Søg i 1400 opslag:

28/11/2025

Føtex: Rioja, god hvid Selaks og ok bobler

En herlig Rioja Reserva til 50 er bedste køb i Føtex sammen med spanske bobler og hvidvin fra New Zealand. 

Føtex' er tilbage igen efter lang pause. De bedste tilbud deles dog med Bilka -den flotte Baron de Ley Reserva er fund til 50 (koster næsten det dobbelte i Spanien!). 

    Perelada er vel ikke top, men nydelige bobler til 50, mens Selaks (50) er god hvidvin fra New Zealand og Ventoux Vidal-Fleury (50) smager som ok Rhone, som kan være god selv efter 2-4 år, som ses i min Føtex. 

    Offley 10 år (99) er rigtig god Port, mens Antonin Rodet (89 med Føtex+ app) byder på især en god crémant. Der er også et par andre ok tilbud -velkommen tilbage, Føtex! 

BEDSTE køb: Baron de Ley Reserva - Cava Perelada brut - Selaks hvid New Zealand - Offley 10 år Port
GODT køb: Riesling "Helfrich" Alsace - Ventoux "Vidal-Fleury" - Rodet rød/hvid/crémant - Beefeater gin - Ballantine whisky - Absolut vodka - Linie Akvavit
ANDRE: Primitivo Manduria + Governo Toscana "Capolavaro" - Riesling "Kung Fu Girl"

uge 49-2025




Baron de Ley Rioja... 50,-

rød 2020 Reserva, hvid og rosé 2024 (også sød dulce), Spanien

BEDSTE køb + **** (4/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50!
    Rød 2020 får bl.a. 92p/Guía Peñin og 94p/Decanter. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
    Hvid og rosé nydes unge og er ikke så gode som rød. 

    Rosé er ren og frugtig, men (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) lagres sur lie i fransk tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

    Der fås også en farverig halvsød hvidvin, som ikke er smagt. 

    Baron de Ley er et fort fra 1548, som blev kloster med stor vingård. I 40 år -siden 1985- har lokale forretningsmænd skabt en bodega i stil med fransk slot, hvor vin ikke købes udefra, men er fra eget (600+ hektar) domæne. De ejer iøvrigt også den flotte Museum i Cigales.  
    I 2018 blev en ny underjordisk, meget imponerende fadkælder åbnet med plads til 30.000 egefade og system, som kan fylde 60 egefade i timen. Den unge, begavede Pablo Tascón overtog i 2019 jobbet som direktør og arbejder sammen med den højt ansete ønolog Gonzalo Rodriguez


Cava Perelada brut ... 50,- 

BEDSTE køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

Ganske god cava (udtal: Gáva) til lav pris. Brut har god frugt af æble, en simpel, men tør, ren smag med lille syre og snert af restsødme. Fås også som sød semi-seco. 

    Perelada er et stort hus fra 1822 med base på slottet (foto) af samme navn nær Roses på Costa Brava. Men vin og druer er nok -helt legalt- hentet i store dele af Spanien og laves i kælder syd for Barcelona af familien Mateu, der har ejet huset siden 1923. 

    Perelada blev længe solgt som "Spansk Champagne" i England, og det blev for meget for les Grandes Marques i Champagne, som i december 1960 kørte en retssag i London -med gode pointer: 
    Den spanske vin var ikke Champagne, men vinkøberen kunne trods etikettens "spansk Champagne" forledes til at tro, at vinen var en slags Champagne. Hver side var repræsenteret af talrige advokater, men i sidste ende vandt Champagne husene. 
   Spanske bobler måtte fremover ikke sælges som spansk Champagne i Europa og siden 1993 må kun vin fra Champagne sælges som  Champagne i hele Verden. 

Selaks New Zealand hvid... 59,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris

BEDSTE køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag. Fra Marlborough. 
    Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Fra East Coast. 
    Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. 
       Dengang var huset meget lille, specialiseret i müller-thurgau og havde aldrig så meget som hørt om sauvignon! Tilmed er huset endnu ældre, grundlagt så langt tilbage som 1934 af Marino Selak, søn af indvandrer fra Kroatien. I dag er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (og Selaks' vin laves af Crawford, der har samme ejer, Cons
tellation). 

     Vinene er korrekte uden at imponere -ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster 100 kr! For mig slet ikke i klasse med Yealands (Flaxbourne fås til 50 i Brugsen), som er fra én vingård, tilmed i Awatere nær havet med perfekt køligt klima. 

Riesling Alsace Helfrich... 50,-

GODT køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23).  
    Men årgang 2022 blev smagt af JP (5*/6), så jeg er nok for kritisk. 
      Navnet Helfrich er ikke særligt populært blandt vinfolk. De har købt de dårligste druer i Alsace og solgte vin til bundpris, især til Tyskland (og Danmark). Men i dag synes huset at lave bedre vin, måske takket være de formuer, familien Helfrich tjener på andre vine som f.eks. JP Chenet

Ventoux "Vidal-Fleury"... 50,-

GODT køb + *** (3/5) Føtex, indtil onsdag 31/12, Bilka til torsdag 4/12

Kan være rigtig godt køb, men gå efter yngre år -helst 2021 eller nyere. Ventoux er nok bedre kendt for Tour de France end vinen, som ligner naboen Rhone, men i reglen (men ikke altid) billigere. Denne vil lidt mere. Ligetil, fyldig, åben krydret duft, ukompliceret, moden nu, blød
     Vinen gror på de blide bakker omkring Carpentras. En ung Guigal begyndte sin karriere i dette historiske (1781) hus. Han fik succes og købte i siden Vidal, sin gamle læreplads! 

Rodet rød/hvid/crémant... 89,-*

Bourgogne hvid Chardonnay, crémant eller rød pinot noir, *: med Føtex+ (99 for andre) 
GODT køb + *** (3/5)Føtex, indtil torsdag 4/12
Ganske god pris på crémant, som er nydelig og ren, mens den røde også er ganske ok, letbenet og frugtig. Hvid ikke smagt. 
    Jeg holder meget af Rodet's røde Mercey, men vil tro, at disse basisvine kommer fra ejeren, Boisset (som sælger under væld af navne, bl.a. Bouchard Aïné, Bouillot, Ponnelle osv). 

Offley 10 år tawny Port... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5)Føtex, indtil torsdag 4/12 (pris i Bilka, 125)

Nydelig lagret tawny med nødder og frugt i næsen og pænt lang smag. 

  Offley er som Sandeman og Ferreira del af Sogrape, men Offley har en vis selvstændighed. Det er et af Portvinens historiske huse, som fik sin berømmelse under legenden baron Forrester, der blev adlet af kongen af Portugal.

Beefeater 40% Dry Gin... 99,-

GODT køb*** (3/5), Føtex, indtil torsdag 4/12

Beefeater holder modsat Gordon's og andre fulde 40% og et af de få mærker, som stadig destilleres i London (både Gordon og Tanqueray kommer trods London-navnet fra Skotland). 
    Beefeater er vaskeægte ginhistorie,
destilleres af blot 9 botanicals. Den har de seneste år har fået mere end 40 præmier (og det er de gængse udgaver inkl. denne). Skulle du en dag have komme til London, så besøg destilleriet i Kennington London.

ANDRE: 
Primitivo Manduria "Capolavaro", 50 (2-3*), en stærk pleaser (15%), stærk, til alt held kun lille sødme. Fås også som Toscana "Governo", kunne være bedre, men ikke smagt, frygter den også har noget sødme. Begge tappet i Danmark. 
Riesling Kung Fu Girl, 89* med Føtex+ app (3*), ganske god let sødlig, frugtig og frisk riesling, men alt for dyr. Fra USA, men tappet i Finland.  
Whisky Ballantine, 89 (3* + godt køb), nydelig basis whisky med flot etiket. 
Vodka Absolut 40%, 89 (3* + godt køb), rigtig god vodka fra Skåne. 
Akvavit Linie 41,5%, 99 (3-4* + godt køb), en pleaser med 

Superb vin fra Down Under!

Superb vin fra Down Under er ugens bedste køb i Brugsen, især Chile's Terrunyo og Unámime fra Argentina er topkøb til godt 90 kr, mens økologisk Adobe og Note fra Sydafrika er i top til blot 37 kr. 

Superbrugsen & Kvickly byder igen på rigtig flot vin til fair pris trods den nye genbrugsafgift. 

    Andre fra syd for Ækvator er hvid Flaxbourne sauvignon (49,83 v6), toppris på klassisk New Zealand, og unikke fine Amaluna bobler fra Chile (89). Men... måske er franske crémant Dulong (65) bedre køb? 

    Men bedst er Terrunyo carmenère (95) og Unánime (89), en superflot argentiner, som begge viser, hvorfor vi er mange der har forladt USA til fordel for Sydamerika!  

    Og husk den gode Burmester 10 års Port (99), en god tawny til Julens søde sager.   

Coronas: god pris virker dyr...
"Jeg tror selv en god uddeler i Superbrugsen og Kvickly kan have svært ved at forklare, hvorfor Coronas nu er på tilbud til 55, når du kunne få samme vin til 35 måneden før. 
    En stigning -i tilbudspris!- på knap 60%. 
    Uddeleren kan forsvare sig med, at 55 faktisk er god pris, for vinen koster 70 og "lillebror" SangredeToro står til 55 i Rema1000. Og endelig er dere siden kommet en ny afgift til genbrug oveni -godt 5 kr. 
    Men vi er som kunder nok ret ligeglad med alle disse ord. For 20 kr oveni er voldsomt og gør det ikke lettere for Brugsen at fastholde kunderne. 
P.S: Men havde Brugsen valgt en tilbudspris på 49, ville jeg nok have givet vinen titlen "Bedste køb"! 

BEDSTE køb: Terrunyo carmenère - Adobe rød/hvid/rosé øko - Flaxbourne hvid sauvignon - Unánime Gran Vino Argentina - Spier "Note" rød/hvid - Burmester 10 års Port 
GODT køb: Weinbiet spätburgunder + riesling - Crémant "Dulong" - Diablo rød/hvid - Amaluna sparkling brut - Chianti Classico "Storia Famiglia" - Coronas tempranillo - Tanqueray gin - Fuoco rød/hvid - Havana Club 7 år Cuba rom - Kahlúa kaffelikør - Pascal Combeau VSOP Cognac
ANDRE: Amarone "Terre di Verona" - Pagos del Rey "409" Ribera del Duero - Champagne Canard-Duchêne brut - Lohr California - Bread & Butter California 

uge 49-2025

Terrunyo carmenère ... 95,-

Block 27 Peumo, Cachapoal, set i 2023 Chile

BEDSTE køb ***** (5/5), Superbrugsen og Kvickly, indtitorsdag 4/12

Meget lav pris på klassisk stor vin på Chile's "nationaldrue" carmenère. Sælges globalt til 250-300 kr. 
    Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet. Flot allerede til solid mad (måske endda julemaden!), men nok bedre om 2-3 år.
    Vinen matcher de store fra Californien såvel som Europa. Tilmed i en anderledes stil takket være druen carmenère. 
    Carmenère er "nationaldruen" i Chile, men stammer faktisk fra Bordeaux' Médoc. Her tog vinlusen Phylloxera tog livet af druen, blot få år efter, at nogle vinplanter var sejlet til Chile, som blev druens nye hjemland. 

    Men selv i Chile er carmenère svær at modne, da druen skal høstes sent for at opnå modenhed. Denne vin kommer fra Blok 27 i Peumo marken på terrasser over Cachapoal floden. Vinen lagrer 9 måneder i små egefade, 60% nye. Det hele beskrives på den meget detaljerede bagetiket. 

    2023, 22 og 21 fik alle 93p/TimAtkin, mens 2023 fik 5*/6 i Jyll.Posten. 2022 fik 95p/Decanter. James Suckling: "Lovely fruit and vibrancy from this carmenere. Red berries, cherries, tapenade, paprika and fine spices. Really well balanced, with good structure and length. Drink or hold."

Adobe rød/hvid/rosé... 37,-

økologisk Emiliana, rød cabernet, carmenère, pinot noir, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
BEDSTE køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12

Denne pris er alt for lav for denne kvalitet! 

    Adobe er en økologiske vin fra Emiliana, den største økologiske vingård i Chile og måske i Verden. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid, ligefrem og enkel, men med vis karakter.
    Vinene får konstant gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken). En ældre 2020 cabernet fik 90p/JamesSuckling. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til, mens Alistair Cooper gav hvid 92p (i 2024). 

Flaxbourne sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Yealands, Marlborough New Zealand

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12

"88p/100. Emmer af hyldeblomst i næsen. Fyldig med masser af stikkelsbær, æble, citrus og blomster i smagen. Fin syre og meget umiddelbar" -Rydberg om 2023 i Spritnyt (Godt køb til 59). 

Ikke helt top, men god frugt og friskhed, tør, lidt frugtsødme får den rige aroma helt frem i næsen! God til sushi eller en salat. Og til pris, der er svær at slå!
    Yealand's leverer vinen fra stort privat domæne i Awatere i Marlborough, og her er Natalie Christensen chefvinmager. Hun er efterkommer efter danske familier, som fulgte med grundlovsfader Monrad efter nederlaget i 1864 på den lange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke. 
     Natalie har en bachelor i musik og master i psykologi, før hun kastede sig over vinen og bl.a. lavede albariño i Spanien og sauvignon på andre gode vingårde i New Zealand. Hun har siden 2018 været chefvinmager for Yealands, der laver stadig bedre vine, især hvid. Hun har været valgt som en af de mest indflydelsesrige kvinder i vinens verden af Drinks Business. 

Unánime Gran Vino ... 89,- 

BEDSTE køb + **** (4/5),  Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12

Set i 2021, Argentina. Du kunne købe lillebror Mascota til 50 for nogle uger siden. Men denne er bedre -der er "unanimous" -total enighed!- om, at det er stor vin. Global pris på 166. Et blend af cabernets og malbec med et år i små egefade. En magtfuld, meget frugtig vin med god længde, måske lidt poleret til at være helt i top. 2022 fik 92p/JamesSuckling, 2021 fik 93p/JamesSuckling og 94p/Descorchados. 2019 var ugens bedste køb med 5*/Rydberg.     Kan være lidt hård 2-3 år gammel, i reglen bedst efter 4-6 år, selvom der nok skal være nogle, der vil gemme den længere. 

    Vinen er en af de bedste fra Mascota vingården i det højt liggende Uco syd for Mendoza i Argentina. 

Spier "Note" rød/hvid... 37,-

BEDSTE køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12

Sydafrika. Rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab i Sydafrika mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.
    Pinotage har mest været brugt til masseproduceret industrivin, men i dag leverer gamle, lavt ydende vinstokke interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 110 er latterlig, men til 37 et fund til prisen. 
    Den nye hvidvin, White Note er formentlig et chenin blanc (steen) blend, tør og frugtig med rimelig friskhed. Tappet i Danmark. 

Weinbiet "Eselshaut" rød/hvid... 75,- 
rød Spätburgunder, hvid riesling, Pfalz, Tyskland
GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12 

En seriøs tysk rival til dyr pinot fra Bourgogne og Oregon! 

Forbavsende fylde for tysk rød (14% naturligt!), fuld af frugt (kirse- og hindbær), tør medgod længde. 5*/6 fra Rydberg i Spritnyt.      Den hvide riesling er næsten bedre, knastør, meget mineralsk, sprød og lang -en udpræget madvin. Kan også gemmes nogle år.     
    Marken Eselshaut er med 287 hektar det største "Cru" (Erste Lage/VdP) i hjertet af det smukke Pfalz. Marken har mager jord og et lunt klima, da marken ligger i læ af det 554 meter høje Weinbiet, som vinen har navn efter. I kælderen laves vinen fra 35 medlemmers 350 hektar. 
    Mussbach har 3000 indbyggere og ligger ved Deidesheim i hjertet af det smukke Pfalz. Midt i juli inviteres alle til "Eselshaut", en vinfest med hele 1300 år bag sig. Mange kommer nok fra den store østlige nabo Mannheim, som år for år rykker stadig tættere på de historiske vinmarker.

Crémant "Dulong" ... 65,-

brut hvid og rosé (tør) eller demi-sec (sød), Bordeaux

GODT køb + *** (3/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 4/12

Formentlig identisk med Calvet i Føtex -men stadig godt køb. 

Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, lidt dosage (restsødme) trækker ned for mig, (men gør andre glade!), den tørre brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort (druerne er cabernet og semillon), god syre og pæn eftersmag. God allrounder, så til prisen skal jeg ikke klage -og det gør studenterne næppe heller! 

Diablo rød/hvid... 65,-

Rød cabernet-sauvignon eller Red Blend "666", hvid sauvignon eller chardonnay, Chile

BEDSTE køb + *** (3/5) Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/12

Sort humor! En sort cab eller en rød "Dark" til Mørkets Fyrste. En djævelsk attraktiv vin, selvom du i længden bliver træt af den lidt fedladne stil. Og normalprisen (169,95) er uhyrligt høj. 
   Dark "666" syrah-malbec er lagret 6 måneder, 6 uger, 6 dage -666 = djævelens tal! Dybt farvet, intens aroma af sød moden, krydret frugt; fløjlsagtig, kraftig, afrundet, men med let mineralsk note
 -djævelsk attraktiv, men trættende i længden. 2022 fik 5*/6 og 88p af Rydberg i Ekstrabladet. 
      Den sorte cab fik også ros af Rydberg (årg. 2021) som også ældre årgange. Jeg vil kalde den superkommerciel på den gode måde, men ikke just topkøb. 
    Den hvide sauvignon får ros af Rydberg (om 2022): "Hyldeblomst i duften. Sprød med en flot intensitet af stikkelsbær, citrus og blomster i smagen. Meget ekspressiv med en sprød afslutning". Godt køb til 75, så nok bedste køb til 65. Og gå efter nyeste årgang (2024?). 
      Fås også som hvid Chardonnay "Golden", som er lagret på æg-formede beholdere af stål og cement. Med sin lille sødme ikke en vin, jeg vil bruge penge på, men den fik dog 5*/6 af Rydberg (årg. 2023). 

Emiliana "Amaluna" sparkling brut... 89,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 4/12

Økologisk. Emiliana med bobler, som bliver bedre for hver ny tapning. Den får brus på Champagne metoden og lagrer stadig længere før degorgering, dvs på flaske med bundfald mindst 10 måneder (som crémant, men mindre end Champagne's 12-15 måneder). 
    Herligt brus, indbydende frugt, sprød og frisk, ganske fyldig, middellang smag -nyd nu, mens vinen er frisk. Pæn dosage 10g/l, som balancerer syren. 
    80/20 pinot og chardonnay fra det kølige Casablanca. Seneste rating var 91p/Descorchados, året før 90p/James Suckling og 5*/6 + godt køb, Rydberg i Spritnyt. 

Chianti Classico "Storia di Famiglia"... 75,-

GODT køb + **** (4/5)Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 4/12

"Familien's  Classico" er rundere i smagen end f.eks. San Felice, men ikke så forfinet. En typisk Classico med afrundet fylde og positiv ren duft med bær og krydderi, ganske runde tanniner for sangiovese.. 

    Har ikke smagt den siden 10erne. Set i 2022 med Mundus Gold og 5*/Vinavisen.  De ældre 2021 fik 89p/WineEnthusiast, mens Falstaff gav 91p/100 (2019 og 21) og 92p til 2020.

Coronas tempranillo... 55,-

Også Viña Esmeralda hvid/rosé, Catalunya Spanien

GODT køb + *** (3/5), Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9/10

Markant dyrere end i oktober, men global pris er 70 kr, så  stadig god pris på Torres! Coronas smager overraskende godt, typisk spansk med frugt, krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop. Årgang 2022 fik 87p/JamesSuckling, mens 2021 fik 17p/20 fra Oldenburg, flot for denne prisklasse. 
    Mærket er nok Torres' ældste (1907), men blev først tappet fra sidst i 1940erne. Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (i dag Mas la Plana)! 
    Vinen er i klasse lige over SangredeToro (som koster 50+ i Rema1000). Til samme pris også Viña Esmeralda hvid + rosé, sødlig vin med lidt brus. En velkomstfavorit uden dikkedarer. 

Amarone "Terre di Verona"... 139,- 

**** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 4/12
På det jævne for amarone, men prisen er også god! Kun Coop's eget blad Vin&Co har givet den 5*.  Fra kooperativ i Verona og Valpantena. Nydelig og kommerciel, mindre sød end mange. 

Burmester 10 år Port... 99,-

BEDSTE køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 4/12

Vinen har en global pris på 170-190 kr, så dette er en rigtig god pris på 10 års Portvin. Burmester har også et godt ry for sin gamle tawny Port, som har bouquet og alder. 
Tror dog, at denne vin er frisktappet, så den er nok bedst Juleaften eller i månederne bagefter!  
    Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne. 
    Siden gik det lidt ned ad bakke, men for nogle år siden blev huset overtaget af banken NGC's Sogevinus, som har øget både kvalitet og salg. Banken ejer også bl.a. Cálem, Barros, Feist, Hutcheson og Kopke, og lur mig, om ikke vinene ligner hinanden til forveksling...? 

Tanqueray Dry Gin... 115,-

GODT køb + **** (4/5), Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 

En lækker gin med ren smag, rig aroma -og med 43,1% alkohol perfekt til en G&T (eller Dry Martini osv). Modsat Gordon (90 på tilbud i Brugsen) og andre, der med 37,5% vil udtynde en færdig cocktail. 

    Tanqueray er en af de historiske ginmærker (1838) og nok det mest solgte ginmærke med årligt 36 millioner flasker. Nu om dage destilleres den som mange fancy ginmærker i Skotland -helt ok, da London Gin må destilleres overalt (også i Danmark), blot den er tør. Falstaff giver den 91p/100. 


ANDET:
Pagos del Rey "409" Ribera del Duero, 89 (4*), god Ribera med rund kraft. Men slet ikke topkøb. 
Canard-Duchene Champagne, 229 (4*), god brut Champagne til fair pris. 
Why Not? Premium, v.12: 49,83 (3-4*), en popsmart letbenet sværvægter fra Puglia med let sødme, som jeg ikke ofrer penge på. Men andre er mere end tilfredse.
Fuoco rød/hvid, 45 (3* + godt køb), Torre de Lancia, nydelig syditaliener i den tørre ende. 
Lohr California rød/hvid, 139 (4*), rigtig god USA vin fra godt område og god vingård. Men til 139 ikke just topkøb. 
Bread & Butter rød/hvid, 95 (3*), California. Dagligvin Over There, vinen ikke god nok til prisen her. 
Kahlúa kaffelikør, 90 (4* + godt køb), en god pris på denne klassiker, der bruges i drinks, men sandelig også er god solo med en isterning. 
Havana Club 7 år Cuba rom, 179 (4* + godt køb), vellagret, moden og elegant rom uden overdrevet sødme. 91p/Falstaff.