Søg i 1200 opslag:

22/02/2021

Chianti, ripasso og Bourgogne er topkøb...

Føtex er klassisk i denne uge: Chianti, ripasso og Bourgogne. Alle meget lækre vine og rigtig gode køb. Vinene er også klassikere, som de har solgt i mange år -ikke meget fornyelse, desværre!

Men jeg klager ikke! Grigio er altid en god riserva, Brolo fra Masi er flot ripasso, mens Mercey er en vidunderlig Bourgogne fra et smukt slot. Plus nogle andre gode køb oveni! Føtex er ikke fornyelse, men de gamle klassikere byder på nye årgange... 

Bedste VIN:  Grigio Chianti Classico RiservaMercey Hautes Côtes de Beaune

Il Grigio, Chianti Classico Riserva... 79,-

Bedste KØB + VIN + ***** (5/5), Bilka, indtil torsdag 25. februar

For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio en af Italiens "ultimativt bedste køb". 2016 koster i USA  $ 27 -170 kr + moms. Men ok, hun giver også denne årgang 93p/100! Der er stadig lidt 2016, men mest '17, også topår.  
      Grigio er en af Sallings gamle favoritter og en Riserva, der forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti! 
      Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. Flot allerede, men har godt af 2-4 år. 
      "A beautiful wine, softly contoured aromas of ripe cherry and dried blackberry. There is plenty of spice, tar and sweet tobacco to smooth over that beautiful fruit intensity; this is the sort of Chianti Classico you'd open for a marinated ribeye on the grill. The wine is compact and tight in the mouth. With 260,000 bottles made, Il Grigio is one of Italy's ultimate value reds"2015 fik 3 glas i Gambero Rosso. Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren, forsikringsgiganten Allianz

Masi "Brolo" Campofiorin, Verona...  79,- 

Bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 25. februar. Masi kalder "CampoFiorin" den oprindelige Ripasso. Dette er "Oro" udgaven. Herlig vin, ikke stor, ikke sød eller tung. For mig langt sjovere end amarone -god fylde, men nuanceret, med åben, rig duft og god lang smag. Slet ikke ilde til en aften ved grillen med så mange venner, som det e muligt i disse corona-tider. 

Ch. du Mercey, Hautes Côtes de Beaune... 99,-

2019, Bedste VIN + bedste KØB + ***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 25. februar
Du få sjældent en drikkelig Bourgogne til 100, så her er en lille perle! Dyb for Bourgogne, overdådig frugt af blåbær og hindbær, middel fylde, bløde tanniner, ren og frisk! Superkøb i pinot noir! Flot allerede nu. 
      For mig meget bedre end Føtex' Bourgogne fra Louis Latour. Og tilmed er prisen 25 kr lavere! Du kan vente og måske få den endnu lavere, når Føtex (eller Bilka) har 40%på fransk vin et par dage. 

       Foto: Mercey er et flot slot og vingård i Maranges syd for Beaune. Bl.a. ejes 22 hektar i den lunere del af Hautes Côtes de Beaune lidt syd for Santenay. Slottet stammer fra 1500-tallet og er stadig ejet af en Baron Grand de Mercey, som fik titel og penge af Napoléon! Vingården har siden 1989 været forpagtet af Rodet (i dag ejet af Boisset).
      Jeg elsker 2018, der stadig ses af og til, men den unge 2019 er formentlig lige så god, måske endda bedre, som John Armitt skriver: 

      “In short, for 2019 you can buy the red wines across appellations and price points with absolute confidence, such is the outstanding quality – I have never come across a vintage so pretty and precise,”

Ch. Tertre du Moulin, Grand Cru ... 99,-

***** (5/5), Føtex, indtil torsdag 25. februar. Navnet er et mærke, som før kom fra Haut-Plantey, men er for nylig skiftet til andet slot i Montagne (men med vinstokke i St Émilion), og som jeg ikke har smagt i 2017 eller 18.  /(set, men ikke smagt). Formentlig er den 5* værd, men umiddelbart vil jeg hellere gå i Superbrugsen/Kvickly og købe f.eks. l'Hirondelle de Faugères 2014 (109, 5* + bedste VIN) -en stor vin og mere moden, selvom det bestemt ikke haster. 

Dr. Pauly Riesling eller pinot noir... 39,- 

Bedste KØB + ***** (5/5), 2019 Tyskland, Føtex, indtil torsdag 25. februar
En god tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag -en favorit nu til denne tiltalende pris. Den let sødlige Noble House er måske samme vin, også herlig aroma og sprød frisk syre. 
      Den røde pinot noir fra Rheinhessen er ikke det store sus -men til prisen svær at slå -nydelig farve, pæn duft med let Bourgogne-præg, ret blød, lidt fersk i smagen med diskret sødme. Men stadig for mig bedre end de fleste pinot'er fra f.eks. Argentina og Australien  den mere rimelige prisklasse. 
     Dr Pauly-Bergweiler bor i Bernkastel ved Mosel med fine parceller i gode vinbjerge. Vinene herfra er dyrere og er ikke set siden 2017 (herlig Badstube kabinett). 

Penfold's Koonunga Hill rød/hvid... 79,-

**** (4/5), Føtex, indtil torsdag 25. februar. Rød cabernet/shiraz i en fast, nogle vil sige stram stil med rig duft af urter og bær, som (i 2018) har godt af et år eller to), men egentlig særdeles egnet til julemaden. Nydes kælderkold. Den hvide chardonnay er pæn og nydelig uden større dikkedarer (men kun smagt én gang). 

      Koonunga er en bakke i Barossa, hvor Penfold's har sit hovedkontor, men druerne til mærket hentes i hele South Australia og nabostater. Vinen har været solgt siden 1976, men har nu fået en storebror, der hedder netop "Seventy-Six", som smager mere som den Koonunga, jeg elskede i 1980erne.  
      Penfold's er berømt for sin Grange shiraz, som efter nogle lidt triste år igen er en seriøs rival til titlen nr 1 i Australien (ikke mindst i pris, typisk 2000). Penfold's er det mest kendte hus i Treasury gruppen, et af Verdens største vinhuse, som er nr 1 i Australien (Lindeman, Wolf Blass, Yellowglen, 19 Crimes mv), men også ejer mærker i bl.a. New Zealand (Matua mv), Californien (Beringer osv). 

21/02/2021

Herlige køb i Bordeaux og Rhone-typer

Jeg skal love for, at Brugsen træder til, når lillesøster Irma skuffer lidt. Et festfyrværkeri af gode køb i næsten alle prisklasser. Jeg er jo en gammel Bordeaux-dreng, så jeg glæder mig over især Faugères og Marcadis, men den gode Sangre de  Toro følger godt med, som også de andre vine. 

Eneste problem, der er for mange at vælge mellem... 

BEDSTE KØB: Sangre deToro reserva, Carmel Mingot de Haux, l'Hirondelle de Faugeres

Marcadis 2018 Lalande de PomerolMud House, Marlborough sauvignon blanc, William Hardy, shiraz + chardonnay

BEDSTE VIN:  l'Hirondelle de Faugeres 2014, Tour de Laroze 2013 Margaux
 

Carmel Mingot de Haux, Bordeaux...  40,- 

med Coop-app, set i 2017,  Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.februar

Et rigtigt godt køb, hvis du er til klassisk Bordeaux, dvs. vin med et tørt bid (uden at overdrive). Carmel de Mingot var i 1600 tallet navnet på et kloster i Cotes de Bordeaux, som i dag er del af dansk ejede Haux (en af mange mindre vine fra slottet). 
     Middelfyldig, ganske indbydende vin, som dog har et let grønt præg, som måske forsvinder i løbet af et år eller to på flaske. Med mad er vinen dog ganske udmærket. 
      Haux 
blev købt i 1985 af Knud Jørgensen, en vinhandel i Hellerup, som i dag desværre kun eksisterer som et mærke under Kjær & Sommerfeldt. Slottet blev siden et selskab, som ejes af 3200 vinelskere. Foto: Peter Jørgensen, som var daglig leder indtil hans død i 2019. 

l'Hirondelle de Faugeres 2014, Grand Cru... 109,-

St. ÉmilionBEDSTE KØB + bedste VIN + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 25. februar
100% merlot med lagring et år i små egefade -overdådig duft af sorte og røde bær, fløjlsagtig, magtfuld, afrundet og lang -lækker nu og de kommende 3-5 år. 
Slottet er Cru Classé i St. Émilion og ejes af Silvio Denz, en schweizisk parfumedesigner. Så du burde være sikker på, at vinen dufter godt -også denne 2.vin fra slottet! Læs mere her
Slottet ligger 5 km øst for byen St. Émilion på samme limsten som Ausone, Pavie og andre af de bedste slotte. Førstevinen får 92p af Parker i 2004 og denne 2. vin er ikke langt bagefter. Hr Denz har brugt en god del af sin anselige formue på slottet, som bl.a. har fået en ny kælder -"vinens katedral" kalder han det (foto).

Ch. Marcadis 2018, Lalande de Pomerol...  109,-

Bedste KØB + ***** (5/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 10.december
2016 var flot, med god fylde og pæn længde. 2018 er en bedre årgang, og vinen har mere frugt, solid fylde med god frugt hele vejen -og med mineral og syre nedenunder. Gem 3-5 år. Bestemt lige så god som mindre Pomerol. 4* af Ekstrabladet og 5* af Jesper Bo Bendtsen i SmagpåVin. 

Ch. la Fleur-Peilhan, Grand Cru St.Émilion..... 109,-

2016**** (4/5), SuperbrugsenKvickly indtil torsdag 25. februar
Fleur er 4 år gammel, men glem alt om solmoden styrke, men nyd til gengæld en mineralsk elegance, god fylde og længde -men vent egentlig 2-3. år Ikke helt klasse som Marcadis, men stadig rigtig god og så er den blødere i stil. 

Ch. Tour de Laroze, Margaux.... 179,- 

Bedste VIN + ***** (5/5), 2013,  Superbrugsen og Kvicklyindtil torsdag 25. februar
      Egentlig bør denne vin ikke være BEDSTE vin, for 2013 er ikke topår, og vinen er en sekundavin fra ejendommen. Men 5 år på flaske har modnet vinen -og du får en moden, flot Bordeaux til en rimelig pris. Flaskehalsen giver den 5* med masser af ros. 
      Vinen kommer fra Labégorce, som jeg kender godt -Marjolaine Maurice de Coninck er en ung, dygtig vinmager. Margaux er også noget helt særligt, et af de ikoniske små områder for alle, der holder af vin. Slottet ligger i den nordlige del af Margaux -faktisk støder en stump af selve Château Margaux op til slottet! Kan nydes nu og de kommende 3-4 år. 

Torres Sangre de Toro, reserva... 50,-

2016 Catalunya, Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar
Flot til prisen -vinen koster 90 kr i Spanien og 65 kr i grænsebutikkerne. "Tyreblod" kan næsten kaldes historisk, da den første tapning i 1954 var den første vin fra Torres på flaske!
Vinen er i stil typisk Rhone (garnacha syrah carignan). Den almindelige udgave er ok dagligvin, men denne "seleccion especial" er markant bedre og får også et år i eg. Fyldig, afrundet, poleret, men alligevel med karakter og en flot bouquet. En god allrounder, der vil tilfredsstille også de mere kræsne! Jeg nød den kælderkold til paëlla. 

Felix Solis "the Guv'nor", tempranillo-syrah...  39,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar

Vinen viser, at Spanien sagtens kan overgå gode køb fra Australien og Californien. En mørk, fyldig, men afrundet vin med krydret frugt med lidt eg og pænt lang smag. 

"Guv'nor" eller "Mester", måske "husets herre" kommer fra Felix Solis, et af Spaniens 2-3 største huse.
      Det er grundlagt 1952 i Valdepeñas med Viña Albali som det mest kendte mærke. Men i løbet af de seneste 20 år har huset med et vist held opgraderet huset med "Pagos del Rey". De har stadig de (ofte kedelige) vine fra la Mancha og omegn, men også vine fra mere fashionable områder som  Rueda, Rias Baixas (skuffer p.t.), Ribera del Duero og Toro, hvor huset også har et vinmuseum (foto), som absolut er besøg værd.

      "Guv'nor" er rigtig flot i design (det får vinen til at smage bedre, synes jeg!). Et blend af tempranillo og syrah, mest fra Mancha, men sikkert også lidt fra Toro. Vinen er lavet efter de mest moderne metoder, hvor vinen efter gæringen ryger direkte i små egefade, hvor den får malolaktisk gæring og lagrer 3-4 måneder. Ikke mere eg, og det ville også være synd. 

Castelmaure, Corbières... 50,-

Frankrig, ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar
En lidt rustik, men magtfuld vin med rig aroma af vilde urter og krydderier, som dog slutter forbavsende afrundet. Den kunne sagtens være bedste køb, men der er for mange kandidater! 
      Kooperativet i Castelmaure fylder 100 år i 2021 og leverer nok bedre vin end nogensinde, som er en perfekt syntese af naboerne Fitou og Roussillon. Kælderen er ret lille -blot 60 medlemmer- men er veludstyret og får det bedste ud af druerne. Jeg elsker også den historiske etiket, som fås på vinen solgt af Jeanjean, som har solgt en del af kælderens vine siden 1985. Hans etiket er flottere end den, du ser i den ellers flotte kælder, hvis du kan finde den! 

Côtes du Rhône "Nobles Dames des Treilles"... 39,- 

***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar
Flasken har skruelåg -en herlig ting! Skruelåget viser hele grenache druens frugt frem (blot tapper har husket at føje mindre svovl til ved tapning). Tapperen er Andéol Salavert, som du måske ikke kender. Jeg gør heller ikke, men har opdaget, at det er et af mange navne ejet af Gabriel Meffre (som også leverer vinene herunder!). 

la Chasse "Prestige" rød/hvid/rosé, kr/fl v 3: 43,-  

Rød Cotes du Rhone, rosé Syrah IGP, hvid Chardonnay-Viognier IGP
3 fl: 129, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar
Jeg ville slet ikke undre mig, hvis den røde Chasse og "Nobles Dames" herover er samme vin -og så vil jeg nok foretrække den billige Nobles Dames, selvom etiketten er lidt mere ordinær! En ganske solid, men ikke mindeværdig Rhone ('16 fik 87p(Spectator)! De lyse vine er landvine fra Oc (hele Sydfrankrig), pink på syrah -og god, tør med rig frugt, mens den hvide er chardonnay + viognier, et herligt blend! Alle er med skruelåg, et plus i min vinbog!

      Coop tilbyder også Chablis Jean Demont (89, 4*) -her foretrækker jeg William Hardy herunder- samt Barbaresco Villa Aurora" Riserva (89, ?), er ikke tryg ved denne vin, som engang kostede op mod 200. Houlberg synes, den smager syditaliensk, og ham respekterer jeg. Desuden Piccini Chianti organic og Pagus Bisano Organic IGP (3 fl. 139, 4*), ok vine, som dog ikke ophidser.  

Mud House, Marlborough sauvignon blanc... 59,-

Bedste KØB + ***** (5/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar

Hyld og tropisk frugt, fyldig og sprød typisk Marlborough sauvignon, som du kan lide eller lade være. Nydes ung (her 2019) og kølig, gerne til asiatisk inspireret mad. 
      Har kun smagt "Mud" 2 gange, men den ligner nok om Waipara Hills (samme ejer og adresse, men koster 100 på tilbud, høm!). Begge mærker hører under Accolade, et af Verdens største vinhuse. Huset er mest kendt for Australien (bl.a. Hardy, som Coop også sælger), men ejer også bl.a. Robert Mondavi (Californien) og er et af de 2-3 største i New Zealand. Waipara Hills og Mud House ligger i selve Marlborough og skal have en vis selvstændighed -og jeg har fundet vinen bedre end f.eks. Selaks og Kim Crawford samt "moderfirmaet" Nobilo

William Hardy, shiraz eller chardonnay... 50,-

Bedste KØB + ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar
Den røde shiraz er fra det fine område Langhorne Creek syd for vinhovedstaden Adelaide. En stor vin, men ingen fedladen flødebolle! God frugt, bær og krydderi, men holdt i skak af lidt syre. 17p/20 i '17 af Oldenburg og 5* i Vinavisen i 2018. 
      Den hvide chardonnay kommer også fra godt -dvs. køligt- område, Limestone Coast syd for McLaren Vale og Adelaide. Vi er nær havet, som tager toppen af varmen! Ganske rig, ren aroma med lidt melon og citrus, middel fylde, pæne syrer, middellang smag. Vinen har eg i form af egestænger eller egechips under gæringen. * i Vinbladet og Vinavisen, 4* i Ekstrabladet. 
Adelaide blev grundlagt i 1850erne, og Hardy var en af de første til at dyrke vin her i McLaren Vale i Adelaides sydlige udkant. Han havde iøvrigt en direktør ved navn Osborn, som siden startede for sig selv. Hans kaldte firmaet d'Arenberg efter hustruens familie, og huset ledes af hans oldebarn, mens Hardy er blevet del af Accolade-gruppen, som i dag ejes af Carlyle, en amerikansk investeringsgruppe. 

Foto herover: den 15 km lange Maslin strand ved McLaren Vale. Flot, men få bader her. Der er risiko for hajer! Bemærk limstenen i klippen -starten på Limestone Coast. 


Hardy Crest, rød-hvid-rosé, kr/fl v 6: 29,83

6 fl: 179, **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25. februar 

Ganske langt fra Hardy herover, vine, der ikke gør fortræd, medmindre du gaber kæben af led! Rød og rosé på cabernet + shiraz og merlot, hvid på chardonnay og sauvignon. 
Vinene er tørre, men med den frugtsødme, som et varmt klima giver. Efter et par glas af den røde længes jeg efter en lille, sur Bordeaux! 

19/02/2021

Jeg trækker Rhone-kortet + god hvid

Jeg trækker Rhone-kortet, hvis du siger, fransk vin er for dyr! Dvs Lirac-kortet... Lirac har været Cru siden 1947, dvs. længe før Gigondas og er nabo til Chateauneuf du Pape. Den er ikke langt fra "Pavevinen", undtagen i pris! Rhone-kortet, som jeg siger.

Rhone's vigtige drue grenache stammer fra Spanien og kendes i hjemegnen Aragón som garnacha. "Pi" kommer herfra, men er lavet af en anden, næsten uddød drue. Den er også værd at smage...

Alsace er ofte blandt Verdens bedste hvidvine. Så højt er vi ikke oppe, selvom der står Grand Cru på etiketten, og der skal nok være en læser, der vil foretrække Cono-Sur's flotte Reserva Especial til blot 59,95. Herlige vine!  

Bedste KØB: Olivier & Lafont, LiracLanga "Pi 3,1415"le Preare, Amarone ClassicoRiesling Grand Cru "Moenchberg"Chablis "Union des Vignerons", Cono Sur "Reserva Especial"

Bedste VIN: -

3 fl. 200, **** (4/5), Meny, indtil torsdag 25. februar. Cellier des Princes er det eneste kooperativ i Chateauneuf du Pape og omfatter hele 580 hektar vin, men arealet med "Pavevin" er lille, faktisk mindre end adskillige domæner -hele 5/6 er uden for "Pavens område"! Men kælderen laver god vin i dag! Denne er en simpel landvin på grenache druen, men slet ikke ringe! Fyldig, rund, med åben krydret bærfrugt, som går igen i smagen. Vin med charme, men foretrækker Lirac. 

Olivier & Lafont, Lirac... 79,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 25. februar
Rød grenache (75%) med lidt syrah, meget mørk, intens aroma af bær og krydderi, middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin. Perfekt nu til kraftige retter, gerne kælderkold. 

      Vinen er for mig måske det bedste køb fra de to herrer, (Baptiste) Olivier (foto) og (Gérald) Lafont, som tilhører en ny generation vinhandlere, der kører rundt og laver vin, som de sælger under eget navn. Jeg har generelt fundet den almindelige Rhône og Lirac mv tæt på og meget bedre køb end den langt dyrere Châteauneuf.

Langa "Pi 3,1415", Calatayud... 79,,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 25. februar

En meget flot etiket, synes jeg: symbolet Pi omsat til tal: 3,1415 -med et utal af tal bagefter! Vinen er mere prosaisk: 
Calatayud ligger mellem Madrid og bilbyen Zaragoza. Området er som naboerne specialiseret i grenache, men denne vin kommer fra den indfødte drue concejón, som er identisk med den lige så lidt kendte moristel, som muligvis er identisk med Rioja's ansete (men lige så sjældne!) graciano. Vinstokkene er op mod 100 år, udbyttet er lavt. Vinen fået et år i små egefade -meget rig aroma af blåbær, afrundet, kraftig, mættende, men egentlig rigtig spændende! 
     Vinen laves af brødrene Langa, som er egnens store hus, grundlagt 1867. Men trods de mange år er huset meget moderne -kælderen (foto) ligner en container!- og husets specialitet er sjovt nok cava, selvom vi er ganske langt fra Katalonien!   

le Preare, Amarone Classico-.... 99,95 

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 25. februar
Vinen laves af det fine kooperativ i Negrar i hjertet af Valpolicella, hvor 230 medlemmer ejer 700 hektar vin, som årligt kan levere 11 mill. liter vin, hvoraf dog kun en del tappes. Le Preare er den almindelige amarone (identisk med Cantina Negrar), som dog nyder godt ry -og 100 kr er en rigtig god pris! Har ikke smagt den i adskillige år, men kan se, at 2017 har fået 2 sølvmedaljer, mens fik 89p/100 af WineEnthusiast med ordene: 
     "Aromas of mature black-skinned berry, leather and cooking spice. The forward palate offers prune, licorice and a hint of clove alongside firm tannins." Jeg husker den som en letbenet, men behagelig amarone.  
     Meny tilbyder også Ripasso le Preare (3 fl. 200, 5*). Kun smagt én gang, men kan se, at 2018 har fået sølvmedalje i Berlin. 

Et par gode køb i hvidt


Riesling Grand Cru "Moenchberg"-.... 79,95 

AlsaceBedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 25. februar

Smagte denne for 2 år siden, og det er bestemt ikke Kreydenweiss, for nu at nævne den mest kendte ejer af denne fine 12 hektar skråning ved Andlau i Dolomitterne nær Strasbourg. Men kooperativets vin er glimrende, tør, frisk og med fin syre, som ikke ødelægges af svag sødme. Ikke smagt i 2018, men Grand Cru til 80 kr er værd at købe, når den er tappet af ejeren selv, kooperativet Kintzheim-Orschwiller. 



Cono Sur "Reserva Especial", frit valg... 59,95

rød Syrah og Pinot Noir, hvid chardonnay og riesling, Bedste KØB +***** (5/5), Meny, indtil torsdag 25. februar

"Especial" vælges ud fra det område i Chile, som Cono Sur mener er bedst til hver enkelt druetype. Cono Sur er den 3. største eksportør af vin fra Chile, del af Concha y Toro (nr 1 i Chile i størrelse og importeret af Coop). 

Pinot noir,  -er specialitet hos Cono Sur. Huset er unikt ved at producere mere pinot noir end anden rød og mere sauvignon end chardonnay. Pinot kommer fra San Antonio, et nyt område nær Stillehavet med ganske køligt klima. Her er Matetic stjernen, men denne Cono Sur er heller ikke tosset. Middel fylde, meget frugtig, pænt lang -ukompliceret, men rigtig god!  

Syrah, **** (4/5) -fra Limari, et nyt område med køligt klima. Limari er faktisk ørken, hvor der knap eer væde nok til kaktus! Men nu er der også plantet vin. Lagret 11 måneder i eg. Middel dyb farve, udpræget rød frugt i næsen, middel fylde, lidt urtet, men afrundet og lang. Ikke helt i top, synes jeg -måske er vinstokkene stadig for unge? 

Chardonnay, **** (4/5) -fra det kølige Casablanca nær havnebyen Valparaiso. Middel fylde, pæne syrer under et blidt lag af eg. Meget bedre end de kommercielle sødladne chard'er, men ikke helt min stil. 
Riesling, ***** (5/5) -den første gode vin jeg har mødt fra Bio Bio, det sydligste område i Chile. Her var før konsumvin. Herlig duft, frisk og ren, på den tørre side uden at være helt tør. Flot! 

Chablis "Union des Vignerons"... 99,95

Bedste KØB + ***** (5/5), Meny, indtil torsdag 25. februar
God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis -og mere kan du ikke forlange til 100.
      Nogle hævder, at der hver dag sælges lige så meget Chablis, som den 1400 beboere store by  laver på et helt år! Forståelsen fremmes af overdrivelse, men der er rigtig mange penge i lidt fusk, og Chablis er så kendt, at alt kan sælges, den uægte såvel som den årlige vin! 
      Meny's vin er et af mange mærker fra  kooperativet Chablisienne, der leverer godt 1/3 af  al Chablis. Deres vin matcher vin fra mindre domæner, men vil aldrig begejstre. Men dog klasser over dansk-tappet Chablis, som i dag ses stadig oftere.   

Upapa rød eller Challis hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,83 

6 fl. 299**** (4/5), Irma, gælder indtil onsdag 24. februar
Der er nok købt et par flasker af den hvide i den tro, at vinen var en Chablis! Men navnet er Challis, og det er en bordvin fra Barolo-firmaet Sarotto, men igen et mærke, hvor han køber vinen udefra. Den røde er god uden at brillere, lavet på cabernet og barbera -fyldig, pæn frugt, lidt tør, men god madvin. Den lyserøde på samme druer er frugtig og ren, med en ren bittertone i duften, som går igen i smagen -god madvin, som den dygtige Elsebeth Lohfert gav 89p i Vinbladet. Den hvide -ikke Chablis!- er ret neutral, som italienerne kan lide hvidvin! Jeg savner lidt frugt og sprødhed.