karakterer til vine, som jeg personligt finder gode, men bestemt ikke ekstraordinære. Bl.a. denne gode 10 årige Port fra Barros (Almeida), som Decanter har givet hele 95p/100 -som en førsteklasses Vintage Port eller en 1.Cru Bordeaux. Vinen er en pæn, typisk Sogevinus-tawny. 
      4* fra Jesper Bo bendtsen giver i SmagpåVin en mere troværdig karakter bl.a: "Kommer i flot gaveæske, hvis nogen skulle mangle inspiration til en værtindegave. Ellers en fin lille 10 års portvin med solid aroma af tørret frugt, lidt chokolade men ellers med noget vægt på kaffelikør. Sød, blød og rund i munden med en fin integreret alkohol og smag af brændte figner og den førnævnte kaffelikør. Smager dejligt men jeg efterlyser en anelse mere kompleksitet i smagsprofilen. Nyd den til en god, blå ost"

07/11/2020

Irma leverer stjernevine, del 1

Irma er velgørende at besøge oven på Føtex og Bilka, som i længden er ret ensformig trods gode køb. Faktisk har Irma i denne uge så mange spændende vine, at jeg bliver nødt til at dele tilbuddene op i 2 opslag! 
Der er herlig vin fra Alsace (sørgeligt glemt i dag), god argentinsk, italiensk og især spansk og noget så sjældent som en chilensk naturvin! Foruden et par franske klassikere... 

Den gamle vinhandler sidder med lille smil om munden! 

I min ungdom frygtede jeg som vinhandler hver uge for de nye tilbud fra Irma. I dag er det Salling's Føtex og Bilka, der bør frygte Irma! Håber de vågner op snart og kommer med noget mere originalt end 40% på italiensk og/eller fransk vin...  

Bedste KØB: Don David (rød/hvid), Salvaje syrah-roussanneFinca la Solana, Jumilla rød/hvid, Théo Cattin riesling/pinot grisThéo Cattin grand cru Hatschbourg, Tosalet PrioratLosada "mencia",  Novas Chile øko (flere varianter), Burmester 10 år Port

Bedste VIN: Salvaje syrah-roussanne, Théo Cattin grand cru Hatschbourg, Théo Cattin Sélection Grains Nobles, Rully "Montmarin"

Salvaje, syrah-roussanne, Chile, naturvin...  v. 2 fl: 79,50


2 fl: 159, Bedste VIN+ Bedste KØB, ***** (5/5)Irma, indtil onsdag 11. november
En vin som denne gør en gammel vinmand bekymret for den private vinbutik: Den er ikke kun økologisk, ikke kun naturvin (dvs. uden tilsat svovl), men også lavet på en blanding af sort syrah og hvid roussanne, en variant af det klassiske Côte Rôtie blend, som blev kreeret af d'Arenberg i Australien -og anderledes, for jeg synes roussanne som drue er bedre end viognier! Næsten al rødvin i dag laves 100% af sorte druer, men her er tilsat 7-10% hvide af den sjældne, men fine hvide roussanne, der skal give vinen mere frugt og elegance. 
      Og oveni kommer den fra Casablanca, et af de køligere områder i Chile. Den laves af Emiliana, den økologiske gren af giganten Concha y Toro med  en bagatel af 1100 hektar vin. 
      Ej smagt, men netop 2018 får 92p af Parker og 95p af Decanter, to normalt pålidelige kritikere. Burde være en elegant kraftig, egefri sag med god frugt i duft og smag, pebeder, blåbær, samt en vis elegance. Men vinen er snart 3 år, så den skal nydes nu. 

Gabarda "Selección", Cariñena, v. 2 fl... 85,-

2 fl: 170, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november. Engang var druen cariñena (carignan i Frankrig) meget ringeagtet, selvom den havde sine partisaner i Frankrig, hvor gamle, lavt ydende vinstokke viste sig at kunne levere mirakuløse vine med rig parfume. Men hetzen mod druen fik stort set alle vinbønder i "fødeegnen" Cariñena til at hive næsten alle vinstokkene op. Men nogle få overlevede og viser, at du ikke skal følge moden slavisk i vinens verden! Parker gav årgang 2015 90p/100 -men skriver også, at der kun er tappet 4000 flasker. Denne 2015 er nk en senere tapning? Men stadig en rigtig flot vin, som er værd at smage Frugt og læder, god fylde, lang, afrundet, men fast eftersmag. Desværre ikke smagt i denen årgang.   

Don David, Calchaqui, Argentina, frit valg, v. 2 fl: 49,50

2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay. 

Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 11. november 

Disse vine er anderledes end de fleste fra Argentina -af den banale grund, at de vokser næsten så langt mod nord du kan komme i Argentina og så højt oppe, som vin kan gro -op mod 1800 meter over havet! 
      Cafayate ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, måske den smukkeste vinregion, jeg aldrig har besøgt -præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener. Her er varme dage og iskolde nætter, tørt (120 mm nedbør i en våd årgang (!) modsat de 800-900 som Danmark får.  Cafayate er et yndet turistmål, og vinhusene 
deler den smukke by med lamaer og andet godt.
      Esteco er et af de ældre vinhuse, grundlagt 1892 af franskmanden Don David Michel. Det ejes i dag af familien Torino af italiensk oprindelse. 
Don David smager kommercielt i nyere udgaver, men stadig gode -og fremragende køb: 
De to røde har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har med rette fået omkring 90p/100 af mange kritikere.  
Torrontès -på Argentinas hvide signatur-drue -en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lidt i stil med gewurztraminer. Nydes ung. Torrontès ses i dag næsten kun i dette afsides område. Du kan være heldig også at se den i Galicien tæt på Santiago de Compostela. Det er her druen er født, men den ses sjældent her. Chardonnay skal også være god, den fik som torrontès 5* i Vinavisen. 

Théo Cattin -superkøb i Alsace 

Cattin er vidunderligt anderledes end den billige Alsace, du mest ser i supermarkeder! Théo Cattin bor i Voegtlinshoffen, en lillebitte landsby på skråningen over Éguisheim syd for Colmar, ed foden af Husseren's 3 tårne. 

Familien Cattin kom fra Schweiz i 1600-tallet (som mange i Alsace) og bosatte sig i den by, hvor de stadig bor. (Mindst) to dele af familien laver vin, Théo og Joseph. Théo ejer 20 hektar og får druer fra andre 40 eller flere. Huset laver ganske god vin, det meste økologisk. Vingården ledes i dag af den unge Jacques Cattin og hustruen Anaïs

Théo Cattin, Riesling eller Pinot Gris... v. 2 fl. 74,50

2 fl: 149Bedste KØB, 2018/19 Alsace, økologisk***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november 

Riesling: en ganske klassisk riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen -2018 fik 88p/WineEnthusiast. Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin. 89p til 2018 i WineEnthusiast. For mig er riesling bedre, men ét point skal ikke skille os ad! 

Cattin "Clos Madelon" pinot gris... v. 2 fl. 74,50

fl 1492018, Bedste Køb + ***** (5/5), Irma, gælder indtil onsdag 18. november

Ej smagt, men jeg kan lide historien om denne vinmark på 8,12 hektar,som var slagmark under 1. verdenskrig og lå hen som et vildnis indtil 2000, da familien Cattin plantede den-100% med druen pinot gris, hvad der måske gør marken til den største plantet med én drue. Et ret køligt klima i 425 meters højde, dvs. formentlig ret mineralsk, rig stil, med fylde fra 13,5%, men med frisk syre. Meget lovende, må jeg sige! 

Théo Cattin, grand cru Hatschbourg, frit valg... 89,-

Bedste Vin+ Bedste KØB2017 pinot gris eller gewurztraminer, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november -de bedste skråninger i Alsace har titlen Grand Cru. En af de mindre kendte, men faktisk rigtig gode er Hatchbourg, der ligger nær Éguisheim på blid skråning vendt sydøst. Ret tung jord, meget egnet til pinot gris og gewurz. Har kun smagt pinot gris i ældre årgang, som var meget flot, fyldig, rig og lang, tør, men ganske afrundet. Superkøb. Det samme formentlig for traminer'en.  

Théo Cattin "Grains Nobles" gewurztraminer... 149,-

50cl, Bedste VIN, 2017 økologisk, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 18. november -ædelsød, fyldig vin med rig rosenaroma og meget lang smag- Ej smagt, men husker en god Tardive og prisen er særdeles rimelig for en så sjælden vin.  

Finca la Solana, Jumilla rød/hvid... v. 6 fl. 33,17

6 fl: 199, Bedste KØB, rød Monastréll, hvid selección, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november
Vinen kommer fra samme Luzón, kendt fra Madax i coop og Luzón i Aldi -og vinene ligner hinanden. Rød på lokale monastréll med deres fuldfede kraft og blide krydrede smag. Superkøb til 33 kr flasken. Den hvide er på druerne macabeo og sauvignon og er god med friskhed og ok eftersmag, men gr det varme klima uden sprød friskhed. Synes dog, at Solana er bedre, måske den pæne etiket? Men Luzón leverer god vin, som ligner naboen Yecla, som leverer Castaño til Salling-gruppen. 

Novas, frit valg, kr/fl v. 6 fl... 49,83

6 fl. 299, økologisk***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november 

Måske er de ikke helt så gode som for 5-6 år siden, men til gengæld er prisen rimelig! 
      Novas er en serie vine fra Emiliana, del af Concha y Toro, der også ses i Coop, men som kører selvstændigt. De røde er rigtig gode allesammen. Pinot Noir har frugt og blid fylde, mens cabernet med carmenere giver en heftig, men ren vin -vil have godt af et par år. Rhône-blend'et syrah og mourvèdre fra knap 30 år gamle vinstokke har god kraft og længde samt fint krydret frugt. 
      De to hvide er begge glimrende, sauvignon fra kølige San Antonio,  Chardonnay fra San Antonio har god længde og en vis friskhed. 
      Økologiske druer -det er seriøst, det her -Emiliana har 1200 hektar vin! Og for mig er disse vine et par klasse over serien Adobe fra samme hus, som sælges i Coop's andre kæder. 
      De røde får begge kold maceration før gæring og en vis lagring i eg inden tapning, som sker uden klaring og med kun én filtrering. Alt dette er nødvendigt for rigtig god vin! Endelig er produktionen ikke så stor, som navnet Concha y Toro antyder -typisk "blot" 100-200.000 flasker af hver type! 

Barolo "Podere Collinetta"... 139,-

2015, ***** (5/5), Irma. En god Barolo af de bedre fra Sarotto med afrundet fylde og pænt lang smag. Served ved 16 grader og hæld vinen i glas 10 minutter før -så er vinen blødere. Gode Rydberg gav vinen 5* i Ekstrabladet med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Pæn intensitet med kirsebær, roser, tobak og vanilje i smagen. Tanninerne velintegreret. Pæn lang afslutning." Vinen ville nok være "bedste vin" fra en anden kæde, men har må den nøjes med 5*! 

Rully "Montmarin", Domaine Chartron... 139,-

Bedste VIN + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november 
Denne vin får mig til at huske på, hvorfor jeg engang syntes, at chardonnay var Verdens bedste vin. Har næsten glemt det efter oceaner af tunge, triste chardonnay'er fra Californien og omegn! En ganske klassisk chardonnay med ren aroma, middel fylde og stor friskhed og god længde.
Foto: Chartron er et godt domæne i Puligny-Montrachet, som også ejer dele af bl.a. Chevalier-Montrachet (foto; en vin til 2000+ kr) og selve Montrachet (endnu dyrere). Men også 3 hektar af Montmarin, et godt vinbjerg i Rully nogle kilometer længere mod syd mellem Rully og Mercurey. Vinen laves tæt på samme vis som Montrachet'erne med gæring og lagring i små egefade. Vinen har dog ikke samme intensitet som de dyre. Set hos anden importør til 229 kr (samme vingård, blot er etiketten lidt anderledes), så 139 er rigtig god pris.

    Madonnina, Chianti Classico Riserva... 2 fl: 149,- 

      = 74,50 kr/fl, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november. En god, fast, kraftig vin, med positiv duft og en vis stil, nok bedre om 1-3 år -flot til prisen. Vingården er den største i Greve i Chianti og ejes af familien Triacca, som købte et jagtslot i 1969. Husets hovedsæde er i Valtellina, som Irma også sælger (Sassella). 

      Tosalet, Priorat "Vinyes Velles"... 2 fl: 159,-

      2017, Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november 
      En indbydende vin med god fylde, krydret duft, med lidt mineraler og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. Som en rigtig god Rhône, blot blødere i stil. En kommerciel viin med kvalitet. 
      Vinen laves af Hammeken Cellars, nok det største danskejede vinhus uden for Danmark med op mod 30 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker selv (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien. Vinmageren er også dansk: David Tofterup (foto). 

      Losada "mencia", Bierzo ... 2 fl: 159,-

      Bedste KØB + ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november 
      Jeg elsker druen mencia, en af de nye stjerner i Spanien, som giver en vin så langt fra de tunge, solmættede (og af og til trættende) sværvægtere, Spanien er kendt for! Vinen kan ligne en god Beaujolais, men med lidt mere kød på -men der er lidt af den samme dansende frugt vinen på ganen...  Overdådig aroma, moden, men med mineraler, sød frugt og endog blomst -middel fylde, afrundet, lang, men med friskhed i den nydelige lille syre. Nydes nu -evt til tapas, kalveculotte o.l. Gerne kælderkold. 
      Druen trives i det relativt kølige Bierzo (vi er ikke langt fra Sct. Jacobs grav i Compostela i det våde, kølige Galicien). Losada er en glimrende privat vingård med gamle vinstokke og en ung, begavet vinmager -alt er perfekt. 

      Valpantena "Tesauro... v. 2 fl: 44,50 

        2 fl: 89, **** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november. Vinen laves af middelstort kooperativ i Valpolicella, et område med historisk ret lette vine, men som i nyere tid har fået superkræfter, som ikke altid passeer til stilen. Alle vine synes at skulle ligne amarone. Denne vin er ikke så slem, rund fylde og god duft og bestemt på den tørre side.

              Til samme pris bl.a. Poggio al Sale Chianti Riserva (4*, 2 fl: 89).  

        Falasco, Ripasso Valpolicella, kr/fl v. 6 fl... 58,13

        6 fl: 349, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november -vi er tæt på bedste køb, for det er en god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Generelt laves fine vine her. 

        DOW's LBV 2013 Port... 89,-

        ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november. Dow's er et af de historiske Portvinshuse, som stammer tilbage til 1700-tallet. Huset er især kendt for sin fornemme Vintage, men denne "Sent tappede Vintage" har slet ikke vintagens koncentration og længde. Men stadig en flot, lækkert fyldig vin med god bouquet efter 6 år på fad. Tæt på "bedste køb" (men dem er der for mange af!). 

        Burmester 10 år tawny Port... 99,-

        Bedste KØB, ***** (5/5), Irma, indtil onsdag 11. november. Slet ikke en dårlig tawny, nydelig og venlig med pæn duft og eftersmag. Burmester ejes af bank i Galicien i Spanien, som også ejer en række andre huse, som alle nærmest fungerer som mærker, bl.a. Feist, Hutcheson, Feuerheerd, Calem og andre. Men kvaliteten er god.
              Irma tilbyder også Burmester 20 årig tawny (225, 5*), Colheita 2001 (249, 4*) og 1985 (399, 3*). Desuden også LBV 2015 (119, 4*). Synes p.t. ikke Irmas portvine er så interessante længere, bortset fra Burmester 10 og Dow's LBV.