Søg i 1200 opslag:

03/12/2023

En ung fyrig italiensk julevin!

Til julemaden skal vinen være ung og fyrig, ikke gammel og grå -så hvorfor ikke en purung baby-Brunello eller en Barolo-kopi? De kommer fra det rigtige sted, men er så ung, at de ikke må bære navnet. Til gengæld er de bedre til and og gås! 

Bilka har så mange gode tilbud i denne uge, at de må deles i 2 -herunder vine fra Italien, Frankrig og lidt af det stærke.

    Jeg holder meget af de unge vine fra Gemma i Barolo, bl.a. Barbera og Nebbiolo, som kunne være ok til julemaden. Måske er den purunge baby-Brunello Poggio Forte endda bedre (59), som også den økologiske Vanitá (45). 

    Frankrig byder sig på med  den gode Tertre du Moulin Grand Cru (99) og den mere modne Croix des Vignes St.Estèphe (99). Vi vinsnobber har svært ved at stå imod Grand Vin, der byder på celebrity navne som Margaux og Pauillac (149). Håber dog de fine etiketter ikke gør deres berømte naboer til skamme. 

    Endelig en god hvid Pouilly-Vinzelles (149), som må være god til et dusin østers nytårsaften. Til slut lidt af det stærke med en "spirit drink", som ligner rom, men ikke må bære navnet. 

Bedste KØBGemma rød/hvid - Poggio Forte Montalcino - Vanitá rød/hvid, øko -  - Tertre du Moulin, Grand Cru St Émilion

Godt KØBSilvano Piacentini Amarone - La Croix des Vignes St Estèphe - Grand Vin "Collection" - Mercey Hautes Côtes de Beaune - Pouilly Vinzelles "Paradis" - Alsace Riesling Helfrich -  Champagne Jacquart - rød Aalborg  akvavit - Famous Grouse whisky 

uge49/2023

Gemma rød/hvid... 59,-

rød Barbera "Bricco Angelini" eller Nebbiolo "Ruja", hvid Arneis

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7/12 

De blidere søstre fra Barolo er stadig unge (2020 eller yngre), måske fra særlige Crus omkring Barolo. En herlig barberakraftig, masser af bærfrugt, peber og krydderier, afrundet, med pæn lang smag
    Nebbiolo har en intens hindbærduft og fast syre omkring en middel fylde -god madvin. Den hvide drue arneis blev engang brugt til at give Barolo mere finesse og blødhed, men sælges nu ren. Var lidt skuffet sidste gang, jeg smagte den, men huskere også en vidunderlig elegant 2020.  
     Bricco betyder skråning, og både Angelini og Ruja er særlige skråninger, Angelini fra Monforte i selve Barolo. Gemma ejes af Silvano Piacentini (også bl.a. le Arche) og ledes af sønnen Luigi (foto). Huset ejer 30 hektar omkring Barolo og får druer fra flere endnu. Leverer generelt god vin. 

Poggio Forte, Rosso Montalcino... 59,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7/12 
Officielt en "baby-Brunello", dvs Rosso samme Brunello drue, lagret et år i stedet for lovens 3 år. Som regel bruges dog andre marker til rosso, og vinen laves til at nyde ung. 
      En lidt blidere, lettere udgave, som nok ligner Chianti mere end brunello! Slet ikke et dårligt valg til en vildtret. 
    Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. 

Vanitá rød/hvid, øko... 45,-

rød Primitivo Puglia og Nero d'Avola Sicilia, hvid Pecorino Chieti, Italien 

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7/12


Kraftigere, men stadig ganske balanceret rød fra Puglia med nydelig bærfrugt. 
Hvid er en rigt duftende (mirabel, blomst) frugtig, ganske elegant hvid fra Abruzzo på den unikke pecorino drue (ej at forveksle med osten af samme navn). Den superbe drue er unik for området stik øst for Rom og er i topform efter  længe at være anset for uddød. 
      Farnese leverer vinene. Ledet af Valentino Sciotto (foto). Jeg kendte ham i '00erne, da han lavede montepulciano fra Abruzzo. Siden fik han en pengestærk partner i modehuset Benetton. Men vin er ikke så profitabel som modetøj, så p.t. ejes huset af en amerikansk fond, Platinum.

Frugtig rød, let krydret, middelfyldig nero d'avola fra Sicilien. 
    Til samme pris også Fantini Puglia (45, 3*), som jeg ikke har smagt. 

Silvano Piacentini Amarone... 129,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag  7/12

Slet ikke min smag, men andre er uenige -således det ellers respekterede Decanter, der med sine awards generelt er ret gavmild. Men 97p/100 er alligevel ekstremt. Storebror til le Arche, som er akceptabel. 
    Ikke smagt i 10+ år, men regn med en magtfuld, frugtig Amarone, mindre sød end mange. En ganske udmærket vin til en juleanden -server kælderkold. 

Franske glæder! 

Tertre du Moulin, Grand Cru St Émilion ... 99,-

Bedste KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag  7/12

Set i 2019/20. En klassisk merlot med god fylde, frugt og mærkbare, men p.t. bløde tanniner. Den skal have fået 12 måneder i ny eg, men det er svært at smage. Nyd den nu for frugten, eller gem 3-4 år og nyd bouquet'en. Navnet er et mærke, som kan bruges til flere vine af sælgeren GCF (se også vinen herunder!). Men vinen er tappet på vingården i Montagne af den dygtige hr Coudroy.  

La Croix des Vignes, St Estèphe... 99,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag  7/12

I flere år nu set i 2017, en "lille" årgang. Men vinen er god. Mørk, nydelig bouquet med pæn dybde, middel fylde, fast, men med god karakter og bredde i smagen. Nydes inden for 1-2 år, inden vinen tørrer ud. 
      Holder meget af vinen, som også har fået 5* af Rydberg i Ekstrabladet. 
      "Croix des Vignes" kommer fra Lestage-Simon, nabo til St Estèphe (og Sociando Mallet). Vinen kommer fra parcellet Moutinot i St Estèphe. 
       Vingården ledes af danske Merete Larsen (foto), som har været på Lestage i mange år, siden hun forlod Belgrave 5.Cru. Hun leder også det store Cartillon og andre ejendomme i Médocalle ejet af  ”Grands Crus de France”, ejet af GCF. 
      Et pompøst navn for 10-12 slotte, som ejes af det knap så ansete Grands Chais de France, som har tjent penge på konsumvin som JP Chenet (+ Cromwell whisky og det, der er værre). 

Grand Vin "Collection", frit valg... 149,-

Margaux, Pauillac, Saint Julien eller Pomerol (aft. Ginestet)

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag  7/12

Årgang varierer -gå efter 2016, 18 eller 2019, hvis du kan finde dem. Vil du smage en vin med lidt duft (og måske navn) af noget dyrt, så giv disse flasker en chance. 

      "Grand Vin", graveret flaske, flot etiket, men... 

      En stor Margaux er selve Chateau Margaux foruden Palmer og Rauzan! Og de koster ikke 149! Snarere 1000 kr eller meget mere.  
      Etiketterne prydes af flot slot, men du leder forgæves efter et slotsnavn. Og vinene er slet ikke tappet på slot, men af Ginestet (et ok hus, som ejes af familie med Cru Classé slotte i såvel som Margaux, St Julien og Pauillac). 

    Faktisk var 2015 og 16 Pauillac flot vin (endnu unge), og jeg har også tillid til Margaux 2016. 

      Og alle vine er formentlig frasorterede fade fra Cru Classé slotte, dvs. 3. eller endog 4.vine, som dog kan være gode i disse år, hvor slottets 1.vin kun udgør 40-50% af høsten (i min ungdom var det ofte 100%!).

Ch. du Mercey, Hautes Côtes de Beaune..149,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag  7/12

2021. Du få sjældent drikkelig Bourgogne til 150, så denne er ok køb trods en støt stigende pris. Dyb for Bourgogne, åben frugt af solbær og hindbær, middel fylde, bløde tanniner, ren og frisk! Superkøb i pinot noir! 

      Årgang 2021 er "millesimus horribilis" gr frost, lille høst, mangel på plukkere -alt hvad der kan gøre vinen dyr! Men vinene er faktisk gode, faste, med god længde. Har ikke smagt Mercey endnu, men mon ikke den er meget lig 2018-19-20, som alle var glimrende. 2019 fik 90p/WineEnthusiast.

    Mercey er et historisk slot lidt syd for Santenay i Bourgogne med 48 hektar vin, hvoraf godt halvdelen bruges til denne vin. 

Pouilly Vinzelles "Paradis", Louis Latour... 149,-

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag  7/12

God chardonnay fra lille nabo til det velkendte Pouilly-Fuissé. Paradis er særlig (men stor) mark. Vinen gærer og lagrer i stål som de fleste af Latour's vine. Godt for vinen, som har lidt mere aroma og friskhed. Nok bedst nu og det kommende år, mens den har friskheden. Elsker etiketten, som har fået mange efterlignere! 

Champagne Jacquart "Mosaïque"... 199,-

Godt KØB + *** (3/5)Bilka, indtil torsdag 7/12

Brut er en god Champagne, som har lidt mere raffinement, elegance og længde end den ellers gode Montaudon fra samme hus. Fint brus, indbydende aroma, ret let, middellang, med vis elegance og ren eftersmag + diskret dosage (9 g/l restsødme). Jacquart er kooperativ med 1800 medlemmer og 2500 hektar vin. Der er andre store kooperativer som Palmer, Nicolas Feuillatte og Saint Gall, men Jacquart nyder et godt ry og får 3* af Juhlin. 

      Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). 40% chardonnay, 60% pinot (meunier og noir), på flaske 3 år med 25% ældre reserve vin. For mig er Jacquart på niveau med vinen fra de store huse, på godt og ondt. 

    Champagne le Mesnil Grand Cru brut (249, 3-4*), Blanc de Blancs fra et andet kooperativ. Vinen er ok, men har fundet den uden "zing" og dybde. Lidt for dyr, synes jeg. Etiketten er til gengæld flot! 

Riesling Alsace Helfrich... 50,-

Godt KØB + *** (3/5), Føtex, indtil lørdag 23/12, Bilka, indtil torsdag 7/12
En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23).  
      Det er ikke mange år siden, Joseph Helfrich skjulte sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaine de la Ville de Colmar. 
      Navnet Helfrich er stadig ikke populært blandt vinfolk. De købte i årtier de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men i dag laver huse(ne) også ok vin, måske takket være de formuer familien tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet

    Bilka tilbyder også Pinot Gris Helfrich (69, 3*). 

Aalborg Taffel akvavit "rød"... 69,- 

Godt KØB + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 7/12
Masser af snaps på tilbud... Lysholm Linie (hvorfor stadig ofte 100+?), O.P. Anderson osv.  
      Alle mangler den rene aroma, men uden den rene skære aroma i Taffel. Jeg er nok puritaner, når jeg vælger ledsager til de syltede, marinerede og krydrede sild! Intet slår den røde Aalborg med sine 45%, som virkelig får kommenaromaen frem. 

Famous Grouse Whisky... 89,-

Godt KØB + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 7/12

Prisen er så lav, at jeg burde købe en flaske. For historisk har Grouse været en af de bedste "slave-whiskies". Den har altid mindet mig om Teacher's, dvs. afrundet og frugtig, men uden den voldsomme karamelsødme, som kan ødelægge en del blends -og igen ikke for sprittede til ikke at drikke ren89p/Whisky Advocate. 

    Bilka tilbyder også Chivas Regal 12 årig whisky (149, 4*), et topkøb som også Talisker 10 år Malt fra Isle of Skye (269) med fulde 45,8% og masser af højlandskarakter. 
Bilka tilbyder også Don Conquistador XO (169, 2*?), en "spirit drink" (spritdrik) baseret på "den fineste karibiske rom". Dvs. med rom, men uden navnet rom. Ikke min smag. Men flot marketing, som Bilka sikkert tjenere gode penge på. Svært at anbefale, selvom du kan finde den på andre sider til 269 og endog 279. 

God Ripasso til ingen penge i Coop365

Den gode Falasco Ripasso er det bedste køb i discount butikkerne i den første uge af december. En god ripasso til blot 49, som du tilmed skal af med pænt over 100 kr for -i hjemlandet Italien. 

For høj en pris, men selv i Tyskland koster vinen 80+ kr og viser -igen- at vin ikke er dyr i Danmark. Altså på tilbud! For der er en tendens til, at "normalprisen" ofte er pumpet op. Til alt held ikke helt så meget i hverken Rema, Netto -eller Coop365, som har ugens bedste køb. 

    Et andet godt tilbud er Villa Borghetti Bardolino (29), som også koster noget mere syd for grænsen. Ikke mindeværdig, men helt ok glas til prisen. 

    Coop365 har også et par andre gode køb -Hardy's Stamp (35) fra Australien og Bread & Butter fra California (99). 

Bedste KØB: Falasco Ripasso - Villa Borghetti rød/hvid/rosé
Godt KØB: Hardy's Stamp rød/hvid/rosé - Bread & Butter rød/hvid

uge49/2023

Falasco Ripasso Valpolicella... 49,-

Bedste KØB + **** (4/5), Coop365, indtil onsdag 6/12

En god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. til en pris, som er ekstremt rimelig -det seneste tilbud på denne ex-Irma vin var 69!. Og kan se, at du kan betale 14,5€ på webben for samme vin (og det endda i Italien, ca. 110). Kender ikke 365' alder, men kan se, at 2020 har fået 94p/100 af 5StarWines, endnu en (for gavmild) italiensk guide, sådan lidt Maroni'agtig. 
    Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona. Valpantena er den centrale del af Valpolicella stik nord for Verona og leverer rigtig god Valpolicella. Kooperativet samler druer fra 750 hektarer og leverer god vin, som af og til kan være forbavsende tæt på egnens andet store hus, Bertani

Hardy's Stamp rød/hvid/rosé... 35,-

Godt KØB + *** (3/5)Coop365, indtil onsdag 6.december (tappet i England)

Den røde er bedst med rund fylde, åben frugt og en lidt tørrere smag end mange. Prisen er rigtig god! Kender desværre ikke hvid og rosé. 
      Hardy er traditionsrigt (1853) hus og den vigtigste hus ejet af Accolade, Verdens største vinhus. Der er stadig en Hardy med i huset, men næsten alle vine er præget af industri. Stamp vinene blev præsenteret på Verdensudstillingen i Brisbane 1988. 

Bread & Butter pinot noir eller chardonnay... 99,- 

California. Godt KØB + *** (3/5)Coop365, indtil onsdag 6.december

"Brød & Smør" -for California er dette dagligvin, som "du ikke skal tænke over, men blot drikke". Men da California er afsender, er prisen ikke just dagligvin! 
      Nydelig kommerciel vin, den røde med frugt og blødhed -nydes ung- akkurat som den hvide, som er lidt for simpel for mig, men ok vellavet. 
    Et af (mange) mærker fra WX (før Winery Exchange), specialist i mærker til andre, som er et meget stort hus, som ejes af Terold (Bamberg familien) fra Argentina, som også ejer bl.a. Trapiche. Vent ikke stor kompleksitet, men nyd det pæne udstyr! Appellation er California,så vinen kan blandes af druer fra hele staten. 

Villa Borghetti rød/hvid/rosé... 29,- 

rød Bardolino eller La Paccino, rosé Bardolino, hvid pinot grigio, Italia

Bedste KØB + *** (3/5), Rema1000, kun torsdag-lørdag 7-9/12 (max. 12 fl. til denne pris)

Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren -til samme pris kedelig rød Ripasso-type fra Puglia "La Paccino" (kan få selv en pizza til at døse). Bardolino er ikke kunst, men en behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet tør rosé Chiaretto. 
      Den hvid pinot grigio til samme rimelige pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt. Det lover godt, at tapperen Pasqua bor ved netop Bardolino. Det skal dog siges, at du kunne få den til 25 kr sidste år -men 29 er stadig en ekstremt rimelig pris. 


Shiraz Paarl "Fairtrade"... 55,-

*** (3/5), Lidl, søndag-lørdag 3-9/12 (tappet i Tyskland)
En indbydende, seriøs vin med positiv frugt, god fylde og rund eftersmag. Ikke stor poesi, men en mættende vin, der glæder. Druedyrkerne har fået en ok pris for deres druer, så vinen har fået lov at bære Fairtrade etiketten. Lidt høj pris, måske. 

    Lidl tilbyder også Rachmaninof Vodka (54,95, 3*), en 37,5% vodka, der ikke gør fortræd på gæster eller pengepung. Desuden Jomfruolie, italiensk eller græsk (45, 50cl), rimelig pris i lyset af nuværende pris på olivenolie. Men håber der kommer andre (endnu mere rimelige) priser.

01/12/2023

Klassisk riesling og Bordeaux!

Meny har spændende tyske vine i denne uge -hvor især den fine Riesling Michelmark fra Kesseler er et topkøb. Som også den forrygende Recougne fra Bordeaux. 

Jeg er glad for at se klassisk kvalitet i Meny, som for mig ellers har haft sin rigelige andel af sødladne, kedsommelige Rip'Amarone vine! 

    Kesseler's Michelmark er klassisk riesling, som jeg aldrig kan få nok af. Den er måske ikke i top, men kan nydes nu og fås til utroligt lav pris (89,95). . 

    Meny har også andre gode tyskere, bl.a. Kloster Eberbach (99,95) samt Baron von Meydell fra det sjældent sete Baden. Har ikke smagt dem, men til 66,67 (v 3) er de værd at smage. 

    Derimod er de franske vine sikre køb -og Muscadet Bel-Air (49,95) er et must som også Recougne, en flot merlot fra Bordeaux (59,95 med 91p/100). Endelig en prisbillig Rhone (40). 

Bedste KØB: August Kesseler Riesling Michelmark - Recougne Bordeaux - Bel-Air Muscadet "sur lie" - Lagarada 10 år Port
Godt KØB: Casalforte Ripasso - Maydell Baden rød/hvid - Reserve Palais Rhone - Roi de Passage Rhone  

uge49/2023

August Kesseler Riesling Michelmark... 89,95

2022 trocken "Erste Lage", Bedste KØB + **** (4/5),  Meny, indtil torsdag 7/12 

Har kun smagt 2020 og 21: En rig, koncentreret tør hvid med lang smag. Det er tæt på barnemord, men overlegen i duft og sprød eftersmag -og er endog bedre den følgende aften med nogle asparges. 
       Kesseler leverer superb rød pinot noir (spätburgunder), men mindst lige så fine riesling-vine. For 100 år siden ejede vingården blot 2,5 hektar, men siden begyndte vingården at vokse, og unde August dækker vingården i dag 33 hektar fra Lorch i vest til Hattenheim og Erbach i øst. 
"Erste Lagen" kommer fra nogle af de bedre vinbjerge, som defineret af VDP (Deutsche Prädikatsweingüter, en forening af førende vingårde). Michelmark er ok, men ikke i klasse med naboerne, Marcobrunn eller Hohenrain, de bedste skråninger i Erbach. 
      Kesseler har et stort ry (4* af 5 i Gault-Millau) for både rød pinot (1/3) og hvidvin (2/3). Vingården har siden 1995 været medlem af VDP, en gruppe af Tysklands bedste vingårde, hvis flasker prydes af en vinøs ørn på kapslen. 

Meny tilbyder også Kloster Eberbach rød/hvid (99,95, 4*) også fra fornemme Rheingau. Stor vingård, men god vin, Rauenthal Riesling nok bedste køb. 

Recougne, Bordeaux Supérieur...  59,95
Bedste KØB + ***** (5/5)Meny, indtil torsdag 7/12

Set i den fine årgang 2019 med hele 91p/WineEnthusiast, men uanset årgang en mørk, kraftig og fast vin, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5 år, men kendt for at kunne leve 20 år. 
    Slottet ligger i Fronsac ikke langt fra det fine Mayne-Vieil, dvs. heller ikke langt fra Pomerol- men en kommunegrænse gør, at vinen er ”Bordeaux”, ikke Fronsac som Mayne Vieil. Vinen til os, der foretrækker kvalitet og pris frem for et dyrt navn (og jeg elsker etiketten med det røde segl midt på). Navnet kommer fra latin, ”Terra Recognita”, så selv romerne har anerkendt slottet! 

Casalforte Ripasso... 59,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/12

Vinen kommer fra Riondo kælderen i Soave, del af Collis, et 2.grads kooperativ, der dækker stor del af området mellem Verona og Padua. Ikke smagt, men gode takter loves i en middel-Ripasso. I Valpolicella er kælderen dog vest for sit kerneområde. Kender ikke år, men 2019 fik 5* sidste år af Rydberg i Ekstrabladet med ordene: "Pæn ripasso karakter med tørrede bærnoter, varme krydderier og vanilje. Pæn intensitet og lang krydret afslutning" -noget bedre til and & kål end Recougne herover, men ikke så god vin! 

Maydell Baden rød/hvid, kr/fl v 6: 66,67

3 fl: 200. Rød Spätburgunder, hvid Riesling eller Grauburgunder (Pinot Gris), Tyskland
Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 7/12

Jeg har ikke smagt disse vine fra Bimmerle, en stor privat vingård i det nordlige Baden med en årlig produktion på over 1 million fl. fra eget domæne + 40 druedyrkere. Jeg vil vælge  de hvide, især riesling -og "godt køb" er på prøve! 
    Houlbergs vinblog var ikke glad for den røde pinot (i 2016), hvor en lille restsødme generede ham. 
Nye år har fået ros i Berlin og Mundis, hvor typsk vin til supermarkeder præmieres. Derfor kan du også finde restsødme (5 g/l i rød, ca. 7 g/l i hvid, hvor der dog også er markant syre). 
    Maydell er trods det adelige fornavn Baron vine til kæderne, bl.a. Lidl i Tyskland, hvor vinene sælges til ca. 40 kr.  

Bel-Air Muscadet "sur lie"... 49,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/12

Lidt skræmmende, at Meny tilbyder en totalt ligegyldig sauvignon (Kamona Bay) til højere pris end denne klassiker! 
    En knastør, let, neutral, men umådeligt sprød hvidvin. Har alt det, som de ofte tunge chardonnay'er fra den "Ny Verden" mangler!
     Jeg opdagede den tørre Muscadet i 70erene, da vi gr frost ikke kunne få Chablis. Denne var en god erstatning -og er det stadig!  Kender ikke årgang, men herlig ung, efter 2-4 år nydelig i en ren tør stil med neutral næse.  

    Bel-Air er en rigtig god vingård, som ejes af 3. generation af familien Audrain. Domænet dækker 27 hektar (mest Muscadet), som drives tæt på økologisk. Vinen lagrer efter gæringen med bundfaldet -"lie"- som giver vinen mere frugt end ellers. 

Cotes du Rhone "Reserve Palais"... 40,-
Godt KØB + *** (3/5), Meny, indtil torsdag 7/12
Sjovt nok er denne -normalt langt dyrere- Rhone billigere end den letbenede Dauphins IGP (landvin til 49,95). Samme kælder - 
    Set i 2020, som bør være i topform efter 3 år -en fund, fyldig vin med lidt krydderi. Cellier des Dauphins er et 2.grads kooperativ (med 13 kooperativer under sig), det suverænt største hus i det sydlige Rhone med 18.000 hektar. De har aldrig begejstret mig og er ofte for dyre. Denne pris er mere korrekt, synes jeg. 

Roi de Passage, Cotes du Rhone... 59,95

Godt KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/12
Jeg har ikke stor tillid til vine lavet i samarbejde med en celebrity, men... Hyldest til Cassidy, dressurhest for Cathrine Laudrup-Dufour. Men 60 kr er ganske fair, da vinen laves af det pålidelige kooperativ Princes. Formentlig identisk med den normale Vieille Vigne -og den koster også 60 på tilbud. En ung (2022), fyldig Rhone fuld af frugt.  

Lagarada 10 årig tawny Port.... 89,95
Bedste KØB + **** (4/5), Meny, indtil torsdag 7/12
Lagarada er ét (af flere) navne fra Baron de Villar, som ejes af den dygtige vinmager, Alvaro van Zeller, som startede Quinta do Noval, som dengang var ejet af hans familie i 14 generationer, en sjælden rekord. 
    Den dynamiske vinmager sælger sin vin under navne som Barao de Vilar, Maynard's og Ménéres (100 kr i Føtex og Bilka). Lagarada har fået 89p/100 fra Rydberg i DinVinguide + bedste køb.