Superb vin fra Down Under er ugens bedste køb i Brugsen, især Chile's Terrunyo og Unámime fra Argentina er topkøb til godt 90 kr, mens økologisk Adobe og Note fra Sydafrika er i top til blot 37 kr.
Superbrugsen & Kvickly byder igen på rigtig flot vin til fair pris trods den nye genbrugsafgift.
Andre fra syd for Ækvator er hvid Flaxbourne sauvignon (49,83 v6), toppris på klassisk New Zealand, og unikke fine Amaluna bobler fra Chile (89). Men... måske er franske crémant Dulong (65) bedre køb?
Men bedst er Terrunyo carmenère (95) og Unánime (89), en superflot argentiner, som begge viser, hvorfor vi er mange der har forladt USA til fordel for Sydamerika!
Og husk den gode Burmester 10 års Port (99), en god tawny til Julens søde sager.
En stigning -i tilbudspris!- på knap 60%.
Uddeleren kan forsvare sig med, at 55 faktisk er god pris, for vinen koster 70 og "lillebror" SangredeToro står til 55 i Rema1000. Og endelig er dere siden kommet en ny afgift til genbrug oveni -godt 5 kr.
uge 49-2025
uge 49-2025
Terrunyo carmenère ... 95,-
Block 27 Peumo, Cachapoal, set i 2023 Chile
BEDSTE køb + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12
Meget lav pris på klassisk stor vin på Chile's "nationaldrue" carmenère. Sælges globalt til 250-300 kr. Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. Flot allerede til solid mad (måske endda julemaden!), men nok bedre om 2-3 år. Vinen matcher de store fra Californien såvel som Europa. Tilmed i en anderledes stil takket være druen carmenère. Carmenère er "nationaldruen" i Chile, men stammer faktisk fra Bordeaux' Médoc. Her tog vinlusen Phylloxera tog livet af druen, blot få år efter, at nogle vinplanter var sejlet til Chile, som blev druens nye hjemland.
Men selv i Chile er carmenère svær at modne, da druen skal høstes sent for at opnå modenhed. Denne vin kommer fra Blok 27 i Peumo marken på terrasser over Cachapoal floden. Vinen lagrer 9 måneder i små egefade, 60% nye. Det hele beskrives på den meget detaljerede bagetiket.
2023, 22 og 21 fik alle 93p/TimAtkin, mens 2023 fik 5*/6 i Jyll.Posten. 2022 fik 95p/Decanter. James Suckling: "Lovely fruit and vibrancy from this carmenere. Red berries, cherries, tapenade, paprika and fine spices. Really well balanced, with good structure and length. Drink or hold."
Adobe rød/hvid/rosé... 37,-
økologisk Emiliana, rød cabernet, carmenère, pinot noir, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12
Denne pris er alt for lav for denne kvalitet!
Flaxbourne sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299, Yealands, Marlborough New Zealand
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12
"88p/100. Emmer af hyldeblomst i næsen. Fyldig med masser af stikkelsbær, æble, citrus og blomster i smagen. Fin syre og meget umiddelbar" -Rydberg om 2023 i Spritnyt (Godt køb til 59).
Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, lidt frugtsødme får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi eller en salat. Og til pris, der er svær at slå!Yealand's leverer vinen fra stort privat domæne i Awatere i Marlborough, og her er Natalie Christensen chefvinmager. Hun er efterkommer efter danske familier, som fulgte med grundlovsfader Monrad efter nederlaget i 1864 på den lange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke.
Natalie har en bachelor i musik og master i psykologi, før hun kastede sig over vinen og bl.a. lavede albariño i Spanien og sauvignon på andre gode vingårde i New Zealand. Hun har siden 2018 været chefvinmager for Yealands, der laver stadig bedre vine, især hvid. Hun har været valgt som en af de mest indflydelsesrige kvinder i vinens verden af Drinks Business.
Unánime Gran Vino ... 89,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12
Vinen er en af de bedste fra Mascota vingården i det højt liggende Uco syd for Mendoza i Argentina.
Spier "Note" rød/hvid... 37,-
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12
Sydafrika. Rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab i Sydafrika mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.
Pinotage har mest været brugt til masseproduceret industrivin, men i dag leverer gamle, lavt ydende vinstokke interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 110 er latterlig, men til 37 et fund til prisen.
Den nye hvidvin, White Note er formentlig et chenin blanc (steen) blend, tør og frugtig med rimelig friskhed. Tappet i Danmark.

Weinbiet "Eselshaut" rød/hvid... 75,-
rød Spätburgunder, hvid riesling, Pfalz, Tyskland
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12
En seriøs tysk rival til dyr pinot fra Bourgogne og Oregon!
Crémant "Dulong" ... 65,-
brut hvid og rosé (tør) eller demi-sec (sød), Bordeaux
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 4/12
Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, lidt dosage (restsødme) trækker ned for mig, (men gør andre glade!), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. God allrounder, så til prisen skal jeg ikke klage -og det gør studenterne næppe heller!
Diablo rød/hvid... 65,-
Rød cabernet-sauvignon eller Red Blend "666", hvid sauvignon eller chardonnay, Chile
BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12
Sort humor! En sort cab eller en rød "Dark" til Mørkets Fyrste. En djævelsk attraktiv vin, selvom du i længden bliver træt af den lidt fedladne stil. Og normalprisen (169,95) er uhyrligt høj.
Dark "666" syrah-malbec er lagret 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Dybt farvet, intens aroma af sød moden, krydret frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med let mineralsk note -djævelsk attraktiv, men trættende i længden. 2022 fik 5*/6 og 88p af Rydberg i Ekstrabladet.
Den sorte cab fik også ros af Rydberg (årg. 2021) som også ældre årgange. Jeg vil kalde den superkommerciel på den gode måde, men ikke just topkøb.
Den hvide sauvignon får ros af Rydberg (om 2022): "Hyldeblomst i duften. Sprød med en flot intensitet af stikkelsbær, citrus og blomster i smagen. Meget ekspressiv med en sprød afslutning". Godt køb til 75, så nok bedste køb til 65. Og gå efter nyeste årgang (2024?).
Fås også som hvid Chardonnay "Golden", som er lagret på æg-formede beholdere af stål og cement. Med sin lille sødme ikke en vin, jeg vil bruge penge på, men den fik dog 5*/6 af Rydberg (årg. 2023).

Emiliana "Amaluna" sparkling brut... 89,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 4/12
Økologisk. Emiliana med bobler, som bliver bedre for hver ny tapning. Den får brus på Champagne metoden og lagrer stadig længere før degorgering, dvs på flaske med bundfald mindst 10 måneder (som crémant, men mindre end Champagne's 12-15 måneder).
Herligt brus, indbydende frugt, sprød og frisk, ganske fyldig, middellang smag -nyd nu, mens vinen er frisk. Pæn dosage 10g/l, som balancerer syren.
80/20 pinot og chardonnay fra det kølige Casablanca. Seneste rating var 91p/Descorchados, året før 90p/James Suckling og 5*/6 + godt køb, Rydberg i Spritnyt.
Chianti Classico "Storia di Famiglia"... 75,-
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 4/12
"Familien's Classico" er rundere i smagen end f.eks. San Felice, men ikke så forfinet. En typisk Classico med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese..
Har ikke smagt den siden 10erne. Set i 2022 med Mundus Gold og 5*/Vinavisen. De ældre 2021 fik 89p/WineEnthusiast, mens Falstaff gav 91p/100 (2019 og 21) og 92p til 2020.
Coronas tempranillo... 55,-
GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9/10
Markant dyrere end i oktober, men global pris er 70 kr, så stadig god pris på Torres! Coronas smager overraskende godt, typisk spansk med frugt, krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop. Årgang 2022 fik 87p/JamesSuckling, mens 2021 fik 17p/20 fra Oldenburg, flot for denne prisklasse. Mærket er nok Torres' ældste (1907), men blev først tappet fra sidst i 1940erne. Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (i dag Mas la Plana)! Vinen er i klasse lige over SangredeToro (som koster 50+ i Rema1000). Til samme pris også Viña Esmeralda hvid + rosé, sødlig vin med lidt brus. En velkomstfavorit uden dikkedarer.
Amarone "Terre di Verona"... 139,-
**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 4/12På det jævne for amarone, men prisen er også god! Kun Coop's eget blad Vin&Co har givet den 5*. Fra kooperativ i Verona og Valpantena. Nydelig og kommerciel, mindre sød end mange.
Burmester 10 år Port... 99,-
BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag
4/12
Vinen har en global pris på 170-190 kr, så dette er en rigtig god pris på 10 års Portvin. Burmester har også et godt ry for sin gamle tawny Port, som har bouquet og alder.
Tror dog, at denne vin er frisktappet, så den er nok bedst Juleaften eller i månederne bagefter!
Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne.
Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...?