Søg i 1400 opslag:

30/11/2025

Discount: Hvidvin fra Verona og rød rock fra Spanien...

En letbenet hvis Classico fra Verona og en økologisk rød Roots Rock fra Spanien er ugens billigste fra discount kæderne. 

En lidt sløv uge for Lidl, mens Rema1000 kun har ét tilbud -til gengæld er den hvide Soave Classico og Pinot Grigio (35) rigtig gode køb. 

    Netto vil mere -og den røde Rock Roots til blot 29,75 er tilmed økologisk. Endnu bedre er Quatro (179), en æske med 2 flasker rød og 2 hvid, alle rigtig god kvalitet med 90+ fra gode guider. Og 44,75 pr flaske er tæt på fund til prisen! Plus fransk dagligvin, hvor den mousserende Garnier (45) er mere end akceptabel.

BEDSTE køb: Villa Borghetti rød/hvid/rosé - Rock to Roots organic - Quatro 4fl rød/hvid i box 
GODT køb: Garnier rød/hvid + sparkling brut - Frigate Cove sauvignon - Amarone "le Arche" - Golden Zin zinfandel 
ANDRE: Franklin's Fuel rød/hvid - diverse spiritus i Netto

uge 49-2025


Villa Borghetti rød/hvid/rosé ... 35,- 

rød Lapaccino, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Soave Classico eller Pinot Grigio, Italien

BEDSTE køb + *** (3/5), Rema1000, torsdag-lørdag 4-6/12

Den røde Lapaccino er nydelig og kommerciel, men lidt dorsk. Den lyserøde Bardolino er ren og frisk med diskret aroma.
      Den hvide pinot grigio er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt, men foretrækker stadig hvid Soave Classico med sprød friskhed og god frugt. Håber dog også at se den røde Bardolino, som er let og god. 
     Familiehuset Pasqua bor i Bardolino. Pasqua er et af de historiske huse ved Verona. De er vokset de senere år -husker dem, da det var Skjold Burne, der solgte vinene. I dag laves omkring 14 millioner flasker om året (mest pinot grigio, men også lidt vin fra Puglia, uha) + amarone og ripasso, som måske kommer på tilbud op mod jul?  


Rock & Roots organic ... 29,75

rød tempranillo, Spanien

BEDSTE køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/12

En 3-akkorders primitiv country rock, som fungerer -rustik, krydret, fyldig, tør, bestemt drikbarDet store, ret gode hus Felix Solis med rød Mancha, der er både økologisk og tappet i hjemlandet. 

    Vinen koster op mod 70 kr i USA og 40 kr i hjemlandet Spanien. 

Quatro rød/hvid, kr/fl v4: 44,75

4 fl, 2 rød/2 hvid i box: 179

BEDSTE køb + **** (4/5), Netto, indtil fredag 5/12

Montgras' fine Quatro er (som navnet antyder) er et mix af 4 druer. Første årgang af vinen var 1998, og vinen er bedre end nogensinde. Vinen var tæt på topkøb til 55 (i Bilka sidste efterår).
    Rødvin af Bordeaux-typen (80% cabernet sauvignon, carménère og malbec) + 20% syrah. Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. En udadvendt vin med frugt, fylde og pænt lang. Nye år har fået meget ros (2022 90p/JamesSuckling, 2021 91p, 2020 90p/Descorchados). 
    Den hvide er 50% chardonnay suppleres med viognier,  sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, neutral aroma, ren og afrundet eftersmag -mangler det sidste, men stadig klasser over det meste til prisen! 2022 fik 92p/Descorchados. 

Garnier Sparkling "Blanc de Blancs"... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/12

Brut. Ikke smagt, men andet brus fra samme GCF (Martenot) er ganske ok, let og frisk, rimeligt tør med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad "Selection du Sommelier" anbefaler (ikke min i hvert fald!), men slet ikke ringe -og godt køb.  Brus laves på tryktank (som prosecco og Asti), ikke i selve flasken (som crémant). Vinen er iøvrigt tappet i Bordeaux, ikke i Bourgogne, og druerne er nok hentet et helt tredie sted! Kan sagtens bruges til både Aperol, Limoncello og oldemors hyldebærsaft!  

Garnier pinot eller chardonnay... 45,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/12

Garnier har postadresse "21...", dvs Bourgogne, men selvom druen og flasken antyder det, er vinen fra Sydfrankrig, hvor der nok er mere pinot og chardonnay end på fødestedet! Simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften. Den hvide er frisk, tør og ren. 

Frigate Cove sauvignon blanc... 45,- 

GODT køb + ** (2/5), Nettoindtil fredag 5/12

Jeg vil meget hellere have den hvide Quatro! Mindes at vinen er tappet i Danmark af Taster wine og solgt af Meny. Den etiket jeg smagte manglede helt den sprøde friskhed og aroma fra sauvignon fra Marlborough. Men kan se, at vinen står på webside til... 119,75. Så måske er vinen bedre end jeg tror! 

Amarone "le Arche"... 115,-

GODT køb + *** (3/5), Netto, indtil fredag 5/10

Kunne fås til 99 i efteråret, men 115 ere også god pris! En Amarone for begyndere. "Amaro" betyder bitter, men der er mere sødme end bitterhed over denne vin, som bliver vammel efter det første glas! 
ANDRE: 
Franklin's Fuel rød/hvid, 50 (2*, Lidl), dansk tappet af Globus. Høj pris nok beregnet til torsdagens 3 for 2 (med Lidl+) -og så er prisen ok! Kan være identisk med Golden Zin herunder -til 39: 
Zinfandel Golden Zin, 39 (2* + godt køb, Netto), zin er kommerciel, med lidt styrke og sødme. Tappet i Danmark. Fås også som rød pinot og hvid chardonnay, som jeg ikke bruger penge på. Som vel egentlig bør have eget navn. Men jeg vil nødig købe en "Golden Pin"! Zin er bedre!
Spiritus, frit valg, 109 (3*, Netto) -fås billigere og bedre hos rivalerne. Johnie Walker er ok, men Gordon Gin og Smirnoff vodka til 109 er høj pris i dag.  

29/11/2025

2 fejl = 2 spanske vinfund

Ugens to bedste vinkøb ses nok i Bilka -og er resultatet af en fejl. De ville være topkøb til 85, men kom i avisen til 50. Og det glæder nok os vinelskere mere end Bilka! 

Baron de Ley er god Rioja -og Gran Reserva er en overdådig, lækker vin. Til 50 kr et fund, når prisen i Spanien er 140!  

    Museum Reserva (50) er ugens andet fund. En lækker og flot vin (den unge vin står også til 50 og ville være bedste køb, hvis du ikke kunne få reserva!).

    Bilka har andre gode køb til fælles med Føtex -især cava Perelada (50) og de hvide Selaks fra New Zealand (50), Riesling "Helfrich" (50) samt den røde Rhone Vidal-Fleury Ventoux (50). 

    Der er også god Port som Offley LBV (99) samt en sjov whisky Famous Grouse "Smoky Black" (89), noget mere røget og tørvet end Famous Grouse whisky normalt. 

BEDSTE køb: Baron de Ley Gran Reserva (+ Reserva) - Museum Reserva Cigales (+ Vinea crianza) - Cava Perelada Brut - Selaks hvid New Zealand -  
GODT køb: Riesling Alsace "Helfrich" - Ventoux "Vidal-Fleury" - Rioja Bordón crianza 1/2fl - Offley LBV Port - Offley Port tawny + hvid - Famous Grouse Smoky Black whisky - Faustino V Rioja rød/hvid/rosé
ANDRE: Kim Crawford hvid/rød New Zealand - Glenmorangie 12 år whisky - Ardbeg 5 år whisky - Hennessy Cognac VS - Zacapa Solera rom - 1924 California rød 

uge 49-2025


Baron de Ley Gran Reserva... 50,-

Rioja, set i 2018, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/12 *
*: topkøb til 85, men i avisen er trykt pris på 50, så nu er tilbud ændret fra 85 til 50. I avis er anført literpris på 113,33 = 85 kr for 75cl.

    "Gran" er vel egentlig ikke bedre end Reserva, men mere fløjlsagtig, rig bouquet og god længde - poleret, fløjlsagtig og lækker vin -men mangler lidt koncentration i at være i top. Tempranillo + små mængder andre, fulde 24 måneder i små egefade og mindst 3 år på flaske før salg. 
    Set i 2018 med bl.a. 92p/WineEnthusiast og 91p/Spectator. 
    Vinen koster 140 kr i Spanien, så 85 kr er topkøb -50 er et fund, intet mindre. Du kan finde bedre og mere koncentreret Rioja, men Ley er altid pålidelig,  velsmagende med en måske enkel, men umådeligt flot stil! 
    Baron de Ley er et fort fra 1548, som blev kloster med stor vingård. I 40 år -siden 1985- har lokale forretningsmænd skabt en bodega i stil med fransk slot, hvor vin ikke købes udefra, men er fra eget (600+ hektar) domæne. De ejer iøvrigt også den flotte Museum i Cigales (herunder).  
    I 2018 blev en ny underjordisk, meget imponerende fadkælder åbnet. Her er plads til 30.000 egefade og system, som kan fylde 60 egefade i timen. Den unge, begavede Pablo Tascón overtog i 2019 jobbet som direktør og arbejder sammen med den højt ansete ønolog Gonzalo Rodriguez

Museum Reserva... 50,-

Cigales set i 2019, Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/12 *

*: topkøb til 85, men i avisen er trykt pris på 50, så nu er tilbud ændret fra 85 til 50. I avis er anført literpris på 113,33 = 85 kr for 75cl.

Vinen ligner nabo Ribera del Duero, men er generelt lidt blidere i tanninerne. Magtfuld, men ret fed og lækker vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot ung og bør nok nydes inden for 2-4 år.  92p/Guía Peñin. 
     Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området var tæt på at blive glemt, indtil Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering. 
     I dag har flere nu fået øje på Cigales takket være Museum. En billedskøn bodega med eget kunstmuseum- og en stor vingård med flotte vine i en nuanceret magtfuld stil. Reserva lagres 22 måneder i eg, og siden et år på flaske. Alle nye årgange har fået 91-92p/Guía Peñin. 


Cava Perelada brut ... 50,- 

BEDSTE køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

Ganske god cava (udtal: Gáva) til lav pris. Brut har god frugt af æble, en simpel, men tør, ren smag med lille syre og snert af restsødme. Fås også som sød semi-seco. 

    Perelada er et stort hus fra 1822 med base på slottet (foto) af samme navn nær Roses på Costa Brava. Men vin og druer er nok -helt legalt- hentet i store dele af Spanien og laves i kælder syd for Barcelona af familien Mateu, der har ejet huset siden 1923. 

    Perelada blev længe solgt som "Spansk Champagne" i England, og det blev for meget for les Grandes Marques i Champagne, som i december 1960 kørte en retssag i London -med gode pointer: 
    Den spanske vin var ikke Champagne, men vinkøberen kunne trods etikettens "spansk Champagne" forledes til at tro, at vinen var en slags Champagne. Hver side var repræsenteret af talrige advokater, men i sidste ende vandt Champagne husene. 
   Spanske bobler måtte fremover ikke sælges som spansk Champagne i Europa og siden 1993 må kun vin fra Champagne sælges som  Champagne i hele Verden. 

Selaks New Zealand hvid... 59,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris

BEDSTE køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Fra East Coast. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og Selaks' vin laves af Crawford, der har samme ejer, Cons
tellation). 

     Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster 100 kr! For mig slet ikke i klasse med Yealands (Flaxbourne fås til 50 i Brugsen), som er fra én vingård, tilmed i Awatere nær havet med perfekt køligt klima. 

Riesling Alsace Helfrich... 50,-

GODT køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23).  
    Men årgang 2022 blev smagt af JP (5*/6), så jeg er nok for kritisk. 
      Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De har købt de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men i dag synes huset at lave bedre vin, måske takket være de formuer, familien Helfrich tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet

Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-

GODT køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

Kan være rigtig godt køb, men gå efter yngre år -helst 2021 eller nyere. Ventoux er nok bedre kendt for Tour de France end vinen, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. Denne vil lidt mere. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød
     Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes og købte i siden Vidal, sin gamle læreplads! 

Rioja Bordón crianza, 1/2 fl: 30,28

GODT køb + *** (3/5), Bilka, indtil torsdag 4/12

Bilka tilbyder 20% rabat på alle sine 1/2 vinflasker -bedste køb blandt de røde er denne crianza. Middeldyb; let krydret duft, middel fyldig, pænt lang -en kommerciel, god Rioja. Personligt vælger jeg altid en hel 75cl flaske -og opbevarer den i køleskab, mens jeg drikker den, ofte over 2-4 dage. Men mange sværger til de små flasker. Check dog årgang -vinen udvikles hurtigt i små containere! 

Kim Crawford hvid/rød... 95,-

hvid sauvignon eller pinot gris, rød pinot noir, New Zealand

**** (4/5)Bilka indtil torsdag 4/12 

Dette mærke er storebror til Selaks og lavet i samme kælder og ligeledes ejet af giganten Constellation. Kun smagt hvid sauvignon, som ligner Selaks, men måske er endog mere kommerciel -dvs. stor rig aroma, sprød syre og ganske lille sødme (5 g/l), som balancerer syren. 2024 har 91p/WineReview og 90/Tastings. Egentlig godt køb, men for mig ikke i klasse med Yealands. 
    Hvid Pinot Gris fra fine Hawke's Bay, mens den røde pinot er mest fra Marlborough. Næppe så interessant som den hvide sauvignon. 

Offley LBV Port... 99,-

GODT køb + **** (4/5)Bilka indtil torsdag 4/12

Den kunne være BEDSTE køb, men nej -den stod til 79 sidste år! Tæt på perfekt til ris à l'amande med sin meget frugtige aroma, både kirse- og andre bær frugt over en fast ramme med gode tanniner balanceret af stor sødme. 
    LBV = Late Bottled Vintage tappes efter 4-6 år og er en vin i stil som Vintage, men med længere lagring før tapning er den blødere og i reglen uden bundfald. Offley lagrer i eg 4 år og tappes ufiltreret. Set i 2018. Forgænger 2017 fik 92p/WineEnthusiast og 91p/Spectator, mens 2015 fik 90p/Parker. 

Offley Port... 57,66

Tawny eller hvid

GODT køb + *** (3/5)Bilka indtil torsdag 4/12

Basisvine -eller "Entry level"- er ikke så ringe og formentlig lige så "god" som basis Port fra kendte huse som Graham, Taylor eller Dow. Begge er unge og søde, frugtig hvid, tawny med lidt krydderi. Men jeg ofrer gerne 40 kr mere på LBV! 

    De andre Ports er knap så gode køb. Menéres 10 år (99, 4*) er knap så interessant som Offley 10 år (125 -og denne står til 99 i Føtex). 

Famous Grouse "Smoky Black" whisky... 89,-

GODT køb + *** (3/5)Bilka indtil torsdag 4/12 (Famous Grouse blend fås til samme pris)

Samme pris som den normale (gode) Famous Grouse -herligt, da den ofte sælges til højere pris (i Bordershop er prisen 159,95, ca. 112 pr 70cl). 
    En mere røget, tørvet udgave, men ret blød og afrundet. 89p/WhiskyAdvocate (2018): "Contemporary bottlings are rich, warming, and comfortingly smoky, with chocolate, malt, cocoa, burnt fruitcake, and baking spices. Medium-weighted blend with malt, chocolate, and bourbon biscuits, interwoven with smoke, then cherry, baked apple strudel, and chocolate desserts. Dry smoke, ginger, pepper, and dark chocolate to finish."

Glenmorangie 12 år malt whisky... 279,-

Ardbeg 5 år Islay malt whisky... 279,-

Hennessy VS Cognac... 279,-

**** (4/5), Bilka, indtil torsdag 4/12

Nok lidt for høj pris sammenlignet med Brugsens jævnlige tilbud på Talisker 12 og Dalwhinnie 15, men værd at smage! 
    Glenmorangie er en klassiker, lækker og rig, præget af brugte Bourbon fade. Og med ny elegant etiket, som ventes af en ejer med mange penge og sans for design! 
    Ejeren hedder LVMH, som udover sko og tasker (Louis Vuitton) også laver Champagne (Moët), Cognac (Hennessy) -og siden 2004 Glenmorangie og lillesøster Ardbeg, det lille, men legendariske destilleri på Islay. 
    Bilka solgte i 2019 den superbe 10-årige Ardbeg til blot 199, så 40% mere for en halvt så gammel whisky blot 6 år efter er voldsomt! Men en vild mundfuld, fuld af røg og jod på en blid måde, javf øgenavnet "Wee Beastie"! 94p/WhiskyAdvocate i 2024. 
    Cognac Hennessy VS er en basis Cognac -279 er for dyrt. 

    P.S: Næsten værre er Zacapa "Solera" rom fra Guatemala (299). Solgt som 23 årig, men er i snit 6 år gammel ifølge destilleriet (vil du have ældre rom, koster 15 årig Zacapa 1700 kr).   

ANDRE: 
Baron de Ley Reserva, 50 (4* + bedste køb) 94p/Decanter mv. Du bør i stedet vælge storebror Gran Reserva (50, tilbud var egentlig 85). Øverst i opslag. 
Baron de Ley cosecha, 50 (3*), 2022 med lidt eller ingen egelagring -gå i stedet efter Gran Reserva herover til samme pris!
Museum "Vinea" Cigales crianza, 50 (4* + bedste køb) med 92p/Peñin. Du bør i stedet vælge storebror Museum Reserva (50, tilbud var egentlig 85). Se øverst i opslag! 
Faustino V Rioja rød/hvid/rosé, v6: 53,17 (4* + godt køb) -gå efter Baron de Ley Gran Reserva øverst. Men faktisk en god vin til god pris. Men... 
1924 California rød, 95 (2*), cabernet, zinfandel eller red blend -vine fra varme Lodi, lagret i fade, som før har indeholdt f.eks. sød Bourbon o.l. Voldsom styrke og sød aroma. Fås også som pinot noir, lagret i Portvinsfad. Hjælp!