Bare sig navnet: "Vinum Optimum Rare Signatum", og du ved, at du bliver udsat for noget særligt!
Før to gode tilbud på vin og god Malt er det tid til noget så gammeldags som "hedvin" -og endda Sherry!
Den overlever i dag akkurat som Portvin, Sherry, Madeira og et væld af andre kun ved at være "retro". Med Portvin som en mulig undtagelse. Men vinene herunder er noget ganske særligt!
For et par uger siden skrev jeg om Portvin og i sidste uge om ædelsøde hvidvine fra bl.a. Australien. Nu er tiden så kommet til Sherry, en vin, hvor salget i dag er 1/10 af, hvad det var for en menneskealder siden.Sherry laves i solera, hvor et ordentligt skud ung Sherry hældes på fad med en rest gammel vin, som så giver karakter til den unge vin. En del af fadet tappes hvert år, og det fyldes op med mere ung vin osv.
Den ældste Solera kan levere exceptionel vin, som kan få betegnelsen "VORS", hvis den overlever en smagning, en kulstof 14 analyse og især besøg i kælderbøgerne for at bevise, at kælderen kun sælger 1/30 af lageret hvert år!
Etiketten "V.O.R.S.", Vinum Optimum Rare Signatum", "Den ypperste Sjældneste Vin", eller mere vulgært på engelsk: "Very Old Rare Sherry" (foto) fås, hvis vinen er lagret mindst 30 år.
Sherry, "V.O.R.S.", Noé eller Matusalem (over 30 år)... 199,75
375ml, Noé (Pedro Ximenez, ekstremt sød) eller Matusalem (Cream, sød), ***** (5/5), Kvickly.Disse to vine er ikke så gamle som Matusalem, selvom de har navn efter denne aldrende herre, som i følge Bibelen døde i en alder af 969 år, hvad vi andre nok ikke kan gøre os håb om!
Men mindre kan også gøre det, og de har faktisk den højeste alder, som en solera Sherry kan have! Mindst 30 år gammel, men en god del af vinen vil være endnu ældre i den, et par dråber nok 100 år!
Huset Gonzalez Byass (foto herover) er et af de mest kendte Sherry-huse, og deres Tio Pepe er et spansk ikon (og faktisk ganakse fremragende med rig aroma og knastør raffineret velsmag).
Men huset laver som andre også ekstremt gamle Sherry, "V.O.R.S." (Vinum Optimum Rare Signatum) for Sherry lagret i solera mere end 30 år.
Disse vine er noget helt specielt, da en billig Sherry sjældent er mere end 1 år ganmel. Faktisk den ældste Sherry, du kan få -bortset fra de "añada" (årgangs Sherry), som er dyrere uden i reglen at være bedre.
Noé er unik, men ærligt talt en for stor mundfuld for mig! En tyktflydende essens, sort snarere end brun, koncentreret nektar og rosin, så tyktflydende, at flasken næppe kan tømmes! Guiden Peñin giver vinen 93p/100. Den tilsvarende fra Àlvaro Domecq får 96p, men den er også for meget for mig, må jeg indrømme!
"Matusalem" er sjovere, farven er dyb mahogni, duften er rigere og mere kompleks, med frugt, honning, nødder og andet, smagen meget lang, sød, men med en lille syre, der gør vinen spændende. Peñin giver vinen 95p/100, Parker 93p.
Dyre dråber -200 pr halv, dvs 400 for helflaske. Men vinene er oplevelser. Derfor 5*!
Spier 2016 Cape Vintage, Sydafrika... 104,-
**** (4/5), Kvickly, normalt: 149. Denne hedvin er mere Portvin end meget Portvin! Spier er et uafhægigt hus i Sydafrika, som nyder glimrende ry. Mængden af vin er dog stor, og meget af vinen tappes i Danmark på flaske eller box -og er ærligt talt ike inspirerende. Men denne Portvinstype er sjov og god.Vinen laves af touriga nacional og tinta barocca- som også bruges i Portugal. Vinen ligner faktisk Port, men jeg finder ikke duften helt så god som en LBV, så derfor kun 4*.
To gode køb i Malt whisky fra Speyside
Glen Moray, 12 år Single Speyside Malt... 169,-
Whisky, ***** (5/5), Kvickly. Langt mere omgængelig end den Ardbeg fra Islay, jeg købte for et par måneder siden! Whiskybiblen giver den 91p -ikke så tosset- og kalder den et godt kompromis mellem de lette og de røgede, sådan lidt ?a la Glenlivet. Har ikke smagt den (har for meget andet i barskabet), så jeg overlader ordet til Whiskybasen:
"Glen Moray is a bit off the radar. However, sometimes there is more than first meets the eye. The shy Speyside nose of this 12-year-old expression offers fresh fruits, orange peel and honey. With water, the fruitiness intensifies with sour plums, apricots and marzipan. On the palate, sweet and malty flavors combine with bitter lemon, cinnamon and a touch of wood spices."
Glenfiddich, 12, 15 og 18 års Malt i æske... 269,-
3 x 20 cl Whisky, Kvickly, normalt: 379, ***** (5/5), Kvickly.
En smuk lille æske med 3 flasker à 20 cl, dvs. med hver 5-6 pæne glas. Den 12-årige Glenfiddich koster godt 240, den 15-årige 380 kr og den 18-årige formentlig omkring 500. Så er 269 for de 3 flasker à 20 cl (ialt 60 cl, hvor normalflaske holder 70 cl). Derfor et rigtigt godt køb -derfor 5*.
I ganske mange år var Glenfiddich 8 år den eneste Single Malt, der var kendt, men så kom der ganske mange alternativer, og mange begyndte at rynke på næsen af Glenfiddich, som omtrent samtidig også mistede de 8 åt på etiketten.
Glenfiddich er en civiliseret Malt. Nogle mener, den mangler vildskab, men den har mere fylde end mange og en meget ren bouquet. Den 112-årig er mild og let men egentlgi flot- mens den 15-årige er utrolig lækker og rig. Den 18 årige er så igen meget blød og indbydende, men med flot længde. Sjovt at smage forskellen!
Gode køb fra Argentina og Bordeaux
La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina, 6 fl: 259,-
***** (5/5) Kvickly, normalt 99,60, pris v. 6 fl: 43,16. Rød cabernet eller malbec, hvid chardonnay, rosé,
Jeg kendte godt OPI, som er en god argentiner, men opdagede først Mascota ret sent. OPI er kreeret af Rodolfo Sadler (foto, hvor han får pris af Decanter). OPI vinene har længe været populære i Coop's butikker. Mascota er en nyere tilføjelse og sigter mod toppen - de bedste druer fra egne vingårde, med lagring i små egefade. 2016 cabernet blev valgt som bedste cabernet i Frankrig! Mens nye årgange af malbec og rosé har fået over 90p af James Suckling.
Har kun smagt cabernet i 2017, og den er flot -især til 50 kr!- men så god er den heller ikke! Måske har maskotten fulgt andre ved at slække lidt på kvaliteten efter et par år -måske for at tjene lidt, selvom prisen er så lav?
Den lyserøde er herlig, frugtig, fyldig, men med nydelig syre, den hvide vil tiltale chard-fans, mens de to røde er flotte. Foretrækker nok malbec, men indrømme, at for cabernet er denne rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.
Château Bouteilley, 1.Côtes de Bordeaux.... 45,-
2017, ***** (5/5), , Fakta, normalpris 49. Vinen er MEGET anderledes end tidens søde, stærke smag (som jeg er lidt træt af, som du måske har gætte!) , men egentlig foretrækker jeg Bordeaux'en trods den tørrere, fastere smag og en aroma, der er mere tilbageholdende -men lover godt! Og så er vinen god til mad -og vil såmænd nok blive bedre med endnu et par år på langs. 2017 er ikke et stort år som 2016 eller '15, men gav dog god vin ikke mindst fra slotte nær floden -som Bouteilley!Foto: Slottet ligger hverken i Pomerol eller Margaux, så prisen er anderledes lav. Til gengæld har det tilhørt samme familie -Guillot- siden 1617, lidt af en bedrift. Slottet ligger ikke mere end 10 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde.