Måske en smule overdrevet -og dog ikke! Jeg kommer lige fra en uge i min barndoms by Alicante (midt mellem Barcelona og Malagà), hvor jeg har støvet rundt i vinbutikker, vingårde og supermarkeder for at finde de bedste køb.
Familie og venner var ikke udelt begejstrede, men hvad vil jeg ikke gøre for dig, kære læser?
Et godt tilbud, mente Alcampo (en type spansk/fransk Bilka) om Rioja Faustino I -en Gran Reserva 2009- til 18,5€, eller 140 kr. Den koster 125 i Kvickly og 130 i Bilka (og er jævnligt på tilbud begge steder til tæt på 100 kr. Danmark er billigst.Alcampo sælger også Faustino V Reserva 2015 (Corte Inglès € 9, Taxfree €8,6, hvv. 68 og 65 kr), så er det god vin, men du kunne for nylig få den i Bilka til 50 kr. Danmark 2-0.
"Fremmed" vin er også dyr
Og det er tilmed på vine fra Spanien, dvs. hjemlandet, hvor vinen ikke er tynget af dyr import over landegrænser, og hvor kunden måtte formodes at kende normalprisen og straffe supermarkedet, hvis prisen er for høj.Indtil for få år siden kunne du i Spanien stort set ikke finde vine fra andre lande end Spanien -i dag er der lange reoler med fremmede vine i kæder som Corte Inglès (med 90 stormagasiner markedsleder i den fine afdeling), Alcampo og Carrefour. Men generelt slet ikke billigere end i Danmark.
F.eks. Portvin som Offley's LBV i den "toldfrie" butik : € 16,75 (ca. kr 127), mens den unge Port (flere varianter) kunne fås for € 7,40 (= kr 57). I Danmark kan du får disse vine for hhv. 99 og 46 -det er godt nok tilbud, men et tilbud, der foreløbig har kørt et par måneder. Igen er Danmark billigst.
Fra samme ejer (Sogrape) solgte Taxfree i Alicante Ferreira tawny Port (€ 11,10). Har ikke set den i Danmark, men den er formentlig herligt identisk med førnævnte Offley (46 hos Bilka), da det er samme ejer og formentlig samme kælder. Ellers sælger Bilka Dona Antonia Reserva til ca. 80, som er et par klasser over den almindelige Ferreira.
Men der er gode køb i Spanien...
Du må dog ikke tro, at der ikke er gode køb at gøre i Spanien -især i spansk vin. Men at finde de gode køb kræver stor viden om spansk vin, desværre.Ofte er det vine fra "nye" områder som Rias Baixas eller Ribeiro, der er værd at købe -de er stadig dyre i Danmark, mens du i Spanien ka nfå gode udgaver til 5-6 €.
Men jeg holdt mig til grøn Chartreuse likør (€ 33,95, men den er også uovertruffen!) og et par Toro og Ribera del Duero vine fra mindre vingårde! Og købte ind, da eg kom hjem:
Bilka: Gode køb i rester
Jeg var ikke imponeret over Kvickly's vinfestival fredag-lørdag, men er du hurtig, så skynd dig i Bilka, hvor 60 nye vine kræver plads -og derfor sælger i det mindste Ishøj og Hundige en række vine ud til blot 39 kr.Nye kommer til hver dag. Vinene herunder er dog ikke blandt hurtigløberne, selvom de er mere attraktive -for mig- end andre.
Jeg forsynede mig med bl.a.:
Frankrig: 2015 Croix Bouquets, Graves hvid, Dourthe, 39,- (før 106) -en flot egegæret hvidvin, ikke ung, men nok holdbar adskillige år endnu.
Spanien: 2018 Baron de Ley hvid eller rosé Rioja, 39,- (før 106,67). Den koster iøvrigt €8 i Spanien. Rosé er bedst, men hvid (med verdejo til at forbedre macabeo) er også god. Begge er 100% fra egen vingård.
Cava, Codorniu i Raventos "Seleccion Familial" Brut, 39,- -måske ikke 5*, men stadig bedre end den almindelige Codorniu, som du i reglen må betale 60 kr for.
Italien: Rapitala Alcamo 2018, 39,- -sjov tør hvid fra udmærket vingård på Sicilien. Du kan også finde Frescobaldi's hvide og rosé fra Toscana til denne pris.
Og et par søde -også til 39 kr
Cadis 2013 Recioto di Soave, 39,- -kun et par flasker, men denne søde hvide stråmåtte vin er spændende og god til f.eks. biscotti.Alambré 2013 Setubal, 39,--også en 5* og kun et par flasker. Aromatisk sød muskat fra Portugal.
Château Tanunda "the Château" Botrytis Semillon (39, fra Australien, 5*) og
Montgras "Late Harvest" (39,-, Chile, 5*), men australieren er nok bedst, hvis begge ikke er solgt.